FORSLAG TIL BESLUTNING om situationen i Egypten og Syrien, især i de kristne samfund
24.10.2011
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
Marietje Schaake, Marielle De Sarnez, Kristiina Ojuland, Ramon Tremosa i Balcells, Ivo Vajgl, Edward McMillan-Scott, Frédérique Ries, Alexandra Thein, Izaskun Bilbao Barandica for ALDE-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0542/2011
B7‑0549/2011
Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Egypten og Syrien, især i de kristne samfund
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Egypten, især beslutningen af 17. februar 2011 om situationen i Egypten,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Syrien, særlig beslutning af 7. juli 2011 om situationen i Syrien, Yemen og Bahrain på baggrund af situationen i den arabiske verden og Nordafrika, og beslutning af 13.september 2011 om situationen i Syrien,
– der henviser til sine tidligere beslutninger, navnlig beslutningen af 15. november 2007 om alvorlige begivenheder, der bringer kristne og andre trossamfunds eksistens i fare, beslutningen af 21. januar 2010 om angreb på kristne samfund og beslutningen af 20. januar 2011,
– der henviser til årsberetningerne om menneskerettighedssituationen i verden og navnlig til sin beslutning af 16. december 2010 om årsberetningen om menneskerettighederne i verden 2009,
– der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948, navnlig artikel 18, og til artikel 18 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966, som både Egypten og Syrien er part i,
– der henviser til FN-erklæringen fra 1981 om afskaffelse af alle former for intolerance og forskelsbehandling på grundlag af religion og tro,
– der henviser til rapporterne fra FN's særlige rapportør for religions- og trosfrihed, særlig rapporterne af 15. december 2010 og 18. juli 2011,
– der henviser til erklæringerne fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) om Egypten og i særdeleshed dem om volden i Egypten af 10. oktober 2011, og erklæringerne i Europa-Parlamentet om situationen i Egypten, Syrien, Yemen og Bahrain af 12. oktober 2011,
– der henviser til erklæringerne fra den højtstående repræsentant/næstformanden i Kommissionen af 8. og 31. juli, 1., 4., 18., 19., 23. og 30. august, 2. og 23.september 2011 og 8. og 13. oktober 2011,
– der henviser til Rådet for Udenrigsanliggenders konklusioner af 10. oktober 2011 og til Det Europæiske Råds konklusioner om Egypten og Syrien af 23. oktober 2011,
– Der henviser til Europa-Kommissionens beslutning af 17. august 2011 om at godkende en bevilling på 100 mio. EUR til Egypten for at bidrage til at forbedre levevilkårene for de fattige i Kairo, skabe flere arbejdspladser, gøre vedvarende energi mere bredt tilgængelig og også hjælpe kvinder og unge til blive involveret i at udvikle deres egne områder,
– der henviser til associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Egypten fra 2004 og handlingsplanen, der blev vedtaget i 2007,
– der henviser til Udenrigsrådets konklusioner om Syrien af 10. oktober 2011,
– der henviser til erklæring af 3. august 2011 fra formandskabet for FN's Sikkerhedsråd,
– der henviser til Den Arabiske Ligas erklæring af 27. august 2011 om situationen i Syrien,
– der henviser til den fælles meddelelse "En ny tilgang til nabolande i forandring" af 25. maj 2011 fra Kommissionen og den højtstående repræsentant til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget,
– der henviser til EU's retningslinjer om menneskerettighedsforkæmpere fra 2004 og opdateringerne af disse i 2008,
– der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,
– der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966, som Syrien har tiltrådt,
– der henviser til Amnesty Internationals rapport med titlen "The long reach of the Mukhabaraat", som udkom i oktober 2011,
– der henviser til UNHRC's resolution af 23. august 2011 om menneskerettighedssituationen i Den Syriske Arabiske Republik,
