FORSLAG TIL BESLUTNING om tiårsdagen for FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed
22.11.2010
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
Barbara Lochbihler, Franziska Katharina Brantner, Ulrike Lunacek, Raül Romeva i Rueda, Nicole Kiil-Nielsen, Heidi Hautala, Judith Sargentini, Reinhard Bütikofer, Marije Cornelissen, Frieda Brepoels, Bart Staes, Jan Philipp Albrecht, Keith Taylor, Jill Evans, Indrek Tarand, Oriol Junqueras Vies, Malika Benarab-Attou, Michèle Rivasi, Catherine Grèze for Verts/ALE-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0624/2010
B7‑0649/2010
Europa-Parlamentets beslutning om tiårsdagen for FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed
Europa-Parlamentet,
– der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolutioner 1325 (2000) og 1820 (2008) om kvinder, fred og sikkerhed og 1888 (2009) om seksuel vold mod kvinder og børn i væbnede konflikter, hvori det understreges, at alle stater har et ansvar for at sætte en stopper for straffriheden og retsforfølge dem, der er ansvarlige for forbrydelser imod menneskeheden og krigsforbrydelser, herunder vold af seksuel og anden karakter rettet mod kvinder og piger,
– der henviser til EU-Rådets handlingsplan om ligestilling mellem kønnene i udviklingssamarbejdet, som skulle sikre, at ligestillingsaspektet integreres i EU's arbejde med partnerlande på alle planer,
– der henviser til udnævnelsen i marts 2010 af en særlig repræsentant for FN's generalsekretær om seksuel vold i væbnede konflikter,
– der henviser til Rådets dokument om samlet strategi for EU's gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 og 1820 og Rådets arbejdspapir om gennemførelse af UNSCR 1325 suppleret med UNSCR 1820 som led i ESFP, begge vedtaget i december 2008, samt Rådets dokument om integrering af menneskerettigheder i ESFP fra september 2006,
– der henviser til EU's retningslinjer om vold mod og forskelsbehandling af kvinder og piger og EU's retningslinjer om børn i væbnede konflikter,
– der henviser til sin beslutning om ligestillingsaspektet i EU's eksterne forbindelser og fredsopbygning/nationsopbygning fra 2009,
– der henviser til sin beslutning om kvinders situation under væbnede konflikter og deres rolle i forbindelse med genopbygningen i post-konfliktsituationer fra 2006,
– der henviser til Europa-Parlamentets beslutning om kvinder i politik fra 2006,
– der henviser til handlingsplanen, Gender-mainstreaming action plan, fra 2007 fra Parlamentets Underudvalg om Sikkerhed og Forsvar,
– der henviser til sin beslutning af 7. oktober 2010 om forsømmelser med hensyn til beskyttelse af menneskerettighederne og retsstaten i Den Demokratiske Republik Congo,
– der henviser til FN's nye ligestillingsenhed (UN Women),
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at det i år er tiåret for FN's Sikkerhedsråds resolution 1325, som er den første resolution, der beskæftiger sig med væbnede konflikters uforholdsmæssigt store og ganske særlige konsekvenser for kvinder og kæder kvinders oplevelser af konflikten sammen med opretholdelse af international fred og sikkerhed, og som omfatter de internt forbundne tematiske områder som f.eks. deltagelse, beskyttelse, forebyggelse, hjælp og genopbygning,
B. der henviser til, at den 25. november er den internationale dag mod vold mod kvinder,
C. der henviser til, at Sikkerhedsrådets resolutioner 1820, 1888 og 1889 styrker og supplerer resolution 1325, og at de fire resolutioner skal betragtes som et sæt forpligtelser vedrørende kvinder, fred og sikkerhed,
