Procedure : 2011/2538(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B7-0114/2011

Indgivne tekster :

B7-0114/2011

Forhandlinger :

PV 16/02/2011 - 11
CRE 16/02/2011 - 11

Afstemninger :

PV 17/02/2011 - 6.11
CRE 17/02/2011 - 6.11
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2011)0071

FORSLAG TIL BESLUTNING
PDF 127kWORD 69k
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0114/2011
9.2.2011
PE459.646v01-00
 
B7-0114/2011

på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2,


om stigende fødevarepriser


Hannes Swoboda, Stéphane Le Foll, Luis Manuel Capoulas Santos, Paolo De Castro, Luís Paulo Alves, Daciana Octavia Sârbu, Kader Arif, Kriton Arsenis, Ricardo Cortés Lastra, Udo Bullmann, Leonardo Domenici, Robert Goebbels for S&D-Gruppen

Europa-Parlamentets beslutning om stigende fødevarepriser  
B7‑0114/2011

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til sin beslutning af 18. januar 2011 om anerkendelse af landbruget som en strategisk sektor i forbindelse med fødevaresikkerhed,

–   der henviser til sin beslutning af 8. juli 2010 om fremtiden for den fælles landbrugspolitik efter 2013,

–   der henviser til sin beslutning af 24. februar 2009 om fødevarepriserne i Europa,

–   der henviser til sin beslutning af 13. januar 2009 om den fælles landbrugspolitik og global fødevaresikkerhed,

–   der henviser til sin beslutning af 22. maj 2008 om de stigende fødevarepriser i EU og udviklingslandene,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A. der henviser til, at de seneste udsving i fødevare- og råvarepriserne har givet anledning til alvorlig bekymring med hensyn til, hvor effektiv den europæiske og globale fødevareforsyning er, samt til, at stigningen i fødevarepriserne har ramt de mest sårbare befolkningsgrupper hårdest, både i de industrialiserede lande og i udviklingslandene; der henviser til, at de høje fødevarepriser presser millioner af mennesker ud i fødevareusikkerhed og forværrer situationen for mange, som allerede var ramt af fødevareusikkerhed, og udgør en trussel for den globale fødevaresikkerhed på lang sigt,

B.  der henviser til, at EU fremhævede problemet med ekstreme prisudsving og den nye ekspertgruppe på højt plan blev bedt om at aflægge beretning om årsager og foranstaltninger i forhold til prisudsving på et nyligt møde i FAO's Komité for Verdens Fødevaresikkerhed,

C.  der henviser til, at klimarelaterede og andre begivenheder kan få nogle lande til at føre en protektionistisk politik, således som det fremgår af de forbud mod eksport af hvede, som Rusland og Ukraine for nylig har udstedt – to lande, som tilsammen tegner sig for ca. 30 % af verdens samlede eksport af hvede,

D.  der henviser til, at den globale fødevareproduktion kan blive regelmæssigt undergravet af en række faktorer, herunder indvirkningerne af skadedyr og sygdomme, adgang til naturressourcer samt naturkatastrofer, sådan som den langvarige tørke og de vedvarende brande i Rusland og de enorme oversvømmelser i Pakistan i 2010, og for nylig også i Australien, har vist,

E.  der henviser til, at klimaforandringerne vil medføre hyppigere forekomster af sådanne naturkatastrofer og dermed undergrave fødevaresikkerheden,

F.  der henviser til, at den anslåede tilvækst i verdens samlede befolkning fra 7 til 9,1 milliarder indbyggere ifølge FAO vil kræve en forøgelse af fødevareforsyningerne med omkring 70 % inden 2050,

G. der henviser til, at fødevaresikkerhed ikke kun indebærer tilgængelighed af fødevarer, men ifølge FAO også indebærer retten til mad og tilgængelighed af sund ernæring for alle, samt til, at Europa ved at blive stadigt mere konkurrencedygtig kan bidrage til den globale fødevaresikkerhed,

H. der henviser til, at fødevaresikkerhed er et centralt spørgsmål for Europa og kræver sammenhæng og koordination mellem de forskellige sektorpolitiske områder på EU-plan, herunder den fælles landbrugspolitik, energipolitikken, forskningsprogrammerne, udviklings- og handelspolitikken og den finansielle regulering,

I.   der henviser til, at der skete en stigning i prisudsvingene på fødevare‑ og landbrugsmarkederne efter den såkaldte ”Commodity Futures Modernization Act” fra 2000, som deregulerede råvarehandelen i USA, og efter at institutionelle investorer gik ind på råvaremarkederne,

1.  understreger, at en stærk og bæredygtig landbrugssektor i hele EU og et velfungerende og bæredygtigt miljø i landdistrikterne understøttet af en stærk fælles landbrugspolitik, er afgørende faktorer for at imødegå fødevaresikkerhedsudfordringen;