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at Den Europæiske Union gentagne gange har givet udtryk for sit engagement i religions-, samvittigheds- og tankefriheden og har understreget, at regeringerne i hele verden er forpligtede til at garantere disse frihedsrettigheder; der henviser til, at udviklingen af menneskerettigheder, demokrati og borgerlige frihedsrettigheder er det fælles grundlag, hvorpå Den Europæiske Union bygger sine forbindelser med tredjelande, som det fremgår af demokratiklausulen i aftalerne mellem EU og tredjelande;
B. der henviser til, at det i artikel 18 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder hedder, at enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed; der henviser til, at denne ret omfatter friheden til at bekende sig til eller antage en religion eller tro efter eget valg samt frihed til, alene eller sammen med andre, offentligt eller privat at give udtryk for sin religion eller tro ved gudsdyrkelse, overholdelse af religiøse sædvaner, udførelse af rituelle handlinger samt undervisning;
C. der påpeger, at tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed ikke blot gælder for tilhængere af religioner, men også for ateister, agnostikere og ikke-troende;
D. der henviser til, at politiske og religiøse ledere har pligt til på alle niveauer at bekæmpe ekstremisme og fremme gensidig respekt blandt individer og religiøse grupper;
E. der henviser til, at den nye indfaldsvinkel, som Kommissionen og næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik har foreslået som en ny tilgang til EU'S nabolande i forandring, er baseret på et gensidigt ansvarsforhold og en fælles forpligtelse over for de universelle værdier menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincipper; og til at disse reformer er betingelserne for øget markedsintegration, handelsaftaler og samarbejde med Den Europæiske Union;
Vedrørende Egypten
F. der henviser til, at mængden af trusler og vold mod koptiske kristne er steget i løbet af de seneste måneder, og at der er opstået uroligheder rettet mod kirker, især i det sydlige Egypten, foranlediget af utilfredshed over kirkebyggeri og spørgsmål om juridisk status, hvilket har ført til ødelæggelse af adskillige kirkebygninger;
G. der henviser til, at egyptere demonstrerede for de koptiske kristnes rettigheder i det centrale Kairo den 9. oktober 2011 og mod afbrændingen af en kirke i den sydlige Aswan-guvernorat, med et optog, der startede i Shubra-distriktet i det nordlige Kairo og bevægede sig ned mod den statslige tv-kanals bygning i Maspero, og at demonstranterne blev overfaldet,
H. der henviser til de egyptiske sikkerhedsstyrker spredte demonstrationerne ved overdreven magtanvendelse, affyring af tåregas, ved at køre demonstranter over med militære mandskabsvogne og ved brug af skarp ammunition, hvilket efterlod 25 døde og hundredvis af sårede demonstranter; der henviser til, at volden ved Maspero markerer den første brug af skarp ammunition fra militærets side mod civilbefolkningen og de værste tilfælde af vold i Egypten siden opstanden, der afsatte den tidligere præsident Hosni Mubarak i februar;
I. der henviser til, at den overdrevne brug af magt fra militærets side vækkede forargelse blandt store grupper af egyptere og fik dem til at gå på gaden og til at beskytte de koptiske kristne demonstranter og fordømme den overdrevne brug af vold fra militærets side;
J. der henviser til, at de væbnede styrkers øverste råd pålagde den statslige tv-kanal at dække demonstrationer "på en smart måde" og skildre et billede af sekterisk vold, og at medlemmer af rådet truede statslige tv-medarbejdere, der offentligt fordømte dækningen af demonstrationerne på Twitter, der henviser til, at de væbnede styrkers øverste råd har lukket ikke-statslige medier, som Alhurra og Channel 25, der dækkede den overdrevne brug af magt fra sikkerhedsstyrkernes side;
K. der henviser til, at Egyptens finansminister, Hazem el-Beblawi, er trådt tilbage i protest mod regeringens håndtering af sammenstødene, skønt det afvises af de væbnede styrkers øverste råd;
