FORSLAG TIL BESLUTNING om fremtiden for det strategiske partnerskab mellem Afrika og EU efter det tredje EU-Afrika-topmøde
8.12.2010
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2
Miguel Angel Martínez Martínez, Norbert Neuser, Enrique Guerrero Salom, Michael Cashman, Zita Gurmai for S&D-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0693/2010
B7‑0695/2010
Europa-Parlamentets beslutning om fremtiden for det strategiske partnerskab mellem Afrika og EU efter det tredje EU-Afrika-topmøde
Europa-Parlamentet,
– der henviser til stats- og regeringschefernes erklæring fra Tripoli af 30. november 2010,
– der henviser til erklæringen fra det parlamentariske møde mellem Det Panafrikanske Parlament og Europa-Parlamentet den 27. november 2010,
– der henviser til artikel 208-211 i traktaten om Den Europæiske Union,
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at partnerskabet mellem Afrika og EU bygger på den gensidige interesse i at udnytte det forenede potentiale,
B. der henviser til, at EU bidrager med mere en halvdelen af udviklingshjælpen til Afrika og fortsat er Afrikas vigtigste handelspartner,
C. der henviser til, at Afrika spreder sine partnerskaber, navnlig med store lande i Asien og Latinamerika,
1. glæder sig over vedtagelsen af den strategiske handlingsplan for 2010-2013 og dens partnerskaber og håber, at den vil tilføre en merværdi i forhold til Cotonou-aftalen og Middelhavsunionen, og at den er konkret udtryk for en ambitiøs vilje til at indgå interkontinentale forbindelser;
2. håber, at man forstår at drage nytte af erfaringerne med de vanskeligheder, der viste sig i forbindelse gennemførelsen af den første handlingsplan for 2008-2010;
3. håber, at der reelt bliver fulgt op på principintentionerne i stats- og regeringschefernes sluterklæring;
4. bemærker EU-landenes fornyede løfte om at afsætte 0,7 % af deres BNI inden 2015;
5. vil særligt være opmærksom på, at virkeliggørelse af årtusindudviklingsmålene indgår centralt i alle partnerskaber;
6. konstaterer de uoverensstemmelser, der består i henseende til de økonomiske partnerskabsaftaler, som Kommissionen har foreslået, hvilket dog ikke må forhindre udviklingen af det økonomiske partnerskab mellem Afrika og Den Europæiske Union;
7. opfordrer alle virksomheder i Afrika og Den Europæiske Union til at udnytte de muligheder, som partnerskaberne i den strategiske handlingsplan tilbyder;
8. bemærker, at stats- og regeringscheferne i deres erklæring erklærer sig for forenede i deres holdning til fordel for beskyttelse af menneskerettighederne på de to kontinenter; insisterer på universalitetsprincippet i forbindelse med disse rettigheder, hvilket i særlig grad bør afspejles i foranstaltningerne under partnerskabet for demokratiske styreformer og menneskerettigheder;
9. henstiller indtrængende, at alle foranstaltninger inden for rammerne af de forskellige partnerskaber gennemføres uden nogen form for forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering eller i forhold til mennesker, der lever med hiv/aids-virus;
10. opfordrer på linje med Det Panafrikanske Parlament alle Den Afrikanske Unions medlemsstater til at ratificere Den Afrikanske Unions charter om demokrati, valg og styreformer;
11. bemærker fraværet af repræsentation fra Sudan, hvis myndigheder ikke anser sig for forpligtet af stats- og regeringschefernes Tripoli-erklæring, og håber i overensstemmelse med denne erklæring, at alle elementer i fredsaftalen fra 2005 gennemføres, herunder således den folkeafstemning, der er planlagt til januar 2015, som skal give sydsudaneserne mulighed for at vælge deres skæbne på fredelig vis;
12. beklager, at det ikke har været muligt at vedtage en fælles holdning om klimaforandringer, fordi afrikanerne mener, at de løfter, der er afgivet på tidligere topmøder, ikke er blevet holdt;
13. håber, at der i fremtiden kan vedtages fælles holdninger om store globale problemer, navnlig i forskellige FN-organisationer og de verdensomspændende finansorganisationer;
14. beklager, at visse stats- og regeringschefer fra nogle af EU's største medlemsstater ikke kunne deltage i Afrika-EU-topmødet;
15. beklager, at den fælles Afrika-EU-strategi ikke ledsages af en finansieringsplan, og kræver endnu en gang, at EUF opføres på budgettet for at sikre parlamentarisk kontrol med perspektiveringen af de forskellige europæiske finansieringsinstrumenter, der anvendes til virkeliggørelse af de forskellige partnerskaber;
16. ønsker en større inddragelse af ministerielle instanser i gennemførelsen af strategien;
17. kræver, at Det Panafrikanske Parlament og Europa-Parlamentet får mulighed for at udøve deres tilsynsrolle i forbindelse med gennemførelsen af den strategiske handlingsplan;
18. håber, at de nationale parlamenter i alle lande i Afrika og Den Europæiske Union gennemgår den strategiske plan og afholder drøftelse af den;
19. pålægger sin formand at sende denne beslutning til EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, til Den Afrikanske Unions institutioner samt til Den Afrikanske Unions og Den Europæiske Unions medlemsstaters regeringer og parlamenter.