Forslag til beslutning - B7-0237/2011Forslag til beslutning
B7-0237/2011

FORSLAG TIL BESLUTNING om Kommissionens erklæring - de konklusioner, der kan drages af den nukleare ulykke i Japan, og deres betydning for den nukleare sikkerhed i Europa

4.4.2011

på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2

Marita Ulvskog for S&D-Gruppen

Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0236/2011

Procedure : 2011/2650(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
B7-0237/2011
Indgivne tekster :
B7-0237/2011
Vedtagne tekster :

B7‑0237/2011

Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens erklæring - de konklusioner, der kan drages af den nukleare ulykke i Japan, og deres betydning for den nukleare sikkerhed i Europa

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Rådets direktiv 2009/71/Euratom af 25. juni 2009 om EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare sikkerhed,

–   der henviser til Europa-Parlamentets betænkning om nuklear sikkerhed,

–   der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 15. februar 2011 om maksimalt tilladte niveauer for radioaktivitet i levnedsmidler og foder,

–   der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 3. maj 2001 om problemer vedrørende nuklear sikkerhed 15 år efter Tjernobyl og de sundhedsmæssige følger,

–   der henviser til konklusionerne fra mødet i Rådet (energi) den 28. februar og 21. marts,

–   der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner fra mødet den 25. marts,

–   der henviser til den nukleare ulykke i atomkraftværket Fukushima Daiichi i Japan,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A. der henviser til den nukleare ulykke i atomkraftværket Fukushima Daiichi efter jordskælvet og den efterfølgende tsunami, der ramte Japan den 11. marts, har haft vidtrækkende konsekvenser, udover de materielle ødelæggelser, for sundheden, miljøet og fødevareforureningen, hvis fulde udstrækning stadig ikke ligger fast,

B.  der henviser til, at selve årsagen til at kølesystemerne svigtede – hvilket førte til de forskellige farlige situationer i atomkraftværket Fukushima Daiichi – var strømforsyningssvigt, og at strømforsyningssvigt kan opstå i alle medlemsstaterne af forskellige grunde,

C. der henviser til, at atomkraft til trods for de store betænkeligheder, der er opstået som følge af ulykken i Japan, formentlig vil forblive en del af energimikset i fremtiden, også i mange EU-medlemsstater, og at der derfor bør stræbes efter de højeste niveauer af sikkerhed i alle atomkraftværker med henblik på at være bedst muligt forberedt på uventede farlige situationer,

D. der henviser til at konklusionerne fra mødet i Rådet (energi) understreger betydningen af en omfattende energistrategi med henblik på at sikre EU's borgere, erhvervsliv og økonomi adgang til tryg, sikker og bæredygtig energi til en overkommelig pris, der bidrager til Europas konkurrenceevne, og anerkender i den forbindelse vigtigheden af, at energimarkedet og energiinfrastrukturen er fuldt integreret,

 

E.  der henviser til, atomulykke har understreget behovet for et væsentligt skift i Europas energimønster og ført til krav om en hurtig indførelse af foranstaltninger, som f.eks. en stigning i anvendelse af vedvarende energikilder, et bindende energisparemål samt hensigtsmæssige skattemæssige og finansielle incitamenter,

F.  der henviser til, at der er behov for at analysere, hvordan dette store skift i EU's energipolitik kan nås, og for kontinuerlige og konsekvente støtteordninger til vedvarende energikilder, navnlig vedvarende energi, og for, at alle hindringer for den videre udbredelse af vedvarende energikilder håndteres effektivt,

G. der henviser til forsyningssikkerheden ikke bør ske på bekostning af sikkerheden for aktiviteter i forbindelse med energiproduktionen, og at foranstaltninger med henblik på at påvirke efterspørgslen efter energi skal prioriteres og at det skal sikres, at midlerne til elektricitetsproduktionen er diversificeret,

H. der henviser til, at det er nødvendigt – sideløbende med yderligere uddybende forskning i løsninger på håndtering af nukleart affald – at fortsætte forskningen i virkningerne af stråling samt forskning med sigte på at forbedre sikkerheden på eksisterende kraftværker; understreger dog, at dette ikke må ske på bekostning af forskningen i alternative former for energi, som f.eks. vedvarende energi, og opfordrer til en hurtig forøgelse af finansieringen af F&U&I i andre bæredygtige former for energi,

