Forslag til beslutning - B7-0109/2011Forslag til beslutning
B7-0109/2011

FORSLAG TIL BESLUTNING om Europa 2020

9.2.2011

på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

Guy Verhofstadt, Lena Ek for ALDE-Gruppen

Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0097/2011

Procedure : 2010/3013(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
B7-0109/2011
Indgivne tekster :
B7-0109/2011
Vedtagne tekster :

B7‑0109/2011

Europa-Parlamentets beslutning om EU 2020

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens evaluering af Lissabonstrategien (SEK(2010)114),

–  der henviser til sin beslutning af 10. marts 2010 om Europa 2020[1],

–   der henviser til sine beslutninger af 16. juni 2010 om Europa 2020[2] og økonomisk governance[3],

–   der henviser til Kommissionens årlige vækstundersøgelse af 12. januar 2011,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

GENERELLE BEMÆRKNINGER

Europa 2020-strategien bør være mere håndfast for at undgå en gentagelse af den fejlslagne Lissabonstrategi

1.  frygter, at Europa 2020-strategien ikke vil være i stand til at leve op til sine løfter såsom skabelse af grønne jobs og økonomisk vækst som følge at den svage styringsstruktur, som stadig er baseret på den åbne koordinationsmetode; mener, at Kommissionen bør være mere opmærksom på problemets presserende karakter, og opfordrer Kommissionen til at fremsætte mere håndfaste forslag til retsakter med henblik på gennemførelse af Europa 2020-strategien,

2.  mener, at den åbne koordineringsmetode er slået fejl; mener, at Europa 2020-strategien bør omfatte bindende mål udarbejdet af Kommissionen for medlemsstaterne med maksimums- og minimumsværdier, der skal anvendes på visse makroøkonomiske aspekter ved deres økonomi; mener, at Kommissionen bør anvende en strategi med ”gulerod og pisk” for at tvinge medlemsstaterne til at opfylde målene;

3.  understreger, at Europa 2020-strategiens nuværende indhold, såsom de overordnede mål, flagskibsprogrammerne, flaskehalsene og indikatorerne, fortsat er af meget generel karakter; anmoder derfor Kommissionen om hurtigst muligt at fremlægge mere detaljerede planer med henblik på at præcisere, hvordan disse initiativer vil blive gennemført med succes;

Rammerne for økonomisk styring bør styrkes

4.  glæder sig over EU-regeringernes indsats for at styrke den økonomiske styring på topmødet den 4. februar 2011; protesterer imidlertid kraftigt mod den metode, der foreslås; mener, at en ren mellemstatslig ordning uden for traktatstrukturerne ikke vil få den ønskede virkning; understreger, at disciplinen kun kan sikres effektivt ved hjælp af fællesskabsmetoden og ved at styrke Kommissionens beføjelser; mener, at det er uacceptabelt at køre Kommissionen ud på et sidespor;

5.  glæder sig over Kommissionens forslag om økonomisk styring, men mener ikke, at disse forslag er vidtrækkende nok, og at de bør indebære en styrkelse af automatik og sanktioner, behovet for offentlig debat, Rådets og Kommissionens ansvar over for Europa-Parlamentet samt behovet for at skabe incitamenter; mener desuden, at disse forslag bør føre til indførelse af virkelige politikker for økonomisk konvergens, og at de strukturtilpasninger og reformer, som landene vil gennemføre som led i Europa 2020-strategien, skal være juridisk bindende og mulige at håndhæve;

6.  påpeger, at de nuværende forslag til reform af stabilitetspagten bør strammes yderligere, og at det mere specifikt under ekstraordinære tilfælde bør være muligt for Kommissionen omgående at træffe foranstaltninger og indføre sanktioner mod medlemsstater, som ikke overholder pagten, og det uden forudgående godkendelse fra Rådet (dvs. at afstemning med omvendt kvalificeret flertal skal være reglen);

7.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at indføre større automatik i proceduren, til at undersøge, om en traktatændring er nødvendigt, og hurtigst muligt indgive forslag om en permanent krisemekanisme (f.eks. Den Europæiske Valutafond) samt forslag om at integrere Europa 2020-strategien fuldt ud i stabilitetsrammen og om en fælles ekstern repræsentation af euroområdet;

