FORSLAG TIL BESLUTNING om ACTA-aftalen - Forberedelse af godkendelsesproceduren
17.11.2010
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
Niccolò Rinaldi, Marietje Schaake, Alexander Alvaro, Marielle De Sarnez, Renate Weber for ALDE-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0617/2010
B7‑0619/2010
Europa-Parlamentets beslutning om ACTA-aftalen - Forberedelse af godkendelsesproceduren
Europa-Parlamentet,
– der henviser til den konsoliderede ordlyd af 15. november 2010 til handelsaftalen vedrørende bekæmpelse af forfalskning (ACTA),
– der henviser til strategien for Den Europæiske Unions effektive gennemførelse af chartret om grundlæggende rettigheder,
– der henviser til sin beslutning af 10. marts 2010 om gennemsigtighed i og status for ACTA-forhandlingerne,
– der henviser til sin skriftlige erklæring 0012/2010 om manglen på en gennemsigtig procedure i forbindelse med handelsaftalen vedrørende bekæmpelse af forfalskning (ACTA),
– der henviser til plenarforhandlingerne den 20. oktober 2010 om handelsaftalen vedrørende bekæmpelse af forfalskning,
– der henviser til Den Europæiske Ombudsmands afgørelse om klage 90/2009(JD)OV om adgang til ACTA-dokumenter,
– der henviser til den svenske justitsministers erklæring af 21. oktober 2010 om ACTA,
– der henviser til udtalelser fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) om Den Europæiske Unions igangværende forhandlinger om en handelsaftale vedrørende bekæmpelse af forfalskning og skrivelse fra Arbejdsgruppen om Databeskyttelse til Europa-Kommissionen,
– der henviser til direktiv 2000/31/EF om elektronisk handel, direktiv 2001/29/EF om informationssamfundet og Kommissionens meddelelse om en digital dagsorden for Europa,
– der henviser til rapporten fra Europarådets Udvalg om Kultur, Videnskab og Uddannelse om nytænkning omkring kreative rettigheder i internetalderen (dok. 12101 af 7. januar 2010),
– der henviser til sin afgørelse af 20. oktober 2010 om den reviderede rammeaftale om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen,
– der henviser til den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om bedre lovgivning (2003/C321/01),
– der henviser til Rådets konklusioner om udviklingsvenlig politikkohærens (PCD),
– der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003,
– der henviser til Verdenshandelsorganisationens (WTO) aftale om handelsaspekter vedrørende intellektuel ejendomsret (TRIPS),
– der henviser til Doha-erklæringen om TRIPS-aftalen og folkesundhed, som WTO vedtog den 14. november 2001,
– der henviser til WTO-sag DS409, Den Europæiske Union og en medlemsstat – Beslaglæggelse af generiske lægemidler i transit,
– der henviser til WTO-sag DS362, Kina - Foranstaltninger med indvirkning på beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder,
– der henviser til WTO-medlemmers indlæg vedrørende ACTA på WTO-Rådets møde den 26.-27. oktober 2010,
– der henviser til WTO's pressemeddelelse om TRIPS-Rådets møde den 8.-9. juni 2010,
– der henviser til Wienerkonventionen om traktatretten, som vedtoges i Wien den 23. maj 1969,
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at ACTA-forhandlere har påpeget, at en effektiv håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder er altafgørende for opretholdelsen af økonomisk vækst for alle industrier og globalt; der henviser til, at ACTA-forhandlere offentliggjorde den stort set færdige tekst den 6. oktober 2010, og at Kommissionen herefter orienterede Parlamentet og dettes relevante udvalg, og henviser til, at de resterende parter ved Tokyo-rundens afslutning accepterede en endelig pakkeaftale til afklaring af post-Tokyo-forbeholdene i ACTA-teksten, hvorefter teksten offentliggjordes den 15. november 2010,
