FORSLAG TIL BESLUTNING om situationen i Tunesien
26.1.2011
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2
Metin Kazak, Marielle De Sarnez, Marietje Schaake, Niccolò Rinaldi, Kristiina Ojuland et Ivo Vajgl for ALDE-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0078/2011
B7‑0087/2011
Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Tunesien
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om menneskerettighedssituationen i Tunesien og navnlig beslutningerne af 29. september 2005, den 15. december 2005 og den 15. juni 2005,
– der henviser til Euro-Middelhavsassocieringsaftalen mellem EU og Tunesien, der trådte i kraft den 1. marts 1998,
– der henviser til Kommissionen meddelelse af 12. maj 2004 om den europæiske naboskabspolitik og handlingsplanen EU-Tunesien, der trådte i kraft den 4. juli 2005,
– der henviser til sin beslutning om menneskerettigheds- og demokratiklausuler i EU's internationale aftaler, der vedtoges den 16. februar 2006,
– der henviser til Rådets retningslinjer om beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere, der vedtoges i juni 2004 og ajourførtes i december 2008,
– der henviser til rapporten fra arbejdsgruppen om en overordnet evaluering af Tunesien til FN's Menneskerettighedsråd af 10. april 2008,
– der henviser til konklusionerne fra CAGRE om en uddybning af de bilaterale forbindelser mellem EU og dens europæiske partnere af 8. og 9. december 2008,
– der henviser til erklæringen fra Den Europæiske Union efter det 8. møde i Associeringsrådet EU-Tunesien den 11. maj 2010,
– der henviser til Kommissionens evalueringsrapport om Tunesien af 12. maj 2010,
– der henviser til betænkning om EU's politik til fordel for menneskerettighedsforkæmpere, der vedtoges den 14. maj 2010,
– der henviser til erklæringerne fra Füle og Ashton,
– der henviser til forslaget af 12. januar 2011 fra Michèle Alliot-Marie, Frankrigs udenrigsminister, om at sende medlemmer af det franske politi til Tunesien for at hjælpe til med at bringe demonstrationerne til ophør,
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at forbindelserne mellem EU og Tunesien siden den 17. juli 1995 har været styret af en associeringsaftale, som indeholder en menneskerettighedsklausul, og siden den 4. juli 2005 af en handlingsplan, som i overensstemmelse med rammerne for EU's naboskabspolitik bygger på en udtrykkelig tilslutning til fælles værdier som f.eks. demokrati, retsstatsforhold, god forvaltningsskik og respekt for menneskerettighederne i overensstemmelse med EU-traktatens artikel 8 og 21,
B. der henviser til EU's manglende evne til at udvikle en konkret, sammenhængende og effektiv udenrigspolitik over for sine umiddelbare nabopartnerlande som følge af visse medlemsstaters holdning og særlige forhold til det tidligere regime i Tunesien; der navnlig henviser til svagheden af samarbejdsmekanismerne mellem EU og Tunesien og understreger endnu en gang sit krav om, at meneskerettighedsklausulerne i associeringsaftaler skal suppleres med gennemførelsesmekanismer for en sådan klausul,
C. der henviser til, at den igangværende revision af naboskabspolitikken skal tage hensyn til de værdier og principper, der er indeholdt i artikel 21 i EU-traktaten, gøre det muligt bedre at føre tilsyn med respekten for disse værdier, omfatte klare og præcise evalueringskriterier, som gør det muligt reelt at sikre respekten for og opbakningen bag menneskerettighederne og demokratiet, og omfatte en bestemmelse om betingelserne for opnåelse af privilegeret status,
D. der henviser til, at den desperate handling fra Mohammed Bouazizi, der satte ild til sig selv den 17. december 2010 i Sidi Bouzid, udløste et folkeligt oprør med krav om dybtgående politiske forandringer i Tunesien,
E. der henviser til, at den fredelige protestbevægelse har bredt sig over hele Tunesien, og at den er blevet voldeligt undertrykt af ordensmagten med hundredvis af dræbte og endnu flere kvæstede,
F. der henviser til, at politiet fik ordre på at anvende geværer og andre skydevåben mod demonstranterne og at der er forekommet vilkårlige anholdelser, tortur i forvaringsarresterne, røveri af privat ejendom og tvungen forvaring,
