FORSLAG TIL BESLUTNING om situationen i Libyen
12.9.2011
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
Kristiina Ojuland, Marielle De Sarnez, Niccolò Rinaldi, Edward McMillan-Scott, Sonia Alfano, Marietje Schaake, Annemie Neyts-Uyttebroeck, Graham Watson for ALDE-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0513/2011
B7‑0518/2011
Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Libyen
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Libyen, især beslutningen af 10. marts 2011 og henstillingen af 20. januar 2011 med de særligt vigtige betingelser for forhandlingerne om rammeaftalen mellem EU og Libyen (2010/2268(INI),
– der henviser til de seneste konklusioner og erklæringer fra Rådet (udenrigsanliggender) om Libyen, og den højtstående repræsentant Catherine Ashtons erklæring om Nordafrika,
– der henviser til Pariskonferencen, der fandt sted den 1. september 2011,
– der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1970/2011 af 26. februar 2011 og 1973/2011 af 17. marts 2011, der tillader "alle nødvendige foranstaltninger" til beskyttelse af civilbefolkningen,
– der henviser til, at Den Arabiske Liga fremsatte en appel om indgriben til beskyttelse af Libyens civile, og at NATO, sammen med visse arabiske lande, bl.a. Qatar, imødekom appellen ved at iværksætte luftoffensiven Odyssey Dawn, der blev indledt den 19. marts 2011 og fortsat er i gang,
– der henviser til FN's Generalforsamlings resolution af 1. marts 2011, der enstemmigt suspenderede Libyens medlemskab af FN’s Menneskerettighedsråd (UNHRC),
– der henviser til FN's Menneskerettighedsråds resolution S-15/2 af 25. februar 2011,
– der henviser til suspensionen af forhandlingerne om en rammeaftale mellem EU og Libyen den 22. februar 2011,
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at efter seks måneders kampe, som anslås at have krævet 50 000 ofre, og som har medført foruroligende humanitære behov og lidelser, er Gaddafi-regimet faldet, og en midlertidig regering under ledelse af Det Nationale Overgangsråd har indledt arbejdet med opbygge et nyt Libyen;
B. der henviser til, at der den 1. september i Paris blev afholdt et topmøde for "Libyens venner" med deltagelse af omkring 60 stater og internationale organisationer med det formål at koordinere den internationale indsats for at bistå med genopbygningen af Libyen;
C. der henviser til, at Overgangsrådet samtidig skal varetage befolkningens mest presserende humanitære behov, bringe voldshandlingerne til ophør og sikre retsordenen, såvel som tage fat om den formidable opgave at genrejse nationen og opbygge en velfungerende, demokratisk stat;
D. der henviser til, at den NATO-ledede luftoffensiv Odyssey Dawn vil fortsætte, så længe det er nødvendigt for at beskytte civilbefolkningen i Libyen, jf. Sikkerhedsrådets resolutioner (1970 og 1973);
E. der henviser til, at Den Internationale Straffedomstol (ICC) den 27. juni 2011 udstedte arrestordrer mod Gaddafi og to medlemmer af hans familie for anklager om forbrydelser mod menneskeheden begået siden indledningen på det folkelige oprør;
F. der henviser til, at EU den 1. september 2011 ophævede indefrysningen af midler tilhørende 28 libyske foretagender, herunder olieselskaber, for at frigøre ressourcer til den midlertidige regering og det libyske folk og til at hjælpe økonomien på fode igen;
G. der henviser til, at EU har ydet over 152 mio. EUR i humanitær støtte, og at den højtstående repræsentant åbnede et EU-kontor i Benghazi den 22. maj 2011 med det formål at etablere forbindelser med Overgangsrådet og bistå Libyen i forberedelsen af næste faste i den demokratiske overgang;
1. udtrykker sin solidaritet med og støtte til revolutionen, der ledes af det libyske folk; bifalder på det kraftigste Overgangsrådets tilsagn om at fundere Libyen på principperne om demokrati, menneskerettigheder og retsstaten;
2. opfordrer indtrængende EU til yderligere at intensivere den humanitære hjælpeindsats for at imødekomme de nye behov, som er opstået hos libyske befolkning, især i Tripoli og de andre mest berørte storbyer, idet der bl.a. er behov for rent vand, lægemidler og medicinsk udstyr;
3. opfordrer den højtstående repræsentant til at åbne en fuldt udbygget EU-delegation i den libyske hovedstad så snart som muligt og til at bygge videre på det vigtige arbejde, som er blevet gjort af EU-kontoret i Benghazi, til videreudvikling af forbindelserne med Overgangsrådet og til at bistå de nye libyske myndigheder med at håndtere de mest presserende behov blandt den libyske befolkning; opfordrer indtrængende EU til at yde særlig støtte til at bistå Overgangsrådet med forberedelserne til valg- og forfatningsprocessen;
4. opfordrer EU-medlemsstaterne til at tage skridt til at få FN's Sikkerhedsråds til at tillade, at der frigøres indefrosne libyske aktiver til hjælp til Overgangsrådet; opfordrer navnlig medlemsstaterne til at indfri de tilsagn, de fremsatte på Pariskonferencen den 1. september 2011, hvor 60 stater gav løfte om at frigøre 15 mio. USD;
5. udtrykker forventning om, at Overgangsrådet vil leve op til sit ansvar og indfri de tilsagn, det har afgivet, om at opbygge en tolerant, samlet og demokratisk libysk stat, der står vagt om de universelle menneskerettigheder for alle libyske borgere såvel som for migrantarbejdere og udlændinge; fastslår, at EU forventer, at forfatningen for den nye demokratiske libyske stat i fuldt omfang respekterer de universelle menneskerettigheder, herunder kvinders rettigheder;
6. roser Overgangsrådets udtalelser vedrørende betydningen af national forsoning; finder det i denne forbindelse vigtigt, at de ansvarlige for forbrydelser mod det libyske folk stilles for en domstol, først og fremmest Gaddafi og hans familie;
7. forventer, at de libyske domstole og libysk rettergang vil være i fuld overensstemmelse med de internationale normer for retssikkerhed, herunder gennemsigtighed for internationale observation og udelukkelse af muligheden for dødsstraf;
8. opfordrer indtrængende alle lande og især Libyens nabolande til at samarbejde med de nye libyske myndigheder og de internationale retsmyndigheder, dvs. ICC, om at sikre, at Gaddafi og hans nærmeste håndlangere drages til ansvar; minder for eksempel om, at Niger og Burkina Faso er deltagerstater i ICC og derfor er forpligtede til at samarbejde med domstolen og udlevere Gaddafi og hans anklagede slægtninge til denne, hvis disse sætter foden på landenes territorier;
9. opfordrer Overgangsrådets militære styrker til at overholde international humanitær ret ved behandlingen af krigsfanger, dvs. de resterende Gaddafi-tro styrker og lejesoldater; opfordrer indtrængende Overgangsrådet til øjeblikkeligt at sætte afrikanske migrantarbejdere og sorte libyere, der er blevet vilkårligt tilbageholdt på mistanke om at være Gaddafi-tro lejesoldater, på fri fod, og retsforfølge dem, der har begået forbrydelser, ved en uafhængig domstol; opfordrer Overgangsrådet til at beskytte rettighederne for de tusinder af migranter fra Afrika syd for Sahara, der udsættes for forfølgelse udelukkende på grund af deres hudfarve, og til at drage omsorg for beskyttelsen og evakueringen af de migranter, der fortsat er strandede i IOM's centre, i f.eks. Sebha eller i improviserede lejre;