B. der henviser til, at Kommissionen gentagne gange har bekræftet betydningen af en øget beskyttelse af de geografiske betegnelser, og henviser til, at parterne er blevet enige om, at ACTA skal indeholde bestemmelser om håndhævelsen af geografiske betegnelser i de generelle afsnit, samt i afsnittene om civilretlige, toldmæssige og digitale foranstaltninger,
C. der henviser til, at Kommissionen har henvist til Ombudsmandens afgørelse som begrundelse for, at ACTA forhandles som en handelsaftale og ikke som en håndhævelsesaftale, og henviser til, at Ombudsmanden vurderede, at indgåelsen af ACTA godt kan medføre, at det er nødvendigt at foreslå og vedtage lovgivning, i hvilket tilfælde ACTA ville være det eneste eller vigtigste grundlag for denne lovgivning, og borgerne ville have en klar interesse i at blive underrettet om ACTA; der henviser til, at nogle regeringer mener, at ACTA vil nødvendiggøre ændringer i national ret, hvormed politiet vil få styrkede beføjelser til at handle på eget initiativ for at håndhæve intellektuelle ejendomsrettigheder,
D. der henviser til, at de institutionelle regler i ACTA tillægger ACTA-Udvalget myndighed vedrørende bl.a. gennemførelse og anvendelse af aftalen, ændringer til aftalen, ikke-statslig deltagelse og afgørelser vedrørende udvalgets forretningsorden og procedurer; der henviser til, at artikel 21 i EU-traktaten tilskynder EU til at fremme demokratiet,
E. der henviser til, at Wienerkonventionen om traktatretten fastslår betydningen af forarbejderne for fortolkningen af traktater; der henviser til, at udtalelser fra Kommissionen om elementer i ACTA, især om "three strikes"-foranstaltninger (tre advarsler), modsiger de få forarbejdstekster, der er blevet offentliggjort,
F. der henviser til, at Kommissionen i sin meddelelse af 19. oktober 2010 anførte, at der ikke må kunne sættes en finger på EU's handlinger, hvad angår grundlæggende rettigheder, og at Unionen i denne sammenhæng skal være et forbillede, og henviser til, at Kommissionen på plenarmødet den 20. oktober 2010 udtalte, at ACTA endnu ikke er paraferet, og at det er Kommissionens privilegium som forhandler at fastsætte, på hvilket tidspunkt forhandlingerne teknisk set er afsluttet, og hvornår aftalen kan paraferes,
G. der henviser til, at direktiv 2001/29/EF har til formål at sikre harmoniserede retlige rammer for ophavsret og hermed forbundne rettigheder; der henviser til, at direktivets artikel 5 indeholder en udtømmende liste over mulige undtagelser og begrænsninger og begrænser medlemsstaternes muligheder for at træffe bestemmelse om nye undtagelser og begrænsninger, og at Europarådet har beskrevet denne tilgang som en fiasko; der henviser til, at ACTA ikke omhandler muligheden for at udvide de eksisterende undtagelser og begrænsninger og vil kunne indskrænke de nationale domstoles frihed til at foretage en fleksibel fortolkning af de eksisterende undtagelser; der henviser til, at teknologiske fremskridt har mangedoblet og skabt variation i mulighederne for skabelse, fremstilling og udnyttelse af kreative værker, og at en rimelig balance mellem rettighedshavernes og brugernes interesser kræver nye tilgange til en mere fleksibel adgang til disse værker gennem digitale teknologier; der henviser til, at Kommissionen forbereder et lovgivningsforslag om forældreløse værker for at fremme digitaliseringen og udbredelsen af kulturværker i Europa,
