FORSLAG TIL BESLUTNING om de konklusioner, der kan drages om nuklear sikkerhed i Europa efter den nukleare ulykke i Japan
4.4.2011
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
Rebecca Harms, Daniel Cohn-Bendit for Verts/ALE-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0236/2011
B7‑0243/2011
Europa-Parlamentets beslutning om de konklusioner, der kan drages om nuklear sikkerhed i Europa efter den nukleare ulykke i Japan
Europa-Parlamentet,
– der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, især artikel 153 (sociale forhold), 168 (sundhed), 192 (miljø) og 194 (energi) heri,
– der henviser til Rådets direktiv 2009/71/Euratom af 25. juni 2009 om EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare sikkerhed,
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet,
– der henviser til den nukleare ulykke på Fukushima Daiichi-atomkraftværket i Japan,
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2, og artikel 120,
A. der henviser til, at den omfattende nukleare ulykke på Fukushima Daiichi-atomkraftværket, der skete efter et katastrofalt jordskælv og den heraf følgende tsunami, har vidtrækkende konsekvenser for sundheden, miljøet og forureningen af fødevarer, hvis fulde omfang ikke vil blive kendt før om mange år,
B. der henviser til, at de tragiske hændelser i Fukushima endnu engang beviser, at der ikke findes nogen "nulrisiko" på det nukleare område, selv om "nulrisiko" er en af forudsætningerne for accepten af atomkraft på grund af de omfattende konsekvenser i tilfælde af ulykker; der henviser til, at der aldrig kan opnås "nulrisiko", uanset om der gennemføres et stort antal "stresstest",
C. der henviser til, at det i lyset af den aktuelle nukleare ulykke i Japan er tvingende nødvendigt, at EU og medlemsstaterne hurtigst muligt bevæger sig i retning af en fuldstændig energieffektiv økonomi, baseret på vedvarende energikilder,
D. der henviser til, at IAEA og Euratom er forpligtede til at fremme nukleare industrier, samtidig med at de har den modstridende opgave at være ansvarlige for fastlæggelsen af nukleare sikkerhedsstandarder, henholdsvis på verdensplan og i EU,
E. der henviser til, at WHO er den internationale sundhedsmyndighed, som verdensbefolkningen stoler på, når det gælder fastlæggelsen af retningslinjer og sundhedsmæssige standarder på alle sundhedsområder; der henviser til, at WHA 12-40-aftalen mellem WHO og IAEA, undertegnet den 28. maj 1959, faktisk hindrer WHO i at bidrage med væsentlige oplysninger, træffe passende foranstaltninger og udfylde sin forfatningsmæssige rolle på sundhedsområdet og med hensyn til radioaktiv stråling,
F. der henviser til, at visse medlemsstater og nabolande har opført – eller planlagt at opføre – nukleare anlæg i områder med høj risiko for seismisk aktivitet og oversvømmelser,
1. giver udtryk for sin dybe solidaritet med den japanske befolkning efter jordskælvet, tsunamien og den nukleare ulykke og kondolerer på det inderligste ofrene for denne skelsættende katastrofe; priser den indsats, det mod og den beslutsomhed, som den japanske befolkning, arbejderne på Fukushima-værket og myndighederne har udvist i deres reaktioner på denne katastrofe;
2. bemærker, at den omfattende nukleare ulykke på Fukushima-værket er den seneste i en lang række af nukleare hændelser og ulykker, som sker år efter år over hele verden, herunder i EU, i alle typer nukleare anlæg og i alle former for reaktorer (f.eks. Tremileøen (USA), Tjernobyl (Ukraine), Windscale (Det Forenede Kongerige), Tihange og Fleurus (Belgien), Civaux 1 og Blayais 2 (Frankrig), Phillipsburg, Krümmel og Brunsbüttel (Tyskland), Kozloduy 5 (Bulgarien), Paks (Ungarn), Forsmark og Barsebäck 2 (Sverige), Kashiwazaki (Japan) osv.);
3. noterer sig, at selv om tre af de seks reaktorer på Fukushima Daiichi-værket ikke var i drift på tidspunktet for jordskælvet den 11. marts 2011 blev brugte brændselsstave i lagerbassinerne stærkt beskadiget og bidrager dermed til den radioaktive forurening; bemærker desuden, at lignende hændelser allerede har fundet sted i Europa (bl.a. i Paks i Ungarn i 2003);