L. der henviser til, at de væbnede styrkers øverste råd har opfordret regeringen til at gennemføre en undersøgelse ved at nedsætte et undersøgelsesudvalg til at undersøge volden i Maspero og til at træffe foranstaltninger over for alle dem, der viser sig at have været involveret;
M. der henviser til, at de væbnede styrkers øverste råd i en officiel erklæring, der blev fremsat den 12. oktober 2011, bekræftede sit tilsagn om at stadfæste alle borgeres ret til at protestere fredeligt såvel som forsamlings-, tros- og ytringsfriheden som grundlovssikrede rettigheder samt at overholde retsstatsprincipperne, uanset hvem den tiltalte er;
N. der henviser til, at det herskende "De Væbnede Styrkers Øverste Råd" for nylig udvidede omfanget af Mubarak-æraens undtagelsesbestemmelser, der har hersket siden 1981 – i 2010 indskrænket til kun at gælde for narkotika og terrorisme – til også at omfatte arbejdsnedlæggelser, trafikforstyrrelser og udbredelse af falske oplysninger;
O. der henviser til, at mere end 12 000 civile i Egypten er blevet stillet for militærdomstole efter revolutionen den 25. januar, og er blevet nægtet adgang til en advokat og til deres familie; der henviser til, at militærdomstolene ikke forsøger at leve op til internationale standarder for retfærdig rettergang;
P. der henviser til, at Maikel Nabil Sanad blev arresteret af militærpolitiet den 28. marts 2011 i sit hjem i Kairo for at give udtryk for sin mening online, herunder kritik af den rolle, det egyptiske militær spillede under og efter den folkelige revolution, og at han blev idømt tre års fængsel den 10. april 2011 for anklager om fornærmelse af militæret efter en uretfærdig lynretssag ved en militær domstol i sin advokats, sin families og sine venners fravær;
Q. der henviser til, at den kendte og respekterede egyptiske blogger Alaa Abd El Fattah er genstand for en undersøgelse fra den egyptiske hærs side, og risikerer at blive tilbageholdt;
R. der henviser til, at han indtil i dag stadig er tilbageholdt for fredeligt at udøve sin ret til ytringsfrihed, at han har sultestrejket siden den 23. august 2011, og at hans helbredstilstand er meget kritisk i en grad, så der er fare for hans liv;
S. der henviser til, at en militær appeldomstol den 11. oktober 2011 beordrede en ny retssag ved en militær domstol, og til at Maikel Nabil Sanad i en personlig erklæring meddelte, at han ville boykotte retssag den 18. oktober 2011, idet han kaldte den en "sæbeopera" og annoncerede "at han var parat til at dø";
T. der henviser til, at princippet om fremme og beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder er nedfældet i den egyptiske forfatning, der utvetydigt fastslår, at alle borgere for så vidt angår rettigheder og pligter er lige for loven og ikke må udsættes for nogen form for forskelsbehandling,
Vedrørende Syrien
U. der henviser til, at systematiske drab og systematisk vold og tortur er eskaleret drastisk siden starten af de voldelige overgreb mod fredelige demonstranter i Syrien i marts 2011 og trods regeringens ophævelse af undtagelsestilstanden ved bekendtgørelse af 21. april 2011, og at den syriske hær og sikkerhedsstyrkerne fortsat reagerer med målrettede drab og udøvelse af tortur – herunder af børn – samt masseanholdelser; der henviser til, at FN vurderer, at over 3 000 personer har mistet livet, mange flere er blevet såret, og tusinder er blevet tilbageholdt,
V. der henviser til, at syriske systemkritikere den 2. oktober 2011 etablerede det bredt funderede Det Syriske Nationalråd (SNC) i et forsøg på at organisere og strukturere de syriske oppositionsevægelser, der har som mål at vælte præsident Bashar al-Assads regering; der henviser til, at næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik har kaldt oprettelsen af SNC for et positivt fremskridt;
W. der henviser til, at medlemmer af Europa-Parlamentet i de forløbne måneder ved adskillige lejligheder har afholdt drøftelser med repræsentanter for den syriske eksilopposition,
