FORSLAG TIL BESLUTNING om en EU-strategi for Atlanterhavsregionen
2.3.2011
jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5,
Danuta Maria Hübner for Regionaludviklingsudvalget
B7‑0165/2011
Europa-Parlamentets beslutning om en EU-strategi for Atlanterhavsregionen
Europa-Parlamentet,
– der henviser til artikel 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til konklusionerne vedtaget på Rådets møde den 14. juni 2010, hvor Kommissionen blev opfordret til at udarbejde en EU-strategi for Atlanterhavsregionen inden udgangen af juni 2011,
– der henviser til den offentlige høring, som Kommissionen iværksatte med henblik på at offentliggøre en meddelelse om en EU-strategi for Atlanterhavsregionen,
– der henviser til EU-strategien for Østersøområdet og til EU-strategien for Donauregionen,
– der henviser til konklusionerne i den femte samhørighedsrapport,
– der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union og afsnit XVIII i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fastsætter territorial samhørighed som et mål for Den Europæiske Union,
B. der henviser til, at fem EU-medlemsstater har Atlanterhavskyst: Frankrig, Irland, Portugal, Spanien og Det Forenede Kongerige,
C. der henviser til, at Atlanterhavsregionen har sine egne særlige karakteristika, idet det er:
- et dynamisk maritimt område (i kraft af søtransport, fiskeri, havenergi osv.),
- et område, hvis skrøbelige miljø skal bevares, og som er berørt af konsekvenserne af klimaændringerne (kysterosion, ekstreme klimafænomener),
- et udkantsområde i Den Europæiske Union med problemer med tilgængelighed og konnektivitet og med et lavt antal af større byer,
D. der henviser til, at disse særlige karakteristika overskrider nationale grænser, og politiske spørgsmål herom skal løses på europæisk plan,
E. der henviser til, at Rådet i juni 2010 anmodede Kommissionen om at udvikle en strategi for Atlanterhavsregionen inden juni 2011, og til at offentliggørelsen af en meddelelse fra Kommissionen er planlagt i 2011,
1. anmoder Kommissionen om snarest muligt at udforme EU-strategien for Atlanterhavsregionen som en integreret strategi, der beskæftiger sig med maritime og territoriale spørgsmål;
2. finder, at denne strategi bør betragtes som et led i samhørighedspolitikkens målsætning om territorialt samarbejde (målsætning 3) og baseres på en integreret, grænseoverskridende og territorial tilgang, der sigter mod en bedre koordinering af politikkerne på de forskellige forvaltningsniveauer i et givet område ved at rette opmærksomheden mod relevante spørgsmål; er overbevist om, at europæisk territorialt samarbejde via en øget inddragelse af civilsamfundet i beslutningstagningsprocessen og gennemførelsen af konkrete tiltag i høj grad kan bidrage til en betydelig styrkelse af integrationsprocessen inden for Atlanterhavsregionen;
3. understreger, at den store merværdi ved EU's makroregionale strategier viser sig i samarbejde på flere niveauer, koordinering og bedre strategiske investeringer af de til rådighed stående midler og ikke gennem yderlige tildeling af ressourcer; minder om det svenske formandskabs konklusion om, at det ikke er nødvendigt med ny lovgivning og nye budgetter for at etablere nye institutioner;
4. opfordrer til, at denne strategi skal være åben for alle EU-regioner langs Atlanterhavskysten, herunder Makaronesiens regioner i den yderste periferi;
5. finder, at denne strategis eksterne dimension kan styrkes på grund af Atlanterhavsregionens geostrategiske position, navnlig på områderne for sikkerhed til søs og overvågning samt inden for internationale handelsforbindelser; finder, at initiativer til internationalt samarbejde og trepartssamarbejde også skal behandles;
6. mener, at denne strategi bør gennemføre en bedre koordinering af mål og midler med tætte forbindelser til EU's 2020-strategi og EU-politikker efter 2013; minder i den forbindelse om, at denne strategi sigter mod bedre anvendelse af EU-midler og ikke stigende udgifter;
