Forslag til beslutning - B7-0611/2010Forslag til beslutning
B7-0611/2010

FORSLAG TIL BESLUTNING om det kommende EU-USA-topmøde og Det Transatlantiske Økonomiske Råd

3.11.2010

på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2

Reinhard Bütikofer, Eva Lichtenberger, Yannick Jadot, Indrek Tarand og Jan Philipp Albrecht for Verts/ALE-Gruppen

Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0608/2010

Procedure : 2010/2898(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
B7-0611/2010
Indgivne tekster :
B7-0611/2010
Vedtagne tekster :

B7‑0611/2010

Europa-Parlamentets beslutning om det kommende EU-USA-topmøde og Det Transatlantiske Økonomiske Råd

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til sine tidligere beslutninger om de transatlantiske forbindelser, særlig beslutningen af 26. marts 2009 om de transatlantiske forbindelser efter valget i USA og beslutningen om Det Transatlantiske Økonomiske Råds møde i oktober 2009,

–   der henviser til den statusrapport, der blev vedtaget under det fjerde møde i Det Transatlantiske Økonomiske Råd (TEC) den 27. oktober 2009, samt den fælleserklæring, der blev vedtaget under den transatlantiske dialog mellem de lovgivende forsamlinger (TLD) i Madrid i juni 2010,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A. der henviser til, at det transatlantiske partnerskab er baseret på fælles kerneværdier som frihed, demokrati, menneskerettigheder og retsstaten samt fælles mål som sociale fremskridt og aktiv medvirken, åbne og integrerede økonomier, bæredygtig udvikling og fredelig konfliktløsning og er hjørnestenen i sikkerheden og stabiliteten i det euro-atlantiske område,

B.  der henviser til, at EU og USA spille nøgleroller på verdensscenen og er fælles om ansvaret for at bidrage til at tackle den økonomiske og finansielle krise, klimaændringer, konfliktløsning og nedrustning, udryddelse af fattigdom og opfyldelse af andre 2015-mål, beskyttelse og fremme af menneskerettighederne og retsstaten, bekæmpelse af terrorisme og spredning af atomvåben, alt sammen med udgangspunkt i folkeretten og multilaterale institutioner, især FN-systemet, samt bidrage til at opfordre andre partnere til at samarbejde om denne indsats,

C. der henviser til, at det i kampen mod international terrorisme er nødvendigt at understrege betydningen af fuldt ud at respektere menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, som de er nedfæstet i folkeretten og internationale konventioner, samt at sikre forholdsmæssighed som fastsat i den europæiske menneskerettighedskonvention og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

D. der henviser til, at stærke og stabile transatlantiske forbindelser kan bidrage afgørende til at afstive globale ledelsesstrukturer og styrke internationale organisationer effektivt,

E.  der henviser til, at Det Transatlantiske Økonomiske Råd (TEC) og Det Transatlantiske Energiråd sigter mod at få et bedre fungerende transatlantisk marked, som fremmer økonomisk vækst, bæredygtig udvikling og social retfærdighed,

F.  der henviser til, at EU og USA har et fælles ansvar for at opnå tilstrækkelige globale forpligtelser på det kommende COP/MOP-møde om FN's klimakonvention i december i Cancun med henblik på effektivt at bekæmpe klimaændringerne,

Globale ledelsesudfordringer

 

1.  understreger, at der er behov for at opnå en langtrækkende, ambitiøs og juridisk bindende ordning for drivhusgasemissioner i tiden efter 2012; foreslår, at der opstilles en transatlantisk grøn New Deal for investering og teknologiudveksling inden for energibesparelse og teknologi vedrørende vedvarende energi, og at der aftales et passende finansieringsniveau for en af imødegåelse af og tilpasning til klimaændringer i udviklingslande;

2.  opfordrer indtrængende begge partnere til at øge deres indsats for at gennemføre dagsordenen om en reform af FN, herunder en reform af FN's Sikkerhedsråd og andre multilaterale fora inden for de globale strukturer;

3.  opfordrer begge partnere til at fremme respekt for menneskerettighederne i deres egne lande og i verden som en central del af deres politik; understreger behovet for en omfattende koordinering af et forebyggende krisediplomati; opfordrer den amerikanske regering til at ratificere og tiltræde Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol;

Forsvar, våbenkontrol, spredning af atomvåben og sikkerhedsspørgsmål

4.  er opmærksom på det kommende NATO-topmøde den 19.-20. november 2010 i Lissabon og den indsats, der er gjort for at nå frem til et nyt strategisk koncept; opfordrer indtrængende stats- og regeringscheferne til at prioritere atomnedrustning og kontrol med konventionelle våben samt forkaste forslag, hvormed der opfordres til at etablere et separat NATO-missilforsvarssystem; går varmt ind for at udnytte OSCE-topmødet som en lejlighed til at fremme bestræbelserne på at udarbejde et charter for et sikkerhedsfællesskab for OSCE; kræver en ny, global sikkerhedsorden inden for FN's rammer;