10. understreger, at det libyske folk skabte denne revolution og viste vejen frem; mener, at EU lige såvel som andre regionale aktører, bl.a. Den Arabiske Liga og Den Afrikanske Union, må gøre, hvad de kan, for at bistå Libyen med at opbygge demokratiske institutioner, sikre nedrustning, demobilisering, rehabilitering og reform af sikkerhedsforholdene, herunder professionelle politistyrker, forberede frie og retfærdige valg, opbygge et retssystem og stå vagt om retsstatsprincippet og en ansvarlig regeringsførelse; understreger, at eftersom FN udfylder en uerstattelig rolle i denne proces, forventer Europa-Parlamentet, at alle internationale aktører yder støtte til FN i dette forehavende;
11. beklager dybt, at EU ikke var i stand til at reagere aktivt eller i tide, mens den libyske krise var under udvikling, navnlig hvad angik de ødelæggelser og massive forbrydelser mod menneskeheden, der var under opsejling i Benghazi; opfordrer den højtstående repræsentant til at sikre, at EU i fremtiden vil være i stand til at påtage sig sit internationale ansvar og gribe ind over for sådanne akutte farer;
12. opfordrer EU og det internationale samfund til at bistå Overgangsrådet i dets bestræbelser på økonomisk genrejsning, genopbygning af den økonomiske infrastruktur og tiltrækning af udenlandske investeringer; betoner, at jo hurtigere den libyske økonomi genoprettes, især ved genstart af olieproduktionen, desto hurtigere vil Overgangsrådet kunne styrke sin legitimitet og tage sig af landets behov på mellemlang og lang sigt; opfordrer Rådet og Kommissionen til at sikre, at Overgangsrådet får fuld gavn af indtægterne fra oliesalget; opfordrer indtrængende alle EU-medlemsstater til at sikre, at deres nationale erhvervsinteresser ikke står i vejen for EU's tilgang til Libyen;
13. understreger, at EU's langsigtede samarbejde med Libyen og de øvrige lande i Middelhavsområdet skal være baseret på frihandel og investeringer og samtidig sikre en bæredygtig udvikling; opfodrer Kommissionen til at bistå Libyen i landets fremtidige tiltræden af Verdenshandelsorganisationen, som er en hastesag, og stille den nødvendige tekniske bistand til rådighed;
14. indskærper i denne forbindelse nødvendigheden af et langsigtet engagement fra det internationale samfunds side for at bistå Overgangsrådet og sidenhen, på anmodning, dets folkevalgte efterfølgere med genopbygningsbestræbelserne, og af at dette sker på koordineret og sammenhængende vis under ledelse af FN og kontaktgruppen; fremhæver den rolle, som EIB og EBRD kan udfylde for investeringerne i handels- og økonomiprojekter, navnlig med henblik på at stimulere væksten blandt Libyens små og mellemstore virksomheder;
15. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at bistå med genhusningen af flygtninge fra krigsramte lande, som befinder sig i lejre ved den tunesisk-libyske grænse og ikke kan vende hjem;
16. glæder sig over den undersøgelse, der er indledt i Det Forenede Kongerige, af forlydender om udveksling af efterretninger mellem den britiske efterretningstjeneste og Gaddafi-regimet; opfordrer de relevante medlemsstater til at følge dette eksempel og iværksætte uafhængige undersøgelser af forlydender om meddelagtighed i tortur begået af visse europæiske efterretningstjenester, der kan have samarbejdet med Gaddafi-regimet inden for rammerne af CIA's ekstraordinære udleveringsprogram; opfordrer EU til at undersøge, om EU-baserede selskaber eventuelt er meddelagtige i menneskerettighedsovertrædelser i kraft af deres levering af overvågningsteknologi, etablering og styring af overvågningscentre og uddannelse af efterretningsagenter;
17. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformanden i Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Libyens Nationale Overgangsråd, FN's Sikkerhedsråd, FN's Generalforsamling, FN's Menneskerettighedsråd, Den Arabiske Liga og Den Afrikanske Union.