FORSLAG TIL BESLUTNING om Kommissionens arbejdsprogram for 2011
8.12.2010
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2
Daniel Cohn-Bendit for Verts/ALE-Gruppen
B7‑0690/2010
Europa-Parlamentets beslutning om the Kommissionens arbejdsprogram for 2011
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens arbejdsprogram for 2011 (KOM(2010)0623), som Kommissionen vedtog den 27. oktober 2010 og forelagde Parlamentet under mødeperiode II i november,
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
– der henviser til Europa 2020-strategien,
– der henviser til sin beslutning om Europa 2020-strategien,
– der henviser til den nuværende rammeaftale om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen,
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at den aktuelle økonomiske, sociale og miljømæssige krise mere end nogen sinde kræver et stærkt europæiske lederskab og øget samarbejde på EU-plan,
B. der henviser til, at man ikke holdbart kan overvinde denne krise ved at føre den samme politik, som medførte den, og at det ville være på sin plads at ændre vores model i retning af et bredere politisk koncept, der sætte mennesket og beskyttelse af miljøet i centrum for den politiske beslutningstagning og sigter mod at skabe trivsel og de bedste muligheder for alle,
C. der henviser til, at Kommissions arbejde skal måles i forhold til de udfordringer, som ligger i at tackle denne tredobbelte krise, definere den rolle, som EU skal spille globalt gennem politiske tiltag inden for menneskerettigheder, udvikling, handel og udenrigspolitik, gøre EU til et mere demokratisk område, som er tilgængeligt for borgerne og garanterer deres borgerrettigheder, samt sikre gennemsigtighed og demokratisk kontrol, hvilket alt sammen vil kræve nytænkning og en resolut indsats,
D. der henviser til, at det nuværende dødvande i budgetforhandlingerne ikke lover godt for Kommissionens kommende initiativer og således understreger behovet for et stærkere lederskab fra Kommissions side,
E. der henviser til, at Den Økonomiske og Monetære Unions funktion har været under et særligt pres som følge af tidligere manglende overholdelse af de fundamentale regler og det forhold, at overvågningen og samordningsprocedurerne ikke har været omfattende nok,
F. der henviser til, at krisen har understreget behovet for stærke, vidtrækkende og omfattende reformer på området for finansiel regulering og tilsyn med henblik på at øge tilsynet og gennemsigtigheden, begrænse risikoen, undgå finansielle bobler, kanalisere ressourcerne ind i den reelle økonomi og fremme ansvarlige og bæredygtige finansielle tjenesteydelser,
Bæredygtig udvikling og en forbedret beskæftigelsessituation
1. glæder sig over indførelsen af et "europæisk halvår" som et koordineringsredskab, der skal forhindre yderligere krise, men opfordrer Kommissionen til at sikre, at Europa-Parlamentet inddrages seriøst og effektivt i processen;
2. skønner, at den globale økonomiske krise har udfordret de nuværende mekanismer for overvågning af den økonomiske politik og samordning i EU og afsløret flere af svaghederne;
3. mener ikke, at den finansielle uro i euroområdet kan løses på længere sigt ved simpelthen at poste ny gæld og likviditet i stærkt forgældede økonomier i kombination med accelererede planer for finanspolitisk konsolidering; vurderer, at der i den nuværende internationale og europæiske situation er en risiko for en gældsbetinget deflationær fælde; mener, at en langsigtet løsning forudsætter, at problemet med den underliggende insolvens og uholdbare gæld løses; er meget bekymret over de sociale konsekvenser af aggressive konsolideringsforanstaltninger i EU og især i udsatte medlemsstater i euroområdet;
