FORSLAG TIL BESLUTNING om forbud mod klyngeammunition

14.11.2011

på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2

Geoffrey Van Orden for ECR-Gruppen

B7‑0591/2011

Europa-Parlamentets beslutning om forbud mod klyngeammunition

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til konventionen om klyngeammunition, som trådte i kraft den 1. august 2010,

–   der henviser til konventionen om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af visse konventionelle våben, som må anses for at være unødigt skadevoldende eller for at ramme i flæng (CCW), som trådte i kraft den 2. december 1983, og til de supplerende ændringer og protokoller (I-V),

–   der henviser til udkastet til protokol (VI) om klyngeammunition af 26. august 2011,

–   der henviser til sine mange beslutninger om klyngeammunition,

–   der henviser til sin beslutning af 7. juli 2011 om fremskridt med hensyn til minerydning,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A. der henviser til, at demokratiers væbnede styrker bestræber sig på at mindske risikoen for dødsfald eller kvæstelser blandt civile, når de udfører militære operationer;

B. der henviser til, at europæiske nationer har været ledende i bestræbelserne på at gå væk fra militære våben, der kan medføre unødig lidelse eller som, når konflikten er afsluttet, kan udgøre en trussel for civile og postkonfliktgenopbygning;

C. der henviser til, at de forbudte kategorier af klyngeammunition udgør alvorlige trusler mod intetanende civile, herunder børn, længe efter at konflikterne er afsluttet, og at deres tilstedeværelse kan hindre levering af humanitær bistand, forhindre dyrkning af afgrøder og forsinke genopbygnings- og rehabiliteringsindsatsen i postkonfliktområder;

D. der henviser til, at den støtte, som de fleste EU-medlemsstater samt parlamentariske initiativer og civilsamfundsorganisationer har udvist, har været afgørende for den vellykkede afslutning på Ottawa-processen og Oslo-processen, der har ført til de to vigtigste nedrustningstraktater i de seneste år, nemlig Ottawa-konventionen om forbud mod brug, oplagring, produktion og overførsel af personelminer samt om deres destruktion og konventionen mod klyngeammunition (CCM);

E. der henviser til, at tyve EU-medlemsstater indtil nu har undertegnet konventionen om klyngeammunition – hvoraf sytten af dem har ratificeret konventionen;

1. opfordrer alle EU-medlemsstater til at undertegne og ratificere konventionen om klyngeammunition hurtigst muligt; opfordrer den højtstående repræsentant, Rådet og Kommissionen til at bruge enhver mulighed til at opfordre EU's nabolande til at tilslutte sig CCM;

2. opfordrer de EU-medlemsstater, som stadig har problemer med at forene den effektive opretholdelse af deres territoriale forsvarskapacitet med at undertegne og ratificere CCM, til at opgradere deres systemer, således at de er i overensstemmelse med traktaten;

3. opfordrer EU-medlemsstaternes regeringer til at blive enige om en sammenhængende strategi til konferencen om revision af CCW, hvori betydningen af konventionens ordning for at begrænse truslen for civile fortsat understreges, samtidig med at der tages fat på de praktiske nationale sikkerhedshensyn;

 

4.  opfordrer Rådet og Kommissionen til i betydelig omfang at tage hensyn til denne og tidligere beslutninger fra Parlamentet, om personelminer og klyngeammunition, at yde mere effektiv bistand til tredjelande, hvor tilstedeværelsen af eksplosive krigsefterladenskaber har betydelige følger for postkonfliktgenopbygning, -rehabilitering og -udvikling;

5.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til den højtstående repræsentant, Rådet, Kommissionen, EU-medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær og Koalitionen mod Klyngebomber.