FORSLAG TIL BESLUTNING om EU's samhørigheds- og regionalpolitik efter 2013
29.9.2010
jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5,
Danuta Maria Hübner for Regionaludviklingsudvalget
B7‑0539/2010
Europa-Parlamentets beslutning om EU's samhørigheds- og regionalpolitik efter 2013
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Europa-Kommissionens meddelelse "EUROPA 2020 - En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst"(KOM(2010)2020),
– der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 25.-26. marts 2010;
- der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 17. juni 2010, EU CO13/10, navnlig dets vedtagelse af Europa 2020-strategien,
– der henviser til det oplæg, som Regionaludviklingsudvalget vedtog på sit møde den 13. juli 2010,
– der henviser til Rådets konklusioner vedrørende Kommissionens strategirapport 2010 om gennemførelsen af programmerne under samhørighedspolitikken, som vedtoges på Rådets (udenrigsanliggender) 3023. samling i Luxembourg den 14. juni 2010,
– der henviser til forespørgsel af 14. juli 2010 til Kommissionen om EU's samhørigheds- og regionalpolitik efter 2013 (O-0110/2010 – B7-0000/2010),
– der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 2,
1. fastholder, at samhørighedspolitikken, som tager sigte på at begrænse forskellene mellem de europæiske regioners udviklingsniveauer gennem mobilisering af vækstpotentialet for at opnå økonomisk, social og territorial samhørighed, har vist sig at have afgørende betydning for den europæiske integrationsproces; understreger, at der er tale om en politik med europæisk merværdi, som fremmer bestræbelserne med henblik på modernisering og bæredygtig vækst og er et bevis på europæisk solidaritet; finder, at disse kendetegn i overensstemmelse med ånden i traktaterne kræver, at der på hele Unionens område gennemføres en regionalpolitik, der omfatter alle de europæiske regioner;
2. konstaterer, at det store antal udfordringer på langt og kort sigt[1], som Den Europæiske Union i øjeblikket står over for, indebærer, at der må vedtages en justeret EU 2020-strategi, der kan skabe en gunstig ramme for stabil og bæredygtig økonomisk vækst og jobskabelse i Europa; understreger, at samhørighedspolitikkens gennemførelse er en uomgængelig forudsætning for et vellykket udfald af denne strategi samtidig med, at den til enhver tid skal forblive en uafhængig politik, der udgør en ramme for skabelsen af stærke synergier mellem alle EU-politikker;
3. tager derfor afstand fra ethvert forsøg på at renationalisere samhørighedspolitikken og understreger, at det, eftersom den nuværende finansielle ramme i væsentlig grad indvirker på regionaludviklingen, desuden er nødvendigt at tage fuldt hensyn til den regionale dimension i den foreslåede revision af EU-budgettet og den fremtidige finansielle ramme, samt at en stærk og velfinansieret EU-regionalpolitik er en absolut forudsætning for opnåelse af social, økonomisk og territorial samhørighed;
4. henleder opmærksomheden på, at territorial samhørighed i overensstemmelse med Lissabontraktatens bestemmelser indebærer en målrettet tilgang til territorial udvikling, som kan sikre polycentrisk udvikling ved at skabe synergier og undgå sektoropdeling af regionalpolitikressourcer; finder, at der med henblik herpå også er behov for tilstrækkelig fleksibilitet til at tage hensyn til regionale særkender og støtte regioner, der halter bagefter, i deres bestræbelser på at overvinde deres socioøkonomiske vanskeligheder, og at regionerne i den yderste periferi, grænseregioner, regioner med særlige geografiske træk og andre regioner med særlige udviklingsmæssige udfordringer fortsat skal nyde gavn af særbestemmelser;
5. understreger, at der må gøres brug af tidligere erfaringer, eksempler på bedste praksis og tidligere vellykkede fællesskabsinitiativer for at finde frem til en mere fokuseret tilgang til samhørighedspolitikkens bymæssige dimension; understreger endvidere, at byer spiller en dynamisk rolle for regioners økonomiske udvikling, idet de skaber positive økonomiske incitamenter for de omkringliggende landdistrikter; mener derfor, at der i næste programperiode bør afsættes flere finansielle midler til investeringer i by- og forstadsprojekter, og at det bør overvejes at tage et passende instrument i brug for at nå disse målsætninger;