4. erkender, at der altid vil være en risiko, så længe atomkraftværker og -anlæg er i drift; erkender endvidere, at det er uklogt at se bort fra muligheden for en eventuel uønsket ulykke alene på grund af den ringe sandsynlighed heraf eller på grundlag af resultaterne af nogle "stresstest", da muligheden af en alvorlig ulykke i fremtiden aldrig kan udelukkes fuldstændigt;
5. opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne og EU's nabolande til at opgive deres forpligtelser vedrørende den højrisikoteknologi, der er forbundet med atomkraft, og til øjeblikkeligt at påbegynde udfasningen heraf i de lande, der allerede anvender atomkraft; henviser til, at dette indebærer:
• ingen nyopførelser af nukleare anlæg, herunder afbrydelse af projekter, der allerede er planlagt eller under opførelse
• i forbindelse med den gradvise udfasning af atomkraft skal reaktorer og andre nukleare anlæg, der udgør en højere risiko, øjeblikkeligt lukkes, dvs. alle atomreaktorer og andre nukleare anlæg i seismiske områder eller kystområder med betydelig risiko for en stigning i vandstanden eller tsunamier, alle reaktorer uden sekundær eller fuld trykindeslutning, alle nukleare kogevandsreaktorer med et enkelt kølesystem og lagring af brugt brændsel uden for indeslutningen samt alle nukleare anlæg, der er opført før 1980
• et øjeblikkeligt forbud mod oparbejdning af brugt brændsel i EU
• udarbejdelse af en strategi inden udgangen af 2011 for overførsel af alt brugt brændsel fra bassiner til tør oplagring, så snart restvarmen tillader det
• et øjeblikkeligt forbud mod fremstilling og anvendelse af blandet nuklear brændsel af oxid (MOX);
6. anmoder endvidere Kommissionen om at styrke medlemsstaternes og EU-nabolandenes gennemførelse af det civilretlige erstatningsansvar i forbindelse med omfattende ulykker og langsigtet håndtering af affald for operatører af atomkraftværker og licenstagere med ansvar for håndtering af nukleart affald i relation til skader forvoldt af sådanne aktiviteter, herunder skader på jord-, vand- og havmiljøet;
7. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigst muligt at fastlægge gennemførelsesplaner og strenge foranstaltninger med henblik på at bevæge sig hen imod en energiøkonomi med lav risiko omfattende konkrete delmål for endelig i 2050 at kunne opnå en næsten 100 % energieffektiv økonomi, baseret på vedvarende energi; insisterer på at den kommende 2050-køreplan for energi afspejler denne målsætning;
8. opfordrer til, at der undervejs mod denne energieffektive økonomi vedtages og gennemføres en ambitiøs lovgivningsmæssig ramme for energieffektivitet og energibesparelser med henblik på at reducere vores samlede energiforbrug med mindst 20 % i 2020, 33 % i 2030 og 50 % i 2050 i forhold til det nuværende energiforbrug i EU;
9. opfordrer til, at de juridisk bindende mål for andelen af vedvarende energikilder i 2020 øges til 30 %, og til at der fastlægges endnu et delmål på 45 %, der skal opnås inden 2030, med henblik på at udnytte disse energikilder som et skridt på vejen mod en næsten 100 % energieffektiv økonomi i 2050;
10. minder om, at Kommissionen i sit forslag fra 2008 om EF-rammebestemmelser for nuklear sikkerhed forspildte chancen for at foreslå fastlæggelse af fælles standarder for at sikre et højt nukleart sikkerhedsniveau[1]; gentager, at dette forslag falder ind under Euratomtraktaten, i henhold til hvilken Europa-Parlamentet ikke har nogen lovgivningsmæssige beføjelser; beklager, at EU-institutionerne på det tidspunkt ikke fastlagde bindende sikkerhedsstandarder[2]; beklager endvidere, at medlemsstaterne end ikke tog hensyn til Europa-Parlamentets holdning fra april 2009[3] om at gøre IAEA's sikkerhedsprincipper til lovkrav i stedet for frivillige;