H. der henviser til, at ACTA-parterne er blevet enige om, at patenter omhandles i det civilretlige afsnit på valgfri basis, og henviser til, at ACTA-forhandlere har fastslået, at ACTA ikke vil være til hinder for legale generiske lægemidlers grænseoverskridende transit; der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning og skriftlige erklæring har givet udtryk for, at enhver foranstaltning, der har til formål at styrke beføjelserne til grænseoverskridende kontrol og beslaglæggelse af varer, ikke bør påvirke den globale adgang til legale, økonomisk overkommelige og ufarlige lægemidler, og henviser til, at Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003, hvis bestemmelser er genstand for drøftelser i forbindelse med en WTO-tvist, fastlægger grænsehåndhævelsesforanstaltninger for transitvarer; der henviser til, at virksomheder, producenter af generiske lægemidler og fortalere for global sundhed har advaret mod at inddrage patenter i ACTA og mod de mulige skadelige virkninger for den teknologiske innovation, adgangen til lægemidler og konkurrencen fra generiske lægemidler,
I. der henviser til, at det er af den opfattelse, som fremgår af dens skriftlige erklæring, nemlig at internetudbyderes ansvar for de data, de formidler eller opbevarer via deres service, ikke skal være så vidtgående, at det ville kræve forudgående overvågning eller filtrering af disse data, og henviser til, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse i sin udtalelse om ACTA advarer om, at internetudbydere måske vil indføje klausuler i deres kundekontrakter, der vil gøre det lovligt at overvåge kundernes data og afbryde deres opkobling,
J. der henviser til, at det i sin beslutning af 10. marts 2010 udtrykte dyb bekymring over, at der ikke var fastlagt noget retsgrundlag forud for indledningen på ACTA-forhandlingerne; der henviser til, at ACTA-afsnittet om strafferetlig håndhævelse indeholder bestemmelser om strafferetlige procedurer, strafferetligt ansvar, strafbare handlinger, strafferetlig håndhævelse og sanktioner, og henviser til, at Rådets formandskab har forhandlet om de strafferetlige håndhævelsesbestemmelser i ACTA; der henviser til, at definitionen på "erhvervsmæssig størrelsesorden" i forbindelse med ACTA's strafferetlige foranstaltninger er bredere end WTO's fortolkning i den kinesiske håndhævelsessag,
K. der henviser til, at ACTA-parterne har forpligtet sig til at vedstå forpligtelserne i artikel 7 i TRIPS-aftalen for at bidrage til at fremme den teknologiske innovation; der henviser til, at grundlæggende EU-politikker vedrørende interoperabilitet hviler på bestemmelser i den etablerede EU-ret, der støtter baglæns konstruktion,
L. der henviser til, at der er indføjet en række vigtige sikkerhedsmekanismer i de seneste versioner af ACTA, såvel i forordet som i selve tekstens bestemmelser; der henviser til, at ACTA-bestemmelserne stadig kan hæmme anvendelsen af lovbefalede undtagelser i henhold til national ret, nødvendiggøre lovændringer med henblik på overholdelse af forhøjede standarder for skadeserstatning og andre sanktioner eller udelukke indførelsen af erstatningsansvarspolitikker til begrænsning af klagemulighederne ved overtrædelser; der henviser til, at det i aftalens artikel 1, stk. 2, fastsættes, at hver part frit kan fastlægge den hensigtsmæssige metode til at gennemføre aftalens bestemmelser inden for rammerne af eget retssystem og retspraksis, og henviser til, at der ikke er nogen generelle bestemmelser, der tillader en part at tilsidesætte specifikke forpligtelser indeholdt i ACTA,
M. der henviser til, at målet for forhandlingsparterne er at udvide ACTA til at omfatte udviklingslande og vækstlande, der er handelspartnere; der henviser til, at vigtige handelspartnere på mødet i WTO's TRIPS-Råd har fremført, at ACTA kan være i modstrid med TRIPS-aftalen og andre WTO-aftaler, kan udgøre en risiko for WTO-regler og -procedurer ved at fungere uden for WTO's juridiske rammer, undergrave den ligevægt mellem rettigheder, forpligtelser og fleksibilitet, der omhyggeligt er blevet forhandlet på plads igennem en række WTO-aftaler, forvride handlen eller skabe handelsbarrierer og undergrave den fleksibilitet, som er indbygget i TRIPS og Doha-erklæringen om TRIPS og folkesundhed, f.eks. hvad angår folkesundhed og handel med generiske lægemidler,