I.   der henviser til, at følgevirkningerne af en nuklear ulykke rækker ud over nationale grænser, og at der derfor er behov for tæt samarbejde, koordinering og informationsudveksling inden for EU og med nabotredjelande, der grænser op til EU, med henblik på en bedre håndtering af en eventuel nuklear ulykke,

J.   der henviser til at nabolande har planer om at opføre atomkraftværker i områder med høj risiko for seismisk aktivitet og oversvømmelser,

K. der henviser til, at der er et klart behov for en åben offentlig dialog om atomkraft i alle medlemsstater med henblik på at øge den offentlige opmærksomhed omkring de positive og negative konsekvenser af atomkraft, inden der træffes nogen politiske beslutninger,

L.  der henviser til, at en intensivering af demokratiske procedurer, der bygger på gennemsigtighed og et højt informationsniveau, skal sikres med inddragelse af alle interessenter, herunder borgerne,

M. der henviser til, at organiseringen af arbejdet i den nukleare industri i Europa er præget af underleverancer i vidt omfang, hvor uddannelsen ikke altid er tilstrækkelig, farlige eksponeringsniveauer for arbejdstagerne og formentlig manglende endelig kontrol af driftssikkerhed i de mest kritiske faser af processen,

N. der henviser til, at Euratomtraktaten blev undertegnet i 1957, og at de forventninger til atomkraften, som blev udtrykt i Euratomtraktaten for 50 år siden, må tages op til fornyet vurdering,

1.  giver sin fulde støtte og sympati til Japans befolkning, der er ramt af denne nukleare ulykke, og til de energiarbejdere, der er i forreste linje i atomkraftværket Fukushima Diichi;

2.  erkender, at det er vigtigt at lære af de umiddelbare erfaringer fra ulykken i Fukushima Daiichi og at stræbe efter de højeste niveauer af sikkerhed i overensstemmelse med de grundlæggende principper for nuklear sikkerhed;

3.  glæder sig over Kommissionens forslag om at gennemføre en omfattende risiko- og sikkerhedsvurdering (stresstest) i alle atomkraftværker i EU, men beklager at disse kun skal gennemføres på frivilligt grundlag; opfordrer derudover Kommissionen til hurtigt at fremsætte et konkret forslag, der skitserer de specifikke krav og elementer af ovennævnte stresstests, som skal foretages af uafhængige enheder; understreger behovet for at inddrage tredjelande, som grænser op til EU, i en tilsvarende sikkerheds- og risikovurdering af nuværende og eventuelle fremtidige anlæg;

4.  understreger, at stresstesten bør tage hensyn til den bredere situation med flere og komplekse årsager, da jordskælvet i Japan ikke i sig selv var årsag til den nukleare ulykke i Japan; mener, at disse stresstests bør dække hele produktionskæden, herunder transport, håndtering af affald og oplagring;

5.  opfordrer til, at resultaterne af disse stresstestsoffentliggøres, og at hele proceduren gennemføres på en åben og gennemsigtig måde; insisterer på at blive informeret på samme måde som Kommissionen og medlemsstaterne om de eventuelle foranstaltninger, der skal træffes som følge af disse tests;

6.  kritiserer beslutningen truffet af Det Europæiske Råd på mødet den 24.-25. marts 2011, hvorefter stresstests bør foretages de nationale myndigheder og ved intern vurdering i stedet for på grundlag af en fælles europæisk fremgangsmåde;

7.  opfordrer Kommissionen til at foreslå en foregangsmodel for eksisterende atomkraftværker, hvor hvert atomkraftværk skal ændres til den bedste tilgængelige teknik og de bedste tilgængelige sikkerhedsstandarder; stresstests skal identificere disse frontløbere blandt medlemsstaterne og bidrage til at give et struktureret overblik af en eventuel udfasning af atomkraftværker;

