FORSLAG TIL BESLUTNING om Kommissionens arbejdsprogram for 2011
8.12.2010
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
Lothar Bisky for GUE/NGL-Gruppen
B7‑0701/2010
Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens arbejdsprogram for 2011
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om Kommissionens arbejdsprogram for 2011,
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at folk i hele Europa demonstrerer mod EU’s og medlemsstaternes stramme økonomiske politik; der fører til store nedskæringer i lønninger, sociale ydelser og offentlige tjenesteydelser; der henviser til, at folk vægrer sig ved at betale omkostningerne ved en finansiel krise, der er forårsaget af bankernes ansvarsløse og profitdrevne adfærd; der henviser til, at folk er uenige i de neoliberale politikker, der banede vejen for denne udvikling,
B. der henviser til, at de toneangivende medlemsstater og EU-institutionerne pålægger de nationale budgetter yderligere restriktioner og styrker stabilitetspagten; der henviser til, at denne politik presser efterspørgslen ned, samtidig med at den reducerer lønningerne og baner vejen for at indføre et radikalt liberaliseringsprogram og dermed skaber betingelserne for en ny økonomisk krise; der henviser til, at Kommissionen skaber grundlaget for at gennemføre en stram økonomisk politik ved at foreslå yderligere pensionsreformer i 2011, yderligere reformer af jobbeskyttelsesordninger og offentlige bistandsordninger samt yderligere liberalisering og privatisering,
C. der henviser til, at bankerne igen har store fortjenester; der henviser til, at EU og medlemsstaterne har vist, at de ikke er villige til at håndhæve restriktioner på og regulering af bankernes handel og derved ikke tackler krisens bagvedliggende årsager,
D. der henviser til, at den finansielle og økonomiske krise fortsætter i EU, samtidig med at der er opsving i nogle medlemsstater, navnlig i Tyskland, og med stagnation eller endda negativ vækst i visse andre landes økonomier, f.eks. Grækenland, Irland, Spanien og Portugal;
E. der henviser til, at i alt 84 mio. mennesker i EU lever i fattigdom, herunder skandaløst 19 mio. børn; der henviser til, at såvel antallet af rige mennesker som værdien af deres formuer samtidig er steget,
F. der henviser til, at Kommissionens arbejdsprogram for 2011 ikke imødegår disse udfordringer; der henviser til, at den stigende polarisering i EU og videreførelsen af de neoliberale politikker bringer den europæiske integration og selve EU i fare,
1. er af den opfattelse, at Kommissionens arbejdsprogram for 2011 fokuserer på de forkerte prioriteringer og er baseret på en neoliberal politisk tankegang, som førte til den økonomiske og finansielle krise; opfordrer til en radikal politisk ændring, der sætter en udvidelse af den makroøkonomiske efterspørgsel og fremme af fuld beskæftigelse i højsædet;
2. beklager dybt, at de nye procedurer, ifølge hvilke Kommissionen ikke forelægger en årlig politikstrategi som forberedelse til arbejdsprogrammet, forringer Europa-Parlamentets muligheder for at påvirke arbejdsprogrammet i de indledende faser; opfordrer Kommissionen til at rette op på dette forhold;
3. konstaterer med bekymring, at Lissabontraktatens første år var præget af voldsomme sammenstød mellem EU-institutionerne om Europa-Parlamentets demokratiske deltagelse og kontrolbeføjelser; understreger, at demokratiseringen af EU er afgørende for Unionens overlevelse, og at styrkelsen af Europa-Parlamentets rolle er at vigtigt aspekt af denne udfordring;
Økonomisk forvaltning og regulering af den finansielle sektor
4. afviser Kommissionens forslag om økonomisk forvaltning, som ikke i tilstrækkelig grad afspejler de markante skævheder i EU; kritiserer, at disse forslag sigter mod at styrke den forebyggende og den korrigerende del af den miskrediterede stabilitets- og vækstpagt, som har tendens til at føre mange medlemsstaters økonomier ud i dyb recession og skabe meget negative følger for størstedelen af de europæiske økonomier;
5. understreger nødvendigheden af at annullere stabilitets- og vækstpagten, samtidig med at der udarbejdes en beskæftigelses- og vækstpagt, der fremmer offentlige investeringer, øger den interne efterspørgsel, støtter mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder og fastlægger specifikke økonomiske, sociale og miljømæssige kriterier, der er tilpasset hver enkelt medlemsstats særlige behov, og som særligt sigter mod at nedbringe arbejdsløsheden og bekæmpe fattigdom;
6. gentager sin stærke kritik af den nye ramme for finanstilsyn i Unionen; beklager dybt, at den lader de virkelige kilder til finansielle risici uberørt, og at de banker, der driver virksomhed i hele Europa, også fremover vil blive overvåget af nationale myndigheder med få beføjelser;
7. opfordrer til stramme regler, der afholder banker fra at tage overdrevne risici og eksternalisere risici til den såkaldte skyggebanksektor; er af den opfattelse, at den offentlige banksektor og andelsbanker bør fremmes, således at mindst én stor offentlig bank garanterer finansieringen af projekter, der er ønskværdige ud fra et socialt og miljømæssigt perspektiv;
8. kritiserer EU’s manglende vilje til at regulere og beskære hedgefonde og privat egenkapital, som i væsentlig grad bidrog til krisen ved at øge de makroprudentielle risici; påpeger, at privat egenkapital er ansvarlig for selskabstømning i stor stil, for at utallige arbejdstagere har mistet deres job og for likvidation af mange virksomheder i EU; kritiserer på det kraftigste, at den nye EU-forordning om hedgefonde og privat egenkapital har til formål at standardisere og give retssikkerhed for disse skadelige produkter frem for at beskære dem;
9. understreger nødvendigheden af at styrke reglerne for kreditvurderingsinstitutter og forbedre tilsynet med disse på internationalt plan; opfordrer til, at der oprettes et offentligt europæisk kreditvurderingsinstitut for at overvinde de interessekonflikter, der hæmmer kreditvurderingsarbejdet;
