Forslag til beslutning - B7-0128/2011Forslag til beslutning
B7-0128/2011

FORSLAG TIL BESLUTNING om Verdensbankens energistrategi for udviklingslande

11.2.2011

på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7‑0012/2011
jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5

Eva Joly for Udviklingsudvalget


Procedure : 2010/2936(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
B7-0128/2011
Indgivne tekster :
B7-0128/2011
Forhandlinger :
Vedtagne tekster :

B7‑0128/2011

Europa-Parlamentets beslutning om Verdensbankens energistrategi for udviklingslande

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til sin beslutning af 18. maj 2010 om sammenhæng i EU's udviklingspolitik og "offentlig udviklingsbistand plus-konceptet"[1]

–   der henviser til sin beslutning af 13. marts 2008 om Verdensfonden for Energieffektivitet og Vedvarende Energi[2],

–   der henviser til den klima- og energipakke, som Europa-Parlamentet vedtog den 17. december 2008,

 

–   der henviser til sin beslutning af 1. april 2004 om den rapport, Verdensbanken havde bestilt om udvindingsindustrierne[3],

–   der henviser til Verdensbankens rapport om udviklingen i verden (World Development Report) 2010: Udvikling og klimaændringer,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 2

A. der henviser til, at adgang til moderne energitjenesteydelser er en forudsætning for fattigdomsbekæmpelse og økonomisk udvikling, og til, at retten til energi betyder, at energitjenesteydelser skal være pålidelige, prismæssigt overkommelige, navnlig for de fattige, og jævnt fordelt for at bygge bro over kløften mellem byområder og landdistrikter,

B.  der henviser til, at omkring 1,5 mia. mennesker, hvoraf fire ud af fem bor i Afrika syd for Sahara og Sydasien og hovedsagelig i landdistrikter, i øjeblikket ikke har adgang til elektricitet, og til, at næsten 2,4 mia. mennesker stadig bruger traditionelle biomassebrændstoffer til madlavning og opvarmning, hvilket giver alvorlige sundhedsmæssige problemer og forårsager 1,9 mio. dødsfald om året som følge af indendørs forurening samt miljøskader som følge af ikke-bæredygtig brug af naturressourcer[4],

C. der henviser til, at det generelt set ikke er lykkedes verdensbankfinansierede konventionelle elektrificeringsprogrammer for landdistrikterne at nå ud til de fattige i landdistrikterne, og til, at ikke-elnettilsluttede lavkulstofteknologier på grund af deres decentraliserede karakter i særlig grad kan egne sig til at levere elektricitetstjenesteydelser i landdistrikter,

D. der henviser til, at verdensefterspørgslen efter primær energi ifølge referencescenariet i Det Internationale Energiagenturs World Energy Outlook 2008 vil være steget med 45 % senest i 2030, og at ikke-OECD-lande vil tegne sig for 87 % af denne stigning som følge af hastig økonomisk udvikling; der henviser til, at denne hastige stigning i energiefterspørgslen i ikke-OECD-lande forventes at bidrage med omkring 97 % af de ekstra CO2-emissioner i samme scenarie,

E.  der henviser til, at Verdensbanken i øjeblikket er ved at fastlægge en ny energistrategi, som forventes færdig i midten af 2011, og som tilstræber input fra mange forskellige aktørers side og har tanken om en effektiv, prismæssigt overkommelig og ren energiforsyning med henblik på fattigdomsbekæmpelse og økonomisk vækst som centralt omdrejningspunkt,

F.  der henviser til, at Verdensbanken i 2008 afgav tilsagn om senest i 2011 at foretage halvdelen af sine energiinvesteringer i lavkulstofenergier[5],

G. der henviser til, at der siden 1990 er sket en tidobling af multilaterale udviklingsbankers finansielle støtte til den private sektor; der henviser til, at denne stigning er særlig markant for så vidt angår Verdensbankens privatsektorafdeling, Den Internationale Finansieringsinstitution (IFC), som mere end fordoblede sine samlede udlån og investeringer i perioden mellem 2003 og 2008,

1.  glæder sig over Verdensbankens nye energistrategi og erindrer om, at den specifikt bør fokusere på, hvorledes adgangen til energitjenesteydelser kan bidrage til at løfte folk ud fattigdom, og samtidig på at fremme et skifte i retning af miljømæssigt bæredygtig energi; opfordrer også indtrængende Verdensbanken til at forfølge en tilgang til udvikling i den private sektor, der gavner de fattige mest muligt og samtidig tager fat på klimaændringerne; understreger, at miljømæssige og sociale faktorer på såvel nationalt som lokalt plan skal indgå i en omfattende cost-benefit-analyse af energivalgmuligheder;

2.  konstaterer, at långivning til fossile brændstoffer fortsat spiller en dominerende rolle i Verdensbankens samlede energiportefølje trods nylige stigninger i långivningen til initiativer inden for vedvarende energi og energieffektivitet; påpeger ligeledes, at der også foretages investeringer i fossile brændstoffer gennem finansielle formidlere, og at disse investeringer ikke indgår i bankens årlige tal for energisektoren; konstaterer også med bekymring, at banken fortsat foretager betydelige investeringer i kulfyrede kraftværker, hvorved den låser udviklingslandene fast på kulbaseret energi i årtier fremover;