8.  mener, at medlemsstaterne bør øge deres økonomiske resultater ved at indføre strukturreformer med sigte på at nedbringe de offentlige udgifter, mindske bureaukratiet, øge borgernes engagement og gøre dem mere ansvarlige for sig selv, fremme iværksætterånd og innovation, gøre lovgivningen mere SMV-venlig og give folk mulighed for at udnytte deres potentiale maksimalt i stedet for at være afhængige af social velfærd;

9.  påpeger, at en monetær søjle uden en socioøkonomisk søjle er dømt til at mislykkes; mener, at disciplin skal kombineres med vækst; mener endvidere, at succesen hermed i høj grad vil afhænge af, om de medlemsstater, der har finansielle vanskeligheder, kan fremskynde finanspolitisk konsolidering, reformere deres arbejdsmarkeder, skabe ordnede forhold i deres banksektor og øge produktiviteten;

10. mener, at effektiv styring af Europa 2020-strategien hænger nøje sammen med styrkelse og udvikling af fælles instrumenter, der har til formål at bekæmpe skadelig konkurrence på skatteområdet, skattesvig og –unddragelse; glæder sig i denne forbindelse over et hurtigt forslag om et fælles konsolideret selskabsbeskatningsgrundlag (CCCTB);

11. noterer sig manglen på en konsekvensanalyse fra Kommissionen af de samlede omkostninger ved og konsekvenser af de nye finansielle bestemmelser, som indføres på markederne – efter finanskrisen – og hvordan disse bestemmelser vil berøre funktionen af det indre marked og realøkonomien; opfordrer Kommissionen til at tilvejebring en detaljeret konsekvensanalyse af de økonomiske konsekvenser af gennemførelsen af de nye finansielle bestemmelser;

12. mener, at den konditionalitet, der pålægges samhørighedspolitiske instrumenter inden for rammerne af den økonomiske politik, ikke har noget klart grundlag i de nuværende traktatbestemmelser, og at den er at vanskelig at forene med samhørighedspolitikkens mål; opfordrer til, at det indføres tilstrækkelige forhåndsbetingelser og instrumenter, der er tilpasset til samhørighedspolitikken mål med henblik på at undgå en situation, hvor de begunstigede lider under nationale regeringers mangelfulde indsats;

Behov for mere håndfaste initiativer for at gennemføre det indre marked

13. påpeger i denne forbindelse, at EU bør udnytte det indre markeds vækstpotentiale fuldt ud og gøre det fælles marked fuldstændigt, især på områder som tjenesteydelser, transport, energi og telekommunikation i Monti-rapportens ånd; mener, at det er nødvendigt for EU at supplere det indre marked med et fleksibelt og mobilt arbejdsmarked og med reel patientmobilitet mellem medlemsstaterne på det sundhedsmæssige område; glæder sig over offentliggørelsen af akten for det indre marked, men mener, at forslagene bør være mere ambitiøse og konkrete; opfordrer desuden indtrængende Kommissionen til at fremskynde og forbedre integrationen og harmoniseringen af bestemmelserne om finansielle tjenesteydelser; efterlyser derfor yderligere EU-initiativer inden for europæisk aftaleret med henblik på at reducere hindringerne for virksomheder og forbrugere i grænseoverskridende kontrakter;

14. glæder sig over Kommissionens forslag om udvidet samarbejde vedrørende indførelse af et europæisk patent;

15. opfordrer medlemsstaterne til omgående at gennemføre servicedirektivet fuldt ud og navnlig til at forbedre kvikskrankernes funktion for at lette den frie bevægelighed for tjenesteydelser på det indre marked; anmoder Kommissionen om at iværksætte traktatbrudsprocedurer mod medlemsstater, som stadig ikke har gennemført servicedirektivet fuldstændigt; opmuntrer Kommissionen til at stille ambitiøse forslag om en yderligere åbning af servicesektoren for at frigøre yderligere vækstpotentiale;

16. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme gennemsigtig anvendelse af prækommercielle offentlige indkøb for at sætte et afgørende, indledende skub i nye markeder for innovativ og grøn teknologi, samtidig med at de offentlige tjenesters kvalitet og effektivitet også forbedres;

