FORSLAG TIL BESLUTNING om de konklusioner, der kan drages om nuklear sikkerhed i Europa efter atomulykken i Japan
4.4.2011
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
Lena Ek, Fiona Hall for ALDE-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0236/2011
B7‑0241/2011
Europa-Parlamentets beslutning om de konklusioner, der kan drages om nuklear sikkerhed i Europa efter atomulykken i Japan
Europa-Parlamentet,
– der henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 194,
– der henviser til sin beslutning af 10. maj 2007 om evaluering af Euratom – 50 års europæisk nuklear politik,
– der henviser til sin beslutning af 24. marts 2011 om situationen i Japan og til sin beslutning af 7. oktober 1999 om atomuheldet i Tokaimura i Japan,
– der henviser til sin tidligere beslutning om 10- og 15-årsdagen for Tjernobyl-atomulykken,
– der henviser til det katastrofale jordskælv og efterfølgende tsunami, der ramte Japan og Stillehavsregionen den 11. marts 2011 med tusinder af omkomne og forsvundne personer såvel som voldsomme materielle ødelæggelser til følge,
– der henviser til sin beslutning af 6. juli 2010 om Østersøområdet, især punkt 38,
– der henviser til sin beslutning af 15. december 2010 om revision af handlingsplanen for energieffektivitet,
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at denne atomulykke, såvel som tidligere tildragelser af denne art i Japan og i resten af verden, mere end nogensinde før understreger behovet for at gennemgå tilgangen til nuklear sikkerhed i EU og i verden,
B. der henviser til, at vi den 26. april vil markere 25-årsdagen for Tjernobyl-ulykken, hvis konsekvenser gør sig gældende endnu i dag,
C. der henviser til, at Euratom-traktaten har været i kraft i mere end 50 år uden nogen væsentlige revisioner,
D. der henviser til, at Den Internationale Atomenergiorganisation (IAEA) i slutningen af 2008 advarede om, at sikkerhedsreglerne for japanske atomkraftværker var forældede, og at et jordskælv på mere end 7,0 på Richterskalaen kunne resultere i et alvorligt problem,
E. der henviser til, at direktivet om nuklear sikkerhed kun opstiller begrænsede rammer for EU-tiltag på dette område,
F. der henviser til, at udviklingen af nye atomprojekter i Hviderusland og Rusland (Kaliningrad-regionen) giver anledning til stor betænkelighed vedrørende atomsikkerhedsstandarderne og overholdelsen af de relevante forpligtelser i henhold til internationale konventioner (såsom Esbo- og Århuskonventionen); der henviser til, at disse betænkeligheder ikke kun angår de medlemsstater, der grænser op til Hviderusland og Kaliningrad-regionen, men også Europa i videre forstand, hvorfor det er af afgørende betydning, at EU – og herunder de relevante personer i Kommissionen – handler i fællesskab i overensstemmelse med solidaritetsprincippet,
G. der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 6. juli 2010 om Østersøområdet og makroregioners rolle i den fremtidige samhørighedspolitik anfører, at "at EU-landene i betragtning af den påtænkte udvidelse af udnyttelsen af kernekraft i Østersøområdet skal overholde meget strenge sikkerheds- og miljøstandarder, og at Kommissionen skal føre tilsyn med og overvåge, om den samme fremgangsmåde og de samme konventioner følges i nabolandene, især i de lande, som planlægger at opføre atomkraftværker nær EU's ydre grænser",
1. udtrykker sin solidaritet med ofrene for naturkatastrofen og den atomulykke, der fulgte efter, og sin beundring for alle dem, der har sat livet på spil for at forhindre en atomkatastrofe, såvel som for den mobilisering, det mod og den beslutsomhed, som det japanske folk og landets myndigheder har udvist som reaktion på katastrofen; opfordrer EU og medlemsstaterne til fortsat at yde Japan og katastrofeområderne al nødvendig humanitær, teknisk og finansiel bistand og støtte;
