FORSLAG TIL BESLUTNING om situationen i Tunesien
26.1.2011
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2
Charles Tannock, Tomasz Piotr Poręba, Ryszard Antoni Legutko for ECR-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0078/2011
B7‑0088/2011
Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Tunesien
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Euro-Middelhavsaftalen mellem Den Europæiske Union og Tunesien[1], særlig artikel 2,
– der henviser til handlingsplanen EU-Tunesien,
– der henviser til erklæringen af 11. maj 2010 fra Associeringsrådet EU-Tunesien,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om menneskerettighedssituationen i Tunesien,
– der henviser til sin beslutning af 16. februar 2006 om menneskerettigheds- og demokratiklausulen i EU-aftaler,
– der henviser til, at Tunesien er indvalgt i De Forenede Nationers Menneskerettighedsråd og har forpligtelser på menneskerettighedsområdet,
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til at den tunesiske præsident Zine al-Abidine Ben Ali trådte tilbage den 14. januar 2011,
B. der henviser til, at Tunesien i øjeblikket befinder sig i undtagelsestilstand,
C. der henviser til, at det vides, at mindst 35 personer har mistet livet efter sammenstød med sikkerhedsstyrker,
D. der henviser til, at Tunesien har den nedarvede egenskab at være et sekulært, progressivt og demokratisk samfund i Mellemøstområdet, hvor kvinder har rettigheder og frihedsrettigheder,
1. bekræfter på ny sin solidaritet med det tunesiske folk og udtrykker sin medfølelse med familie og venner til ofrene for de voldelige sammenstød;
2. opfordrer de tunesiske myndigheder til at genindføre demokratiske processer til genoprettelse af lov og orden;
3. opfordrer alle europæiske regeringer, herunder den schweiziske, til at samarbejde om tilbagelevering af penge og ejendele, som Ben Ali-familien har samlet;
4. konstaterer, at der hersker stor bekymring over det muligvis voksende antal salafister og deres udbredelse, idet de vil fremme en radikaliseret version af islam i Tunesien;
5. fastslår atter, at de tunesiske myndigheder er nødt til at tackle de alvorlige socioøkonomiske problemer, som har ført til voldsomme protester;
6. opfordrer alle involverede parter til omgående at standse yderligere vold i landet;
7. mener, at civilsamfundet er part i den demokratiske proces, og at borgere i en stat med demokratiske valg har ret til at protestere på fredelig vis;
8. opfordrer den kommende Tunesien-delegation til at aflægge beretning til Europa-Parlamentets Udenrigs- og Menneskerettighedsudvalg om resultaterne af deres undersøgelser og situationen i landet;
9. opfordrer Unionens højtstående repræsentant til at følge situationen i Tunesien og aflægge beretning til Europa-Parlamentet;
10. opfordrer Kommissionen og Rådet til at gøre sig overvejelser om den seneste udvikling i handlingsplanen EU-Tunesien for 2011-2016 og arbejde hen imod at give Tunesien en status med tættere forbindelser;
11. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, den tunesiske regering og det tunesiske parlament.
- [1] EFT L 97 af 30.3.1998, s. 2.