17. erindrer om, at målet for transportpolitikken er fuldstændiggørelse af det indre marked ved at åbne fuldstændigt for jernbanesektoren, liberalisere cabotagekørsel, men også ved at gennemføre et integreret billetsystem og ved at forbedre borgernes sikkerhed;

EU’s budget bør være i bedre overensstemmelse med Europa 2020-målene

18. understreger, at Europa 2020-strategien skal bygge bro over kløften imellem de erklærede ambitioner, de tilgængelige ressourcer og den anvendte metode; efterlyser passende finansiering af Europa 2020-strategien for at gøre denne strategi til virkelighed og afventer, at den næste flerårige finansielle ramme skal afspejle Europa 2020-strategiens ambitioner; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremsætte håndfast og innovative forslag om etablering af nye egne indtægter med henblik på at forsyne Unionen med reelle og selvstændige finansielle ressourcer og derved nedsætte de direkte bidrag fra de nationale statskasser;

19. opfordrer indtrængende Kommissionen til i sit forslag til flerårig finansiel ramme at fremlægge en ambitiøs ramme, der vil give Unionen mulighed for at leve op til sine øgede ansvarsområder; mener, at det vil være væsentligt med fleksibilitet inden for denne ramme, og går ind for en femårig finansiel ramme, der tager udgangspunkt i de politiske prioriteter, som Parlamentet, Kommissionen og Rådet har vedtaget i fællesskab efter valget til Europa-Parlamentet;

20. glæder sig over indførelsen af et europæisk halvår og planerne om yderligere at koordinere og strømline nationale budgetter ved at finde frem til synergier og eventuel overlapning på det tidligst mulige tidspunkt;

21. opfordrer Kommissionen til inden 1. juli 2011 at fremsætte substantielle forslag om EU's nye egne indtægter på grundlag af EUF-traktatens artikel 31 og om en forpligtelse for Rådet til at drøfte disse forslag med Europa-Parlamentet og nationale parlamenter som led i forhandlingsprocessen om den kommende flerårige finansielle ramme i overensstemmelse med erklæring nr. 3 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006;

22. understreger, at Kommissionen bør bidrage mere åbent til en positiv holdning til obligatoriske nationale forvaltningserklæringer undertegnet af finansministre; understreger, at Kommissionen bør opfordre medlemsstaterne til hurtigst muligt at udstede nationale forvaltningserklæringer; glæder sig på baggrund heraf over de initiativer, der allerede er taget af Nederlandene og Sverige;

Fuld udnyttelse af vore eksterne politikinstrumenter

23. glæder sig over Kommissionens engagement i at nå frem til en vellykket afslutning på Doha-runden ved at indkalde til et ministermøde på højt plan i Davos og finder disse forhandlinger af afgørende betydning for at stimulere europæisk vækst til Europa 2020-strategien; anerkender den frihandelsaftale, der for nylig blev indgået med Sydkorea, og fremskridtene med hensyn til andre bilaterale forhandlinger, men understreger, at EU fortsat bør prioritere multilaterale forhandlinger højest på handelsområdet, og at bilaterale aftaler fortsat bør spille en supplerende rolle;

24. erindrer om, at udenlandske direkte investeringer nu er en EU-kompetence, som bør give mulighed for vækst via liberalisering og beskyttelse af investeringer og øget tilstrømning af udenlandske direkte investeringer til EU; er skuffet over, at Kommissionens meddelelse blev offentliggjort næsten ét år efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse, og advarer om, at medlemsstaterne hellere skal fremme end modsætte sig udvikling af EU's politik på dette område;

25. understreger, at udviklingsbistandsmekanismerne skal sigte mod at skabe øget velstand og opfordrer EU til at forbedre sine strategiske partnerskabsforbindelser med udviklingslande; mener, at EU som led i sin handelspolitik skal give yderligere støtte til offentlig-private partnerskaber, regional integration og syd-syd-handel for at fremme økonomisk vækst til fordel for fattigdomsramte; opfordrer Kommissionen til at vedtage lovgivning i lighed med Frank Dodd-loven for at standse ulovlig udnyttelse af naturressourcer i udviklingslande;

Samhørighedspolitik

26. glæder sig over anerkendelsen af den rolle, som strukturfondene spiller for at opnå EU 2020-målene; understreger dog, at samhørighedspolitikken ikke kun er en kilde til stabile finansielle bevillinger; mener, at dens grundlæggende principper – en integreret tilgang, forvaltning på flere planer og reelt partnerskab – er de vigtigste forudsætninger for strategiens succes og derfor bør integreres fuldt ud i den; gentager sit synspunkt om, at selv om samhørighedspolitikkens prioriteringer bør samordnes med EU 2020-målene, bør de være tilstrækkeligt fleksible til at tage hensyn til særlige regionale forhold;

27. understreger, at en stærk og velfinansieret samhørighedspolitik, som omfatter alle de europæiske regioner, skal være et bærende element i EU 2020-strategien; mener, at denne politik med sin horisontale tilgang er en forudsætning for at kunne nå EU 2020-målene og for at kunne opnå social, økonomisk og territorial samhørighed i EU; afviser alle forsøg på at renationalisere samhørighedspolitikken og anmoder om, at den regionale dimension understøttes fuldt ud ved revisionen af EU-budgettet; efterlyser en forbedret styringsordning for EU 2020-strategien, der er baseret på ejerskab på flere niveauer ved at inddrage lokale og regionale myndigheder og aktører i civilsamfundet;

Årlig vækstundersøgelse

28. støtter den linje, som Kommissionen har lagt i sin årlige vækstundersøgelse; mener, at strukturelle reformer vil være afgørende for at genoprette konkurrenceevnen i de medlemsstater, der i øjeblikket halter bagefter; glæder sig over bestræbelserne på at opnå balance på budgetterne og på at nedbringe den samlede gældssætning til 60 % af BNP; støtter bestræbelserne på skaffe de medlemsstater, der har en forringet adgang til kapitalmarkederne, likviditet, medens de gennemgår strukturreformer; anmoder indtrængende om, at strukturmæssig ubalance afhjælpes; understreger nødvendigheden af at skabe et miljø, der fører til bæredygtig vækst for at overvinde den økonomiske krise;

OVERORDNEDE MÅL

75 % af befolkningen i alderen 20-64 år bør være i beskæftigelse

29. opfordrer til, at medlemsstaterne gør mere for at gennemføre Europa 2020-strategien på beskæftigelsesområdet og området for sociale anliggender; noterer sig, at en mere effektiv udveksling af bedste praksis og erfaringer mellem medlemsstaterne i forbindelse med de vigtigste udfordringer såsom bekæmpelse af social marginalisering og fattigdom er af afgørende betydning og vil bidrage til at lette gennemførelsen af målene i forbindelse med de enkelte flagskibsinitiativer;

30. mener, at det er afgørende, at der træffes foranstaltninger til at øge deltagelsen af unge generelt, unge, der forlader skolen, ældre, og særligt af handicappede og indvandrere på arbejdsmarkedet, og at der gøres mere; opfordrer medlemsstaterne til at tilpasse deres arbejdsmarkeder til disse menneskers behov og kvalifikationer og til effektivt at afhjælpe forskelsbehandling på arbejdsmarkedet som følge af alder, handicap, køn, race, seksuel orientering, religion eller tro, i overensstemmelse med gældende EU-lovgivning.

31. opfordrer til, at der træffes foranstaltninger til at bekæmpe sort arbejde, til at modernisere arbejdsmarkedet i overensstemmelse med, hvad arbejdstagere på gulvet og arbejdsgivere har behov for, til at reducere arbejdsgivernes administrative byrder i overensstemmelse med EU’s mål og til kun at foreslå ny lovgivning i beskæftigelsessektoren, hvis der beviseligt er behov for det; anmoder Kommissionen om at sikre, at der tages hensyn til synspunkter hos de arbejdsgivere og arbejdstagere, der i øjeblikket ikke indgår i modellen over arbejdsmarkedets parter, således at ingen udelukkes;