6. understreger, at styring på flere niveauer er et af samhørighedspolitikkens nøgleprincipper og har fundamental betydning for sikring af kvaliteten i beslutningsprocessen, strategisk planlægning og gennemførelse af målsætninger; mener derfor, at det i fremtiden bør være obligatorisk med en integreret tilgang til gennemførelsen af politikker; mener endvidere, at nærhedsprincippet i sin styrkede og udbyggede form som defineret i EUF-traktaten samt et bedre defineret partnerskabsprincip og gennemsigtighed har central betydning for den korrekte gennemførelse af alle EU's politikker og derfor bør styrkes tilsvarende;
7. er af den opfattelse, at de nuværende målsætningers grundlæggende udformning bør bevares, og at det territoriale samarbejde, som har en klar europæisk merværdi, bør styrkes; finder, at der bør foretages en vurdering af andre foranstaltninger, herunder øremærkning og god praksis, og en indkredsning af fælles problemer og løsninger herpå; mener, at man blandt disse foranstaltninger kunne forestille sig fastsættelse af fælles målsætninger og rational anvendelse af fælles ressourcer; mener endelig, at udgifterne bør koncentreres om centrale prioriteringer, som skaber europæisk merværdi;
8. kræver, at samhørighedspolitikken efter 2013 gives en struktur, der tilbyder en enkel, rimelig og gennemsigtig overgangsordning, som vil tage hensyn til tidligere erfaringer og de seneste sociale og økonomiske udviklingstendenser i de berørte regioner og give dem mulighed for at videreføre deres bestræbelser på at skabe vækst og udvikling;
9. mener, at BNP skal forblive hovedkriteriet, når der skal træffes afgørelse om støtteberettigelse under regionalpolitikken, selv om det også skal være muligt at benytte andre målelige indikatorer, hvis disse viser sig at være relevante, men at de nationale myndigheder dog skal gives mulighed for på det rette beslutningstagningsniveau at anvende andre indikatorer, som tager hensyn til regioners og byers særkender;
10. fastholder, at Den Europæiske Socialfond fortsat bør være omfattet af forordningen om generelle bestemmelser vedrørende midlerne til samhørighedspolitikken, men at den har brug for sine egne regler;
11. kræver, at udvikling af landdistrikterne inden for rammerne af anden søjle af den fælles landbrugspolitik samordnes med målsætningerne om øget samhørighed og forvaltes på regionalt plan for at sikre tilpasning til behovene;
12. kræver, at samhørighedspolitikken og den måde, den omsættes på, gøres mere resultatorienteret og sigter mod øget virkningsfuldhed og effektivitet, således at der skabes en optimal balance mellem resultaternes kvalitet og finanskontrol; understreger, at dette kræver væsentlige forbedringer i tilsyns- og evalueringssystemerne, øget effektivitet med hensyn til forvaltningsmæssig kapacitet og fejlreduktionsniveauer samt fastlæggelse af objektive og målelige indikatorer, der er sammenlignelige for hele EU's vedkommende;
13. deler den opfattelse, at forenklingen af samhørighedspolitikkens gennemførelse må videreføres og ledsages af en forenkling af nationale og regionale procedurer; understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt at skabe den rette balance mellem på den ene side proceduremæssig enkelhed og effektivitet og på den anden god finansiel forvaltning; mener derfor, at samhørighedspolitikken bør gøres til en brugervenlig politik med øget synlighed;
14. opfordrer til anvendelse af finansieringstekniske instrumenter, revolverende fonde og globaltilskud og kræver forenklet adgang til risikokapital og mikrofinansiering; mener, at medlemsstaterne bør gøre øget brug af de disponible ressourcer inden for faglig bistand med det formål at øge kapaciteten hos lokale og regionale myndigheder og hos andre berørte parter, navnlig ngo'er og SMV'er;
15. er af den opfattelse, at regionaludviklingspolitikken har central betydning for Unionens økonomiske, sociale og territorial udvikling og derfor fortjener en formel ministeriel struktur som politisk platform; er ligeledes af den opfattelse, at Europa-Kommissionens forvaltnings- og politikudformningsmæssige rolle også bør styrkes;
16. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og Rådet.
- [1] Se "Regions 2020, An Assessment of Future Challenges for EU Regions", arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, november 2008.