FORSLAG TIL BESLUTNING om den fælles Afrika-EU-strategi forud for det tredje Afrika-EU-topmøde
8.12.2010
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2
Nirj Deva, Jan Zahradil for ECR-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0693/2010
B7‑0694/2010
Europa-Parlamentets beslutning om den fælles Afrika-EU-strategi efter for det tredje Afrika-EU-topmøde
Europa-Parlamentet,
– der henviser til den fælles Afrika-EU-strategi ("den fælles strategi") og den anden handlingsplan (2011-2013) for gennemførelsen af det strategiske partnerskab mellem Afrika og EU, der blev vedtaget af EU og de afrikanske stats- og regeringschefer på mødet i Tripoli den 29.-30. november 2010,
– der henviser til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000(3), som ændret ved aftale om ændring af partnerskabsaftalen undertegnet i Luxembourg den 25. juni 2005(4) ("Cotonouaftalen"),
– der henviser til notatet af 16. februar 2009 fra Det Panafrikanske Parlaments ad hoc-udvalg for forbindelserne til Europa-Parlamentet og Europa-Parlamentets ad hoc-delegation for forbindelserne til Det Panafrikanske Parlament til årets formandskaber og Den Afrikanske Unions (AU's) Kommission og Europa-Kommissionen om Det Panafrikanske Parlaments og Europa-Parlamentets rolle i forbindelse med gennemførelsen af og kontrollen med den fælles strategi,
– der henviser til sin beslutning af 24 marts 2009 "Et år efter Lissabon: Udviklingen i partnerskabet mellem Afrika og EU",
– der henviser til det fælles kommuniké i rapporten fra det 15. møde i Afrika-EU-ministertrojkaen i Addis Abeba i Etiopien,
– der henviser til den fælles Afrika-EU-strategis fælles midtvejsrevision,
– der henviser til det fælles kommuniké fra det 12. møde i Afrika-EU-ministertrojkaen den 28. april 2009,
– der henviser til AU's strategiplan 2009-2012,
– der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget om den anden revision af partnerskabsaftalen AVS-EF"(2009/2165),
– der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2007 om status over forbindelserne mellem EU og Afrika[1],
– der henviser til sin beslutning af 17. november 2005 om en udviklingsstrategi for Afrika[2],
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 af 18. december 2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde,
– der henviser til EF-traktatens artikel 177-181,
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at den fælles Afrika-EU-strategi kun kan opfylde sine ambitioner, hvis centrale spørgsmål til understøttelse af Afrikas udvikling håndteres ordentligt,
B. der henviser til, at partnerskabet er bygget på vore fælles værdier og mål, som tilstræber god forvaltningspraksis, demokrati og retsstaten,
C. der henviser til, at begge parter indvilligede i at samarbejde om at fremme fælles interesser og strategiske interesser, ud over den traditionelle fokusering på forholdet mellem donor og modtager,
D. der henviser til, at den fælles strategi sigter mod at komme "hinsides udvikling", "hinsides Afrika" og "hinsides institutionerne" og dække et bredere spektrum af globale spørgsmål end tidligere, f.eks. energi, demokratiske styreformer og handel,
E. der henviser til, at EU i 2009 endnu en gang var den største bidrager af udviklingsstøtte i verden, der henviser til, at 42 % af Kommissionens samlede udviklingsstøtte samme år gik til Afrika (EUR 4,1 mia.),
F. der henviser til, at EU er langt den største handelspartner for det afrikanske kontinent,
G. der henviser til, at fremme af handel og yderligere udvikling af handelsforbindelser, samt fremme af erhvervsliv og iværksætterkultur, og endvidere en cementering af ejendomsretten, er en bæredygtig udvej fra fattigdommen via øget velstand,
H. der henviser til, at det er vigtigt, at finde synergier og undgå overlapning mellem institutionerne i den fælles strategi og institutionerne i de eksisterende forhold, såsom Cotonou-aftalen, Euro-Middelhavs-strategien og det strategiske partnerskab mellem Sydafrika og EU,
I. der henviser til, at hovedparten af den institutionelle arkitektur og de innovative arbejdsmetoder i den fælles Afrika/EU-strategi er etableret gennem det seneste år, men at der kun er sket få reelle fremskridt i praksis,
1. erkender, at siden stats- og regeringscheferne fra Afrika og EU mødtes for tre år siden, er verden kendetegnet af en stadig større globalisering og står nu over for en hidtil uset finansiel og økonomisk krise;
Fælles Afrika-EU-strategimål
Fred og sikkerhed
2. Krig og interne konflikter ødelægger udviklingsresultaterne og underminerer menneskerettighederne; forebyggelse og løsning af konflikter bør være en forudsætning for udviklingspolitik;
Demokratisk forvaltning og menneskerettigheder
3. opfordrer alle AU-medlemsstater til at undertegne, ratificere og effektivt gennemføre Den Afrikanske Unions charter om demokrati, valg og regeringsførelse; nærer store forhåbninger til strategien til fremme af en vedvarende fokusering på antikorruption og regeringsførelse fremover;
4. beklager i særdeleshed, at man på trods af vores gentagne forpligtelse til at fremme demokratisk regeringsførelse og menneskerettigheder indbød Robert Mugabe til det tredje EU/Afrika-topmøde, som han deltog aktivt i; opfordrer alle aktører til fremover at markere deres politiske standpunkt tydeligere med henblik på at sende et klart signal til de afrikanske lande om vores faste tro på retsstaten og demokratiet;
Handel, regional integration og infrastruktur
