FORSLAG TIL BESLUTNING om en europæisk strategi for den økonomiske og sociale udvikling af bjergområder, øer og områder med lav befolkningstæthed
15.9.2010
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
Marita Ulvskog, Saïd El Khadraoui, Kriton Arsenis, Teresa Riera Madurell, Maria Badia i Cutchet for S&D-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0518/2010
B7‑0519/2010
Europa-Parlamentets beslutning om en europæisk strategi for den økonomiske og sociale udvikling af bjergområder, øer og områder med lav befolkningstæthed
Europa-Parlamentet,
– der henviser til afsnit XII i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 174,
– der henviser til forordningerne for strukturfondene for perioden 2007-2013,
– der henviser til Rådets beslutning af 6. oktober 2006 om Fællesskabets strategiske retningslinjer for samhørighed[1],
– der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 14.-15. december 2006,
– der henviser til sin beslutning af 2. september 2003 om de i strukturel henseende ugunstigt stillede områder (øer, bjergområder og regioner med lav befolkningstæthed) i forbindelse med samhørighedspolitikken og de institutionelle perspektiver,
– der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 13. marts 2002 om problemer for EU's ø-områder og perspektiver i lyset af udvidelsen[2],
– der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 7. juli 2005 om revision af retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte,
– der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget (A6-0000/2006),
– der henviser til sin beslutning af 15. marts 2007 om øerne og de naturlige og økonomiske begrænsninger i forbindelse med regionalpolitikken,
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. oktober 2008 ”Grønbog om territorial samhørighed - Territorial forskelligartethed skal være en styrke”,
– der henviser til Kommissionens arbejdsdokument fra november 2008 "Regioner 2020 – en evaluering af de fremtidige udfordringer for EU's regioner",
– der henviser til Barca-rapporten om en reform af samhørighedspolitikken ("Barca Report - an agenda for a reformed Cohesion Policy") fra april 2009,
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. juni 2009 om den sjette situationsrapport om økonomisk og social samhørighed,
– der henviser til konklusionerne fra mødet i Rådet (udenrigsanliggender) den 14. april 2010 om Kommissionens strategirapport 2010 om gennemførelsen af de samhørighedspolitiske programmer,
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at det er bekymret over ø-områder, der lider under flere forskellige ulemper, og har understreget behovet for at bistå dem med at overvinde disse vanskeligheder og udnytte deres potentiale for at bidrage til EU’s territoriale samhørighed,
B. der henviser til, at princippet om territorial samhørighed er blevet konsolideret i forordningerne om strukturfondene for perioden 2007-2013 og er en af det nye EU’s centrale målsætninger, der blev indført med Lissabontraktaten og skal sikre en harmonisk udvikling i EU ved at mindske regionale skævheder og fjerne hindringer for udvikling, herunder hindringer, der kan tilskrives naturbetingede eller geografiske ulemper,
C. der henviser til, at det at være et fjerntliggende og lille område er en faktor, som adskiller øer fra andre europæiske regioner, og at ø-karakter må betragtes som et naturbetinget karakteristikum af permanent art, der har indflydelse på øens præstation med hensyn til bæredygtig udvikling og giver disse områder ulige muligheder i forhold til resten af EU's områder,
D. der henviser til, at adskillige europæiske øer lider ikke blot af en, men flere af de i artikel 174 nævnte ulemper, herunder bjergrige øer, øer med meget lav befolkningstæthed eller øer, som er ramt af to eller flere isolerende faktorer, der begrænser befolkningens adgang til vigtige tjenesteydelser,
E. der henviser til, at der ligeledes i henhold til artikel 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal gives særlig opmærksomhed til regioner, der lider af alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art, herunder ø-områder,
F. der henviser til, at de ud over at være øer også er fjerntliggende regioner, som er placeret ved EU’s ydre grænser og er udsat for de former for risici, der følger af denne placering, nemlig at ligge tæt ved konfliktområder, være udsat for ulovlig indvandring eller forskellige former for ulovlig handel, være sårbare over for tilfældig eller bevidst havforurening osv.,
G. der henviser til, at europæiske øer er særlig udsat i forbindelse med de udfordringer, som Europa står overfor, såsom globalisering, demografiske ændringer, klimaændringer og problemer i forbindelse med energiforsyning;
H. der henviser til, at europæiske øer bidrager til EU’s mangfoldighed både i miljømæssig (særlige habitater og endemiske arter) og i kultural henseende (sprog, arkitektonisk arv, seværdigheder, landskaber, gastronomi, traditioner),
I. der henviser til, at europæiske øer kan bidrage til at styrke en bæredygtig udvikling i EU, fordi de har bedre muligheder for at fremstille energi fra vedvarende energikilder på grund af deres privilegerede beliggenhed, hvor de er udsat for blæst, bølger og sol,
1. glæder sig over Euroislands-undersøgelsen, der gennemføres inden for rammerne af Espon-programmet 2007-2013, fordi der er behov for en bedre forståelse af ø-samfundenes realiteter på EU-plan; mener, at et større kendskab til øernes situation er væsentligt for en tilfredsstillende hensyntagen til deres særlige karakteristika;
2. glæder sig over, at territorial samhørighed er blevet medtaget som en ny målsætning for EU og den nye artikel 174, i henhold til hvilken der skal gives særlig opmærksomhed til områder, der lider af alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art, herunder ø-områder; mener, at disse bestemmelser bør omsættes til særlige udviklingsstrategier og konkrete foranstaltninger med henblik på at afhjælpe disse regioners ulemper og udnytte det potentiale, der er knyttet til øers beskaffenhed;
