FORSLAG TIL BESLUTNING om situationen i Tunesien
26.1.2011
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2
Adrian Severin, Véronique De Keyser, Pier Antonio Panzeri, Raimon Obiols, Carmen Romero López, Vincent Peillon, Richard Howitt for S&D-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0078/2011
B7‑0081/2011
Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Tunesien
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Euro-Middelhavsassocieringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Tunesien, der blev undertegnet i. marts 1998,
– der henviser til EU's politik om menneskerettigheder og demokratisering i tredjelande, som Rådet vedtog i december 2005,
– der henviser til meddelelsen fra Kommissionen af 4. december 2006 om styrkelse af EU's naboskabspolitik (KOM(2006)0726),
– der henviser til meddelelse fra Kommissionen om status over den europæiske naboskabspolitik i 2009, opfølgningsrapport om Tunesien(KOM(2010)207- SEC(2010)513),
– der henviser til EU's erklæring fra det ottende møde i Associeringsrådet EU-Tunesien den 11. maj 2010,
– der henviser til erklæringer af 13. og 17. januar 2011 fra Catherine Ashton, Unionens højtstående repræsentant, og Stefan Füle, medlem af Kommissionen med ansvar for udvidelse og naboskabspolitik, om situationen i Tunesien,
– der henviser til erklæringen af 17. januar 2011 fra Jerzy Buzek, Europa-Parlamentets formand, om situationen i Tunesien
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at de massedemonstrationer, der i fire uger fandt sted i hele Tunesien efter Muhammed Bouazizis selvafbrænding, kulminerede i præsident Ben Alis afgang, hvilket har gjort det muligt for det tunesiske folk at genvinde sin frihed og bringe det regime, der blev indført i 1987 af den nu afsatte præsident, til ophør,
B. der henviser til, at den europæiske naboskabspolitik bygger på gensidigt anerkendt tilslutning til fælles værdier, herunder demokrati, retsstatsprincipper, god regeringsførelse og respekt for menneskerettighederne i overensstemmelse med artikel 8 og 21 i Traktaten om Den Europæiske Union,
C. der henviser til, at manglerne i instrumenterne for politisk samarbejde mellem EU og Tunesien, hvad angår både artikel 2 (betinger gennemførelse af menneskerettighedsklausulen) og naboskabspolitikken, der omfatter en handlingsplan for demokratiet, men ingen vurderingskriterier, ikke har gjort det muligt at forbedre situationen med hensyn til menneskerettigheder og demokrati,
D. der henviser til konklusionerne fra Associeringsrådet af 11. maj 2010, som mindede Tunesien om, at en reform af retsvæsenet er af afgørende betydning for en reel tilnærmelse til Den Europæiske Union, i lighed med pluralisme og demokratisk deltagelse, ytringsfrihed og foreningsfrihed samt beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere,
E. der henviser til, at EU opretholder en dialog og et bredt samarbejde med Tunesien og bestræber sig på at styrke de bilaterale forbindelser på en lang række områder, og til, at denne proces vil kræve en øget indsats fra begge parter på alle de involverede områder, især hvad angår menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder,
F. der henviser til, at det håb, der er opstået efter det autoritære regimes fald i Tunesien, kan bidrage til, at bekræfte de samme forhåbninger hos andre folk, forudsat at denne proces fører til en vellykket overgang til et stabilt demokrati,
G. der henviser til markedsintegration mellem Tunesien og Den Europæiske Union og flere af dens medlemsstater,
1. giver udtryk for sin solidaritet med det tunesiske folk, som ud fra berettigede demokratiske forventninger og ønsket om at forbedre de sociale betingelser og adgangen til arbejdsmarkedet har ført Tunesien frem til et historisk vendepunkt; hylder i denne forbindelse det tunesiske folk for det mod og den målbevidsthed, det har udvist under de seneste fem ugers demonstrationer og udtrykket sin medfølelse med ofrenes familier og sin solidaritet med de sårede;