4. glæder sig over pakken af forslag om økonomisk styring som udgangspunkt for forhandlinger mellem de lovgivende myndigheder på EU-plan; er af den opfattelse, at det ud over behovet for at styrke fokus på den finanspolitiske holdbarhed og strengere overholdelse af reglerne er afgørende at udvide anvendelsesområdet for koordineringen af den økonomiske politik for at tage behørigt hensyn til bredere makroøkonomiske udviklinger såsom betalingsbalancens løbende poster og akkumuleringen af privat gæld; mener, at det på den baggrund er nødvendigt at tackle uforholdsmæssigt store underskud samt uforholdsmæssigt store overskud;
5. er af den opfattelse, at en stærkere EU-ramme for den økonomiske styring kræver en permanent mekanisme for statsgældskriseløsning i EU omfattende regler for byrdedeling, herunder klausuler om kollektiv optræden, kreditorers og obligationsindehaveres deltagelse i omkostningerne i forbindelse med en løsning, eurobonds i forbindelse med udstedelse af statsgældsbeviser for at reducere rentespændet og øge likviditeten, en koordineret tilgang til genskabelse af den makroøkonomiske balance samt øget synergi mellem EU's budget og medlemsstaternes budgetter som et konjunkturudjævnende supplement til en bæredygtig finanspolitisk konsolidering;
6. glæder sig over de planlagte lovgivningsmæssige initiativer for krisestyring og -løsning i banksektoren; opfordrer Kommissionen til at fremsætte konkrete forslag om omfattende regler for en forudgående byrdefordeling for at sikre obligationsejernes og kreditorernes deltagelse i omkostningerne i forbindelse med en løsning;
7. bemærker det planlagte lovgivningsforslag om revision af direktivet om markeder for finansielle instrumenter og revision af direktivet om markedsmisbrug; skønner, at disse forslag bør sigte mod øget gennemsigtighed på markedet, en drastisk nedskæring af markedsandelen i OTC-transaktioner samt tackle spørgsmålet om råvarespekulation på en ordentlig måde;
8. noterer sig den planlagte revision af kapitalkravsdirektiverne; opfordrer Kommissionen til at sikre, at spørgsmålet om fuld konsolidering af ikke-balanceførte enheder håndteres korrekt; er af den opfattelse, at spørgsmålet om finansinstitutioner, der er "for store til at krakke", skal tages op til behandling, og mener derfor, at kapital- og likviditetskrav og konjunkturudlignende stødpuder bør være forholdsmæssigt afpassede i forhold til finansinstitutionernes størrelse, risikoniveau og forretningsmodel; mener, at overgangsperioder eller overgangsregler til banksektoren i forbindelse med gennemførelsen af de nye standarder bør forudsætte, at der gennemføres restriktioner på udbetaling af udbytte og bonusser samt indføres ambitiøse mål for fordelingen af kredit til realøkonomien;
9. beklager, at Kommissionens arbejdsprogram for 2011 ikke indeholder noget forslag til en EU-omfattende afgift på finansielle transaktioner, minder om, at Europa-Parlamentet i sin beslutning fra CRIS-udvalget har opfordret til indførelse af en sådan afgift på EU-plan i mangel af en international konsensus, da det ville bidrage til både at stabilisere de finansielle markeder og skabe betydelige indtægter;
10. beklager, at Kommissionen ikke forpligter sig til at ændre energibeskatningsdirektivet, så der fastsættes en minimumssats for CO2-afgifter;
11. understreger at den foreslåede Europa 2020-strategi for energieffektivitet skal bane den rigtige vej for at EU bliver en fuldt energieffektiv økonomi baseret på vedvarende energikilder inden 2050; opfordrer i denne forbindelse til, at den foreslåede 2050-køreplan opstiller en ambitiøs ramme, som reducerer EU's udledning af drivhusgasser med mindst 90-95 % inden 2050, og forudser de nødvendige instrumenter og investeringer i vedvarende energikilder, net og energieffektivitet;