8.  opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde mulige strategier for en udfasning af kerneenergi på mellemlang eller lang sigt og til at informere regionale og lokale myndigheder på tværs af grænserne om deres nationale programmer hurtigst muligt, hvis der er sandsynlighed for, at gennemførelsen vil have indvirkninger på tværs af grænserne;

9.  opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at træffe passende foranstaltninger for at sikre, at atomkraftværker ikke vil blive opført i områder med høj risiko for seismisk aktivitet og oversvømmelser i EU og i nabolandene; mener, at opførelsen af atomkraftanlæg ved EU's ydre grænser skal være i overensstemmelse med internationale miljøstandarder for nuklear sikkerhed;

10. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at tage fælles ansvar for styrkelsen af de internationale atomsikkerhedsstandarder og den korrekte gennemførelse i tæt samarbejde med IAEA, Espoo-sekretariat og andre relevante internationale organisationer; opfordrer Kommissionen til inden juni 2011 at fremlægge en omfattende handlingsplan indeholdende konkrete skridt til, hvordan dette skal opnås;

11. understreger, at en intensivering af demokratiske procedurer, der bygger på gennemsigtighed og et højt informationsniveau skal sikres med inddragelse af alle interessenter, herunder fagforeninger og borgere;

12. kræver, at offentlige myndigheder modtager direkte online adgang til atomkraftværkers driftsdata, dvs. oplysninger om kraftværkernes drift; i tilfælde af atomkraftværker nær nationale grænser, gælder det samme for myndighederne i naboregionerne;

13. opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om gennemførelsen af de lovgivningsmæssige rammer for nuklear sikkerhed og investeringsplaner for alle nukleare anlæg i hele deres levetid og gennem hele produktionskæden, såsom sikkerhed på atomkraftværker, transport, affaldsbehandling og lagerfaciliteter til brugt brændsel med det formål at indføre maksimalt bindende sikkerhedsstandarder i hele EU;

14. opfordrer – under henvisning til direktivforslaget om sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald (KOM (2004) 526 endelig) – til indførelse af forureneren-betaler-princippet under behørig hensyntagen til det ansvar, der påhviler producenterne af radioaktivt affald;

15. opfordrer medlemsstaterne til at fastholde og styrke de menneskelige ressourcer, kompetencer og arbejdsvilkår, der er nødvendige i et kraftværks levetid, i nedlukningsfasen og til håndteringen af nukleart affald;

16. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at reflektere over EU's energipolitik ved at overveje at indføre ny klimalovgivning, hvori der indgår højere mål og bindende standarder for energieffektivitet; en hastig stigning i mængden af vedvarende energikilder i Europa med investeringer i passende net- og lagerinfrastruktur, incitamenter til forskning og innovation og indførelse af energi- og CO2-afgifter på EU-plan; opfordrer endvidere Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme betydelige investeringer i energieffektiv infrastruktur gennem regler for offentlige indkøb, som begunstiger energieffektive løsninger;

17. opfordrer Kommissionen og Rådet til at øge det juridisk bindende mål for andelen af vedvarende energikilder til 30 % senest i 2020, til at fastsætte langsigtede mål for en grundlæggende ændret tilgang med en vedvarende energiproduktion på 45 % senest i 2030 og en vedvarende energiproduktion på 95 % senest i 2050;

18. opfordrer Kommissionen til at undersøge og foreslå forskellige scenarier for et fremtidigt europæisk energimiks uden atomkraft, og derved angive de skridt, der skal tages for stadig at leve op til energi- og klimamålsætningerne på mellemlang og lang sigt;

19. opfordrer Rådet til i sin kommende revision af Lissabontraktaten også at inddrage spørgsmål om nuklear energi under overskriften til artikel 194 i traktaten;

20. opfordrer til afskaffelse af artikel 1 i Euratomtraktaten og til inddragelse af strålebeskyttelse og af kapitel 7 i Euratomtraktaten om sikkerhedsforanstaltninger, herunder ikke-spredning, i Lissabon-traktaten; opfordrer indtrængende til at finde en samlet og omfattende institutionel ramme for EU's energipolitik primært inden for rammerne af Lissabontraktaten;

21. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Euratom og Ensreg.