2.  bekræfter, at EU har verdens højeste standarder for landbrugs- og fødevareproduktion med stærk vægt på fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet og landbrugets miljømæssige bæredygtighed;

3.  bekræfter på ny, at retten til fødevaresikkerhed er en grundlæggende menneskeret, og at dette mål er nået, når hele befolkningen til enhver tid har fysisk, social og økonomisk adgang til passende, sundhedsmæssigt sikre og nærende fødevarer til at kunne dække sine ernæringsmæssige behov og ønsker og dermed føre et sundt og aktivt liv;

4.  bekræfter, at EU har pligt til at brødføde sine borgere, og at en fortsættelse af landbrugsaktiviteterne i EU i den forbindelse er af afgørende betydning; henleder opmærksomheden på de faldende landbrugsindkomster i EU, som er en følge af stigende produktionsomkostninger og svingende priser, og som går ud over landbrugernes evne til at opretholde produktionen; påpeger, at det koster de europæiske landbrugere dyrt at overholde verdens strengeste fødevaresikkerheds-, miljø-, dyrevelfærds- og arbejdsstandarder; understreger, at landbrugerne bør have kompensation for disse ekstra omkostninger og for, at de forsyner samfundet med offentlige goder;

5.  fremhæver, at de fattige i udviklingslandene er dem, der er mest sårbare over for de negative virkninger af prisudsvingene og fødevarekrisen; opfordrer i denne sammenhæng alle medlemsstater til at lægge større vægt på deres forpligtelser i forbindelse med 2015-målenes Udviklingsmål 1 (om at halvere sult inden 2015), specielt gennem en væsentlig forhøjelse af den andel af den officielle udviklingsbistand, der er øremærket til landbrug;

6.  erkender, at det er et afgørende element i fødevaresikkerheden at garantere en tilstrækkelig forsyning af fødevarer, men erkender også, at adgangen til fødevarer til en overkommelig pris kræver, at man retter opmærksomheden mod tilvejebringelse af en tilstrækkelig høj levestandard, især for dem, der ikke råder over tilstrækkelige økonomiske midler, hvilket ofte vil sige børn, ældre, migranter, flygtninge og arbejdsløse;

7.  understreger, at klimaforandringer og ekstreme vejrfænomener, som forårsager tørker og oversvømmelser, sandsynligvis vil mindske naturressourcerne og udbyttet fra landbrugsproduktionen; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge gennemførelsen af klimarelateret lovgivning i medlemsstaterne og til at overveje yderligere foranstaltninger med henblik på at tilpasse sig disse nye udfordringer; understreger nødvendigheden af, at medlemsstaterne styrker tilpasningen til klimaforandringer inden for landbrug og skovbrug ved hjælp af eksisterende finansielle instrumenter; understreger, at tilpasningsforanstaltningerne bør sigte mod at øge bæredygtigheden både fra et miljømæssigt og et økonomisk synspunkt; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at iværksætte passende risikoforebyggelses‑ og risikostyringsforanstaltninger for at begrænse de negative konsekvenser af naturkatastrofer for landbrugsproduktionen;

8.  gentager nødvendigheden af, at EU og udviklingslandene samarbejder om klimaforandringerne, særlig hvad angår behovet for teknologioverførsel og kapacitetsopbygning; understreger, at bekæmpelsen af klimaforandringer skal integreres i alle relevante EU-politikker, herunder i udviklingssamarbejdet;

9.  mener, at der bør fokuseres på at understøtte og øge modstandsdygtigheden af økologiske smålandbrugsformer, der sigter på lokalt og regionalt forbrug og står for den mest effektive og miljømæssigt bæredygtige måde at udnytte jorden på;

10. anerkender, at liberalisering af handelen med landbrugsfødevarer og landbrugsråvarer har medført mange nye udfordringer for smålandbrugere, navnlig i udviklingslandene; er af den opfattelse, at alle internationale handelsregler og aftaler for at garantere fødevaresikkerheden bør tage højde for indvirkningen på landbruget og adgangen til fødevarer;

11. understreger, at oligopoler inden for såsæd har ødelæggende indvirkning på smålandbrugs bæredygtighed, idet de skaber afhængighed af et begrænset antal selskaber, hvor der skal købes såsæd og specielle gødningsstoffer;

12. mener, at de faktorer, der bidrager til prisstigninger på landbrugsråvarer, skal behandles på en integreret måde, hvori alt er indbefattet; understreger behovet for en samlet politisk reaktion på og en overordnet strategi til imødegåelse af prisstigningerne på landbrugsråvarer, som indbefatter landbrugets produktivitet, bæredygtig udvikling, fødevaresikkerhed, handel, teknologisk udvikling og energi;