D. der henviser til, at opfyldelsen af disse forpligtelser er et fælles anliggende og ansvar for hver FN-medlemsstat, uanset om denne er konfliktramt, donor eller andet, der fremhæver i denne forbindelse vedtagelsen i december 2008 af EU's retningslinjer om vold mod kvinder og piger og EU's retningslinjer om børn i væbnede konflikter samt bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling mod dem, som er et meget stærkt politisk signal om, at Unionen prioriterer disse spørgsmål,
E. der henviser til, at gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution 1820 og 1325 bør være en prioritet i forbindelse med EU's eksterne finansielle instrumenter og yde passende støtte til civilsamfundets organisationer, som arbejder i væbnede konflikter og konfliktramte lande og områder,
F. der henviser til, at det bør overvåge gennemførelsen af den samlede tilgang og den fremtidige handlingsplan om ligestilling mellem mænd og kvinder og styrkelse af kvindernes rolle i EU's eksterne aktioner samt gennemførelsen af retningslinjerne om vold mod kvinder og børn,
G. der henviser til, at kønsperspektivet i en civil og militær missioner øger væsentligt deres operationelle effektivitet, eftersom EU som en positiv aktør kan bidrage med en merværdi for så vidt angår hensynet til kvinders situation i væbnede konflikter,
H. der henviser til, at EU bør muliggøre kvinders lige deltagelse i konfliktforebyggelse, krisestyring, fredsforhandlinger og post-konfliktfaser som f.eks. planlægning af genopbygning efter krige,
I. der henviser til, at voldtægt og seksuelt slaveri i henhold til Genèvekonventionen betragtes som forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, når de udgør en del af en udbredt og systematisk praksis, der henviser til, at voldtægt nu også anerkendes som et element af folkedrab, når de begås med henblik på helt eller delvist at udrydde en målgruppe; der henviser til, at EU bør støtte bestræbelser, som har til formål at sætte en stopper for straffriheden for dem, der begår seksuel vold mod kvinder og børn,
J. der henviser til, at oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) betydeligt bør bidrage til den videre gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolutioner 1325 og 1820 både med hensyn til dens interne struktur og dens eksterne aktioner og politikker,
K. der henviser til, at EU har vedtaget en række vigtige dokumenter om, hvordan UNSCR 1820 og 1325 bør gennemføres, men kun har vist meget begrænset interesse i at omsætte disse retningslinjer i praksis på en systematisk og sammenhængende måde,
L. der henviser til, at 2010 også er året for revisionen af 2015-målene,
M. der henviser til, at kun et mindretal af EU's medlemsstater har udarbejdet nationale handlingsplaner for at gennemføre FN's Sikkerhedsråds resolution 1325; der henviser til, at Østrig, Belgien, Danmark, Finland, Nederlandene, Portugal, Spanien og Det Forenede Kongerige har vedtaget nationale handlingsplaner,
1. understreger, at tiåret for Sikkerhedsrådets resolution 1325 bør markere begyndelsen på en ny og frisk dagsorden for gennemførelsen af resolution 1325, som ikke kan fremmes uden politisk lederskab på højeste plan og flere ressourcer; anbefaler kraftigt, at dette spørgsmål behandles behørigt i forbindelse med den igangværende revision af EU's menneskerettighedspolitik, når det drejer sig om udarbejdelse af en omfattende landestrategi for menneskerettigheder og evaluering af EU's retningslinjer vedrørende vold mod kvinder og piger, EU's retningslinjer om børn i væbnede konflikter og bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling mod dem;
2. kræver tildeling af særlige og betydelige økonomiske, menneskelige og organisatoriske ressourcer med henblik på deltagelse af kvinder og ligestillingsaspektet i forbindelse med udenrigs- og sikkerhedspolitik; opfordrer til, at der ansættes flere kvinder i politiet, militæret og retsvæsenet samt retsstatsmissionerne; opfordrer EU's medlemsstater til aktivt at fremme kvinders deltagelse i bilaterale og multilaterale forbindelser med stater og organisationer uden for EU;