X. der henviser til, at den Arabiske Liga den 16. oktober 2011 besluttede ikke at suspendere Syriens medlemskab, men i stedet efterlyser en national dialog under ledelse af Den Arabiske Liga i løbet af 15 dage;
Y. der henviser til, at SNC har erklæret, at det ikke vil deltage i forhandlinger, mens drabene og volden fortsætter;
Z. der henviser til, at Kina og Rusland den 5. oktober 2011 nedlagde veto mod en FN-resolution fra Sikkerhedsrådet, der fordømte Syrien for dets brutale og dødbringende nedkæmpning af de protesterende;
AA. der henviser til, at FN's Menneskerettighedsråd den 23. august vedtog en resolution, som indeholder krav om, at der udsendes en uafhængig international undersøgelseskommission med den opgave at undersøge menneskerettighedskrænkelser i Syrien, som kan udgøre forbrydelser mod menneskeheden;
AB. der henviser til, at der stadig ikke er nogen internationale journalister og observatører, der gives adgang til landet; der henviser til, at rapporter fra syriske menneskerettighedsaktivister og billeder fra mobiltelefoner er den eneste form for dokumentation for de udbredte overtrædelser af menneskerettighederne og de systematiske angreb, der rettes målrettet og spredt mod fredelige demonstranter og borgere generelt i Syrien;
AC. der henviser til, at myndighederne på trods af gentagne tilsagn og løfter om at gennemføre politiske og demokratiske reformer i Syrien ikke har taget nogen troværdige skridt til at indfri disse tilsagn, og at regeringen har mistet sin legitimitet;
AD. der henviser til, at Amnesty International har konkluderet, at fredelige demonstranter udenfor syriske ambassader i flere EU-medlemsstater er blevet truet, intimideret og fysisk angrebet af personer forbundet til det syriske regime; der henviser til, at familiemedlemmer til syrere med bopæl i EU er blevet overfaldet og tilbageholdt i Syrien, hvilket afslører samarbejde mellem de syriske ambassader i EU og det syriske regime om at gøre oppositionen tavs;
AE. der henviser til, at Det Forenede Kongerige har kaldt den syriske ambassadør i Det Forenede Kongerige til samtale for at overbringe en formel klage over dårlig opførsel og intimidering fra ambassadens personales side, og at den amerikanske regering har arresteret personer med tilknytning til den syriske ambassade i USA, der har optrådt truende over for personer af syrisk afstamning;
AF. der henviser til, at EU har forsømt at reagere i tide og kraftigt på de fortsatte drab og den fortsatte anvendelse af vold mod civile i Syrien, og at indførelsen og effektueringen af EU's oliesanktioner blev forsinket på grund af EU-medlemsstaters forretningsmæssige interesser;
Vedrørende Egypten
1. fordømmer på det kraftigste det brutale angreb, brugen af skarp ammunition og den egyptiske hærs overdrevne magtanvendelse over for fredelige demonstranter, herunder koptiske kristne, hvilket resulterer i 25 sårede, og hundreder af sårede og udtrykker sin solidaritet med ofrenes familier; udtrykker sin dybe bekymring over den stigende fjendtlighed over for det kristne fællesskab;
2. udtrykker sin dybe bekymring over de væbnede styrkers øverste råds førende rolle i den overdrevne brug af vold, og opfordrer kraftigt rådet til at overholde sine løfter og forpligtelser til at beskytte revolutionens værdier, minder om, at de væbnede styrkers øverste råds primære opgave er at sikre alle egyptiske statsborgeres velbefindende, for at opretholde den offentlige orden og for at sikre retten til at demonstrere fredeligt;
3. glæder sig over de egyptiske myndigheders indsats for at finde initiativtagerne og gerningsmændene til angrebene på de kristne minoriteter; opfordrer indtrængende de væbnede styrkers øverste råds til at sikre, at gerningsmændene til disse forbrydelser og alle andre, der er ansvarlige for disse angreb eller for andre voldshandlinger, stilles for en dommer og får deres sag prøvet ved en retfærdig rettergang;