32. opfordrer medlemsstaterne til at træffe de nødvendige skridt til at tilvejebringe passende og bæredygtige pensioner; bemærker, at der ikke må ses bort fra denne bestemmelse, når der iværksættes økonomiske stramninger;

3 % af EU's BNP bør investeres i F&U,

33. understreger behovet for at udvide, stimulere og sikre finansieringen af forskning, innovation og udvikling i EU via en betydelig forøgelse af udgifterne til forskning fra 2013, idet den overordnede målsætning om mindst 3 % til F&U fastholdes, og opfordrer til fortsatte bestræbelser på at forenkle finansieringen til forskning, innovation og udvikling og sikre hensigtsmæssig programforvaltning, navnlig til fordel for SMV’er, som angivet i Europa-Parlamentets betænkning om forenkling af gennemførelsen af rammeprogrammerne for forskning af 6. oktober 2010; slår til lyd for et øget internationalt samarbejde om forskning og udvikling;

34. opfordrer indtrængende Kommissionen til at gennemføre en mere risikotolerant og tillidsbaseret strategi for sine F&U-programmer med henblik på at mindske bureaukratiet og øge deltagelsen af innovative virksomheder i projekterne; Kommissionen bør yderligere fremme offentlig-private partnerskaber for at befordre europæisk forskning, udvikling og innovation;

"20/20/20"-målene på klima- og energiområdet skal være opfyldt (herunder en emissionsreduktion på 30 %)

35. understreger betydningen af et virkeligt og konkurrencedygtigt energimarked i Den Europæiske Union; understreger behovet for at øge anvendelsen af kulstoffattige energikilder og til at øge uafhængigheden af CO2-forurenende energi;

36. anmoder om, at der bevilliges flere ressourcer til at formindske EU-økonomiens CO2-udslip;

37. beklager, at medlemsstaterne ikke tager EU’s mål for energieffektivitet tilstrækkelig alvorligt, og at EU derfor ikke er på vej til at opfylde sit mål om at reducere energiforbruget med 20 % i 2020; anmoder om, at der opstilles bindende mål for energieffektivitet;

38. mener, at en ændring af målet for reduktion af interne drivhusgasser til 30 %, hvilket er i overensstemmelse med EU’s klimamål, både vil bidrage til at skabe flere jobs og øge den økonomiske vækst og innovation i EU samt sikre, at EU kan beholde sin globale førerstilling på området for bæredygtig kulstoffattig teknologi;

39. erindrer om, at energieffektivitet er den mest omkostningseffektive måde til at reducere emissioner, forbedre energisikkerheden og konkurrenceevnen og til at gøre energiforbruget mere økonomisk overkommeligt samt skabe beskæftigelse; er dybt bekymret over den foreløbige vurdering, at medlemsstaternes nuværende indsats med hensyn til energieffektivitet vil række til mindre end halvdelen af det overordnede mål på 20 % for reduktion af energiforbruget inden 2020, og beklager, at Det Europæiske Råd har forsømt at gøre dette mål bindende; opfordrer derfor Kommissionen til omgående at vedtage en ambitiøs handlingsplan for energieffektivitet, der tager behørigt hensyn til Parlamentets holdning, og opfordrer medlemsstaterne til at leve op til deres løfter og iværksætte energieffektivitetsforanstaltninger, der medfører økonomiske, sociale og miljømæssige fordele;

40. opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at gennemføre den tredje energipakke for det indre marked fuldt ud; glæder sig over Kommissionens forslag om energimarkedernes gennemsigtighed og om energiinfrastruktur og venter ivrigt på offentliggørelsen af konkrete forslag vedrørende finansieringen af de nødvendige investeringer samt rammerne for intelligente net;

Andelen af unge, der forlader skolen tidligt, bør reduceres til under 10 %, og mindst 40 % af den unge generation skal have en videregående uddannelse

41. mener, at uddannelse er en nøglefaktor og kræver langsigtede, men fleksible strategier for at opbygge et solidt grundlag for økonomisk vækst og derfor bør indføjes blandt Kommissionens ti vigtigste aktioner til stimulering af den økonomiske vækst; understreger, at ethvert hul i et fremtidsorienteret uddannelsessystem vil resultere i et hul i økonomien i form af arbejdsløshed på et senere stadium;