G. der henviser til præsident Ben Alis flugt den 14. januar 2011 og hans endelige afløsnnig i overensstemmelse med artikel 547 i Tunesiens forfatning og navnlig til fagbevægelsens rolle i tilrettelæggelsen af demonstrationerne og omstødelsen af det totalitære regime;
H. der henviser til, at forholdet mellem Europa og Tunesien hovedsageligt bygger på en fælles fortid i form af meget tætte økonomiske og kulturelle forbindelser,
1. støtter kraftigt den fredelige overgang til demokratiske forhold i Tunesien og giver udtryk for sin solidaritet med den tunesiske befolkning, som opildnet af legitime demokratiske og økonomiske forventninger har bragt landet til et historisk og politisk vendepunkt; udtrykker i den forbindelse sin anerkendelse af den tunesiske befolknings mod og beslutsomhed og sin medfølelse med ofrenes familier;
2. udtrykker sin anerkendelse af den rolle, som hæren har spillet i beskyttelsen af borgerne ved klart at gie udtryk for, at den ikke ville skyde på dem;
3. tager de første beslutninger til efterretning om at løslade politiske fanger og samvittighedsfanger, om at afskaffe informationsministeriet, om at sikre udtryksfriheden herunder på internettet, om at anerkende samtlige oppositionspartier og genetablere de gamle politiske partier og om at gøre det muligt for ikke-statslige organisationer at lade sig registrere;
4. henviser til, at dannelse af en såkaldt national samlingsregering under premierminister Mohammed Ghannouchi mandag den 17. januar 2011 har givet anledning til kritik og endog afvisning fra en stor del af den tunesiske befolknings side;
5. erindrer om, at demonstrationerne fortsætter i Tunis og at befolkningen stadig afventer tegn på imødekommenhed og opfordrer til etablering af en ny regeringsform, der svarer til befolkningens politiske, sociale og økonomiske legitime forventninger;
6. kræver genindførelse af frie kommunikationsmidler og fri adgang til information; kræver, at enhver indblanding fra regeringens side og andre former for censur i forbindelse med adgang til internettet, kommunikationsmidler og information generelt straks bringes til ophør, og at presse- og trykkefriheden anerkendes;
7. udtrykker sin anerkendelse af nedsættelsen af tre nationale kommissioner, der skal beskæftige sig med begivenhederne efter den 17. december 2010, bekæmpelse af korruption og reform af institutionerne og lovgivningen;
8. understreger nødvendigheden af at foretage en undersøgelse af krænkelserne af menneskerettighederne og korruptionen under hele Ben Alis præsidentperiode og af at stille de mennesker, der har gjort sig skyldig i krænkelser af menneskerettighederne, til ansvar, hvilket er en forudsætning for en udsoning i Tunesien og indførelse af et samfund der bygger på retsstatsforhold og magtens adskillelse;
9. opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at se kritisk på deres forbindelser med undertrykkende regimer og diktatorer i hele verden, navnlig i Maghreb-landene og Mellemøsten for at konstatere, om de nuværende forbindelser er tilfredsstillende, eller om der kan gøres mere for at fremme respekten for borgernes rettigheder;
10. anser det for vigtigt, at disse kommissioner bliver sammensat af uafhængige personer med forskellig baggrund i civilsamfundet for dermed at afspejle den tunesiske befolknings mangfoldighed, at de har reelle efterforskningsbeføjelser, at de kan regne med samarbejde fra alle statslige instanser, og at de får tildelt de nødvendige økonomiske og menneskelige ressourcer til at kunne fungere effektivt på en åben måde;
11. understreger vigtigheden af at understøtte udviklingen af et uafhængigt retsvæsen og at indføre en særligt retligs system i overgangsperioden, som hovedsageligt skal beskæftige sig med undersøgelser omkring de hundredvis af ofre og de mange korruptionssager;
12. understreger nødvendigheden af et nedsætte en uafhængig kommissionen, der skal foretage en evaluering af de alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder fængsling af politiske fanger, som ikke er anklaget for voldshandlinger, og bagvaskelsen af journalister, menneskerettighedsforkæmpere og advokater, der har fundet sted lige sieen Tunesiens uafhængighed, fastlægge ansvar, identificere ofrene og sikre kompensation for individuelle og kollektive overgreb; mener, at denne kommission skal fremsætte forslag til tiltag til sikring af, at noget sådant ikke gentager sig;