12. bemærker, at de fleste strategiske initiativer for 2011 på energiområdet er af ikke-lovgivningsmæssig karakter, men bifalder alligevel lovforslagene om energieffektivitet og -besparelser, som skal føre til en reduktion af vores globale energiforbrug med mindst 20 % inden 2020; opfordrer Kommissionen til at vedtage sådanne retsakter i god tid før sommeren 2011 for at udnytte de aktuelle omkostningsreduktioner for forbrugerne, erkende, at energieffektivitet er den mest økonomiske måde at reducere afhængigheden af import og sikre EU's konkurrenceevne på;
13. beklager, at energieffektivitetens enorme potentiale for besparelser i den eksisterende bygningssektor hidtil ikke er blevet udnyttet, og opfordrer til et ambitiøst europæisk bygningsinitiativ, der skal iværksættes som led i de strategiske initiativer inden juni 2011 for at støtte og levere et nul-energibygningsmiljø i EU inden 2050;
14. kritiserer, at forordningen om rapportering af overførsler inden for Fællesskabet af nukleart materiale i øjeblikket ikke er indeholdt i Kommissionens program for 2011, og minder om, at problematikken omkring nuklear sikkerhed ikke vil blive løst ved at udsætte gennemførelsen af forordninger;
15. bemærker Kommissionens ambitioner om at fremlægge en køreplan for et ressourceeffektivt Europa og en energikøreplan for 2050, minder om, at disse køreplaner skal afspejle de politiske muligheder, der er skabt af klimaforandringens, konkurrenceevnens og den bæredygtig økonomis krav;
16. glæder sig over lovgivningsinitiativet med henblik på støtte til gennemførelsen af intelligente net; er af den opfattelse, at øget energieffektivitet og udbredelse af vedvarende energikilder gør det nødvendigt, at EU opgraderer sin nuværende netinfrastruktur; opfordrer Kommissionen til at vedtage denne lovgivning i 2011;
17. beklager de manglende initiativer på miljølovgivningsområdet, navnlig vedrørende revision af nationale emissionslofter og revision af støj-rammedirektivet samt ændring af lovgivningen om miljøansvar, konsekvensvurdering og miljøinspektioner som reaktion på konstaterede mangler i kølvandet af Horizon-olieforureningen og katastrofen med rødt mudder i Ungarn;
18. er meget skuffet over de vedvarende forsinkelser på området energieffektivitetsmærkning af biler, og opfordrer derfor til, at Kommissionen hurtigst muligt finder nye måder til at håndtere transportens indvirkning på klimaet;
19. minder om nødvendigheden af en revision af udstationeringsdirektivet for at sikre, at minimumskrav kan anvendes og kontrolleres i hele EU;
20. bekræfter sin forpligtelse til en global tilgang til arbejdstidsdirektivet, og behovet for at sikre, at arbejdstidsreglerne finder anvendelse på alle arbejdstagere i hele Europa for at skabe ensartede konkurrencevilkår;
21. beklager manglen på lovgivningsinitiativer vedrørende socialydelser af almen interesse; understreger socialydelsernes betydning og behovet for at respektere de forskellige måder, hvorpå de leveres, og bekræfter nødvendigheden af en klarere juridisk ramme på dette område;
22. bemærker tilsagnet om at styrke den økonomiske styring og den finansielle regulering, men minder om, at den økonomiske og finansielle krise også har givet anledning til en alvorlig social krise og høj arbejdsløshed, og opfordrer derfor Kommissionen til at fremsætte konkrete forslag og lovgivning for også at løse den sociale side af krisen;
23. beklager, at det europæiske år til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse endnu ikke har leveret varen i form af at flytte Europa-Kommissionens dagsorden fra en uforholdsmæssig stor koncentration omkring den økonomiske vækst i stedet for den sociale integration, inklusiv vækst, social retfærdighed og anstændige arbejds- og levevilkår;
24. opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå lovgivning om en afbalanceret kollektiv søgsmålsadgang; opfordrer desuden Kommissionen til at koncentrere sig om EU-aspekter af det indre marked og respektere nærhedsprincippet, navnlig vedrørende tjenesteydelseskoncessioner;
25. glæder sig over, at Kommissionen agter at fremsætte et forslag til fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (CCCTB), og minder om, at det er nødvendigt at supplere CCCTB med en minimumsskattesats;
26. beklager, at der til trods for erkendelsen af det presserende behov for at behandle den økonomiske genopretning i forbindelse med ressourceeffektivitet ikke er taget nogen konkrete initiativer i arbejdsprogrammet for 2011 under innovation i EU og integreret industripolitik; glæder sig alligevel over initiativet om innovationspartnerskaber og understreger behovet for at støtte dem med ambitiøse mål for energi- og ressourceeffektivitet;
27. bifalder ambitionen om at foreslå en strategi og handlingsplan for en bæredygtig bio-baseret økonomi; understreger, at enhver politik på dette område skal tage sigte på at undgå tab af biodiversitet, sikre en mere bæredygtig forvaltning af biotisk materiale og beskytte økosystemtjenester, herunder fødevareproduktion;
28. opfordrer til, at der afsættes prioriterede tildelinger inden for den nye flerårige finansielle ramme og EU's programmer inden for forskning og innovation til programmer, der sigter på at opnå større ressource- og energieffektivitet; understreger behovet for at gøre disse programmer lettere tilgængelige for mindre virksomheder og forskningsinstitutter;
Frihed, sikkerhed og retfærdighed
29. kræver, at de grundlæggende rettigheder i fremtiden spiller en overordnet rolle på trods af, at retfærdighed og sikkerhed er to særskilte kompetenceområder i den nuværende Kommission;
30. beklager den begrænsede fokus på rettigheder for EU-borgere i den lange liste over forslag på området retfærdighed, grundlæggende rettigheder og unionsborgerskab; minder om, at området med frihed, sikkerhed og retfærdighed omfatter alle, der er bosat inden for EU's jurisdiktion, uanset statsborgerskab;
31. bifalder forslaget om en samlet retlig ramme for beskyttelse af personoplysninger, men finder det afgørende, at dette instrument er på plads, inden der vedtages nogen anden fremtidig lovgivning med en indvirkning på enkeltpersoners personoplysninger; understreger nødvendigheden af, at en sådan omfattende juridisk ramme er på plads før vedtagelsen af den foreslåede "Smart Borders" pakke, EUROSUR, PNR, og EU-TFTP; er bekymret over konsekvenserne af at anvende moderne teknologier til forvaltning af grænserne for beskyttelsen af personoplysninger for asylansøgere og udokumenterede indvandrere på EU's territorium; understreger den konsekvente fare for sådanne personers rettigheder i forbindelse med anvendelsen af tilbagetagelsesaftaler med EU og den fortsatte mangel på evaluering af EU's gennemførelse af non-refoulement-princippet;
32. anser de foreslåede instrumenter om grænsekontrol og overvågning for overdrevne i betragtning af den igangværende revision af mandatet for det eksisterende FRONTEX-grænseforvaltningsagentur, der består af både operationelle og tekniske grænsekontrolmål;
33. beklager den ikke-lovgivningsmæssige karakter af forslaget om en EU-intern solidaritetsmekanisme vedrørende behandling af asylansøgere, uden at der er nogen fremtidig forpligtelse fra medlemsstaternes side i syne; minder om, at det nuværende EU-system under Dublin II forhindrer, at flygtninge har ret til at få deres asylansøgning behandlet i det land, hvor de vælger at indgive en ansøgning, baseret på bedre muligheder for at blive integreret, sprog, familiebånd og /eller tilstedeværelsen af et samfund;
34. insisterer på, at enhver proces til revision af listen og fjernelse fra listen af formodede terroristgrupper eller personer skal sikre de grundlæggende og proceduremæssige rettigheder;