42. erkender den store forskel, der findes mellem medlemsstaterne, med hensyn til at opfylde de fælles mål for unge, der forlader skolen tidligt, og for et større antal personer med videregående uddannelse, og noterer sig, at der er risiko for, at disse mål ikke vil blive nået på europæisk plan, og opfordrer Kommissionen til at sikre, at kriterierne for at måle resultaterne er sammenlignelige i alle medlemsstater;

20 millioner mennesker færre med risiko for fattigdom

43. bemærker, at arbejdsløshed er et centralt spørgsmål i den nuværende diskussion i forbindelse med krisen; fremhæver behovet for at skabe omfattende og konkurrencedygtige arbejdsmarkeder ved hjælp af flexicurity-ordninger;

44. opfordrer til, at der træffes foranstaltninger til at bekæmpe sort arbejde, til at modernisere arbejdsmarkedet i overensstemmelse med, hvad arbejdstagere på gulvet og arbejdsgivere har behov for, til at reducere arbejdsgivernes administrative byrder i overensstemmelse med EU’s mål og til kun at foreslå ny lovgivning i beskæftigelsessektoren, hvis der beviseligt er behov for det; anmoder Kommissionen om at sikre, at der tages hensyn til synspunkter hos de arbejdsgivere og arbejdstagere, der i øjeblikket ikke indgår i modellen over arbejdsmarkedets parter, således at ingen udelukkes;

FLAGSKIBSFORSLAG

45. glæder sig over, at Kommissionen nu har forelagt alle flagskibsmeddelelser;

46. opfordrer Kommissionen til at definere de konkrete lovforslag, som flagskibsinitiativerne vil omfatte;

Flagskibsinitiativ: "Innovation i EU"

47. opfordrer indtrængende Kommissionen til at mindske omfanget af administrative hindringer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at forbedre vilkårene for innovation, f.eks. ved at indføre et fælles EU-patent; understreger, at velmente programmer, der har til formål at øge konkurrenceevnen og forme en bæredygtig økonomi ikke fungerer ordentligt, fordi SMV'er og universiteter ikke føler sig tilskyndet til at deltage i EU-programmer;

48. glæder sig over Kommissionens meddelelse om innovation i EU; mener, at det ikke er subsidier, som innovative virksomheder i EU har brug for, men større frihed og bedre adgang til risikovillig kapital; mener, at EU bør imødekomme dette behov ved at udvide anvendelsen af permanente risikodelingsprodukter, som tilbydes af Den Europæiske Investeringsbank via finansieringsfaciliteten med risikodeling (RSFF); mener desuden, at EU bør iværksætte en ”bonusordning”, således at virksomheder, der har taget lån, men leverer konkrete innovative resultater, får eftergivet disse lån;

49. opfordrer Kommissionen til at forelægge enkeltheder om styring og finansiering af innovationspartnerskaber og til at tage behørigt hensyn til Europa-Parlamentets beslutning af 11. november 2010 om innovationspartnerskaber, navnlig for så vidt angår en markedsorienteret fremgangsmåde;

Flagskibsinitiativ: "Unge på vej"

50. understreger betydningen af at forbedre unge menneskers viden, færdigheder og kompetencer og sikre, at disse er skræddersyet til de skiftende behov på arbejdsmarkedet gennem udvikling af rimelige, fleksible og effektive systemer for faglig og almen uddannelse af høj kvalitet; opfordrer Kommissionen til at udvide EU-programmer, som støtter uddannelse, opkvalificering og livslang læring med henblik på at lette overgangen fra uddannelse, arbejdsløshed eller inaktivitet til arbejdsmarkedet;

51. understreger, at der for at løse problemet med høj arbejdsløshed blandt unge bør lægges større vægt på indførelse af EU-programmer, som fremmer iværksætterånden og mobiliteten blandt unge på alle stadier af deres uddannelse; understreger i denne forbindelse betydningen af at levere kvalitetsbeskæftigelse for unge mennesker ved at udvikle integrerede flexicurity-politikker for at forbedre både arbejdsmarkedets fleksibilitet og sikre beskæftigelse, samt fremme og lette iværksætterånden blandt unge og udvikle denne gennem passende uddannelse, lærlingeuddannelse og mentorprogrammer;