3.  glæder sig, i tråd med G20-ledernes tilsagn i Pittsburgh i september 2009 og siden fornyet i juni 2010 i Toronto, over Verdensbankens strategiske mål om at udfase långivning til projekter vedrørende fossile brændstoffer senest i 2015;

4.  opfordrer Verdensbanken til at prioritere energiadgang i lille målestok på lokalt plan, navnlig i de mindst udviklede lande i Afrika og Asien;

5.  udtrykker bekymring over, at Verdensbanken betragter hydroelektrisk energi, biobrændstoffer og nuklear energi som ren energi; fremhæver navnlig advarslerne fra De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation om den trussel, som biobrændstoffer udgør mod fødevareforsyningen;

6.  opfordrer Verdensbanken til at gå foran i udviklingen og gennemførelsen af innovative normer og standarder for at beskytte lokalsamfunds rettigheder og sikre, at de får adgang til og gavn af udviklingen i energisektoren, herunder udviklingen af lavkulstofteknologier og vedvarende energikilder;

7.  konstaterer med bekymring, at en stor del af den multilaterale finansiering, der stilles til rådighed for finansielle formidlere, er dårligt kontrolleret; insisterer på, at der må opstilles klare krav, som de finansielle formidlere skal opfylde for at være berettiget til multilateral finansiering; herunder et krav om klare udviklingsmålsætninger (ud over de finansielle resultater) samt om stærke sociale og miljømæssige beskyttelsesforanstaltninger som fastlagt i internationale protokoller og traktater;

8.  understreger betydningen af, at Verdensbanken internaliserer de med klimaændringer forbundne udgifter; opfordrer til anvendelse af tilgangen med Environmental Life Cycle Costing (omkostningsberegning af miljøpåvirkninger set i et livscyklusperspektiv) i regnskabsprocessen med henblik på en effektiv evaluering af de disponible energialternativer;

9.  understreger behovet for at diversificere energiporteføljen i betragtning af de problemer, der følger af for stor afhængighed af én bestemt energikilde, f.eks. importerede fossile brændstoffer til elproduktion eller vandkraft, hvor lange tørkeperioder er ensbetydende med tomme reservoirer, hvilket reducerer produktionskapaciteten drastisk; opfordrer indtrængende Verdensbanken til at øge sine investeringer i vedvarende energier og energieffektivitet, men afholde sig fra at investere i store hydroelektriske projekter, hvis negative sociale og miljømæssige indvirkninger, herunder drivhusgasemissioner fra reservoirer, må underkastes en behørig vurdering, inden der træffes afgørelse om finansiering; understreger, at små vandkraftdæmninger er mere bæredygtige og rentable end store vandkraftdæmninger;

10. beklager, at Verdensbanken hovedsagelig fremmer en stort anlagt, eksportorienteret energimodel frem for at støtte små decentraliserede energiprojekter, som ofte er mere velegnede og effektive, når det gælder om at opfylde basale behov i landdistrikterne; opfordrer indtrængende Verdensbanken til at støtte alternative små, decentraliserede energiprojekter under hensyntagen til lokalsamfundenes behov og de økonomiske realiteter i de forskellige lande og til at fastsætte specifikke retningslinjer for målsætninger og kontrol for at sikre, at långivning til energi gavner de fattige;

11. mener, at den bedste måde at foretage potentielle afvejninger på er at undersøge forsyningssikkerhed, sundhedsmæssige, miljømæssige og økonomiske konsekvenser for lokalsamfundene og udvikling og overførsel af teknologi, som der er brug for på såvel nationalt som lokalt plan for at sikre adgang til lavkulstofteknologier og vedvarende energikilder;

12. understreger behovet for at udarbejde regler for indberetning og offentliggørelse, som sikrer maksimal gennemsigtighed; kræver, at Verdensbanken klart identificerer og offentliggør de specifikke udviklingsmæssige fordele, inden den afgiver tilsagn om finansiering; udtrykker bekymring over det forhold, at princippet om frivilligt, forudgående og informeret samtykke som fastlagt i FN-erklæringen om oprindelige folks rettigheder ikke er anerkendt i IFC's ramme for præstationsstandarder (performance standards framework);

13. opfordrer Verdensbanken til at koncentrere sin energistrategi om at gøre lavemissionsteknologiprojekter kommercielle og konkurrencedygtige gennem innovativ finansiering og institutionelle udviklingsprogrammer for at fremme udvikling af lavemissionsteknologi som en gennemførlig og attraktiv valgmulighed;

14. påpeger, at udviklingen af rene teknologier i fattige lande er forbundet med teknologioverførsel, hvilket betyder, at de store barrierer for udbredelsen af grønne teknologier i udviklingslandene med henblik på imødegåelse af klimaændringerne må identificeres, og at det må overvejes at indtage nye fleksible holdninger til intellektuelle ejendomsrettigheder;

15. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Verdensbanken, Rådet og Kommissionen.