5.  glæder sig over, at den amerikanske regering i januar 2010 besluttede at udpege en særlig udsending vedrørende traktaten om konventionelle styrker i Europa (CFE), og over præsident Obama og præsident Medvedevs erklæring i juni 2010 om den fremtidige kontrol med konventionelle våben og CFE-traktaten; glæder sig over, at USA og Rusland er blevet enige om en ny START-traktat, og nærer tillid til, at den vil blive godkendt af det amerikanske Senat;

6.  minder om NATO-alliancens Strasbourg-erklæring fra april 2009 om atomvåben; opfordrer den amerikanske regering og EU-medlemsstaterne til at vedtage, at NATO udtrykkeligt forpligter sig til at arbejde for en atomvåbenfri verden; opfordrer indtrængende USA til med Rusland at forhandle sig frem til fjernelse af taktiske atomvåben fra Europa; opfordrer indtrængende EU-medlemsstaterne til at påbegynde deres egne konkrete skridt i retning af atomnedrustning således som aftalt under NPT-revisionskonferencen i 2010 og gøre en ende på NATO's planer om en nuklear deleordning for på den måde at signalisere en stærk opbakning af NPT;

7.  glæder sig over resultatet af topmødet om nuklear sikkerhed i april 2010, som understregede den globale betydning af at forebygge atomterrorisme og sikre alle sårbare nukleare materialer over fire år, og hvor der vedtoges en arbejdsplan med henblik på at forbedre eksisterende aftaler og programmer om nuklear sikkerhed og give dem universel karakter; støtter de initiativer, som enkelte lande har taget til forbedring af den nationale sikkerhed, og tilskynder andre stater til at gøre det samme; minder om, at atomkraft pr. definition er en teknologi med dobbelt anvendelse, hvorfor selv handelsfremme og eksport af atomteknologi til "civile" formål rummer en indbygget risiko for spredning af masseødelæggelsesvåben; påpeger, at over 40 lande i øjeblikket arbejder på at opbygge atomprogrammer, og at flere af disse lande ligger i kriseområder, såsom Mellemøsten;

8.  minder om det forstærkede operative samarbejde mellem NATO og EU inden for krisestyring med hensyn til Balkanområderne og Afrikas Horn; glæder sig over det gode samarbejde mellem NATO's KFOR-styrke og EU's rets-, retsstats- og politimission EULEX i Kosovo; konstaterer, at to missioner opererer til søs ved Afrikas Horn med det formål at bekæmpe pirateri; opfordrer såvel EU som NATO til at sikre sig, at den samtidige gennemførelse af operation Atalanta og operation Ocean Shield ved Task Force 508 ikke resulterer i overlapning og unødvendige koordineringsproblemer; opfordrer begge parter til at drage nytte af disse erfaringer med henblik på et stærkere krisestyringssamarbejde i fremtiden;

Internationalt samarbejde

9.  gentager, at det er vigtigt, at begge parter i en ånd præget af tillid og åbenhed fremmer koordinerede strategier vedrørende deres politikker over for Iran, Irak, Afghanistan og Pakistan; mener, at de seneste ti års erfaringer med militært engagement i lande som Afghanistan og Irak skal evalueres; opfordrer EU og USA til fortsat at arbejde på en bred global strategi, der fremmer socioøkonomisk og bæredygtig udvikling med særlig vægt på styrkelse af kvinders stilling;

10. værdsætter andre G20-medlemmers stærkere engagement i at fremme regional stabilitet og regionalt samarbejde, navnlig hvad angår Iran, Mellemøsten og Den Koreanske Halvø; nærer ambitioner om at mindske konflikterne omkring Middelhavet og betragter i den forbindelse Tyrkiets rolle som værende af den allerstørste betydning; understreger, at EU har mange muslimske lande som naboer; glæder sig derfor over præsident Obamas Cairo-tale og støtter mere proaktive politikker med henblik på at bygge broer til den muslimske verden;

11. glæder sig over præsident Obamas og den amerikanske regerings bestræbelser på at puste nyt liv i fredsprocessen for Mellemøsten; beklager den israelske regerings beslutning om ikke at forlænge bosættelsesmoratoriet og opfordrer USA og EU til at gøre alt for at bringe parterne tilbage til direkte fredsforhandlinger mellem Israel og palæstinenserne for at opnå en generel aftaleløsning på konflikten, som bringer den besættelse til ophør, der begyndte i 1967, og som resulterer i, at der dannes en uafhængig, demokratisk, sammenhængende og levedygtig palæstinensisk stat, som lever side om side med Israel og sine andre naboer i fred og sikkerhed; opfordrer indtrængende EU til at spille en mere aktiv politisk rolle, også inden for Kvartettens rammer, og kræver i den forbindelse et mere aktivt europæisk engagement over for Syrien og Libanon;