52. fastholder, at kvaliteten af og adgang til relevant uddannelse er en stadig forudsætning, for at der kan skabes vækst i en økonomi; understreger som følge heraf, at hvis medlemsstaterne sigter mod at nå de fælles mål for økonomisk vækst og målene for uddannelse, vil det være af afgørende betydning med passende investeringer i deres uddannelsessystemer, herunder den faglige uddannelse;

53. fremhæver behovet for at fremme partnerskaber mellem universiteter og virksomheder og sikre passende finansiering til at støtte universiteternes moderniseringsdagsorden og målsætningen om at udvikle globalt konkurrencedygtige ekspertisecentre i EU;

Flagskibsinitiativ: "En digital dagsorden for Europa"

54. glæder sig over Kommissionen forslag om frekvensressourcer, ENISA og bredbåndsudbygning og opfordrer til hurtig vedtagelse af forslag vedrørende det digitale indre marked (e-handel, intellektuel ejendomsret, sikkerhed på internettet, roaming, e-autentifikation osv.);

55. mener, at effektiv beskyttelse af personoplysninger udgør en uomgængelig faktor for at skabe tillid i forbindelse med online-tjenester; er af den opfattelse, at beskyttelse af privatlivets fred er en kærneværdi, og at alle borgere bør kunne kontrollere deres personoplysninger; opfordrer derfor til, at databeskyttelsesdirektivet tilpasses det nuværende digitale miljø;

56. mener, at pluralistiske og uafhængige medier er en grundsten i europæisk demokrati, som skal beskyttes; mener derfor, at medierne på internettet også skal beskyttes; mener, at EU-journalismen skal styrkes, og det skal kommunikationspolitikkerne vedrørende EU-spørgsmål også;

57. understreger behovet for reform af lovgivningen om intellektuel ejendomsret, således at der skabes EU-rammer for beskyttelse af intellektuel ejendomsret; opfordrer Kommissionen til at lægge stor vægt på harmonisering af EU’s digitale indre marked;

58. erindrer Kommissionen om den indtrængende opfordring til at forelægge et direktiv om mediepluralisme, der er gentagne gange er blevet fremsat;

59. fremhæver, at det også bør prioriteres højt at fremme og tilpasse traditionelle medier til de nye kommunikationsteknologier med vægt på kommunikation om EU og fremme af en EU-dækkende debat;

Flagskibsinitiativ: "Et ressourceeffektivt Europa"

60. glæder sig over EU 2020-flagskibsinitiativet vedrørende et ressourceeffektivt Europa og opfordrer indtrængende Kommissionen til at fortsætte sit arbejde med at udforme konkrete politikker, der kan sikre en overgang til en ressourceffektiv, kulstoffattig økonomi; anmoder Kommissionen om at udvikle konkrete benchmarks og bindende mål, som kan overvåges inden for rammerne af EU 2020’s europæiske halvår for samordning af de økonomiske politikker;

61. anmoder om, at adgangen til og tilstedeværelsen af økonomisk overkommelige og diversificerede klimavenlige energikilder sikres gennem en fuldstændig gennemførelse af et integreret energimarked, udvikling af den europæiske energiinfrastruktur, navnlig på området for bæredygtige kulstoffattige energikilder, og ved at fremme energieffektivitet på alle relevante områder;

62. forventer, at Kommissionen vil leve op til sit løfte om at gøre ressourceeffektivitet til et førende princip i alle EU-politikker; understreger navnlig behovet for at anvende disse principper under de kommende reformer af den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik, den integrerede havpolitik og samhørighedspolitikken; opfordrer indtrængende Kommissionen til ufortøvet at forsætte gennemførelsen af initiativet med henblik på at skabe incitamenter til grønne investeringer og give erhvervslivet den sikkerhed, det har brug for;

63. erindrer om betydningen af princippet om, at ”forureneren betaler”; opfordrer medlemsstaterne til at udfase miljømæssigt skadelige subsidier i overensstemmelse med internationale aftaler; går ind for tanken om en miljømæssig skattereform, som ændrer skattegrundlaget fra arbejde til ressourceanvendelse og forurening med henblik på at omstille økonomien til grøn vækst;