11. bifalder Kommissionens hensigt om at revidere det gældende retsgrundlag for sikkerheden i nukleare anlæg; anmoder Kommissionen om at fremlægge sin revision i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; anmoder i denne forbindelse Kommissionen om at styrke medlemsstaternes og EU-nabolandenes gennemførelse af omfattende, bindende og effektive sikkerhedsstandarder, som afspejler de mest avancerede metoder med hensyn til myndigheds- og driftsopgaver samt den bedste tilgængelige teknologi i alle nukleare anlæg, indtil disse installationer lukkes helt ned;
12. beklager dybt de svage konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den 25. marts 2011 med hensyn til de såkaldte nukleare "stresstest", især eftersom disse er frivillige;
13. noterer sig Kommissionens forslag om at gennemføre en omfattende risiko- og sikkerhedsvurdering ("stresstest") i alle nukleare anlæg; anmoder i denne forbindelse Kommissionen om sammen med Den Europæiske Gruppe på Højt Plan om Nuklear Sikkerhed og Affaldshåndtering (Ensreg) at sikre medlemsstaternes og EU-nabolandenes gennemførelse af:
• en gennemgang af sikkerheden på alle eksisterende og planlagte nukleare anlæg, herunder vedrørende radioaktivt affald og bassiner til brugt brændsel, senest inden udgangen af 2011; opfordrer i denne sammenhæng til en gennemsigtig, omfattende og uafhængig proces som et skridt i retning mod obligatoriske og fuldgyldige risiko- og sikkerhedsvurderinger ("stresstest");
• kriterier, parametre og overordnet indhold, udarbejdet i tæt samarbejde med uafhængige eksperter, som er godkendt af alle aktører; mener, at Europa-Parlamentet og offentligheden skal have fuld adgang til alle dokumenter, der anvendes til disse test og regelmæssige opdateringer heraf; anmoder i denne forbindelse Kommissionen om senest den 15. april at fremlægge en konkret og præcis tidsplan samt navnene på de uafhængige organer og eksperter, der skal deltage i udarbejdelsen af de præcise kriterier, som finder anvendelse i disse "stresstest";
• test skal ikke være baseret alene på sandsynlighedsbaserede sikkerhedsanalyser (PSA, PRA), men også på deterministiske analyser; fastslår, at dette indebærer bevis for, at hvert enkelt nukleare anlæg kan modstå endog en ophobning af sjældne begivenheder, herunder menneskelige fejl;
• ethvert nukleart anlæg, der ikke består disse test, herunder risikoen for nedstyrtning af trafikfly og terrorangreb, og som ikke kan udelukke risikoen for radioaktive udslip i miljøet (PSA-niveau 2) og blandt befolkningen (PSA-niveau 3), skal lukkes ned senest den 1. januar 2012;
• forlængelse af den tekniske levetid på tredive år for nukleare anlæg skal forbydes, uanset resultaterne af disse "stresstest";
14. beklager manglen på oplysninger og den manglende nøjagtighed af de givne oplysninger og langsommeligheden i forbindelse med underretning af offentligheden samt den konstante undervurdering af omfanget af katastrofen i Fukushima fra Den Internationale Atomenergiorganisations (IAEA) side og fra operatøren af Fukushima-atomkraftværket Tokyo Electric Power Company (TEPCO);
15. beklager desuden IAEA's dobbelte og selvmodsigende rolle, da den både skal fremme atomkraft og fastlægge nukleare sikkerhedsstandarder på verdensplan; opfordrer IAEA's medlemsstater til at sikre organisationens fuldstændige uafhængighed af den nukleare industri; opfordrer endvidere FN's Generalforsamling til at fastlægge en klar deling af opgaverne med hensyn til fremme af atomkraft og nuklear sikkerhed;
16. påpeger vigtigheden af udbredelse af faktiske og uafhængige oplysninger om de sundheds- og miljømæssige konsekvenser under og efter nukleare ulykker som katastroferne på Fukushima Daiichi- og Tjernobyl-værkerne; fastslår, at IAEA's dobbeltrolle og det selvmodsigende i WHO/IAEA-aftalen, der blev undertegnet i 1959 (WHA 12-40-aftalen), har forhindret udbredelse af sådanne oplysninger; opfordrer WHO's medlemsstater til på den kommende generalforsamling at bringe ophævelsen af WHA 12-40-aftalen til afstemning, da den forhindrer WHO i at træffe foranstaltninger for at opfylde organisationens målsætninger, som er at beskytte og forbedre sundheden;
17. bemærker med dyb bekymring, at der hver dag indberettes stigende forurening af luft, jord, vand, foder og fødevarer efter Fukushima-ulykken;