2. opfordrer de japanske myndigheder og TEPCO, det selskab der ejer atomkraftværket, til at sikre gennemsigtighed i deres aktiviteter og fremlægge tidstro informationer om udviklingen i Fukushima, navnlig hvad angår radioaktivitetsniveauet inden og uden for sikkerhedszonen;
3. glæder sig over Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 297/2011 af 25. marts 2011 om særlige importbetingelser for foder og fødevarer, der har oprindelse i eller er afsendt fra Japan efter ulykken på atomkraftværket i Fukushima; mener imidlertid, at grundlaget for fastsættelse af maksimalniveauet for radionukleiderne jod og cæsium skal være Rådets forordning nr. 733/2008 af 15. juli 2008 og ikke Rådets forordning (Euratom) nr. 3954/87 af 22. december 1987, Kommissionens forordning (Euratom) nr. 944/89 af 12. april 1989 og Kommissionens forordning (Euratom) nr. 770/90 af 29. marts 1990; finder endda, at det med henblik på at forebygge risici for den menneskelige sundhed vil være hensigtsmæssigt at henvise til de lavere cæsium-niveauer, der er fastsat i forordning 733/2008, idet disse udgør strengere og mere opdaterede beskyttelsesnormer;
4. mener, at EU må foretage en omfattende revurdering af sin tilgang til nuklear sikkerhed under hensyntagen til, at atomkraft fortsat vil indgå i en række medlemsstaters energimiks i mange år fremover, og at der planlægges eller allerede er iværksat opførelse af nye reaktorer; opfordrer medlemsstaterne til i mellemtiden at indføre et moratorium for udvikling og planlægning af nye atomreaktorer, i det mindste så længe stresstestene foretages og evalueres;
5. mener, at stresstestene, med henblik på at sikre deres troværdighed, skal være obligatoriske og baserede på fælles og gennemsigtige fællesskabskriterier, at Fællesskabet skal have kontrol med gennemførelsen og uafhængige eksperter skal føre tilsyn hermed, og at resultaterne skal offentliggøres;
6. mener, at testene skal omfatte
· både kraftværker og deponier for atomaffald
· en gennemgang af den overordnede "atomsikkerhedskultur" (f.eks. udvidelse af sikkerhedszoner, årlige sikkerhedsrapporter og information af offentligheden)
· risici ved menneskeskabte tildragelser (f.eks. terrorangreb og flystyrt)
· indvirkningerne af ekstraordinære naturfænomener (jordskælv, oversvømmelser, tørke eller andre regionsspecifikke farer), herunder forholdsregler mod klimaforandringer under hensyntagen til de ekstreme vejrfænomeners øgede hyppighed og voldsomhed
· den akkumulerede indvirkning af større og muligvis urelaterede katastrofer, såsom strømsvigt og vandmangel, telekommunikationssvigt, katastrofeområdets ufremkommelighed, mandskabsknaphed og pålideligheden af reservefaciliteterne
· sikkerheden omkring kanalerne til brændstofforsyning
· beredskabets indsatskapacitet over for en kombination af sådanne begivenheder i et eventuelt komplekst og mangeartet katastrofescenarie;
7. opfordrer til, at der på EU-plan opstilles en liste over atomkraftværker, der er "grundlæggende særligt farlige" på grund af deres beliggenhed (f.eks. i områder med seismisk aktivitet), og som enten bør overvåges hurtigst muligt og som minimum gennemgå en forbedring af konstruktionen eller bør nedrives inden for en overskuelig årrække;
8. indskærper, at et negativt resultat af stresstesten af et givent kraftværk bør medføre øjeblikkelig nedlukning af værket;
9. opfordrer Kommissionen til at foretage en omfattende gennemgang af EU's atomsikkerhedslovgivning og ved udgangen af 2011 at fremlægge et lovforslag, der udgør en implementering på EU-niveau af IAEA's grundlæggende sikkerhedsprincipper, om nødvendigt med endnu mere detaljerede eller strenge krav, såvel som en obligatorisk mekanisme til regelmæssig gennemgang af overholdelsen af sikkerhedsstandarderne i medlemsstaterne, ved ekspertvurdering og et uafhængigt udvalg af atomeksperter under Kommissionens vejledning;