10. fordømmer på det kraftigste Kommissionens og hovedparten af medlemsstaternes afvisning af nogen form for afgift på finansielle transaktioner; er af den opfattelse, at afgifter på valutatransaktioner (Tobin-afgift) og på børstransaktioner (herunder "over the counter-transaktioner") skal indføres på EU-plan;
En europæisk platform til bekæmpelse af fattigdom
11. beklager dybt, at det europæiske år til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, 2010 ikke førte til nogen reelle resultater; bemærker, at den nye strategi kun har et enkelt mål for bekæmpelse af fattigdom – at reducere antallet af berørte med 20 mio., men at den ikke foreslår nogen effektive politikker; kritiserer på det kraftigste, at kampen mod fattigdom kun er et flagskibsprogram, som er afhængigt af den såkaldte åbne koordinationsmetode;
Samhørighedspolitik og strukturfonde
12. udtrykker bekymring over, at Kommissionen i sit arbejdsprogram kun nævner samhørighedspolitik som et underordnet element i flagskibsinitiativet "Et ressourceeffektivt Europa" og i forbindelse med justeringen af EU’s finansielle ramme;
13. gentager sit standpunkt om, at samhørighedspolitikken ikke bør underordnes prioriteringerne i den neoliberale EU 2020-strategi, der lægger vægt på ”konkurrenceevne”, ”deregulering”, ”tilpasningsevne” og ”iværksætterånd”; understreger, at konkurrenceevne ikke bør være en erstatning for konvergens i medlemsstater og regioner, der udviklingsmæssigt halter bagefter;
14. understreger, at regionalpolitikken er et uundværligt redskab til at fremme økonomisk og social sammenhørighed med det primære formål at mindske de regionale uligheder, fremme reel konvergens samt fremme vækst og beskæftigelse; insisterer på, at samhørighedspolitikken fortsat skal føres og styrkes efter 2013 og altid bør vedblive med at være en selvstændig politik, der fører til bæredygtig udvikling (økonomisk, social, miljømæssig og territorial), mindskelse af ulighederne mellem regionerne og de fattige regioners tilbageståenhed;
15. mener, at de eksisterende EU-midler og EU’s nuværende økonomiske ressourcer til samhørighedspolitikken er utilstrækkelige til at opfylde kravene i forbindelse med reel konvergens, regionale uligheder, høj arbejdsløshed, indkomstmæssige uligheder og fattigdom i EU; påpeger, at det er nødvendigt at styrke EU-budgettet på området for samhørighedspolitik; understreger betydningen af, at territorial forvaltning og planlægning forbliver de enkelte medlemsstaters ansvar;
16. mener, at BNP fortsat bør være hovedkriteriet, når der skal træffes afgørelse om støtteberettigelse under regionalpolitikken, men at det bør suppleres af andre indikatorer end BNP, herunder behov vedrørende udryddelse af fattigdom og social udstødelse, ligestilling mellem kønnene, retfærdighed og lighed for alle (herunder forvaltning mellem de forskellige regioner i Europa og forsøg på at overvinde ulighed baseret på indkomst og formue) energi, forbrug af naturressourcer og belastning af økosystemer;
17. anbefaler, at samhørighedspolitikken tilpasses regionerne i den yderste periferi, som omhandlet i artikel 349 i TEUF, gennem vedtagelse af særlige foranstaltninger; anmoder Kommissionen om at foreslå foranstaltninger på et varigt grundlag og med passende finansiering, som kan tilpasses behovene i hver enkelt af regionerne i den yderste periferi og hjælpe dem med at tackle de permanente begrænsninger, de står over for;
Direktivet om udstationering af arbejdstagere
18. noterer sig Kommissionens intention om at introducere et lovgivningsmæssigt instrument, der fastsætter bestemmelser om håndhævelse og gennemførelse af direktivet om udstationering af arbejdstagere; understreger imidlertid, at der er behov for en grundig revision af dette direktiv for at sikre, at princippet om lige løn for samme arbejde og arbejde af samme værdi på samme arbejdsplads finder anvendelse, og for at præcisere, at dets bestemmelser om mindsteløn er minimumskrav, der ikke kan fortolkes som de maksimale niveauer, hvilket har været gjort i Domstolens retspraksis;
19. insisterer i lyset af debatten om yderligere ændringer af traktaten i forbindelse med den næste udvidelsesrunde på, at der indføres en klausul om sociale fremskridt i EU's primære lovgivning, der fastsætter, at de grundlæggende rettigheder i almindelighed og retten til at strejke og gennemføre faglige aktioner, til kollektive overenskomster osv. altid har forrang frem for det indre markeds "grundlæggende friheder";
Revidering af arbejdstidsdirektivet
20. udtrykker alvorlig bekymring over, at Kommissionen agter at foreslå en revision af arbejdstidsdirektivet ”for at tilpasse direktivet til de nye realiteter” og præcisere dets gennemførelse ”navnlig for så vidt angår problemet med rådighedsvagt”; minder Kommissionen om, at Parlamentet modsatte sig Kommissionens og Rådets forslag om at svække det eksisterende arbejdstidsdirektiv, og at forligsproceduren for dette dossier derfor af gode grunde mislykkedes i den forrige valgperiode; advarer Kommissionen mod ethvert forsøg på at udvande arbejdstidsdirektivet, når den foreslår en ny revision af dette direktiv;
21. opfordrer Kommissionen til at foreslå en revision af arbejdstidsdirektivet, som er i overensstemmelse med målet om at forene arbejdsliv og ikke-arbejdsliv, hvilket bl.a. mindst nødvendiggør:
· en klar begrænsning af den maksimale arbejdsuge på EU-plan (nedsættelse fra den nuværende norm på 48 timer om ugen til 40 timer som et første skridt samt afskaffelse af alle nuværende undtagelser og smuthuller i det eksisterende direktiv), hvilket ville give medlemsstaterne et incitament til at nedsætte arbejdstiden på nationalt plan og dermed også ville bidrage til at bekæmpe arbejdsløshed;