64. bemærker, at der vil være behov for betydelige investeringer i energiinfrastruktur indtil 2020 og derefter for at tage klimaudfordringen op, opgradere Europas energinet, herunder transeuropæiske energinet, fremme et europæisk superforsyningsnet, udvikle intelligente net og etablere sammenkoblinger, der er væsentlige for at stimulere det indre energimarked og integrere en stigende andel af vedvarende energikilder samt videreudvikle store infrastrukturprojekter i tredjelande, navnlig i Middelhavsområdet og de eurasiske regioner; minder om, at de vedvarende energikilder er vort kontinents bedste energiressourcer, og kræver derfor en ambitiøs gennemførelse af medlemsstaternes forpligtelser på området vedvarende energi;

Flagskibsinitiativ: "En industripolitik for en globaliseret verden"

65. glæder sig over indførelsen af en undersøgelse af ny lovgivnings indvirkning på konkurrenceevnen og af kvalitetsvurderinger af den eksisterende lovgivning;

66. udtrykker skuffelse over, at Kommissionen to år efter vedtagelse af "Small Business Act" mangler at forelægge konkrete foranstaltninger og initiativer; opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til at fremme mere SMV-venlige lovgivningsmæssige rammer ved nøje at vurdere virkningen af ny lovgivning eller lovgivningsmæssige foranstaltninger for SMV'er; påpeger, at systematisk og uafhængig vurdering af virkningen af alle politikforslag bør være et krav på alle politiske niveauer; anmoder desuden om konkrete initiativer til at forbedre SMV’ers adgang til finansiering og til internationale markeder;

67. mener, at udstedelse af europæiske obligationer er væsentligt for at sætte EU i stand til at finansiere innovation og infrastruktur; opfordrer indtrængende EU til at gå i gang med specifikke, fælles økonomiske projekter, såsom et ægte europæisk superforsyningsnet og intelligente net, færdiggørelse af Galileo-projektet, grøn teknologi, e-sundhed, transeuropæiske transportnet (TEN-T-programmet) og fri og lige adgang til IKT og bredbånd;

Flagskibsinitiativ: "En dagsorden for nye kvalifikationer og nye job"

68. understreger, at kun ved at forbedre uddannelse og færdigheder kan arbejdsløshed og fattigdom begrænses og beskæftigelsen øges;

69. opfordrer Kommissionen til omgående at rådgive medlemsstaterne om, hvordan der bedst kan iværksættes politikker for langsigtede e-færdigheder og digital kunnen; påpeger, at e-færdigheder og digital kunnen i stigende grad er af betydning i forbindelse med læringsprocesser; mener, at disse færdigheder også er af stigende betydning for at sikre beskæftigelsesmuligheder på arbejdsmarkedet;

Flagskibsinitiativ: "En europæisk platform mod fattigdom"

70. beklager den kendsgerning, at fiaskoen med Lissabontraktat har bidraget til, at der findes over firs millioner fattige mennesker i EU, hvilket næsten svarer til den tyske befolkning; insisterer på, at dette menneskelige, sociale og økonomiske spild skal løses med Europa 2020-strategien; insisterer på, at Europa 2020-strategien kommer til at omfatte et mål for nedbringelse af fattigdommen i EU til det halve;

71. henstiller til medlemsstaterne og Kommissionen om i fuldt omfang at anvende princippet om lige løn for lige arbejde ved at nedbringe den kønsrelaterede lønforskel til 0-5 % inden 2020, forelægge et lovgivningsforslag om ændring af den gældende lovgivning og indlede overtrædelsesprocedurer mod medlemsstater, som ikke overholder traktaterne; understreger betydningen af at sikre større deltagelse af kvinder, unge, ældre, handicappede og lavtuddannede samt bedre integration af indvandrere og etniske minoriteter i arbejdsstyrken;

72. understreger, at mobilitet på arbejdsmarkedet i EU vil få afgørende betydning for jobskabelse og økonomisk vækst i de kommende år; understreger, at hindringerne for indenlandsk og grænseoverskridende mobilitet skal fjernes;

73. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.