10. finder, at nuklear sikkerhed er et område af betydning for hele EU, og at nærhedsprincippet kun gælder delvist; opfordrer derfor til en revision af Euratom-traktaten med henblik på at styrke EU's beføjelser på dette område, at inddrage Europa-Parlamentet gennem den almindelige lovgivningsprocedure med det formål at opnå større gennemsigtighed og på at opdatere traktaten i lyset af de fælles energipolitiske målsætninger, der er fastsat i Lissabontraktaten;
11. understreger nødvendigheden af, at EU formulerer en strategi med en sammenhængende indsats på højeste politiske niveau uden for EU's grænser med det formål at sikre nuklear sikkerhed og fastslå atomkraft som en overgangsteknologi, og at EU inden for G8 og G20 arbejder for et samlet forbud mod atomkraftværker i jordskælvsområder med en bindende FN-konvention for øje;
12. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vise aktiv interesse og fælles ansvar for styrkelsen af de internationale atomsikkerhedsstandarder og gennemførelsen heraf i tredjelande i tæt samarbejde med IAEA, Esbokonventionen og øvrige relevante internationale organisationer og konventioner, herunder at foretage egne stresstests; opfordrer Kommissionen til inden juni 2011 at fremlægge en inklusiv handlingsplan indeholdende konkrete skridt til, hvordan dette skal opnås; opfordrer indtrængende Kommissionen til i samarbejde med IAEA at lægge et konstruktivt pres på Hviderusland og Rusland for at formå disse lande til at efterleve de internationale sikkerhedsstandarder og samarbejde med internationale eksperter på alle trin i forberedelsen, opførelsen og driften af atomkraftværker;
13. opfordrer til et foregribende engagement fra EU's side i styrkelsen af atomsikkerhedstraktaterne og institutionel etablering heraf på internationalt plan ved at styrke IAEA gennem tilførslen af yderligere ressourcer, især til dets atomsikkerhedsprogrammer, ved at gøre obligatoriske, navnlig for "nytilkomne", og ved at sætte som betingelse for opførelsen af nye reaktorer, at der accepteres periodiske ekspertvurderinger;
14. opfordrer Kommissionen til at foretage en undersøgelse af den samlede økonomi ved opførelsen, driften og nedlukningen af atomkraftværker i EU, herunder aspekter vedrørende statsindgreb i tilfælde af ulykker/nødsituationer, forsikringsforhold, statstilskud og konkurrenceaspekter i forbindelse med det indre marked for energi;
15. minder i denne forbindelse om den øgede betydning af energieffektivitet og energibesparelser og behovet for at opstille tilstrækkelige lovgivningsmæssige rammer og tilvejebringe den nødvendige støtte til investeringer i vedvarende og bæredygtig energi, energilagring samt for et EU-dækkende elektricitetsnet; finder, at det for at minimere risikoen for afbrydelse af strømforsyningen er essentielt at råde over et moderniseret, intelligent elektricitetsnet, der muliggør tilførsel fra decentraliserede strømproduktionsanlæg;
16. understreger især, at de seneste internationale begivenheder har gjort det klart, at det mere end nogensinde før er vigtigt at nå energibesparelsesmålet på 20 % pr. 2020, herunder med det formål at nedbringe CO2-udslippet; opfordrer indtrængende til, at 20 %-målet snarest muligt omsættes til konkrete mål for medlemsstaterne, og at disse mål gøres juridisk bindende, samtidig med at medlemsstaterne gives den nødvendige fleksibilitet til at nå dem; påpeger, at langsigtede mål for energieffektivitet og vedvarende energi også er af afgørende betydning for de økonomiske aktører, og opfordrer til udarbejdelse af en køreplan for 2050, der skal omfatte ambitiøse mål for energieffektivitet og vedvarende energi både frem til 2030 og til 2050;
17. finder, at EU's energistrategi bør knyttes sammen med de nordafrikanske landes strategi, eftersom et vellykket udfald af frihedsbevægelsernes bestræbelser i disse lande vil skabe grobund for yderligere økonomisk udvikling, herunder gennem investeringer inden for områder som solenergi, der med tilstrækkelig infrastruktur kan forsyne EU med bæredygtig energi;
18. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og de japanske myndigheder.