Finansiel stabilitet og international regelarbitrage

12. understreger, at risikoen for finansiel og monetær uro, for lavere gearing og for en ny finanskrise ikke er overstået; understreger i denne forbindelse, at samordnede makroøkonomiske politikker er af afgørende betydning for, at der kan ske et bæredygtigt globalt økonomisk genopsving;

13. understreger betydningen af en koordineret strategi til definition, regulering og overvågning af finansielle institutioner, der er "for store til at krakke", mellem de to nyoprettede organer Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici og Det Europæiske Tilsynsudvalg;

14. understreger, at sammenlignelige regnskabsstandarder er afgørende for, at der kan bevares ens spilleregler og sikres datasammenlignelighed globalt; foreslår, at der oprettes et offentligt og demokratisk kontrolleret, internationalt organ for regnskabsstandarder for især at overvinde regnskabsdivergenserne mellem EU og USA og de deraf følgende trusler mod den finansielle stabilitet;

15. insisterer på, at der er behov for en generel Basel III-aftale, bl.a. vedrørende gældsandele og kapitaludvidelser for systemiske finansielle institutioner, standarder for likviditetsstyring og lofter for risikointensiverende bonusser og udbytter; understreger, at Basel III-aftalen reelt bør gøre en ende på offshore-balancernes eksistens; beklager, at de opnåede foreløbige aftaler indebærer overgangsperioder, der er alt for lange, og kapitaludvidelser, som ikke er tilstrækkelige på baggrund af de dramatiske erfaringer fra finanskrisen;

16. understreger, at forskriftsstandarder, der er opnået i én jurisdiktion, bør tjene som udgangspunkt for andre jurisdiktioner, så der etableres et stadig tættere net af international finansiel regulering, navnlig hvad angår clearing af OTC-derivater, regulering af ratingbureauer, alternative investeringsfonde, short selling og credit default swaps (CDS);

Energipolitisk og teknologisk samarbejde

17. opfordrer EU-USA-Energirådet til at arbejde på at koordinere energistrategier, der støtter en differentiering af såvel energikilder som forsyningsmønstre samt fremme af brancher, der er baseret på vedvarende energikilder, er miljøeffektive og derfor potentielt kan skabe millioner af nye grønne job; opfordrer begge parter til at sørge for maksimal overensstemmelse ved opfyldelsen af bæredygtighedskriterier for agrobrændstoffer, herunder dem, som direkte eller indirekte indvirker på drivhusgasemissionerne;

18. understreger, at en rimelig politik for råstoffer og de sjældne jordarter er afgørende for den bæredygtige udvikling og de teknologiske fremskridt i såvel amerikansk som europæisk økonomi; opfordrer til specielt at pleje USA's og EU's samarbejde inden for informationsgenerering og -udveksling samt forskning og udvikling med hensyn til ansvarlig udvinding, behandling, anvendelse, forarbejdning, genvinding, genbrug og erstatning af råstoffer med gensidigt identificeret sikkerhedsrisiko, navnlig de sjældne jordarter;

19. er interesseret i at få nærmere kendskab til det eventuelle potentiale af skiferolie i Europa som en lokal energikilde og at lære af de amerikanske erfaringer, bl.a. hvad angår miljøaspektet af skifergasudvikling;

Transatlantisk økonomisk samarbejde

20. understreger, at et tættere transatlantisk partnerskab med henblik på at få det transatlantiske marked til at fungere bedre ud fra princippet om en social markedsøkonomi er et afgørende instrument til at forme globaliseringen og håndtere globale økonomiske og sociale kriser;

21. glæder sig over overvejelser om at tillægge Det Transatlantiske Økonomiske Råd (TEC) den specifikke funktion at koordinere den strategiske økonomiske politik, navnlig vedrørende spørgsmål i forbindelse med G20-processen; minder dog om, at enhver ny funktion for TEC bør afvejes nøje i forhold til de fortsatte bestræbelser på at finde løsninger i konkrete spørgsmål på den transatlantiske politiske dagsorden, såsom politik vedrørende finansmarkeder, grøn økonomi, digital dagsorden, højteknologi og innovation; glæder sig i den forbindelse over, at der for nylig er indført en innovationsdialog, og opfordrer begge parter til at engagere sig stærkt i innovationspartnerskabet;

22. opfordrer på ny EU's og USA's ledere og TEC’s formænd til at tage hensyn til den altafgørende rolle, som lovgiverne spiller for, at TEC kan blive en succes; opfordrer dem indtrængende til fuldt ud og direkte at inddrage repræsentanter for den transatlantiske dialog mellem de lovgivende forsamlinger (TLD) i TEC, eftersom lovgiverne deler ansvaret for gennemførelsen af og kontrollen med mange af TEC's beslutninger med deres respektive udøvende magt;