2. fordømmer undertrykkelsen og statspolitiets uforholdsmæssige magtanvendelsen; glæder sig derimod over opførslen hos de bevæbnede styrker, der nægtede at skyde på demonstranterne;
3. understreger, hvor vigtigt en fuldstændig repræsentation af alle politiske kræfter i Tunesien er, da kun en sådan repræsentation kan give den midlertidige regering den legitimitet, der er nødvendig for at forberede valget og overgangen til demokrati;
4. udtrykker bekymring over, at ministre fra det tidligere styre, som angiveligt har medvirket i eller har anordnet den blodige undertrykkelse af demonstrationerne, der fandt sted i de seneste uger, stadig er ved magten;
5. støtter alle de foranstaltninger, der træffes for at opnå en ægte demokratisk proces; ønsker, at der inden for en kort tidsramme, der dog skal være tilstrækkelig lang til, at alle oppositionskræfterne og den frie presse tid får mulighed for at organisere sig på nationalt plan, vælges en ny parlamentarisk forsamling med den opgave at udarbejde en demokratisk forfatning, som respekterer ligevægten mellem den udøvende og den lovgivende magt samt den dømmende magts uafhængighed; ønsker at alle de demokratiske kræfter, der forpligter sig til at respektere pluralismen, samvittighedsfriheden og det demokratiske magtskifte, vil kunne deltage i dette valg;
6. glæder sig over udkastet til lov om generel amnesti og over frigivelsen af politiske fanger;
7. glæder sig over dekretet om statens ekspropriation af løsøre og fast ejendom fra partiet RCD og Ben Alis familie, og ønsker, at Den Europæiske Union anvender afgørelser til at fastfryse formuegoder, der er erhvervet uretmæssigt;
8. støtter oprettelsen af tre kommissioner, der hver ledes af en uafhængig og anerkendt person, og som skal beskæftige sig med den institutionelle reform, bekæmpelse af korruption og efterforskning af undertrykkelsen;
9. opfordrer indtrængende Tunesiens midlertidige regering til at leve op til det tunesiske folks ambitioner, håb og forventninger og til Den Europæiske Unions, for så vidt angår forbindelserne mellem EU og Tunesien;
10. anmoder Unionens højtstående repræsentant om at fremme oprettelsen af en interinstitutionel taskforce med deltagelse af Parlamentet, for at gøre det muligt at vurdere Tunesiens behov for bistand til den demokratiske overgangsproces, navnlig hvad angår forberedelsen af frie og demokratiske valg, støtte til dannelse af politiske parter og til udviklingen af en uafhængig mediesektor, ombygning af et åbent statsapparat, der er uafhængig af den politiske magt, samt et retfærdigt og uafhængigt retssystem;
11. opfordrer derfor Kommissionen og Rådet til at være rede til at omlægge - og om nødvendigt øge - midlerne under de forskellige finansieringsinstrumenter til samarbejdet mellem EU og Tunesien;
12. anmoder Kommissionen og EIB om inden for rammerne af en reel kontrakt om udvikling, der fremmer lokale og udenlandske erhvervsinvesteringer, at overveje en støtte til Tunesien ved hjælp af lån med subsidierede rentesatser, således at den tunesiske økonomi kan diversificere og give unge tunesere udsigt til kvalificeret beskæftigelse;
13. opfordrer Kommissionen til at fremme, herunder også finansielt, støtte og bistand fra det europæiske civilsamfund til tunesiske civile samfund, især menneskerettighedsorganisationerne og fagforeningerne;
14. opfordrer Kommissionen til at indføre en ordning, der gør det muligt at overvåge anvendelsen af menneskerettighedsklausulen i alle aftaler indgået med tredjelande med henblik på at sikre en koordinering med EU's øvrige politikker over for disse lande;
15. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Den Parlamentariske Forsamling for Middelhavsunionen samt Tunesiens midlertidige regering og parlament.