35. Understreger det presserende behov for at prioritere de instrumenter, der hænger sammen med en harmonisering af strafferetten og procedurerne;
36. beklager manglen på et specifikt instrument, der kan sikre en konsekvensanalyse for grundlæggende rettigheder for alle EU-lovgivningsforslag i overensstemmelse med Kommissionens tilsagn;
37. beklager på det kraftigste Kommissionens manglende initiativ, når det drejer sig om at skabe ligebehandling og bekæmpe forskelsbehandling i overensstemmelse med artikel 21 i charteret om grundlæggende rettigheder i EU;
38. beklager dybt manglen på lovgivningsmæssige initiativer med henblik på at håndhæve en europæisk roma-strategi, idet det konstateres, at Kommissionen begrænser strategien til en ikke-lovgivningsmæssig ramme for nationale strategier og i denne sammenhæng undlader at beskæftige sig med den udbredte diskrimination af romaer;
39. beklager, at der på trods af lovende meddelelser ikke er taget tilstrækkeligt hensyn til ligestilling, og opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at revidere den eksisterende lovgivning vedrørende anvendelsen af princippet om lige løn til mænd og kvinder, som krævet af Parlamentet i sin beslutning af 18. november 2008; tager til efterretning, at Kommissionen agter at høre de europæiske arbejdsmarkedsparter om yderligere lovgivningsmæssige foranstaltninger til forbedring af balancen mellem arbejdsliv og privatliv, og opfordrer derfor Kommissionen til at tage initiativ til et lovforslag om fædreorlov og plejeorlov;
Europa i verden
40. beklager, at arbejdsprogrammet blot forudser en fortsættelse af de nuværende handelspolitiske forhandlinger om frihandelsaftaler med en række tredjelande ud fra et ønske om en størst mulig liberalisering af handelsforbindelserne uden nogen koordineret EU-industripolitik;
41. er stadig ikke overbevist af meddelelsen om et lovgivningsmæssigt instrument, der skal tvinge tredjelande til at åbne markederne for offentlige indkøb, specielt de nye vækstøkonomier; betragter gengældelsesforanstaltninger mod de lande, der ikke har åbnet deres marked for offentlige indkøb for EU, som et uhensigtsmæssigt politisk budskab i den øjeblikkelige globale økonomiske krise, medmindre det er en del af en større ramme for en koordineret EU-industripolitik og en revision af frihandelsparadigmet;
42. støtter principperne om rummelighed, differentiering og konditionalitet, der danner grundlag for den europæiske naboskabspolitik; påpeger dog, at de alle faktorer bør være en del af denne politik med samme grad af betydning; beklager i denne forbindelse, at konditionalitet bliver mere og mere overskygget, når det drejer sig ENP-lande;
43. mener, at udvidelsesbestræbelserne har højeste prioritet i EU's optræden udadtil; glæder sig i denne forbindelse over bestræbelserne på at integrere landene i det vestlige Balkan i EU, men påpeger, at der for at gøre udvidelsen til en succeshistorie er behov for yderligere bestræbelser navnlig med hensyn til konsolidering af demokratiske institutioner, beskyttelse af mindretal, styrkelse af det regionale samarbejde, løsning af bilaterale problemer, gensidig anerkendelse og godt naboskab; opfordrer derfor Kommissionen til at styrke instrumentet for førtiltrædelsesbistand med henblik på at lette det grænseoverskridende samarbejde, udvikle grænseoverskridende udveksling og fremme mellemfolkelige kontakter; opfordrer EU til hurtigt at inddrage Kosovo i visumliberaliseringsprocessen, der starter med visumdialog;