· at alle muligheder for ikke-deltagelse i direktivet fjernes, og at Domstolens domme gennemføres fuldt ud (så rådighedsvagt, der tilbringes på arbejdspladsen, skal betragtes som arbejdstid, og kompenserende hvileperioder gives umiddelbart efter de pågældende arbejdsperioder)
· at der for en arbejdstager, der har indgået mere end én arbejdskontrakt, skal træffes foranstaltninger, som sikrer, at arbejdstagerens arbejdstid defineres som summen af den tid, hvor vedkommende har udført arbejde i henhold til hver enkelt af disse kontrakter;
Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen
22. glæder sig over Kommissionens intention om at revidere direktiv 2004/37 om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener; understreger, at det er nødvendigt at udvide dette direktivs anvendelsesområde for at tage højde for nye risikofaktorer og reproduktionstoksiske stoffer, at det er nødvendigt at øge graden af beskyttelse og forebyggelse betydeligt ved at gøre grænseværdierne for erhvervsmæssig eksponering for benzen, vinylchlorid, monomer og hårdttræstøv mere restriktive og ved at fastsætte sådanne grænseværdier for et langt større antal kræftfremkaldende stoffer, end der er fastsæt i det nuværende direktiv, navnlig for krystallinsk kvarts;
23. glæder sig over, at Kommissionen agter at igangsætte et fællesskabsinitiativ vedrørende arbejdsbetingede sygdomme i bevægeapparatet; kritiserer imidlertid, at Kommissionen foreslår en snæver tilgang i form af en omarbejdningsprocedure, der skal samle bestemmelserne i direktiv 90/269/EØF og 90/270/EØF i en enkelt retsakt; opfordrer Kommissionen til at forelægge forslag til et nyt direktiv, der er baseret på principperne om forebyggelse, som beskrevet i rammedirektiv 89/391/EØF om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, og udformet med henblik på at dække alle arbejdssituationer i en holistisk tilgang for at udelukke risikofaktorer for sygdomme i bevægeapparatet helt fra begyndelsen; påpeger, at der ikke blot skal kigges på biomekaniske begrænsninger, men at også på arbejdets indhold, organiseringen af arbejdet, det fysiske og psykosociale arbejdsmiljø, sensoriske og følelsesmæssige begrænsninger, herunder ”kønsdimensionen, da kvinder og mænd påvirkes forskelligt af risici for sygdomme i bevægeapparatet;
24. mener, at den nye fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2013-2020 skal bryde med tilgangen i den foregående strategi (2007-2012), hvori sundhed på arbejdspladsen primært betragtes som en variabel i virksomhedens produktivitet og konkurrenceevne; påpeger, at den nye strategi bør fokusere på at anvende potentialerne i REACH til at øge beskyttelsen af arbejdstagerne mod kemiske farer, forny indsatsen for forebyggelse af arbejdsbetingede sygdomme og forbedre arbejdstagernes arbejdslivskvalitet, styrke arbejdstilsynenes ansvar for overvågning og håndhævelse og arbejdstagerdeltagelse i udformning, overvågning og gennemførelse af forebyggelsespolitikker, forbedre anerkendelsen af arbejdsbetingede sygdomme og gøre noget ved fleksibilitet, usikkerhed, brug af underleverandører osv. som hindringer for ordentlig risikoforebyggelse;
Information og høring af arbejdstagere
25. noterer sig, at Kommissionen agter at revidere direktiv 2001/86/EF (statut for det europæiske selskab (SE) for så vidt angår medarbejderindflydelse) og 2003/72/EF (statutten for det europæiske andelsselskab for så vidt angår medarbejderindflydelse); påpeger, at Kommissionens målsætning om at “forenkle ordningerne for inddragelse af arbejdstagerne” allerede kan være en indikation af Kommissionens villighed til at bøje sig for presset fra industriens lobbyer ("arbejdstagernes deltagelse er en byrde for det europæiske selskab”); understreger, at det ikke var hensigten, at SE-lovgivningen skulle være et instrument til at bringe nationale bestemmelser om arbejdstagerinddragelse og medbestemmelse i uoverensstemmelse med hinanden – og at den heller ikke skal have lov til at udvikle sig til et sådant; opfordrer Kommissionen til at trække sit forslag om en statut for et europæisk privat selskab tilbage, idet det ville afvikle arbejdstagernes ret til deltagelse i endnu højere grad;
Hvidbog om pensioner og IORP-direktivet
26. er af den opfattelse, at Kommissionens annoncerede “hvidbog om pensioner” muligvis kun skal tjene som en propagandaplatform for en yderligere afvikling af lovpligtige pensionsordninger; kritiserer på det kraftigste, at det allerede i Kommissionens grønbog om pensioner blev antydet, at ”tilstrækkeligheden” af pensioner fra offentlige ordninger muligvis skulle justeres ned i lyset af de budgetunderskud og demografiske tendenser og den langsommere vækst, der kunne forventes i de kommende år, og at arbejdslivets længde burde øges;
27. kritiserer på det kraftigste Kommissionens overbevisning om, at der skal sættes skub i finansierede ordninger ved at ”styrke det indre marked for pensioner” – ikke blot for arbejdsmarkedspensioner, men for en bred vifte af private pensionskasser, livsforsikringer og lignende – som tydeligvis skal præge den foreslåede revision af direktivet om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser (IORP); kritiserer på det kraftigste, at IORP-direktivet åbnede tjenesteydelser for arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser for konkurrence og i udpræget grad liberaliserede kravene om forsigtighedsbestemmelser;
28. påpeger de katastrofale konsekvenser af liberaliseringspolitikkerne og den delvise privatisering af pensionsordningerne: finansierede ordninger kunne ikke leve op til tidligere løfter om at levere større afkast og sikre pensionsudbetalinger, hvilket blev demonstreret af deres store tab (mindst 20 % af aktivernes værdi) under den finansielle krise, som resulterede i de nuværende hjælpepakker fra medlemsstaterne, højere bidrag og nedskæring af ydelserne fra disse ordninger;