13. mener, at finans- og landbrugsmarkederne i dag griber mere ind i hinanden end nogen sinde før; er af den opfattelse, at en reaktion alene fra europæisk hold ikke længere er nok, og at Europa bør handle i samspil med tredjelande og internationale organisationer i forbindelse med spørgsmål om prisudsving og fødevaresikkerhed; derfor er der et presserende behov for at øge gennemsigtigheden og fastsætte minimumstærskler for de operatører, som har tilladelse til at handle på basisråvaremarkederne;

14. opfordrer kraftigt G20 til på internationalt plan at koordinere etableringen af forebyggende mekanismer mod store prisudsving og til at arbejde hen imod en regulering, der er specielt udformet til at håndtere kriser på fødevare- og landbrugsområdet; opfordrer G20 til at sikre konvergens i reguleringen af føderåvarer og landbrugsråvarer og inddrage lande, der er ikke en del af G20;

15. opfordrer Kommissionen til at medtage passende forslag i de kommende revisioner af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID) og direktivet om markedsmisbrug for at tackle de problemer, der hidrører fra markederne for føderåvarer og landbrugsråvarer;

16. går i denne forbindelse ind for en revision af den eksisterende lovgivning om finansielle instrumenter, der gerne skulle tilvejebringe mere gennemskuelig handel og minimumstærskler for de operatører, som har tilladelse til at handle på disse markeder; påpeger, at finansielle instrumenter bør tjene økonomien og hjælpe landbrugsproduktionen med at overvinde kriser og klimaudfordringer; mener samtidig, at spekulation ikke må få lov til at true landbrugsbedrifter, som i øvrigt er effektive;

17. understreger, at markederne for føderåvarer og landbrugsråvarer kun bør være tilgængelige for kommercielle virksomheder, der bruger derivatprodukter som værn mod uforudsigelige hændelser, og at de bør være begrænset for professionelle forhandlere og mæglere, der ikke har kommercielle interesser i disse markeder;

18. konstaterer, at prisindekset på finansmarkederne for primære landbrugsprodukter aldrig før har været så ustabilt; bemærker, at priserne på føderåvarer steg markant i 2010: som det fremgår af ECB’s månedlige bulletin fra januar, steg priserne på hvede med 91 %, majs 57 %, sojabønner 33 % og sukker 32 %;

19. understreger, at disse begivenheder kun delvis skyldes de grundlæggende markedskræfter som udbud og efterspørgsel og i vid udstrækning er et resultat af spekulation; gør opmærksom på, at spekulativ adfærd tegner sig for op mod 50 % af de seneste prishop; tilslutter sig de konklusioner, FN's særlige rapportør om retten til mad har fremført angående den rolle, som de store institutionelle investorer (hedgefonde, pensionsfonde og investeringsbanker, der alle sammen generelt betragtet er uinteresserede i landbrugsmarkederne) har spillet med hensyn til at påvirke prisindekserne for råvarer gennem deres adfærd på derivatmarkederne;

20. fordømmer på det kraftigste spekulanternes aktiviteter med hensyn til globale råvarer, landbrugsråvarer og energi, som bidrager til at forstærke prisudsvingene og forværre den globale fødevarekrise; understreger, at det er uacceptabelt, at nogle menneskers sult bliver til andre menneskers profit, og opfordrer til tilstrækkelig regulering og effektivt tilsyn på nationalt og internationalt plan til at forhindre, at spekulation krænker retten til mad;

21. opfordrer EU til at træffe konkrete foranstaltninger mod fattigdom ved at vedtage en sammenhængende politik, der omfatter områderne handel og udvikling, såvel som den fælles landbrugspolitik med henblik på at forhindre direkte eller indirekte negative konsekvenser for udviklingslandenes økonomier;

22. understreger den vigtige rolle, som det for øjeblikket forventes at Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA) skal spille i forbindelse med tilsyn med råvaremarkederne; opfordrer Kommissionen til at vurdere ESMA’s kapacitet til effektivt at udføre sine funktioner inden for sine retlige beføjelser; opfordrer Kommissionen til at overveje muligheden for at give ESMA flere beføjelser for at forhindre manipulation og misbrug på råvaremarkederne;

23. understreger, at det ikke er muligt at gøre en effektiv indsats imod større prisudsving uden interventionslagre eller strategiske lagre; mener derfor, at den rolle, som markedsinterventionsinstrumenter spiller, skal øges i den kommende fælles landbrugspolitik;

24. slår til lyd for en mere håndfast indsats fra EU's side med henblik på at tackle spekulationsproblemet, herunder at give reguleringsmyndigheder og tilsynsmyndigheder mandat til at begrænse spekulation; mener, at råvarederivater adskiller sig fra andre finansielle derivater, og at kun personer, som har en legitim interesse i at beskytte landbrugsvarer mod risici, og andre personkategorier, som er direkte knyttet til egentlig landbrugsproduktion, bør kunne handle med råvarederivater; opfordrer Kommissionen til at sikre, at handel med føderåvarer i form af derivater så vidt muligt begrænses til investorer med direkte tilknytning til landbrugsmarkederne;

25. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

 

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik