FORSLAG TIL BESLUTNING om Elfenbenskysten

4.4.2011

på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2

Fiorello Provera, Oreste Rossi, Giancarlo Scottà, Niki Tzavela, Nikolaos Salavrakos, Jaroslav Paška, Rolandas Paksas, Juozas Imbrasas for EFD-Gruppen

B7‑0257/2011

Europa-Parlamentets beslutning om Elfenbenskysten

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til sine tidligere beslutninger om Elfenbenskysten,

–   der henviser til Rådets afgørelse 2011/71/FUSP af 31. januar 2011 om ændring af Rådets afgørelse 2010/656/FUSP om forlængelse af de restriktive foranstaltninger over for Côte d'Ivoire,

–   der henviser til Rådets afgørelse 2011/18/FUSP af 14. januar 2011 om ændring af Rådets afgørelse 2010/656/FUSP om forlængelse af de restriktive foranstaltninger over for Côte d'Ivoire,

–   der henviser til Rådets afgørelse 2011/17/FUSP af 11. januar 2011 om ændring af Rådets afgørelse 2010/656/FUSP om forlængelse af de restriktive foranstaltninger over for Côte d'Ivoire,

–   der henviser til Rådets afgørelse 2010/801/FUSP af 22. december 2010 om ændring af Rådets afgørelse 2010/656/FUSP om forlængelse af de restriktive foranstaltninger over for Côte d'Ivoire,

–   der henviser til Rådets afgørelse 2010/656/FUSP af 29. oktober 2010 om forlængelse af de restriktive foranstaltninger over for Côte d'Ivoire,

–   der henviser til bestemmelserne i den ivorianske valglov, navnlig lov nr. 2001-303, og forordning 2008-133, navnlig artikel 64,

–   der henviser til rapporten fra EU's valgobservationsmission,

–   der henviser til erklæringen fra Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, vedtaget den 3. december 2010 i Kinshasa,

–   der henviser til redegørelserne fra Unionens højtstående repræsentant/næstformand i Kommissionen, Catherine Ashton, om situationen i Elfenbenskysten,

–   der henviser til FN's generalsekretærs erklæring af 31. marts 2011,

–   der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1975 af 30. marts 2011 om indførelse af sanktioner mod Gbagbo og hans nærmeste,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A.  der henviser til, at sikkerhedssituationen i Elfenbenskysten konstant forværres trods Den Afrikanske Unions afgørelse af 10. marts til støtte for Ouattara, der er bredt anerkendt som vinder af præsidentvalget den 28. november 2010,

B.  der henviser til, at de militære sammenstød mellem Gbagbos styrker og de tidligere oprørsstyrker, Forces Nouvelles, har eskaleret, at begge parter har anvendt tunge våben, hvilket har krævet et stort antal ofre, idet 462 personer er meldt dræbt, og at den humanitære situation er stærkt forværret,

C.  der henviser til, at voldshandlingerne efter valget ifølge De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) har drevet op mod en million mennesker på flugt; der endvidere henviser til, at der skønnes at være over 90 000 ivorianske flygtninge i Liberia, og at fremmedhadske og etniske angreb har fundet sted på begge sider af den politiske skillelinje i Elfenbenskysten,

D.  der henviser til, at Gbagbos sikkerhedsstyrker den 3. marts skød og dræbte syv kvinder under en demonstration i Abidjans Abobo-distrikt, hvor flere hundrede kvinder protesterede mod Gbagbos forbliven ved magten, og at Gbagbo-venlige styrker den 17. marts affyrede morterer på en markedsplads i Abidjans Abobo-distrikt, hvilket resulterede i, at mere end 25 civile blev dræbt og over 40 blev såret,

E.  der henviser til, at Den Afrikanske Unions freds- og sikkerhedsråd (PSC) den 10. marts gav sin tilslutning til sit højniveaupanels henstillinger til løsning af krisen i Elfenbenskysten, og at PSC fastslog, at Ouattara var landets eneste retmæssige præsident, og at han skulle stå i spidsen for en samlingsregering, hvor også Gbagbo-tilhængere skulle være repræsenteret; der yderligere henviser til, at PSC desuden anmodede formanden for Den Afrikanske Unions kommission om at udnævne en højtstående repræsentant for gennemførelsen af den politiske helhedsløsning, som panelet havde foreslået, men at Den Afrikanske Unions afgørelse blev forkastet af Gbagbos lejr,

F.  der henviser til, at Gbagbos lejr den 18. marts opfordrede til indledning af en intern dialog i Elfenbenskysten og til at bringe voldshandlingerne til ophør, men at Gbagbos ungdomsminister, Charles Blé Goudé (der siden 2006 har været på Rådets sanktionsliste), efterfølgende opfordrede unge ivorianere til at melde sig til hæren i stort antal for at "befri Elfenbenskysten fra banditter",

G.  der henviser til, at Luis Moreno-Ocampo, chefanklager ved Den Internationale Straffedomstol (ICC), har meddelt BBC, at domstolen er i færd med at indsamle oplysninger om eventuelle krigsforbrydelser i Elfenbenskysten,

H.  der henviser til, at Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater (Ecowas) den 24. marts anmodede FN's Sikkerhedsråd om at styrke UNOCI's mandat med henblik på at sætte styrken i stand til at "tage alle nødvendige midler i brug for at beskytte liv og ejendom og lette en omgående overdragelse af magten til Ouattara" og om at "vedtage strengere internationale målrettede sanktioner mod Gbagbo og hans nærmeste,

I.  der henviser til, at Menneskerettighedsrådet den 25. marts vedtog at udsende en uafhængig undersøgelseskommission, der skulle undersøge påstande om alvorlige krænkelser og overtrædelser af menneskerettighederne i Elfenbenskysten efter valget den 28. november 2010,

J.  der henviser til, at Sikkerhedsrådet den 30. marts vedtog resolution 1975 om indførelse af målrettede sanktioner mod Gbagbo og fire af hans nærmeste, herunder hans kone, og at resolutionen udtrykker tilfredshed med Den Afrikanske Unions og Ecowas' politiske initiativer til løsning af situationen i Elfenbenskysten og opfordrer alle parter til at fremme den politiske helhedsløsning, som Den Afrikanske Union har foreslået; der henviser til, at Sikkerhedsrådets resolution støtter Den Afrikanske Unions freds- og sikkerhedsråds afgørelse om at udnævne en højtstående repræsentant og opfordrer alle parter til fuldt ud at samarbejde med denne,

1.  udtrykker bekymring over den tiltagende vold i Elfenbenskysten og den kritiske humanitære situation i både Elfenbenskysten og Liberia; opfordrer samtlige parter til at muliggøre umiddelbar adgang til de nødstedte befolkninger og appellerer til det internationale samfund om at bidrage gavmildt til de midler, der kræves til håndtering af denne nødsituation;

2.  opfordrer indtrængende alle politiske og væbnede kræfter i Elfenbenskysten til at respektere folkets vilje, der kom til udtryk med valgresultatet af 28. november, som blev bekendtgjort af den uafhængige valgkommission for Elfenbenskysten (CEI) og godkendt af FN's generalsekretærs særlige repræsentant; opfordrer alle berørte parter til at udvise den største tilbageholdenhed, afholde sig fra at søge hævn og sætte hele nationens interesser over alt andet; opfordrer tidligere præsident Laurent Gbagbo til omgående at afgive magten til præsident Ouattara for at muliggøre fuld overdragelse af statens institutioner til de retmæssige myndigheder;

3.  beklager dybt de voldelige sammenstød, der efterfulgte bekendtgørelsen af valgresultaterne fra anden runde af præsidentvalget i Elfenbenskysten, og udtrykker sin dybeste solidaritet med ofrene og deres pårørende; beklager samtidig tilfældene af politisk obstruktion og forsøgene på intimidering af medlemmer af CEI;

4.  giver sin fulde opbakning til Den Afrikanske Unions og Ecowas' bestræbelser på at forhindre voldshandlinger og sikre anerkendelse af den retmæssige regering;

5.  støtter EU's beslutning om at indføre sanktioner mod Laurent Gbagbo og glæder sig over Rådets beslutning om at indføre målrettede foranstaltninger mod dem, som forhindrer fredsprocessen og den nationale forsoning og især dem, der bringer valgprocessens udfald i fare; opfordrer Unionens højtstående repræsentant/næstformand i Kommissionen, Catherine Ashton, til hurtigst muligt at fremlægge nye initiativer til støtte for de demokratisk valgte myndigheder i Elfenbenskysten;

6.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Unionens højtstående repræsentant/næstformand i Kommissionen Catherine Ashton, FN's Sikkerhedsråd, FN's generalsekretær, ONUCI, Den Afrikanske Unions institutioner, Ecowas, Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU og EU's medlemsstater.