29. anbefaler en gradvis reintegration af de finansierede ordningers aktiver i offentlige pensionsordninger – sådan som man har gjort i Argentina – med henblik på at øge omfordelingen, således at man forfølger det dobbelte mål at forebygge fattigdom i alderdommen og bevare levestandarderne for så vidt angår de lønrelaterede dele af pensionsordningerne;
"En dagsorden for nye kvalifikationer og nye job"
30. noterer sig, at Kommissionen agter at iværksætte en EU-undersøgelse af arbejdstagernes kvalifikationer hvert andet år; mener imidlertid, at udviklingen af kvalifikationer og kompetencer livet igennem bedst opnås gennem en rettighedsbaseret tilgang til aktive arbejdsmarkedspolitikker og livslang læring, omfattende sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, universelle og lige sociale rettigheder og arbejdstagerrettigheder for alle, balance mellem arbejdsliv og privatliv og forening af arbejdsliv og ikke-arbejdsliv og fremme af kvaliteten af beskæftigelse og trivsel på arbejdspladsen i stedet for en snæver tilgang, der ”øger arbejdstagernes mobilitet” og fremmer flexicurity; insisterer på, at dagsordenen vedrørende kvalifikationer og arbejdspladser skal være tæt forbundet med solide foranstaltninger på udbuds‑ og efterspørgselssiden for at fremme en grøn og social økonomi og respektive industri‑ og regionalpolitikker for bæredygtig udvikling, snarere end blot en strategi der ”forudser forandringer”;
Unge på vej
31. noterer sig, at Kommissionen agter at ændre forordning 1612/68 (EURES) med henblik på at inkludere en ordning vedrørende unge arbejdstageres mobilitet, som skal gælde i hele EU; fastholder, at unge arbejdstageres mobilitet skal være et frivilligt valg for dem og ikke må påtvinges dem gennem betingelser for støtte;
32. mener, at et fokus på blot at fremme unge menneskers mobilitet er for snævert til effektivt at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed; foreslår derfor, at Kommissionen forelægger et forslag om en europæisk ungdomsgaranti for at sikre, at enhver ung person i EU sikres retten til at få tilbudt et egnet vellønnet job i overensstemmelse med deres kvalifikationer og færdigheder, en læreplads, supplerende uddannelse eller kombineret arbejde og uddannelse, umiddelbart efter at de er blevet ramt af arbejdsløshed;
Kvinders rettigheder og ligestillingspolitik
33. insisterer på, at EU’s nye strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd skal være at betragte som et handlingsprogram og en politisk forpligtelse, der tager udgangspunkt i Beijing-platformen og dens fremskridt, idet det ihukommes, at kvinders og unge pigers rettigheder udgør en umistelig, uadskillelig og integreret del af de universelle menneskerettigheder;
34. opfordrer til hurtige og konkrete foranstaltninger til bekæmpelse af løndiskrimination, enten gennem en revision af det eksisterende direktiv, udarbejdelse af etapeopdelte sektorplaner med præcise mål – som f.eks. indsnævring af lønforskellen til 0-5 % inden 2020 – med henblik på at afskaffe direkte og indirekte forskelsbehandling eller gennem fremme af kollektive forhandlinger og uddannelse af rådgivere i ligestillingsspørgsmål, som kan behandle spørgsmålet om den ulige andel af ubetalt arbejde mellem mænd og kvinder og udarbejdelse af ligestillingsplaner for fabrikker og andre arbejdspladser;
35. fremhæver nødvendigheden af at bekæmpe stereotyper inden for alle områder og i alle livets faser, eftersom de er en af de mest tungtnedbrydelige årsager til manglende ligestilling mellem mænd og kvinder, da de har indflydelse på valg af uddannelse, efteruddannelse og arbejde, fordelingen af opgaver i hjemmet og i familien og deltagelsen i det offentlige liv samt på tilstedeværelsen af kvinder i ledende stillinger og på kvinders valg på arbejdsmarkedet, og opfordrer til et direktiv om forebyggelse af vold mod kvinder;
Det indre marked
36. er af den opfattelse, at enhver politik for det indre marked bør sætte de europæiske borgeres sociale rettigheder og interesser i højsædet; afviser Kommissionens forslag om akten for det indre marked, der er rettet mod konkurrenceevne og en forøgelse af liberaliseringstempoet; opfordrer som et første skridt til et moratorium for liberaliseringspolitikker og anmoder Kommissionen om sammen med de andre berørte aktører at foretage undersøgelser af de økonomiske og sociale konsekvenser af liberaliseringspolitikkerne;
37. er i betragtning af de stramme økonomiske politikker dybt bekymret for de fremtidige offentlige tjenesteydelser i EU; fremhæver den betydning, som offentlige tjenesteydelser og leveringen deraf har for fremme af social, økonomisk og territorial samhørighed i EU; kritiserer på det kraftigste fordommene over for staten som leverandør af forsyningspligtydelser og opfordrer til, at offentlige goder forvaltes af den offentlige sektor; insisterer på, at statens rolle styrkes med hensyn til regulering af, deltagelse i og intervention på markedet; fremhæver nødvendigheden af at revidere servicedirektivet i denne forbindelse;
38. fastholder, at Kommissionens politik på området statsstøtte ikke må bringe forpligtelser i forhold til almenhedens interesse og de overordnede økonomiske interesser i medlemsstaterne i fare; mener, at offentlig støtte, på nationalt plan og på EU-plan, til virksomheder bør være knyttet til langsigtede forpligtelser fra deres side til regional udvikling og beskæftigelse, og at der ikke bør gives nogen støtte, som kan anvendes til at fremme virksomhedsudflytninger; anmoder om, at arbejdstagerrepræsentanterne får en styrket rolle i virksomhedernes bestyrelser og i forbindelse med strukturelle ledelsesbeslutninger;
39. konstaterer, at Kommissionen ikke forelagde forslag om forbrugerbeskyttelse på et tidspunkt, hvor prisen på basale varer stiger, og anmoder derfor Kommissionen om at foreslå grundlæggende ændringer inden for priskontrol, således at staterne får mulighed for at kontrollere priserne på basale varer til gavn for befolkningen;