44. beklager, at der på trods af løfter ikke er sket fremskridt med hensyn til afslutningen af isoleringen af det tyrkisk-cypriotiske samfund; opfordrer Kommissionen til at forstærke sin indsats for at vedtage forordningen om direkte samhandel og lette den økonomiske udvikling i den nordlige del af øen med henblik på at afhjælpe den nuværende økonomiske kløft og bane vejen for en omfattende og holdbar fredsaftale;
45. glæder sig over forslaget om at overveje afgifter på finansielle aktiviteter (FAT) som reaktion på globale og europæiske udfordringer; mener, at ethvert initiativ til fordel for bankafgifter bør supplere indførelsen af en FTT, og bør ikke være eksklusiv; beklager, at Kommissionen kun støtter idéen om afgifter på finansielle transaktioner på globalt plan; mener, at en afgift på finansielle transaktioner, hvis indtægter bør afsættes til at opfylde udviklingsmål og klimaændringsmål, som et første skridt bør indføres på EU-plan;
46. opfordrer Kommissionen til at udforme den fremtidige handelspolitik, så det sikres, at den er fuldt forenelig og sammenhængende med den overordnede målsætning for fattigdomsbekæmpelse og gennemførelse af millenniumudviklingsmålene; opfordrer navnlig Kommissionen til at afstå fra en ensartet tilgang til handel, men at forpligte sig til princippet om ejerskab af udviklingsstrategier;
47. opfordrer Kommissionen til at tilstræbe udvikling af fair trade med udviklingslandene, dvs. aktivt at integrere virksomhedernes sociale ansvar i alle sine politikker og navnlig i sine handelsaftaler, og ved at identificere klare retlige forpligtelser for virksomheder med hensyn til menneskerettigheder og effektive måder til at holde dem ansvarlige i tilfælde af overtrædelse;
48. minder om, at skattely, overfakturering og ulovlig kapitalflugt udgør en meget stor hindring for udviklingen i fattige lande; beklager, at Kommissionen ikke fremsætter nye initiativer med henblik på en ordentligt løsning af disse spørgsmål; opfordrer navnlig Kommissionen til at overveje et bredere sæt af indikatorer og metoder til bekæmpelse af overfakturering, heriblandt den amerikanske "comparable profit methods", for at indføre en sanktionsordning både for ikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner på linje med den amerikanske "Stop Tax Havens Abuse Act", og for de finansielle institutioner, der opererer med skattely;
49. opfordrer Europa-Kommissionen til at arbejde tæt sammen med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-udenrigstjenesten) på alle niveauer og sammen med EU-udenrigstjenesten og under af den højtstående repræsentant/ næstformand i Kommissionens ansvar at sikre sammenhæng og konsekvens i EU's eksterne aktion, herunder for så vidt angår den eksterne dimension af de interne politikker; mener, at sammenhæng og konsekvens på tværs af politiske områder kræver en fælles planlægning og opfordrer derfor Kommissionen og EU-udenrigstjenesten til fremover at forelægge et fælles årligt arbejdsprogram under uforbeholden overholdelse af deres respektive ansvarsområder og beslutningsprocedurer; opfordrer Kommissionen og EU-udenrigstjenesten til i fuldt omfang at udnytte potentielle synergier mellem deres respektive tjenester og undgå dobbeltarbejde;
50. minder om betydningen af et forslag fra Kommissionen vedrørende forbindelsen mellem EU-udenrigstjenesten og Kommissionens strukturer for civilbeskyttelse og humanitær bistand; understreger i denne forbindelse betydningen af at lade ansvaret for planlægning og gennemførelse af katastrofeberedskabet forblive i Kommissionen og samtidig udvikle stærke koordineringsstrukturer i forhold til EU-udenrigstjenesten med henblik på at sikre sammenhæng i EU's optræden udadtil;