13. understreger nødvendigheden af at skabe forudsætningerne for inden for en rimelig frist at afholde frie og åbne parlaments- og præsidentvalg i overensstemmelse med et pluralistisk demokrati og med deltagelse af alle politiske partier og under international tilsyn forvaltet af en uafhængig valgkommission, hvilket vil gøre det muligt at etablere et virkeligt demokrati i overensstemmelse med de internationale normer og indføre et demokratisk styre, som bygger på retsstatsprincipperne og respekten for menneskerettighederne i Tunesien;
14. opfordrer EU's højtstående repræsentant og Kommissionen til at støtte den igangværende overgang til demokrati ved at yde politisk og finansiel bistand til civilsamfundet og de nødvendige reformer for en demokratisering af landet, navnlig for så vidt angår udtryksfrihed, meningsfrihed, fri adgang til internettet, foreningsfrihed, forsamlingsfrihed, domstolenes uafhængighed og god forvaltningsskik;
15. udtrykker sin anerkendelse af internationale initiativer som f.eks. Den Arabiske Ligas bestræbelser på at støtte virksomheder i regionen og opfordrer til en forhøjelse af EU-bevillingerne til Tunesien og en ændring af handlingsplanen i retning af en plan til støtte for den demokratiske overgang og til dem, der styrer den, og understreger betydningen af at sikre samordningen af og kontrollen med anvendelsen af disse midler, så det sker på en effektiv måde;
16. opfordrer Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at understøtte nedsættelsen af og arbejdet i de tre nationale kommissioner;
17. opfordrer Kommissionen til at gøre status over medlemsstaternes rolle under de fredelige demonstrationer og navnlig det franske tilbud til de tunesiske myndigheder om støtte i form af ordensbetjente og til at foretage det fornødne hvis der konstateres uregelmæssigheder eller handlinger, som er i modstrid med EU's politik;
18.støtte forslaget, som er blevet fremsat i fællesskab af den højtstående repræsentant og kommissionsmedlemmet med ansvar for udvidelse og naboskabspolitik, om at yde øjeblikkelig valgstøtte og opfordrer dem til ikke at begrænse sig til valgfasen og være opmærksomme på nødvendigheden af at følge demokratiseringsprocessen og dem, der arbejder for den;
19. opfordrer EU til a vedtage målrettede sanktioner over for de personer, som har tilegnet sig en del af Tunesiens velstand navnlig i form af nægtelse af visa og indefrysning af aktiver og opfordrer de medlemsstater, som endnu ikke har gjort det, til at indefryse Ben Ali-familiens og tilknyttedes aktiver og sikre tilbagebetalingen af uretmæssigt erhvervede aktiver til Tunesien og anmoder i den forbindelse om en særlig undersøgelse af Zitouna-banken;
20. opfordrer repræsentanterne for EU og medlemsstaterne til at indlede diplomatiske forbindelser med hele overgangsregeringen, så de forskellige medlemmer kan deltage i dialogen meld EU og medlemsstaterne;
21. støtter oprettelsen af en international task-force med deltagelse af Europa-Parlamentet, som skal have til opgave at foretage en fornyet fastlæggelse af, hvilken indsats der skal prioriteres i de kommende måneder og, alt efter de eksisterende behov, at målrette midlerne fra de forskellige eksterne bistandsinstrumenter, som Tunesien hidtil har haft adgang til; opfordrer til en forhøjelse af den planlagte bistand i de kommende tre år;
22. opfordrer EU til at give Tunesien privilegeret status for navnlig at fremme den økonomiske udvikling, hvilket f.eks. ville medføre at Tunesien inden for rammerne af et tættere samarbejde ville nyde godt af toldpræferencer, og at borgerne ikke længere ville være underlagt visumtvang for rejser til i Europa;
23. opfordrer indtrængende EU til at drage ved lære af eksemplet med Tunesien og til at tage sin naboskabspolitik op til revision, navnlig i forbindelse med landene i middelhavsområdet og til at tage hensyn til befolkningerne forventninger om demokrati og udvikling under fuld hensyntagen til EU's charter om grundlæggende rettigheder;
24. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, tjenesten ofr EU's Optræden Udadtil, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, overgangsregeringen i Tunesien og til alle deltagere i forandringerne samt FN's højkommissær for menneskerettigheder