40. understreger det yderligere behov for at udvikle lige konkurrencevilkår for SMV'er, som stadig støder på konkurrencemæssige ulemper på visse markeder, f.eks. i offentlige udbudsprocedurer;
Klimaforandringer
41. understreger, at den globale økonomiske krise ikke kan eller må bruges som undskyldning for manglende handling eller for at afvise klimaretfærdighed; gentager derfor, at udviklingen af en bæredygtig økonomi er en grundlæggende del af en vej ud af den nuværende krise; opfordrer derfor til grøn innovation som grundlaget for at omdanne industrien med henblik på bæredygtig vækst, fremme af miljøvenlige teknologier, mindskelse af energiafhængigheden og sikring af beskæftigelse og social og økonomisk samhørighed i såvel industrialiserede lande som udviklingslande;
42. opfordrer til hurtig vedtagelse af ambitiøse foranstaltninger inden for klima og energi for at undgå yderligere omkostninger ved klimaforandringer gennem et initiativ fra Kommissionen om at gå videre end reduktionen af drivhusgasserne med 40 % senest i 2020 og en reduktion på mindst 80 %-95 % senest i 2050 i forhold til niveauet i 1990 for at begrænse den gennemsnitlige globale temperaturstigning til 1,5°C i forhold til niveauet før industrialiseringen;
43. opfordrer til udskiftning af EU’s “vejledende” mål om 20 % større energieffektivitet senest i 2020 med et obligatorisk mål og til, at 20 % af EU’s energiforbrug skal komme fra vedvarende energikilder; opfordrer til konkrete bindende foranstaltninger, der fastsætter retningslinjer for gennemførelsen af en forbedring af energieffektiviteten fra vedvarende energikilder; beklager dybt, at kun et af Kommissionens initiativer vedrørende energi er af lovgivningsmæssig karakter; opfordrer Kommissionen til at vedtage dette lovgivningsmæssige forslag inden udgangen af juni 2011;
44. anmoder om et initiativ fra Kommissionen med henblik på at revidere mekanismen for bæredygtig udvikling og ordningen for handel med emissioner, der faktisk i alvorlig grad undergraver målsætningen om at nedbringe CO2-emissionerne i EU og på verdensplan; insisterer på, at effektive reduktioner inden for EU skal tilstræbes, uden at man læner sig op ad markedsinstrumenter eller fleksibilitetsmekanismer;
45. opfordrer indtrængende Kommissionen til at forelægge projekter, hvorigennem EU og den industrialiserede verden hjælper udviklingslandene til at udnytte bæredygtige og effektive teknologier gennem passende finansiel, teknisk og teknologisk kapacitetsopbygningsstøtte uden at tvinge dem til at erhverve dyre patenter, og desuden vedtage ambitiøse mål for afbødning af klimaforandringer;
46. understreger behovet for at fremme innovative og supplerende kilder til finansiering af klimaindgreb inden for rammerne af en global aftale, herunder afgifter på internationale finansielle transaktioner og finansiering fra international luft‑ og skibsfart; understreger, at fuldstændige og gennemsigtige bestemmelser om klimafinansiering vil være en nøglefaktor som et nyt og supplerende bidrag udover de eksisterende ODA-budgetter med en afbalanceret fordeling af bevillingerne til hhv. tilpasning og afbødning;
47. påpeger behovet for at fremlægge en fremtidig klimaforandringsordning med håndfaste regler om arealanvendelse, ændringer i arealanvendelsen, naturbeskyttelse, bæredygtig skovforvaltning og en forøgelse af kulstoflagrene i skove i udviklingslandene, der sikrer tilstrækkelig implementering af REDD-plus-programmet;
Energipolitik
48. bemærker, at Kommissionen tackler energispørgsmål med prioritet; mener, at enhver fremtidig strategi bør tilstræbe at opfylde målene for energieffektivitet og -besparelser, støtte udviklingen af nye og vedvarende energiformer samt fremme energinet og forsyningssikkerhed; fastholder, at EU’s energipolitik bør bidrage til overkommelige energipriser til gavn for alle forbrugere, styrkelse af vedvarende energikilder som led i en bæredygtig energiproduktion og udvikling af indbyrdes forbundne, integrerede, interoperable og intelligente energinet; afviser tanken om at underordne udenrigspolitikken energiforsyningssikkerheden;
49. bifalder Kommissionens forslag om håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald og mener, at Kommissionen bør fremskynde processen med at vedtage de højeste standarder for nuklear sikkerhed; opfordrer Kommissionen til også at medtage forordningen om indberetning af overførsler inden for Fællesskabet af genstande, der indeholder nukleart materiale, i sit arbejdsprogram for 2011;
50. glæder sig over Kommissionens lovgivningsmæssige initiativ, der opstiller en ramme for implementering af intelligente net med henblik på at øge energieffektiviteten og anvendelsen af elektricitet fremstillet på grundlag af vedvarende kilder, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at vedtage denne lovgivning i 2011;
51. glæder sig over Kommissionens indsats på området for forskning og innovation, men insisterer på en klar skelnen mellem forskningspolitik og innovationspolitik; bemærker, at spørgsmålet om social innovation bør styrkes i EU’s innovationspolitik;
Transport
52. afviser yderligere privatisering og liberalisering af transportsektoren; udtrykker især bekymring over Kommissionens planer for jernbane‑ og luftfartssektoren;
53. udtrykker bekymring over lufthavnspakken, der har til formål at øge konkurrencen; er af den opfattelse, at det har vist sig i praksis, at privatisering og konkurrence ikke fører til forbedret sikkerhed og styrkelse af passagerernes rettigheder, men derimod til dårligere sikkerhed og forringede sociale rettigheder for de mennesker, der arbejder inden for denne sektor;
54. afviser tanken om at etablere et fælleseuropæisk jernbaneområde, som, under dække af at etablere et indre marked og en omarbejdning af direktivet, har til formål at gøre offentlig transport til genstand for konkurrence med henblik på at fremme privatisering og adskille kompetencerne i jernbanesektoren, idet der anmodes om en konkret opsplitning af stillinger og den dertil hørende viden om jernbanesikkerhed;
55. kritiserer på det kraftigste, at Kommissionen uden en tilbundsgående vurdering af de sociale og økonomiske konsekvenser af den allerede eksisterende deregulering insisterer på at opsplitte den offentlige transport på forskellige forretningsområder: stationer, rullende materiel, værksteder og forsyningsenheder, hvorved de administrative byrder forøges, og sikkerhedsregler og pålidelige serviceydelser for kunderne forringes;
Miljøpolitik
56. insisterer på en revision af forordning (EF) nr. 2152/2002 om affaldsstatistikker med henblik på at forenkle forordningen og bringe den i overensstemmelse med andre rapporteringsforpligtelser i Fællesskabets affaldslovgivning, eftersom denne revidering blev annonceret i Kommissionens arbejdsprogram for 2010, men fortsat ikke er blevet fulgt op i praksis;
57. opfordrer Kommissionen til at forelægge et forslag om en videreudvikling af LIFE‑plus‑programmet (finansieringsinstrument for miljø); bemærker med bekymring, at antallet af projekter, der finansieres under LIFE‑plus‑programmet, hvert år ligger under den vejledende bevilling i flere medlemsstater; opfordrer Kommissionen til at evaluere årsagerne til denne underudnyttelse, og om nødvendigt at foreslå ændringer til reglerne for programmet, især når det gælder medfinansieringsniveauer;
58. anmoder om en evaluering af REACH-forordningen, der bør føre til forslag til retsakter under den fælles beslutningsprocedure, herunder en undersøgelse af REACH-forordningens anvendelsesområde (senest i 2012), en undersøgelse vedrørende udvidelsen af anvendelsesområdet for strengere godkendelseskrav til at omfatte hormonforstyrrende stoffer (senest i 2013), en undersøgelse af forpligtelsen til at foretage en kemikaliesikkerhedsvurdering og udarbejde en kemikaliesikkerhedsrapport for visse stoffer, der er kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske (senest i 2014);
59. opfordrer Kommissionen til at forelægge forslag til et direktiv om afvikling af asbest, herunder kontrolleret bortskaffelse af asbestfibre og dekontaminering eller bortskaffelse af udstyr, der indeholder asbestfibre med henblik på helt at udrydde dem; minder med dette for øje om sin beslutning om REACH af 7. maj 2009 og mere specifikt punkt 8 i beslutningen;
60. insisterer på evalueringen af forordning 882/2004 om offentlig kontrol igennem hele fødekæden; beklager, at Kommissionen ikke har bekendtgjort nogen lovgivningsmæssige forslag siden offentliggørelsen af rapporten om den offentlige kontrol i almindelighed (KOM(2010)441);
61. insisterer på en hurtig opfølgning på Parlamentets beslutninger om indendørs luftkvalitet; henviser til sin beslutning af 4. september 2008 om EU's handlingsplan for miljø og sundhed, særlig punkt 14, og sin beslutning af 10. april 2008 om Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram, punkt 11; beklager, at Kommissionen afviste at tage disse anmodninger i betragtning i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslag;
62. beklager, at arbejdsprogrammet ikke omfatter en række opfølgende rapporter, som er nævnt i adskillige retsakter, der falder inden for ENVI-Udvalgets område, som f.eks. forslaget om ændring af Rådets direktiv 96/82/EF om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (Seveso II-direktivet), undersøgelsen af den undtagelse fra cadmiumforbuddet, som blev givet for bærbare batterier og akkumulatorer beregnet til batteridrevet håndværktøj, et forslag til direktiv om NOx-emissioner fra luftfarten og omarbejdning af direktiverne om plastmaterialer og -genstande bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler til én forordning fra Kommissionen;
63. insisterer på en hurtig opfølgning på Kommissionens meddelelse om indsatsen mod vandknaphed og tørke og en mere ambitiøs tilgang end den, der omtales i Kommissionens arbejdsprogram for 2011; opfordrer i lyset af den indbyrdes sammenhæng mellem tørke, skovbrande og ørkendannelse Kommissionen til at forelægge et forslag til direktiv i stil med direktivet om oversvømmelser med henblik på at fremme vedtagelsen af en EU-politik om vandmangel, tørke og tilpasning til klimaforandringerne; opfordrer Kommissionen til at forelægge og sammen med medlemsstaterne at gennemføre forslag til retsakter og initiativer inden for skovbeskyttelse og brandsikring; opfordrer Kommissionen til at forelægge et direktiv om bygningers effektive vandanvendelse i forbindelse med planen for beskyttelse af Europas vandressourcer (der er annonceret for 2012);
Den fælles landbrugspolitik
64. mener, at der er behov for en reform af den fælles landbrugspolitik med fair priser til små og mellemstore landbrugere og navnlig familielandbrug, og hvor støtte knyttes så tæt som muligt til produktionen og fordeles på en fair måde mellem producenter, produkter og lande under anvendelse af lofter og modulation, og hvor den primære målsætning er at øge fødevareproduktionen overalt på EU-landenes område med henblik på fødevaresikkerhed og fødevaresuverænitet;
Fiskeripolitikken
65. gentager, at den nye fælles fiskeripolitik bør fremme modernisering og bæredygtig udvikling af fiskerisektoren, sikre dens socio-økonomiske levedygtighed, den ressourcemæssige bæredygtighed, jobbevarelse og -skabelse og forbedring af levevilkårene for arbejdstagerne inden for fiskeriet;
66. insisterer på foranstaltninger til forbedring af førstesalgsprisen på fisk og indkomsterne for arbejdstagerne, på tilskud eller kompensationsmekanismer for de arbejdstagere inden for fiskeriet, der rammes af genopretningsplanernes økonomiske og sociale følger, flerårlig forvaltning og foranstaltninger til beskyttelse af økosystemer;
