FORSLAG TIL BESLUTNING om Det Europæiske Råd den 8.-9. december 2011 (2011/2546(RSP))
16.1.2012
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
Roberto Gualtieri, Stephen Hughes, Enrique Guerrero Salom, Udo Bullmann for S&D-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0003/2012
B7‑0004/2012
om Det Europæiske Råd den 8.-9. december 2011 (2011/2546(RSP))
Europa-Parlamentet,
– der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 9. og 10. december 2011,
– der henviser til erklæringen fra stats- og regeringscheferne i euroområdet den 9. december 2011,
– der henviser til den såkaldte ”six-pack” og til Kommissionens forslag om en yderligere styrkelse af budgetdisciplinen[1],
– der henviser til situationen i forhandlingerne om udkastet til den internationale aftale om en styrket økonomisk union,
– der henviser til redegørelsen på Parlamentets vegne fra dets repræsentanter i ad hoc-arbejdsgruppen,
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
1. betvivler nødvendigheden af en sådan mellemstatslig aftale, hvis vigtigste målsætninger for størstedelens vedkommende kan opfyldes bedre og mere effektivt via fællesskabsretten, som kan bidrage med en effektiv, hurtig og varig løsning på såvel den aktuelle finansielle og økonomiske krise som den sociale krise i mange EU-medlemsstater; er ikke desto mindre parat til at udfolde bestræbelser på at finde en konstruktiv løsning;
2. bekræfter sin støtte til redegørelsen til ad hoc-arbejdsgruppen udarbejdet af de medlemmer, der blev valgt af Formandskonferencen til at repræsentere Parlamentet; beklager, at udkastet til den internationale aftale af 10. januar 2012 indtil nu ikke afspejler Europa-Parlamentets forslag, og bemærker, at mange medlemsstater støttede en række af Parlamentets forslag, og henviser til, at det vil tage sin holdning op til overvejelse, når det har fået forelagt det endelige udkast, der forventes den 18. januar 2012;
3. er stærkt overbevist om, at Den Monetære Union kun kan udvikle sig til en reel økonomisk og skattemæssig union via fællesskabsmetoden; minder om, at EU er et politisk projekt baseret på stærke fælles institutioner og respekt for fælles regler;
4. opfordrer på ny til en union baseret både på stabilitet og bæredygtig vækst; mener, at budgetdisciplin, selv om den er basis for en bæredygtig vækst, i sig selv ikke vil føre til et økonomisk opsving, og at aftalen skal sende et klart budskab om, at Europas ledere agter at gøre den samme energiske indsats på begge fronter; kræver derfor, at aftalen skal indeholde et tilsagn fra de kontraherende parters side om, at de træffer foranstaltninger til at fremme stærkere konvergens og konkurrenceevne såvel som forelægger forslag til en amortiseringsfond, projektobligationer, en afgift på finansielle transaktioner forankret i fællesskabsretten og samtidig med, at der sikres budgetdisciplin, en køreplan for stabilitetsobligationer;
5. understreger især også:
– at det i den nye aftale utvetydigt og eksplicit skal slås fast, at fællesskabsretten har forrang frem for aftalens bestemmelser;
– at alle foranstaltninger til gennemførelse af aftalen skal iværksættes i overensstemmelse med de relevante procedurer i EU-traktaterne;
– at aftalen skal være i overensstemmelse med fællesskabsretten, især hvad angår tallene i stabilitets- og vækstpagten, og hvor kontraherende parter ønsker at fastsætte mål, der afviger fra fællesskabsretten, skal dette ske ved anvendelse af EU's gældende retlige procedurer og må ikke føre til etablering af dobbeltstandarder;
– at den demokratiske ansvarspligt skal overholdes via øget inddragelse af Parlamentet i alle aspekter af europæisk økonomisk samordning og styring;
– at samarbejdet mellem nationale parlamenter og Europa-Parlamentet skal foregå inden for rammerne af EU-traktaterne i overensstemmelse med artikel 9 i protokol nr. 1 til traktaten;
– at den nye aftale skal indeholde en retligt bindende forpligtelse for de kontraherende parter til at tage alle de skridt, der er nødvendige for at sikre, at aftalens væsentligste punkter indarbejdes i traktaten inden for en periode på maksimalt fem år;
6. forbeholder sig ret til at bruge alle de til rådighed stående politiske og juridiske instrumenter til at forsvare fællesskabsretten og EU-institutionernes rolle, især hvis dele af slutaftalen er i modstrid med fællesskabsretten;
7. understreger, at de samme institutionelle, juridiske og politiske aspekter gør sig gældende i forbindelse med andre multilaterale aftaler vedrørende finanskrisen, f.eks. den europæiske stabilitetsmekanisme, og henstiller derfor, at Parlamentet deltager på samme måde i den nuværende internationale aftale;
8. minder Kommissionen om, at den har pligt til i enhver henseende at udøve sin institutionelle rolle som traktaternes vogter;
9. pålægger sin formand at sende denne beslutning til stats- og regeringscheferne, Rådets formand, Eurogruppens formand, Kommissionen og Den Europæiske Centralbank.
- [1] Forordning om skærpelse af den økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater, COM(2011) 819 endelig, og forordning om fælles bestemmelser og evaluering af udkast til budgetplaner, COM(2011) 821 endelig.