3. opfordrer indtrængende den højtstående repræsentant og næstformanden Ashton til at udpege en særlig EU-repræsentant for kvinder, fred og sikkerhed med et mandat til at koordinere og sikre konsistens i EU's politikker og aktioner, overvåge gennemførelsen af forpligtelser og fremme udveksling af god praksis; opfordrer den højtstående repræsentant/næstformanden til at sikre, at EU's særlige repræsentant for kvinder, fred og sikkerhed støttes med tilstrækkelige økonomiske og menneskelige ressourcer og har en direkte forbindelse til den højtstående repræsentant/næstformanden;
4. opfordrer indtrængende den højtstående repræsentant/næstformanden til også at styrke EU's taskforce om kvinder, fred og sikkerhed, som bør ledes af EU's nye særlige repræsentant, og som bør foretage en peer review af vedtagelsen og gennemførelsen af nationale handlingsplaner for UNSCR 1325 og 1820, foretage systematiske kønsspecifikke analyser af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitiks (FSFP) missioner og overvåge og rådgive EU-delegationer i konfliktramte lande og regioner;
5. mener, at oprettelsen af EU-Udenrigstjenesten er en enestående mulighed for at styrke EU's rolle med hensyn til gennemførelsen af UNSCR 1820 og 1325;
6. opfordrer derfor indtrængende den højtstående repræsentant/næstformanden til at gå videre end praksis med integration af ligestillingsaspektet og gøre væsentlige og meget synlige forpligtelser med hensyn til personale, finansielle ressourcer og organisatorisk hierarki; opfordrer den højtstående repræsentant/næstformanden til at udpege fem kvinder blandt EU-Udenrigstjenestens ti topposter og anvende en kvote på 50 % for lederstillinger; opfordrer indtrængende den højtstående repræsentant/næstformanden til at oprette en organisatorisk enhed i EU-Udenrigstjenesten om kvinder, fred og sikkerhed inden for den tematiske afdeling og sikre, at der i hver geografisk afdeling og EU-delegation mindst afsættes en fuldtidsstilling til kvinder, fred og sikkerhed, og at disse personer er en del af eller har en tæt forbindelse til EU's taskforce;
7. glæder sig over den række af arrangementer, som f.eks. åbent hus, receptioner og andre former for offentlige arrangementer, som blev gennemført af mindst tre FSFP-missioner EUPM, EULEX og EUMM med henblik på at fejre tiårsdagen for UNSCR 1325; bifalder den drivkraft, som EU's Civile Planlægnings- og Gennemførelseskapacitet (CPCC) har udvist i denne forbindelse; minder om, at FSFP-missioner er et af EU's vigtigste redskaber for at demonstrere dens vilje til at nå målene i UNSCR 1820 og 1325 i kriseramte lande og regioner;
8. opfordrer indtrængende den højtstående repræsentant/næstformanden og EU's medlemsstater til i rådsafgørelser om FSFP og i enhver missions mandat at medtage en henvisning til UNSCR 1820 og 1325 og til at sikre, at samtlige FSFP-missioner har mindst en kønsrådgiver samt en handlingsplan for, hvordan målene i resolution 1325 og 1820 skal gennemføres; opfordrer indtrængende den højtstående repræsentant/næstformanden, EU's medlemsstater og missionscheferne til som en standardprocedure i hver mission at samarbejde og rådføre sig med lokale kvindeorganisationer;
9. opfordrer til, at der oprettes en passende offentlig klageprocedure, som især vil bidrage til rapportering om seksuelle og kønsbaserede voldshandlinger; opfordrer den højtstående repræsentant/næstformanden til at inkludere en detaljeret rapport om kvinder, fred og sikkerhed i den halvårlige evaluering af FSFP-missionerne;