67. opfordrer til foranstaltninger til sikring af national suverænitet over medlemsstaternes eksklusive økonomiske zoner og deres fiskeriressourcer, som giver mulighed for nærforvaltning; er af den opfattelse, at 12 sømil bør fastholdes som en zone, hvor der kun er adgang for hver enkelt medlemsstats nationale fiskeriflåde, og foreslår at det overvejes at udvide den til omkringliggende områder svarende til kontinentalsoklerne;
68. afviser enhver form for privatisering af fiskeriressourcer, herunder muligheden for at overdrage fiskerikvoter, som fører til dannelse af kvotemarkeder i medlemsstaterne, hvilket i høj grad vil hæmme det traditionelle fiskeri;
Stockholmprogrammet
69. beklager, at de foranstaltninger, der er blevet vedtaget og gennemført som led i området med frihed, sikkerhed og retfærdighed og Stockholmprogrammet har ført til anvendelse af en overdreven fremgangsmåde med hensyn til sikkerhed, som begrænser de grundlæggende rettigheder, herunder retten til privatliv og ytringsfrihed; afviser sikkerhedsforanstaltningernes uforholdsmæssige karakter, som fører til stadig mere overvågning og profilering, overgreb mod menneskers værdighed – både på det personlige og kollektive plan – og som ikke behandler de bagvedliggende årsager til voldshandlingerne;
Asyl og migration
70. opfordrer til et reelt og ambitiøst program for genbosættelse af flygtninge, som sikrer genbosættelsens kvalitet og effektivitet, med specifikke retningslinjer for en prioriteringsmodel, incitamenter for medlemsstaterne til at genbosætte flygtninge, sammenhæng mellem genbosættelse og andre af EU's politikker på asylområdet og standarder med hensyn til modtagelsesforhold og opfølgningsforanstaltninger, som skal træffes i forbindelse med hvert enkelt genbosættelsesinitiativ;
71. gentager sin modstand mod den undertrykkende fremgangsmåde i EU's immigrationspolitikker; anmoder derfor om nye initiativer, som bør fokusere mere på lovlige indrejsekanaler for indvandrere og på etableringen af et rettighedscharter for alle indvandrere, samtidig med at legaliseringen af de indvandrere, som allerede bor og arbejder i EU, understøttes;
72. opfordrer til fremlæggelse af et særligt direktiv, som indeholder alle bestemmelserne i den internationale konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder, og omsætning af disse i EU-lovgivning;
73. mener, at udviklingen og styrkelsen af Eurojust bør gennemføres på grundlag af styrket demokratisk kontrol, retten til information, beskyttelse af personoplysninger og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder;
Beskyttelse af personoplysninger
74. glæder sig over forslaget til en ny samlet retslig ramme i EU for beskyttelse af personoplysninger og understreger, at denne bør fjerne de aktuelle uoverensstemmelser i databeskyttelsesordningerne mellem de tidligere søjlestrukturer, samtidig med at nøgleprincipperne med hensyn til databeskyttelse bekræftes, f.eks. formålsbegrænsning, proportionalitet, gennemsigtighed, selvbestemmelse på informationsområdet, dataminimering, dataholdetid og adgangsret;
75. understreger, at den fremtidige databeskyttelsesaftale mellem EU og USA skal betragtes som en såkaldt paraplyaftale, som bør have tilbagevirkende kraft og dermed dække alle eksisterende multilaterale og bilaterale aftaler mellem EU og/eller medlemsstaterne og USA samt eventuelt fremtidige aftaler, og som under ingen omstændigheder kan betragtes som selvstændigt lovgrundlag for udveksling af oplysninger;
76. er af den opfattelse, at denne aftale fuldt ud og i sin helhed bør overholde charteret om grundlæggende rettigheder og de europæiske databeskyttelsesstandarder;
Dagsordenen for eksterne aktioner
77. kritiserer, at programmeringen af de eksterne aktioner efter oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil er blevet meget mindre gennemsigtige; opfordrer den højtstående repræsentant/næstformanden til fra næste år og fremover at fremlægge den politiske dagsorden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik for Europa-Parlamentet samtidig med Kommissionens arbejdsprogram;
78. noterer sig med bekymring, at der i 2010 ikke er sket nogen forbedringer af Europa-Parlamentets demokratiske kontrol og forudgående konsultation i forbindelse med EU's eksterne aktioner; opfordrer den højtstående repræsentant/næstformanden til at forbedre samarbejdet med Parlamentet;
International handel
79. noterer sig Kommissionens intention om at fremlægge en meddelelse om handel og udvikling; insisterer på, at de vigtigste mål med EU's internationale handelspolitik bør være at bidrage til en bæredygtig social og økonomisk udvikling i alle borgernes interesse på grundlag af retfærdig handel og økonomisk udvikling i overensstemmelse med de højeste sundheds- og miljøstandarder, jobskabelse, sociale standarder og menneskerettigheder; opfordrer Kommissionen til at overholde sin forpligtelse om at sikre sammenhæng mellem EU's internationale handelspolitikker og ovennævnte mål, samtidig med at den deltager i bekæmpelsen af klimaforandringerne og udryddelsen af fattigdom;
80. mener, at skabelsen af anstændige arbejdspladser og beskyttelsen af en form for industrialisering, som tillader overholdelse af de højeste sundheds- og miljøstandarder, bør være en integrerende del af en bæredygtig handelspolitik på EU-plan; understreger derfor, at disse spørgsmål skal behandles og medtages i handelsaftaler;
81. understreger betydningen af at medtage skarpt formulerede kapitler om bæredygtighed i alle handelsaftaler, der indgås i 2011 og derefter; understreger vigtigheden af at overholde alle ILO-standarder; anmoder om suspension af handelsaftaler med lande, som overtræder grundlæggende demokratiske rettigheder, menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder;