5. henstiller indtrængende til Afrikas og EU's ledere at anvende strategien som et redskab til at fremme intra-kontinental afrikansk handel som en primær kilde til udvikling; er overbevist om, at den vigtigste støtte, som EU kan yde de afrikanske lande, er at forbedre afrikanske virksomheders adgang til de europæiske markeder;
6. glæder sig over forpligtelsen i strategien til at fremme den private sektor som drivkraft for en inklusiv og holdbar økonomisk vækst og et væsentligt element i den bæredygtige udvikling i fremtiden;
7. er af den opfattelse, at infrastruktur er en sektor, hvor EU kan spille en vigtig rolle i forbindelse med projekter på makroniveau, ud over omfanget af individuelle medlemsstaters udviklingsprogrammer via realistiske projekter, som er afpasset efter de lokale forhold;
Årtusind-udviklingsmålene
8. opfordrer alle aktører til at sikre, at strategien fortsat i højere grad prioriterer fødevaresikkerhed og fødevaresuverænitet i hele Afrika; understreger nødvendigheden af at styrke landbrugssektoren i Afrika på en bæredygtig måde, især hvad angår små landbrugere;
9. mener, at strategien i højere grad bør fokusere på at fremme grundlæggende sociale tjenesteydelser; opfordrer EU til at kanalisere mindst 20 % af sin støtte over til grundlæggende sundhed og uddannelse og opfordrer de afrikanske regeringer til at afsætte mindst 15 % af deres nationale budgetter til sundhed;
10. opfordrer indtrængende Afrikas og EU's ledere til via strategien at sikre nemmere adgang til kredit, herunder mikrokredit og finansielle tjenesteydelser i Afrika;
11. tilskynder Afrikas og EU's ledere til at benytte strategien til at gå sammen om at bekæmpe ulovlig kapitalflugt og skatteunddragelse, at fremme fuld gennemsigtighed og afrapportering for hvert enkelt land og forøge det internationale pres på alle jurisdiktioner, der kan muliggøre skattetænkning i udviklingslande;
Energi
12. anfører, at EU skal yde støtte til kapacitetsopbygning inden for energisektoren, til udvikling af markeder for vedvarende energi og til foranstaltninger til fremme af energieffektivitet i afrikanske lande;
Klimaforandring
13. understreger, at verdens fattigste befolkninger rammes først og hårdest af klimaændringer, og opfordrer alle aktører til at hjælpe udviklingslandene med at tilpasse sig til klimaforandringen - og med at fremme en kulstoffattig vækst for at få udryddet fattigdommen;
14. anfører, at det er af allerstørste vigtighed at gøre fremskridt i bestræbelserne på at opnå en global klimaaftale for at kunne bekæmpe den globale fattigdom, og understreger i denne forbindelse, at det enorme potentiale, der findes i naturressourcer som sol, vind, floder og tidevand, ofte forefindes i rigelig mængde i udviklingslandene;
Migration, mobilitet og beskæftigelse
15. peger på betydningen af at finde en holistisk løsning på spørgsmålet om migration, mobilitet og beskæftigelse i begge parters interesse, med det særlige formål at skabe flere og bedre arbejdspladser for Afrika og mere hensigtsmæssigt at forvalte befolkningsbevægelserne;
Videnskab, information og rumforskning
16. anfører, at hjerneflugt er et stort problem for Afrika, og at professionelle, der har forladt deres land, bør gives stærke incitamenter til at vende tilbage og bruge deres tillærte færdigheder i deres oprindelsesland;
Strategiens opbygning og gennemførelse
17. hilser den effektive iværksættelse af denne ambitiøse strategi for hele det afrikanske kontinent i løbet af de seneste tre år velkommen; mener, imidlertid, at tiden nu er moden, til at strategien fremviser konkrete resultater og reel merværdi ved at fokusere mere klart på et strategisk politisk mandat; understreger nødvendigheden af, at strategiens otte tematiske partnerskaber nu retter fokus mod færre prioriteter, som udmønter sig i klare, gennemførlige resultater, hvor strategien kan opvise ubestridt merværdi;
18. efterlyser en forenkling af strategiens overkomplekse og besværlige administrative struktur;
19. understreger betydningen af, at Afrikas og EU's politikere i højere grad påtager sig en ledende rolle og forpligter sig til at fremme strategien og vedvarende viser interesse for partnerskaberne og handlingsplanen på alle niveauer;
20. minder om, at parlamenter henhører under strategiens institutionelle struktur, i modsætning til civilsamfundet, og minder sine institutionelle partnere om fortsat fuldt ud at tage højde for denne parlamentære dimension i forbindelse med beslutningstagning og gennemførelse af strategien;
21. efterlyser en mere systematisk og effektiv involvering i strategien fra den private sektors side og fra de afrikanske nationale parlamenters og civilsamfundets side;
22. opfordrer AU til i højere grad at inddrage Det Panafrikanske Parlament i alle AU's aktiviteter, således at det effektivt kan varetage sin overvågningsrolle; ser væsentlige fordele ved at udvide den politiske dialog mellem Det Panafrikanske Parlament og EP;
23. mener, at EU bør yde flere ressourcer til kapacitetsopbygning med sigte på AU og, især, Det Panafrikanske Parlament, og understreger, at AU-institutionernes kontrolkapacitet skal styrkes;
24. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, AU's Økonomiske, Sociale og Kulturelle Råd, AU-Kommissionen, AU-Rådet, Det Panafrikanske Parlament, AVS-Ministerrådet og Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU.
- [1] (2008/2318(INI))
- [2] (005/2142(INI))