18. opfordrer indtrængende den japanske regering til at udvide sikkerhedszonen til de områder, hvor der måles høj radioaktiv stråling; opfordrer endvidere til mere åbenhed om radioaktivitetsniveauet og omfanget af forureningen, og til at offentligheden regelmæssigt gives gennemsigtige data og oplysninger om ydereligere risici, især hvad angår forurening af fødevarer både med jod og cæsium og med andre radionukleider, såsom strontium og plutonium;
19. anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om i henhold til EU-forordningen om foranstaltninger vedrørende forurenede fødevarer i tilfælde af nukleare ulykker øjeblikkeligt at vedtage maksimalt tilladte niveauer på EU-plan, som sikrer beskyttelse af den mest sårbare del af befolkningen og fremskynder vurderingen af eksponeringsdoser og følgerne for sundheden i overensstemmelse med videnskabelige metoder; anmoder endvidere Kommissionen og medlemsstaterne om at sikre, at de vigtigste principper i forordningerne på dette område vedrører et højt beskyttelsesniveau for den menneskelige sundhed og ikke opretholdelse af kommercielle interesser eller det indre marked;
20. opfordrer Kommissionen til at trække de bestemmelser i Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 297/2011 af 25. marts tilbage, som tillader import af forurenet foder og fødevarer, der har oprindelse i visse japanske præfekturer og ikke overstiger de maksimumsniveauer, der er fastsat i forordning 3954/87, og til i stedet at forbyde import af visse kategorier af foder og fødevarer, der har oprindelse i forurenede områder i Japan; mener, at der samtidig bør indføres kompensationsforanstaltninger for japanske landbrugere og fiskere for de økonomiske tab, som de måtte lide på grund af disse importforbud;
21. anmoder om et forbud mod import af visse kategorier af foder og fødevarer, der har oprindelse i forurenede områder i Japan, samtidig med at der indføres kompensationsforanstaltninger for japanske landbrugere og fiskere for de økonomiske tab, de måtte lide på grund af disse importforbud;
22. anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at finansiere uafhængige forskningsprogrammer i de forurenede områder både omkring Tjernobyl og Fukushima med henblik på at øge den tilgængelige viden om de kort- og langsigtede konsekvenser af radioaktiv bestråling og forurening for mennesker og miljø; opfordrer til, at resultaterne af disse programmer gøres offentligt tilgængelige;
23. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til omgående at foretage en radikal kursændring i energipolitikken med henblik på senest i 2050 at opnå en fuldstændig energieffektiv europæisk økonomi, baseret på vedvarende energikilder;
24. opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne, Den Europæiske Investeringsbank (EIB), Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) og andre offentlige banker til at indefryse offentlig finansiering af nuklear fusion, herunder ITER, og fission, undtagen til dekommissionering af nukleare anlæg;
25. opfordrer EU og medlemsstaterne til af hensyn til demokratiet, inddragelsen af Europa-Parlamentet, gennemsigtigheden og den fulde offentlige adgang til information at behandle atomkraft under traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som det er tilfældet med en hvilken som helst anden energikilde; anmoder derfor om ophævelse af Euratomtraktaten;
26. anmoder Kommissionen om at dele opgaverne under dens energipolitik, herunder en deling af opgaverne vedrørende fremme af atomkraft og sikkerhedsspørgsmål; anmoder om, at sikkerhedsopgaver henlægges under Kommissionens generaldirektorater for miljø og sundhed;
27. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og Rådet, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Euratom samt Ensreg.
- [1] KOM(2008)0790.
- [2] Betænkning om forslag til Rådets direktiv (Euratom) om EF-rammebestemmelser for nuklear sikkerhed – ordfører Gunnar Hökmark – A6-0236/2009 – 3.4.2009.
- [3] Se fodnote 2.