82. beklager, at der i de igangværende internationale handelsforhandlinger og -aftaler næsten udelukkende fokuseres på aspekter vedrørende konkurrenceevnen i forhold til USA og forbedringen af de europæiske virksomheders og investorers position på det globale marked; forventer, at Kommissionens planlagte meddelelse om støtte til SMV'er på markeder uden for EU gennemføres i overensstemmelse med EU's internationale handelspolitikker;
83. noterer sig Kommissionens erklæring om at fremsætte et lovgivningsmæssigt forslag om adgang til EU's offentlige indkøbsmarked for virksomheder og varer fra tredjelande; er bekymret over, at dette i stort omfang vil undergrave de politiske handlemuligheder for kanalisering af offentlige midler til SMV'er og til fattigere regioner og for at fremme anstændige lønninger og gode miljø- og arbejdsvilkår i offentlige indkøbskontrakter; er bekymret over, at dette lovgivningsmæssige forslag hidrører fra aftaler om bestemmelser vedrørende offentlige indkøb, som Kommissionen har indgået i forbindelse med nylige eller igangværende forhandlinger om frihandelsaftaler;
84. glæder sig over, at Kommissionen endelig vil fremlægge den stærkt forsinkede reviderede forordning om anvendelse af den generelle præferenceordning; fastholder, at Europa-Parlamentets krav, som blev vedtaget i Markov-betænkningen den 5. juni 2008, gennemføres i den nye forordning, især med hensyn til gennemsigtighed og demokratisk kontrol, ændrede regler om oprindelse og supplerende teknisk bistand;
Udviklingspolitik
85. glæder sig over, at udviklingsbistandens effektivitet er et af de væsentligste mål i Kommissionens arbejdsprogram for 2011; minder om, at dette kun kan opnås ved at sikre en bedre sammenhæng mellem alle EU's politikker, og hvis EU tager højde for udviklingsmålene i gennemførelsen af de politikker, som kan påvirke udviklingslandene;
86. beklager, at det ikke fremgår, hvordan Kommissionen agter at afhjælpe situationen med hensyn til den drastiske nedskæring i EU's og medlemsstaternes bidrag til den offentlige udviklingsbistand og sikre, at EU uanset konsekvenserne af finanskrisen fortsat bevæger sig i retning af målet om ydelse af 0,7 % af BNI i 2015;
87. forkaster de ØPA'er, som indtil videre er trådt i kraft; opfordrer til, at der tildeles et nyt mandat til ØPA-forhandlingerne med fokus på udvikling, som er baseret på solidaritet, og til, at der etableres mekanismer til beskyttelse af lokale og regionale markeder til gavn for de lokale producenter; anmoder Kommissionen om i videst muligt omfang at bestræbe sig på at sikre, at der under dette nye mandat ikke tillades afpresning med hensyn til udviklingsbistanden, og at der ikke udøves pres hverken tidsmæssigt eller økonomisk, og at AVS-landenes suveræne ligeberettigelse respekteres;
Katastrofeberedskab
88. bifalder hensigten om at styrke EU's civilbeskyttelseskapacitet; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne og Kommissionen til at se katastrofeberedskab som en rent civil opgave og til at gennemføre denne opgave i overensstemmelse hermed; insisterer på, at katastrofer ikke må medføre anvendelse eller udsendelse af militære styrker, hverken inden for eller uden for EU; mener, at civilbeskyttelsesstyrkerne i stedet bør tilvejebringes de nødvendige ressourcer, således at disse kan løse opgaverne på en hensigtsmæssig måde og alene;
Smart regulering
89. understreger, at nærheds- og proportionalitetsprincippet er afgørende principper i forbindelse med primær lovgivning, og at disse under alle omstændigheder skal respekteres på områder, hvor EU ikke er den eneste lovgivende magtinstans; mener, at disse principper er afgørende for legitimeringen af hensigtsmæssigheden og omfanget af EU-aktioner, eftersom de gør det muligt for de nationale parlamenter at udøve deres egne lovgivningsbeføjelser med respekt for folkesuveræniteten og garanti for retssikkerheden;
90. beklager Kommissionens anvendelse af "blød lov", når det er et surrogat for lovgivning; frygter, at dagsordenen om smart regulering udvandes på en sådan måde, at EU's udøvende instans rent faktisk får mulighed for at lovgive ved hjælp af "bløde" lovgivningsinstrumenter, hvorved den demokratiske orden potentielt undergraves, Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter sættes uden for indflydelse, Domstolens retlige kontrol omgås, og borgerne fratages deres retsmidler;
91. giver udtryk for sin tvivl om hensigtsmæssigheden af at tilskynde til selvregulering og samregulering, hvilket udelukkende vil tilskynde pressionsgrupper og magtfulde aktører på den økonomiske scene;
Budgetrevision
92. mener, at en klar og gennemsigtig fremlæggelse af Den Europæiske Unions budget er absolut nødvendigt for at opfylde behovet for oplysning af de europæiske borgere om, hvordan EU's penge anvendes, og hvordan EU bør benytte sine nye beføjelser; beklager, at social samhørighed og fremme af integrationen ikke prioriteres i Kommissionens forslag til budgetrevision i betragtning af de behov, som er opstået som følge af den aktuelle sociale, økonomiske og finansielle krise; påpeger nødvendigheden af at skabe sammenhæng mellem politiske prioriteringer og budgetprioriteringer;
93. gentager sin stærke modstand mod den budgetrevision, som Kommissionen har fremlagt; beklager, at der heri hverken prioriteres eller afsættes midler til finansiering af reel konvergens, politikker til bekæmpelse af den høje arbejdsløshed, udryddelse af fattigdom og social udstødelse, opnåelse af ligestilling mellem kønnene, retfærdighed og lighed for alle, støtte til forsknings-, innovations- og uddannelsespolitikker samt alle politikker og programmer, som skaber og fremmer beskæftigelse;
94. understreger, at Europa-Parlamentet skal inddrages fuldstændigt i budgetrevisionen samt i processen vedrørende den nye flerårige finansielle ramme både med hensyn til fastlæggelsen af udgifter og indtægter;
95. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.