51. glæder sig over Kommissionens forslag om at oprette en europæisk katastrofeberedeskabskapacitet og et center som et første skridt hen imod en integration af medlemsstaternes kapaciteter; er overbevist om, at forudforpligtede aktiver og en stærk EU-koordinering er afgørende for at gøre EU's katastrofeberedskab hurtigere, mere pålideligt og mere effektivt, samtidig med at en vis specialisering mellem medlemslandene kombineret med europæiske enheder for at udfylde resterende lakuner ville fremme det europæiske katastrofeberedskab; understreger imidlertid, at det for at undgå frihjulsproblemet er vigtigt, at det primære ansvar for en katastrofeindsats fortsætter med at ligge hos medlemsstaterne, da EU-koordinering og -kapacitet kan ikke erstatte opbygningen af passende strukturer og ressourcer på nationalt plan;
52. minder om katastrofeberedskabets hovedsagelig civile karakter, hvilket udelukker brugen af kampenheder, samt behovet for at respektere FN's overordnede koordinerende rolle i forbindelse med humanitær nødhjælp;
Gennemførelse af EU-politikker
53. understreger, at den nye flerårige finansielle ramme, herunder forslag om de forskellige politikområder, skal sikre, at budgetbevillingerne afspejler EU's politiske prioriteter for en overgang til en bæredygtig økonomi, navnlig forskningsprioriteringerne, der bør sigte mod energieffektivitet og vedvarende energikilder i stedet for at pumpe penge ind i fossile brændstoffer eller hvide elefanter som ITER;
54. er overbevist om, at strukturen i EU's budget og finansieringsmåden er forældet og ikke længere er egnet til hverken at reagere korrekt på de store udfordringer, som EU står over for, såsom klimaforandringer, eller at gennemføre Europa 2020-strategien, der er vedtaget af alle institutioner; peger på det presserende behov for en gennemgribende reform af både udgifts- og indtægtssiden af EU-budgettet der vil kunne give en samlet løsning på den nuværende økonomiske, sociale og miljømæssige krise og afslutte den kortsigtede "nettobidragyder"-debat, der ikke anerkende de bredere fordele ved EU's udgifter og underliggende politikker;
55. bemærker, at Kommissionen har til hensigt at fremlægge de lovgivningsmæssige forslag til en ny FFR efter 2013 og en ny afgørelse om egne indtægter i juni 2011, men minder om, at Europa-Parlamentet nedsatte et særligt midlertidigt udvalg "SURE", som havde til opgave at give sit input, før Kommissionen vedtager sine lovforslag; minder om, at Europa-Parlamentet i henhold til traktatens artikel 312 og 311 skal godkende den finansielle ramme og høres om en ny afgørelse om egne indtægter, mens artikel 312, stk. 5, og artikel 324 foreskriver en struktureret dialog for at fremme høring og forlig med henblik på at lette vedtagelsen og gennemførelsen af de budgetmæssige bestemmelser i traktaterne; understreger, at en tidlig inddragelse af Parlamentet også er til gavn for Rådet, da det ville bidrage til at undgå et senere dødvande i budgetbeslutningsprocessen; insisterer derfor på, at det er nødvendigt at have de nødvendige procedurer og arbejdsmetoder for at sikre et konstruktivt samarbejde mellem institutionerne som fastsat i traktaterne;
56. understreger, at diskussionen om reformen af EU-budgettets udgifts- og indtægtsside ikke kan adskilles, og opfordrer til en åben og ærlig dialog mellem institutionerne, både om den finansielle ramme efter 2013 og den nye afgørelse om egne indtægter, uden tabuer og uden forudfattede meninger i hele processen forud for vedtagelsen af disse instrumenter;
57. opfordrer Kommissionen til at gøre anvendelsen af EU-retten til en reel politisk prioritet for at opfylde sin pligt som "traktatens vogter";
58. understreger, at konsekvensanalyser også bør overveje miljømæssige, sociale og økonomiske dimensioner og bør udføres for væsentlige lovgivningsforslag;
59. opfordrer Kommissionen til at indse, at levedygtigheden af arbejdsprogrammet for 2011 dog er betinget af Kommissionens evne til at tage føringen og forpligte medlemsstaterne på en fælles strategi for de aktuelle nødsituationer;