23. glæder sig over, at TEC rådgives af en række interessenter, herunder repræsentanter for erhvervslivet, og anmoder atter om, at repræsentanter for fagforeningsbevægelsen på begge sider af Atlanten får en lignende rolle, således at den sociale dimension integreres fuldt ud; kræver, at lederne af den transatlantiske arbejdsmarkedsdialog og den transatlantiske energidialog optages i gruppen af rådgivere;

24. minder om, at det i erklæringen fra G20-mødet i Pittsburgh erkendtes, at skævheder i den globale handel lå til grund for finanskrisen, og at der burde iværksættes en samarbejdsproces med gensidig evaluering af de nationale handelspolitiske rammer; opfordrer begge parter til at erkende sammenhængen mellem handelspolitik med henblik på at opnå global finansiel stabilitet og en fair vekselkurstilpasning blandt de stærkeste økonomier; kræver en ny dagsorden for WTO under forudsætning af en tilpasning af globale handelsregler til målene forebyggelse af finanskriser, vekselkurstilpasning, fattigdomsbekæmpelse og imødegåelse af klimaændringerne;

25. appellerer til de to parter om at enes om principper, som kan bidrage til, at der opnås mere bæredygtige globale handelsbalancer, bl.a. ved hjælp af foranstaltninger, som virker afskrækkende på aggressiv eksportorientering, ved hjælp af bindende sociale normer, en nydefinering af antidumpingreglerne, så miljødumpingaspektet også kommer med, opstilling af kriterier og grænser for handelsliberalisering af finansielle tjenesteydelser, forbud mod enhver form for landbrugseksportstøtte samt kriterier for udenlandsk investering i fødevare- og distributionssektorerne;

26. mener, at en begrænsning af spekulation på varemarkederne, som har været en faktor under de seneste ekstreme udsving i fødevarepriserne, bør gøres til genstand for dialogen mellem de to parter; minder i den sammenhæng om, at det er nødvendigt at afskrække spekulanter fra at udnytte forskellene mellem diverse regelsystemer og fortsat skabe ustabilitet ved hjælp af massive spekulationshandlinger på varemarkederne; glæder sig over den seneste lovgivning hos begge parter, hvormed det tilsigtes at skabe større markedstransparens og begrænse spekulativ adfærd;

27. finder det vigtigt at engagere sig i dialogen om nye fødevarer og anvendelsen af nye teknologier i fødevareproduktionen, navnlig hvad angår kloning inden for dyreavl;

28. beklager indførelsen af “travel promotion” og administrative gebyrer for godkendelse i det elektroniske system for rejsetilladelser (ESTA) for EU-borgere, der rejser ind i USA, hvilket er et tilbageskridt, i lighed med genindførelsen af visumkrav samt udelukkelse af Rumænien, Polen, Bulgarien og Cypern fra Visa Waiver-programmet, hvilket betyder forskelsbehandling af EU-borgere, og opfordrer atter Kommissionen til at behandle dette spørgsmål som en hastesag og i den forbindelse overveje eventuelt at indføre tilsvarende krav over for den anden part;

Grundlæggende rettigheder og sikkerhed

29. opfordrer de amerikanske myndigheder og Kommissionen til yderligere at intensivere deres samarbejde omkring databeskyttelse; minder om, at EU bygger på retsstatsprincippet, og at alle overførsler af personoplysninger fra EU til tredjelande i sikkerhedsøjemed skal ske med respekt for proceduremæssige garantier og retten klageadgang;

30. glæder sig over forberedelserne til en rammeaftale mellem EU og USA om beskyttelse af personoplysninger, når de overføres og behandles med henblik på at forebygge, undersøge, afsløre eller retsforfølge strafferetlige overtrædelser, herunder terrorisme, inden for rammerne af politisamarbejdet og det retlige samarbejde; understreger, at databeskyttelsesrettigheder på begge sider af Atlanten, som kan håndhæves, er afgørende for, at nogen som helst aftale med USA om datadeling kan accepteres, herunder den planlagte nye aftale om udveksling af passagerlisteoplysninger; mener, at den kommende revision af EU's databeskyttelsesdirektiv vil sætte nyt skub i den transatlantiske dialog om privatlivets fred og databeskyttelse inden for de offentlige og private sektorer og vil tilsigte at hæve beskyttelsesniveauet;

31. gentager sin opfordring til afskaffelse af dødsstraffen i USA;

32. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, USA’s Kongres, lederne af den transatlantiske dialog mellem de lovgivende forsamlinger samt Det Transatlantiske Økonomiske Råds formænd og sekretariat.