4. opfordrer de væbnede styrkers øverste råds til omgående at ophæve undtagelsesbestemmelserne, da de krænker ytrings-, forenings- og forsamlingsfriheden, for at undgå, at præsidentvalget, som er planlagt gennemført i slutningen af året, skal gennemføres under undtagelsestilstand;
5. opmuntrer de egyptiske myndigheder til at gøre, hvad der er nødvendigt for at kunne afholde det kommende valg på en demokratisk og gennemsigtig måde på de udmeldte datoer og uden forsinkelse, og opfordrer de væbnede styrkers øverste råd til at overdrage magten til en valgt civil præsident, så hurtigt som muligt;
6. opfordrer de væbnede styrkers øverste råd til at sikre og beskytte det egyptiske folks grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, især ytringsfriheden, både offline og online, og retten til fredelig forsamling;
7. fortsætter med at på det kraftigste at støtte det egyptiske folks demokratiske opstand og overgangen til demokrati for at opbygge et frit og demokratisk samfund;
8. gentager sin støtte til alle initiativer, der har til formål at fremme dialogen og den gensidige respekt mellem religiøse og andre samfund; opfordrer alle religiøse myndigheder til at fremme tolerance og til at tage initiativer mod had og vold og ekstremistisk radikalisering;
9. opfordrer indtrængende til at sætte en stopper for den uretfærdige og afskyvækkende forfølgelse af Maikel Nabil Sanad og til, at han løslades omgående og uden betingelser i lighed med alle andre politiske fanger i Egypten;
10. fordømmer på det kraftigste, at civile stilles for militærdomstole, og opfordrer til at der sættes en stopper for disse militærretssager;
11. giver udtryk for sin alvorlige bekymring over, at den kendte egyptiske blogger Alaa Abd El Fattah er genstand for en undersøgelse fra den egyptiske hærs side, og risikerer at blive tilbageholdt;
12. støtter på det kraftigste det egyptiske civilsamfund og en ægte demokratisk overgangsproces, der kræver en umiddelbar, seriøs og åben dialog med deltagelse af alle politiske kræfter samt respekt for de demokratiske normer og de forskellige religioner; minder om betydningen af principper som adskillelse af religion og stat og lighed mellem mænd og kvinder samt undvigelse af alle forsøg på at marginalisere kvinder;
13. glæder sig over de fremskridt, der er gjort med hensyn til lovgivning om fagforeninger og politiske partier samt loven om bekæmpelse af religiøs diskrimination;
14. minder om EU's fulde forpligtelse med hensyn til et avanceret partnerskab på grundlag af klare politiske fremskridt;
Syrien
15. fordømmer på det kraftigste den eskalerende magtanvendelse over for fredelige demonstranter og den brutale og systematiske forfølgelse af demokratiforkæmpere, menneskerettighedsforkæmpere og journalister; udtrykker sin dybeste bekymring over de syriske myndigheders alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder massearrestationer, udenretslige henrettelser, vilkårlige tilbageholdelser, forsvindinger og tortur;
16. giver udtryk for sin dybeste medfølelse med ofrenes familier og sin solidaritet med det syriske folk, som kæmper for sine rettigheder, roser dets mod og beslutsomhed og støtter på det kraftigste dets forhåbninger om at opnå fuld respekt for retsstatsprincipperne, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt garantier for bedre økonomiske og sociale vilkår;
17. tilslutter sig konklusionerne fra Rådet (udenrigsanliggender) af 10. oktober 2011, hvormed de syriske myndigheder opfordres til omgående at mildne lidelserne for de befolkningsgrupper, der lever i kriseområderne, bl.a. ved at tillade uhindret og vedvarende adgang for humanitære organisationer og medarbejdere samt genetablere grundlæggende tjenester, herunder uhindret adgang til hospitaler; gentager sin anmodning til de syriske myndigheder om at tillade adgang for en undersøgelsesdelegation fra UNHCR og gøre det muligt for uafhængige og internationale medier at arbejde i Syrien uden restriktioner; Syrien skal opfylde sine internationale forpligtelser, navnlig sine forpligtelser i henhold til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder.