1. roser Kommissionen for dens bestræbelser på at forbedre gennemsigtigheden i ACTA-forhandlingerne og dens engagement til fordel for beskyttelsen af EU's innovation og konkurrenceevne; erkender, at en nøje balance mellem rettighedshavernes og samfundets overordnede interesser er afgørende for at sikre EU's førende rolle i den videnbaserede økonomi; glæder sig over det konstruktive samarbejde mellem Kommissionen og Parlamentet i den revidere rammeaftales ånd;
2. støtter Kommissionens ambition om at sikre fuldstændig håndhævelse af den etablerede EU-ret vedrørende geografiske betegnelser, men beklager, at der savnes betydelige forbedringer med hensyn til at håndhæve disse betegnelser; opfordrer indtrængende Kommissionen til at arbejde aktivt for at sikre europæiske varers fremgang i verdensøkonomien gennem en virkningsfuld håndhævelse af geografiske betegnelser i ACTA og ligebehandling af disse i forhold til andre intellektuelle ejendomsrettigheder;
3. tager Ombudsmandens afgørelse til efterretning og finder, at borgerne har en klar interesse i at blive informeret og i overvågning, såfremt denne er i offentlighedens interesse, og navnlig hvis ACTA nødvendiggør lovgivning; anerkender den offentlige kritik af fortroligheden omkring ACTA-forhandlingerne som et klart signal om, at den valgte forhandlingsprocedure ikke er politisk holdbar; minder Kommissionen om dens traktatmæssige forpligtelse til, jf. artikel 15 i TEUF, "at fremme gode styreformer og sikre civilsamfundets deltagelse" og at udføre sit arbejde "så åbent som muligt"; pålægger Kommissionen at skabe mulighed for at modtage og behørigt overveje indlæg om aftaleteksten fra EU-borgerne, inden den paraferes;
4. er af den opfattelse, at ACTA-Udvalget bør arbejde på en åben, inklusiv og gennemskuelig måde; pålægger Kommissionen forud for aftalens parafering at forelægge henstillinger om den demokratiske styring af ACTA-Udvalget, navnlig hvad angår interessehaveres deltagelse, og skitsere de specifikke procedurer, der skal følges ved ændring af aftalen, herunder procedurer med henblik på at sikre gennemsigtighed, muliggøre bidrag fra offentligheden i overensstemmelse med EU's forpligtelser som fastsat i EUF-traktatens artikel 15 og udspecificere Parlamentets rolle;
5. opfordrer Kommissionen til at gøre alle relevante forarbejder offentligt tilgængelige med det formål at gøre det muligt for Parlamentet at træffe en velfunderet politisk beslutning om aftaleteksternes indhold;
6. fastholder, at Kommissionen ikke skal parafere ACTA, før den har gennemført og offentliggjort en analyse af aftalens indvirkning på de grundlæggende rettigheder, i overensstemmelse med dens meddelelse af 19. oktober 2010;
7. opfordrer Kommissionen til i god tid før aftalens parafering at forsyne de ansvarlige udvalg med skriftlig dokumentation for, at ACTA ikke vil indskrænke harmoniseringen af undtagelser og begrænsninger vedrørende ophavsret og dermed forbundne rettigheder i EU, ikke vil indskrænke muligheden for fremtidig udvidelse af undtagelserne og begrænsningerne ud over, hvad der fremgår af listen i direktiv 2001/29/EF, ikke på baggrund af teknologiske fremskridt vil udelukke fremtidige politikmodeller eller retslige skridt, der har til formål gennem anvendelse af undtagelser at udvide adgangen til kreative værker, ikke vil begrænse de lovgivningsmuligheder, som Kommissionen overvejer vedrørende forældreløse værker, eller forhindre medlemsstaterne i at indføre lovgivning, der udvider adgangen til forældreløse værker beskyttet af ophavsret og begrænser klagemulighederne ved overtrædelse af ophavsretten til disse værker;