10. minder om den massevoldtægt, som fandt sted fra den 30. juli til den 4. august i mineområdet i det østlige Congo, og om at mindst 8300 voldtægter blev anmeldt sidste år i det østlige Congo, og at mindst 1244 kvinder i første kvartal af 2010 anmeldte, at de havde været udsat for voldtægt, hvilket svarer til gennemsnitligt 14 voldtægter om dagen; opfordrer indtrængende EU-missionerne i Den Demokratiske Republik Congo, EUPOL RD Congo og EUSEC RD Congo til at gøre bekæmpelsen af seksuel vold og kvinders deltagelse til deres vigtigste prioritet i forbindelse med bestræbelserne på at reformere den congolesiske sikkerhedssektor;
11. understreger vigtigheden af, at EU i større omfang udpeger kvindelige politifolk og soldater til FSFP-missionerne; idet antallet af kvindelige politifolk i FN's fredsbevarende styrke i Liberia kan anvendes som forbillede;
12. påpeger behovet for at etablere en adfærdskodeks for EU's ansatte, der gør tjeneste i militære og civile missioner, hvori seksuel udnyttelse fordømmes som en utilladelig og kriminel adfærd;
13. opfordrer til gennemførelse af UNSCR 1325 og 1820 i EU's landestrategidokumenter og tilvejebringe øget finansiel støtte til deltagelse af kvinder fra konfliktramte lande i europæiske processer; opfordrer den højtstående repræsentant/næstformanden, kommissærerne med ansvar for udvikling, udvidelse og humanitær bistand til at gøre aspekter vedrørende kvinder, fred og sikkerhed til en integrerende del af planlægningen og programmeringen af de eksterne finansieringsinstrumenter, som f.eks. EIDHR, ECI, IPA, men især instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde og stabilitetsinstrumentet;
14. understreger, at Kommissionen bør lette små ngo'ers adgang til støtte fra Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR); minder om, at mange små kvindeorganisationer for øjeblikket ikke kan overkomme de bureaukratiske forhindringer i forbindelse med ansøgningen;
15. opfordrer kommissæren for udvikling til at prioritere kvindeorganisationernes arbejde i konfliktramte områder; opfordrer indtrængende den højtstående repræsentant/næstformanden til at anvende stabilitetsinstrumentets langsigtede komponent til at tildele midler til støtte for kvinders deltagelse i processer, der er relateret til fred, sikkerhed og forsoning, og til systematisk at øremærke midler til kvinder, fred og sikkerhed i alle de kortsigtede foranstaltninger, der finansieres i henhold til stabilitetsinstrumentets artikel 3;
16. mener, at EU-delegationerne bør informere civilsamfundsorganisationer som f.eks. lokale kvindeorganisationer om deres engagement i konfliktområder og høre civilsamfundets organisationer i den politiske planlægning;
17. foreslår en forhøjelse af kvoten af kvinder inden for alle aktivitetsområder på 50 %, herunder forsoningsarbejde, fredsskabende, fredshåndhævende, fredsbevarende aktiviteter og konfliktforebyggelse;
18. anmoder om en øjeblikkelig forøgelse af kvinders deltagelse i alle initiativer, der sigter mod en løsning på konflikter, herunder som mæglere, forhandlere og i processerne til gennemførelse af konfliktløsningstiltag;
19. opfordrer den højtstående repræsentant/næstformanden til at tage initiativ til en uge hvert år, hvor kvindelige ledere høres, som kan supplere FN's globale dag for kvinder og fred og efterfølges af rapporter fra EU-delegationerne og opfølgninger;
20. understreger behovet for nationale handlingsplaner, som skal give detaljerede oplysninger om den tidsramme for den nationale strategi, fastsætte realistiske mål, udvikle overvågningsmekanismer samt indføre kvoter for kvinders deltagelse i kontrol-, evaluerings- og overvågningsmekanismer;
21. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's særlige repræsentant vedrørende seksuel vold i væbnede konflikter og den nyligt udnævnte direktør for FN's ligestillingsenhed (UN Women).