3. glæder sig over Kommissionens undersøgelse ”Territories with specific geographical features” (”områder med særlige geografiske karakteristika”), selv om det ikke er enigt i tanken om, at europæiske øer langt fra udgør en homogen gruppe af områder, der har behov for særlige regionale udviklingsprogrammer; understreger, at europæiske øer er fælles om visse vigtige karakteristika, som adskiller dem fra fastlandet;
4. mener, at øers beskaffenhed indebærer både muligheder og ulemper, som nødvendiggør en særlige udviklingsstrategi for at udnytte ø-områdernes udviklingspotentiale og øge deres konkurrenceevne;
5. opfordrer Kommissionen til at arbejde hen imod mere relevante og territorialbestemte statistiske indikatorer med henblik på at skabe et mere reelt billede af udviklingsniveauet i ø-områder; sådanne indikatorer bør skabe bedre forståelse for øers behov, således at risikoen ved at indpasse øer i større fastlandsenheder undgås, og de skal tage hensyn til kumulerede vanskeligheder såsom bjergkæder, grupper af øer, flere isolerende faktorer; understreger, at disse indikatorer bør give mulighed for en forbedret vurdering af de eksisterende forskelle mellem ø-områder og fastlandsområder;
6. anmoder om, at der ved behandling af spørgsmål om europæiske øer inddrages en særlig, integreret og fleksibel EU-politikramme med lovgivningsmæssig og finansiel virkning, som er baseret på disse øers fælles karakteristika, men tager hensyn til de forskelligartede situationer og følger proportionalitetsprincippet; mener, at samhørighedspolitikken skal anvendes til at forbedre ø-samfundenes situation og ikke kun via regionalpolitikken, men også under anvendelse af andre EU-politikker, som har betydelige territoriale virkninger på udviklingen i disse regioner; mener, at en EU-politikramme for øer kan have den nødvendige merværdi til at overvinde disse regioners permanente ulemper og tilpasse deres udviklingsmodel ved at nyttiggøre deres aktiver;
7. glæder sig over, at Kommissionen har oprettet en tværtjenestelig gruppe til behandling af spørgsmål om territorial samhørighed, bl.a. situationen i områder med alvorlige ulemper af permanent art, herunder øer;
8. opfordrer Kommissionen til at indføre obligatoriske, forudgående konsekvensanalyser, inden den iværksætter politikker, foranstaltninger og instrumenter, der kan få betydelige territoriale virkninger for øer; bemærker, at Kommissionen bør sikre, at EU-foranstaltninger er til gavn for alle regioner og ikke får uønskede bivirkninger, når de anvendes på øer;
9. opfordrer medlemsstaterne og regionale og lokale myndigheder til at spille en vigtig rolle i udviklingsstrategierne for øer, fordi der kræves en vertikal tilgang med inddragelse af og bidrag fra alle forvaltningsniveauer, under iagttagelse af subsidiaritetsprincippet, for at bringe de europæiske øer på den rette vej til en bæredygtig udvikling ;
10. opfordrer med henblik på regionalpolitikkens næste programmeringsperiode Kommissionen til at give ø-områder – uanset deres klassificering i henhold til kriterierne for støtteberettigelse – mulighed for at gennemføre infrastrukturarbejder med EU-finansiering, fordi de europæiske øer mangler infrastruktur i vigtige sektorer såsom transport og energi;
11. opfordrer til afskaffelse af afstandsbetingede kriterier (150 km), når det drejer sig om at klassificere øer som grænseregioner, der er berettigede til finansiering i henhold til programmerne for grænseoverskridende samarbejde inden for rammerne af samhørighedspolitikkens målsætning om territorialt samarbejde eller inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik; mener, at det, såfremt det skulle blive nødvendigt at fastsætte en eller anden form for begrænsning, ville være mere hensigtsmæssigt for ø-regionerne, at grænseregionskriteriet gøres havområdebaseret;
12. glæder sig over de europæiske grupper for territorialt samarbejde (EGTS) som et instrument, der har til formål at overvinde de hindringer, der hæmmer territorialt samarbejde; tilskynder ø-områder til at gøre brug af EGTS til forvaltning af territoriale samarbejdsprojekter, der gennemføres i fællesskab med andre regioner og samfinansieres af EU, som en måde til at bringe dem tættere på de økonomiske områder, der omgiver dem;
13. glæder sig over GD TREN’s (Transport og Energi) indkaldelse af forslag af 9. april 2009 vedrørende en forberedende aktion, der har til formål at udforme specifikke strategier, der er skræddersyet til potentialet på Europas øer, til gennemførelse af EU's energipolitik for så vidt angår bæredygtig energi, og den deraf affødte ”Ø-pagt” (”Pact of Islands”), der er undertegnet af forskellige ø-myndigheder med det formål for øje at gå videre end de mål, som EU har opstillet for 2020, ved at reducere CO2-emissionerne på deres respektive områder med mindst 20%;
14. glæder sig over, at turisme er blevet inddraget som en ny kompetence for EU, og over Kommissionens meddelelse ”En ny turismepolitik for Europa – verdens førende rejsemål” af 30. juni 2010; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til de europæiske øers situation og behov på dette område, fordi mange af dem er afhængige af turisme som deres vigtigste kilde til udvikling og vækst; glæder sig over de eksisterende initiativer EDEN, CALYPSO og Sustainable Tourism (bæredygtig turisme) og tilskynder de europæiske øer til at gøre brug af dem;
15. opfordrer Kommissionen til at lægge særlig vægt på udviklingen af bredbåndsnet og fremme foranstaltninger til at løse ø-områdernes særlige problemer med at levere tjenesteydelser på grund af deres geografiske begrænsninger, herunder sundhedspleje og online lægehjælp, elektronisk forvaltning og tjenesteydelser til borgerne som f.eks. fjernundervisning;
16. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, arbejdsmarkedets parter og erhvervslivet.