8. bemærker, at patenter utvivlsomt stadig henhører under anvendelsesområdet for mange af ACTA-afsnittene; er bange for, at ACTA's anvendelse af civilretlige håndhævelsesforanstaltninger på patenter i alvorlig grad kan hæmme adgangen til legale, økonomisk overkommelige, livsnødvendige lægemidler og virke som et middel til at forsinke markedsføringen af generiske lægemidler og forvride konkurrencen; fastholder, at mærkbare forhøjelser af skadeserstatninger og alvorlige sanktioner for eventuelle overtrædelser af den intellektuelle ejendomsret vil øge den juridiske usikkerhed og virke afskrækkende på producenter og tredjeparter med del i produktion, salg eller distribution af generiske lægemidler, såsom producenter af aktive lægemiddelbestanddele, humanitære organisationer, finansieringskræfterne bag sundhedsprogrammer og lægemiddelkontrollerende myndigheder, især hvis disse bestemmelser gøres gældende for transitvarer;
9. konstaterer, at patentsager ofte er handelstvister, og er bange for, at anvendelse af ACTA's civilretlige håndhævelsesbestemmelser i patentsager kan øge investeringsrisikoen og markedsusikkerheden og true den teknologiske innovation, især inden for sektorer, hvor et brud på ophavsretten er svært at påvise, sinker udbredelsen af grøn teknologi, som har afgørende betydning for bekæmpelsen af klimaændringer, er en trussel mod virkningsfuld vidensdeling, udvikling af commons-økonomien samt dynamikken i det offentlige almeneje og forskubber balancen til ulempe for den offentlige interesse, hvad angår håndhævelse af patenter på levende væsener, oprindelige varer og traditionelle lægemidler; anmoder Kommissionen om forud for aftalens parafering at tage hånd om de vidtgående tvivlsspørgsmål, der fremgår af dette beslutningsforslag med hensyn til muligheden for at anvende civilretlige bestemmelser på patenter, og efterfølgende aflægge Parlamentet rapport herom;
10. stiller spørgsmålstegn ved, om ACTA generelt vil bringe bedre og positive resultater for EU, dens borgere, virksomheder og kunstnere;
11. pålægger Kommissionen forud for aftalens parafering at forelægge Parlamentet en juridisk analyse af betydning, lovlighed og håndhævelsesmuligheder i forbindelse med de med ACTA ønskede politikker vedrørende samarbejde mellem tjenesteudbydere og rettighedshavere, især hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt samarbejdsbestræbelser inden for erhvervslivet ikke vil begrænse borgernes grundlæggende rettigheder, herunder privatlivets fred, ytringsfriheden og retten til retfærdig rettergang; minder Kommissionen om, at den i henhold til den interinstitutionelle aftale fra 2003 er udelukket fra at støtte selv- og medregulerende mekanismer, såfremt grundlæggende rettigheder, såsom ytringsfriheden, er på spil; anmoder Kommissionen om at vurdere, hvorvidt ACTA overordnet set vil kunne ændre den nuværende balance i EU-retten mellem internettjenesteudbydernes juridiske forpligtelse til at beskytte slutbrugernes personoplysninger og til at videregive sådanne data til indehavere af intellektuelle ejendomsrettigheder eller forvaltnings- og retsmyndigheder;
12. gentager, at det som udtrykt den 10. marts 2010 er dybt foruroliget over manglen på et fastlagt retsgrundlag; pålægger Kommissionen at afklare kompetencefordelingen mellem Rådet og Kommissionen med hensyn til ACTA-afsnittet om strafferetlig håndhævelse, bl.a. i forhold til aftalens parafering; insisterer på, inden aftalen paraferes, at få forelagt dokumentation for, at retsgrundlaget for ACTA-forhandlingerne er i fuld overensstemmelse med Lissabontraktaten; pålægger Rådet og Kommissionen forud for aftalens parafering at foretage en juridisk vurdering af, hvorvidt ACTA-definitionen på "erhvervsmæssig størrelsesorden" er i overensstemmelse med WTO-afgørelsen i Kina-sagen, er fuldstændig i tråd med EU-principperne om proportionalitet og subsidiaritet og ikke vil begrænse medlemsstaternes anvendelse af nationale undtagelser i forbindelse med strafferetlige håndhævelsesforanstaltninger;
13. anmoder Kommissionen om i god tid inden aftalens parafering udtrykkeligt at bekræfte, at ACTA-bestemmelserne ikke berører bestemmelserne i den etablerede EU-ret, såsom direktiv 91/250/EØF om edb-programmer og direktiv 2001/29/EF om informationssamfundet eller medlemsstaternes gennemførelsesbestemmelser hertil, der i visse tilfælde tillader baglæns konstruktion af computerprogrammer og omgåelse af tekniske beskyttelsesforanstaltninger med henblik på at muliggøre interoperabilitet og dermed fremme konkurrence og innovation;
14. opfordrer indtrængende Kommissionen til i god tid, inden godkendelsesproceduren i Parlamentet begynder, udtrykkeligt at bekræfte, at ACTA ikke kommer til at berøre aftalepartens lovgivning om indførelse eller bevarelse af en ordning med ansvarsbegrænsning og forbud mod overvågning af det indhold, som internettjenesteudbydere på brugeres vegne har gjort tilgængeligt, overført, opbevaret og huset;
15. glæder sig over de forbedringer i ACTA-udkastet, der sikrer flere sikkerhedsmekanismer for privatlivets fred, folkesundhed og nogle af beskyttelsesmekanismerne indeholdt i TRIPS-aftalen; pålægger Kommissionen at vurdere, hvorvidt ACTA-sikkerhedsbestemmelserne kan håndhæves på ensartet vis i forhold til håndhævelsesbestemmelserne; anmoder Kommissionen om at fremlægge dokumentation for, at ACTA ikke vil forhindre medlemsstaterne eller EU i at ty til fleksibilitetsmekanismer i TRIPS-aftalen for at sikre sig en bred vifte af politikmodeller i fremtiden; anmoder Kommissionen om at fremlægge en juridisk vurdering af, hvorvidt ACTA reelt vil være en bindende aftale, og hvorvidt dens artikel 1, stk. 2, fastsætter generel fleksibilitet for ethvert element i national ret, der kan være i modstrid med ACTA; anmoder Kommissionen om at redegøre for de mekanismer, der sikrer parterne fleksibilitet til at vedtage legitime undtagelser til forpligtelserne i aftalen, hvad enten de er tilgængelige i selve aftaleteksten eller som led i ACTA-Udvalgets procedurer;
16. er af den opfattelse, at Kommissionen bør være fortaler for, at procedurerne og betingelserne for tiltrædelse af ACTA skal være tilstrækkelig fleksible og tage hensyn til tiltrædende landes udviklingsniveauer, behov og målsætninger i tråd med Rådets konklusioner om udviklingsvenlig politikkohærens; anmoder Kommissionen om at underrette Parlamentet om ACTA's potentielle virkning på EU's udenrigs- og udviklingspolitik under særlig hensyntagen til dens rolle inden for WTO og Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret og til TRIPS-plus-bestemmelserne i ACTA;
17. gentager sin opfordring den 10. marts 2010 til Kommissionen om forud for aftalens parafering at gennemføre en konsekvensundersøgelse af ACTA's gennemførelse med hensyn til de grundlæggende rettigheder og databeskyttelse, de igangværende EU-bestræbelser på at harmonisere foranstaltningerne til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, samt elektronisk handel; anmoder yderligere om en vurdering af de mulige omkostninger ved at flytte håndhævelsesressourcer over til civilretlige aftalebrud via ACTA's internationale rammer i betragtning af aftalens hovedformål at bekæmpe udbredelsen af varemærkeforfalskning og piratkopiering;
18. minder Kommissionen og Rådet om, at Parlamentets godkendelse af ACTA er afhængig af et fuldstændigt og ligeværdigt samarbejde med Parlamentet og en uindskrænket imødekommelse af denne beslutning, især hvad angår aftalens parafering, samt behørig hensyntagen til Parlamentets synspunkter;
19. understreger, at EU ikke agter at færdiggøre sin ratificeringsproces, før andre parter har ratificeret aftalen;
20. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet og regeringerne og parlamenterne i de stater, der er parter i ACTA-forhandlingerne.