18. opfordrer til, at drabene og de vilkårlige tilbageholdelser samt tortur af og drab på børn bringes til ophør, og at de politiske fanger løslades, og oppositionsledere og aktivister får ret til at mødes fredeligt og organisere sig i frihed og sikkerhed; gentager, at præsident Bashar al-Assad har mistet al legitimitet og bør afgive magten omgående; er stærkt imod straffefrihed og opfordrer til, at præsident al-Assad og hans regime bliver holdt ansvarlig for deres forbrydelser;
19. glæder sig over den syriske oppositions bestræbelser på at handle samlet og over oprettelsen af Det Syriske Nationalråd som et organ, der er baseret på inklusion, repræsentation af forskellige samfundsgrupper og mindretal, forpligtelse til ikkevold, menneskerettigheder og demokratiske værdier; opfordrer til intensiveret forbindelse mellem EU og Det Syriske Nationalråd samt andre oppositionsledere, og til, at Nationalrådet får rollen som politisk platform for det syriske folks revolution; glæder sig over, at Libyen og Egypten den 19. oktober 2011 anerkendte Det Syriske Nationalråd;
20. kræver samtidig, at der indledes en øjeblikkelig, ægte og inklusiv politisk proces med deltagelse af alle demokratiske politiske aktører, herunder det kristne samfund og civilsamfundsorganisationer, idet en sådan kunne danne grundlag for en fredelig og uigenkaldelig overgang til demokrati i Syrien efter al-Assad;
21. opfordrer EU til som reaktion på den forværrede situation i Syrien at træffe foranstaltninger over for det syriske regime og dem, der er loyale over for regimet, ved at spærre for direkte investeringer foretaget på EU's område til essentielle sektorer af den syriske økonomi; opfordrer til, at der indføres yderligere målrettede finansielle og diplomatiske sanktioner, som er vendt mod regimet og dets grundlæggere, men at de negative indvirkninger på befolkningens levevilkår begrænses til det mindst mulige; opfordrer EU til fortsat at samarbejde med Tyrkiet og andre regionale magter, herunder med Den Arabiske Liga;
22. beklager dybt Ruslands og Kinas beslutning om at nedlægge veto mod vedtagelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution mod det syriske regime selv efter præsident Assads og hans regimes månedlange brutale magtmisbrug og opfordrer indtrængende EU's medlemsstater til fortsat at presse på for en stærk FN-indsats for at øge det internationale pres;
23. fordømmer på det kraftigste alle voldshandlinger, forfølgelser og intimidering, som finder sted på EU's territorium, og minder om, at retten til frit og fredeligt at protestere i sikkerhed er garanteret fuldt ud i EU's medlemsstater, herunder for dem, der protesterer mod præsident Bashar al-Assads styre;
24. opfordrer EU's medlemsstater til at overveje muligheden af at udvise eller træffe andre passende foranstaltninger mod syriske diplomater i EU, der chikanerer eller truer personer i EU;
25. kræver, at der indføres flyveforbud for de regulære syriske hærstyrker, således at de soldater, der er deserteret, kan søge tilflugt;
26. kræver, at der oprettes et beskyttelsesområde tæt ved den tyrkiske grænse, således at dem, der forfølges af regiment, kan søge tilflugt og få beskyttelse;
27. beklager, at der foreligger reelle trusler mod USA's ambassadør i Syrien, Robert Ford, som har medført, at han er blevet hjemkaldt;
28. fordømmer alle former for diskrimination og intolerance på grundlag af religion og tro mod religiøse mennesker, frafaldne og ikke-troende samt på grundlag af køn, etnisk oprindelse og sprog; understreger endnu engang, at tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed er en grundlæggende frihedsrettighed;
29. opfordrer til, at der indføres yderligere målrettede sanktioner mod personer, der er ansvarlige for systematiske krænkelser af menneskerettighederne;
30. opfordrer EU, der er Syriens største handelspartner, til at stille den økonomiske elite over for et klart valg med hensyn til deres støtte til al-Assads regime: hvis man vil handle med Europa, må man afbryde al kontakt til regimet;
31. opfordrer til et tættere samarbejde med og mere støtte til kapacitetsopbygning i Tyrkiet og inden for UNHCR med henblik på at huse flygtningene fra Syrien;
32. fordømmer de målrettede angreb på læger og ambulancefolk og enhver afvisning eller hindring af lægehjælp til borgerne;
33. pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Egyptens regering og parlament samt Den Syriske Arabiske Republiks regering og parlament.