7. opfordrer til, at denne strategi er godt forbundet med EU's regionalpolitik og integrerede havpolitik, og er af den opfattelse, at den også bør fremme synergier med andre EU-politikker, såsom de transeuropæiske transportnet, den fælles fiskeripolitik, tiltag på klima- og miljøområdet, rammeprogrammet for forskning og udvikling, energipolitikken, osv.;
8. finder, at denne strategis territoriale dimension er af afgørende betydning og vil bidrage til EU's territoriale samhørighed; mener, at denne territoriale dimension navnlig skal behandle åbningen og sammenkoblingen af transport- og energinet og udviklingen af havenergi, udviklingen af by- og landområder og intensiveringen af forbindelser mellem land og hav og mellem hav og indre farvande;
9. gentager betydningen af at forbedre tilgængeligheden i Atlanterhavsregionen og øge bevægelighed for personer, varer og tjenesteydelser i denne region for at nå målene for det indre marked og målet for samhørighedspolitikken, især ved udviklingen af short sea shipping og større færdselsårer til søs;
10. minder om, at den maritime dimension er en prioritet i denne strategi, især gennem en havområdebaseret tilgang;
11. opfordrer kraftigt Europa-Kommissionen til at fremme og støtte planlægningen og etableringen af vandveje i Atlanterhavsregionen, såsom vandvejen Gijon-Nantes, som en innovativ måde at forbedre og diversificere de transeuropæiske transportnet, at påvirke internationale handelsforbindelser, at stimulere havnene økonomiske aktivitet og styrke turismen, og at bidrage til at mindske af CO2-udledninger;
12. er af den opfattelse, at denne strategi ville omfatte følgende spørgsmål af fælles interesse: havenergi, miljø- og klimaændringer, herunder forebyggelse og bekæmpelse af havforurening fra skibe, transport og tilgængelighed, sikkerhed og overvågning, forskning, innovation, kreative industrier, kultur, fritid og turisme, søtjenester og marin uddannelse, samt fiskeri og skaldyrssektoren;
13. mener, at denne strategi skal udvikle synergier mellem de relevante politikker på EU-plan, på nationalt, regionalt og lokalt plan, og er derfor af den opfattelse, at der er nødvendigt med en fornyet forvaltning på mange niveauer baseret på en tættere inddragelse af myndigheder på EU-plan, på nationalt, regionalt og lokalt plan;
14. ønsker, at denne strategi anvendes i henhold til en bottom-up-metode, der starter fra regionerne og inddrager alle berørte parter; insisterer på nødvendigheden af at inddrage de regionale og lokale offentlige myndigheder, medlemsstaterne, Den Europæiske Union, private aktører og civilsamfundsorganisationer (herunder interregionale netværk og berørte organisationer) i udformningen og gennemførelsen af denne strategi;
15. insisterer på, at samarbejdet inden for rammerne af denne strategi først og fremmest bør være baseret på de berørte parters behov, og er derfor af den opfattelse, at spørgsmålet om hvilket politiske prioriteter, der skal behandles, skal afgøres ved konsensus;
16. Er af den opfattelse, at den europæiske gruppe for territorialt samarbejde (EGTS) kan være et interessant værktøj med henblik på at lette samarbejdet inden for rammerne af en EU-strategi for Atlanterhavsregionen;
17. finder, at denne strategi bør gennemføres fra 2014 og fremefter og koordineres med den næste flerårige finansielle ramme og med en handlingsplan, der skal fastlægges på europæisk plan, samt indeholde en liste over strukturerende projekter;
18. finder, at denne strategis interne og eksterne dimensioner kræver en tildeling til Atlanterhavsregionen af fællesskabsmidler, som er baseret på fælles prioriteringer;
19. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre forenklede regler for at lette gennemførelsen af denne strategi og mindske den hermed forbundne administrative byrde;
20. opfordrer Kommissionen til at arbejde tæt sammen med Europa-Parlamentet om fastsættelsen af prioriteringerne for udformningen af EU-strategien for Atlanterhavsregionen, og anmoder den om regelmæssigt at informere og høre Europa-Parlamentet om udviklingen i strategiens gennemførelse;
21. vil give udtryk for sine holdninger til den kommende meddelelse fra Kommissionen i en initiativbetænkning;
22. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Regionsudvalget og de øvrige relevante institutioner.