FORSLAG TIL BESLUTNING om skævheder i fødevareforsyningskæden (2011/2904(RSP))
16.1.2012
jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5,
Maria do Céu Patrão Neves, Albert Deß, Esther Herranz García for PPE-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0006/2012
B7‑0006/2012
Europa-Parlamentets beslutning om skævheder i fødevareforsyningskæden (2011/2904(RSP))
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sin beslutning af 8. juli 2010 om fremtiden for den fælles landbrugspolitik efter 2013[1], sin beslutning af 18. januar 2011 om anerkendelse af landbruget som en strategisk sektor i forbindelse med fødevaresikkerhed[2] og sin beslutning af 23. juni 2011 om den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020: Morgendagens udfordringer: fødevarer, naturressourcer og landområder[3],
– der henviser til Kommissionens meddelelse "En bedre fungerende fødevareforsyningskæde i Europa" (KOM(2009)0591) og de forskellige arbejdsdokumenter, der er vedlagt denne meddelelse, og til sin beslutning af 7. september 2010 om rimelig indkomster for landbrugere: En bedre fungerende fødevareforsyningskæde i Europa[4],
– der henviser til Kommissionens afgørelse af 30. juli 2010 om oprettelse af Forummet på Højt Plan for en Bedre Fungerende Fødevareforsyningskæde (2010/C 210/03),
– der henviser til de endelige henstillinger af 17. marts 2009 fra Gruppen på Højt Plan om Fødevareindustriens Konkurrenceevne og Rådets konklusioner af 29. marts 2010 om en bedre fungerende fødevareforsyningskæde i Europa,
– der henviser til sin erklæring af 19. februar 2008 om undersøgelse af og indgreb over for magtmisbrug udøvet af store supermarkeder i Den Europæiske Union[5], og sin beslutning af 26. marts 2009 om fødevarepriser i Europa[6],
– der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at Kommissionens meddelelse om en bedre fungerende fødevareforsyningskæde i Europa (COM(2009)0591) pegede på en række alvorlige skævheder i fødevareforsyningskæden, herunder misbrug af dominerende købekraft, urimelige kontraktvilkår, forsinkede betalinger, ensidige kontraktændringer, begrænset adgang til markedet, manglende information om prisdannelsen, ulige fordeling af profitmargenerne langs hele fødevarekæden og en række problemer i tilknytning til forhøjet koncentration i detailsektoren;
B. der henviser til, at omfanget af koncentration af meget store detailhandlere i EU er til skade for producenterne og andre leverandører, idet det medfører voksende skævheder i magtfordelingen mellem kontraherende parter; der henviser til, at der sker en progressiv indskrænkning af forhandlingspositionen for landbrugsproducenter og agroindustrier i forhold til den magt, som disse store grupper har til at fastlægge prisniveauet langs værdikæden – fra primærproduktionen gennem forarbejdelse til den endelige forbruger;
C. der henviser til, at stigningen i produktionsomkostninger og den manglende mulighed for at opveje disse omkostninger langs fødevaredistributionskæden på kort sigt kan true landbrugsbedrifternes overlevelse og dermed svække produktionspotentialet i medlemsstaterne og forværre problemerne med handelsbalancen, importniveauet, prisudsvingene og afhængigheden af eksterne markeder;
D. der henviser til, at konkurrencemyndighederne i en række medlemsstater har peget på, at der består fire nøgleområder, hvor skævhederne i fødevareforsyningskæden er særlig ømtålelige: ensidig fastsættelse af kontraktvilkår, rabatpraksisser, sanktioner og betalingsvilkår;
E. der henviser til, at forbrugerne også er negativt berørt af disse fremgangsmåder, idet de lave priser, som producenterne og andre leverandører betales, ikke fører til lavere priser for forbrugerne, og at de store detailhandlere benytter alternative varer fra tredjelande, hvilket underbyder priser til de lokale producenter, hvormed forbrugerne køber produkter fremstillet ved ringere standarder – især hvad angår kvalitet, fødevaresikkerhed og respekt for arbejdsforholdene, miljø og dyrevelfærd – end der kræves af EU-baserede producenter;
1. understreger, at skævhedsproblemet i fødevareforsyningskæden har en klar EU-dimension, hvilket fordrer en specifik EU-baseret løsning i betragtning af landbrugsfødevarekædens strategiske betydning for Unionen; minder om, at fødevareforsyningskæden, landbruget, landbrugsfødevareindustrien og -distributionen udgør 7 % af den samlede beskæftigelse i EU og er 1400 mia. EUR værd årligt – et større tal end for nogen anden produktionssektor i EU;
2. opfordrer Kommissionen til at foreslå solid fællesskabslovgivning – uden at forvrænge de velfungerende markeder – med henblik på at forbedre forholdene mellem producenter, leverandører og distributører af fødevarer og til at sikre nøje anvendelse af de regler, der allerede er i kraft, ikke mindst i lyset af at Eurostats seneste tal for indkomst i landbruget viser, at der siden 2009 er sket et fald på 11,6 % i landbrugsbedrifters indkomst på EU-niveau;
3. henleder opmærksomheden på det arbejde, der er undervejs i Forummet på Højt Plan for en Bedre Fungerende Fødevareforsyningskæde og dets fire ekspertplatforme; beklager, at Europa-Parlamentet formelt ikke er inddraget i forummets arbejde og opfordrer til, at der rettes op på dette forhold hurtigst muligt, så Parlamentet kan deltage fuldt ud;
4. fastholder, at medlemsstaterne bør spille en aktiv rolle i etableringen af høringsfora med ordentlig repræsentation af aktørerne i fødevarekæden, således at dialogen fremmes og der opstilles retningslinjer for tilvejebringelse af mere rimelige og afbalancerede forhold; minder om, at sådanne officielle høringer bidrager til at beskytte producenterne og leverandørerne og til at undgå gengældelsesforanstaltninger fra distributionssektorens side;
5. fastholder behovet for indledningsvist at aftale en klar, streng og objektiv definition af lyssky og urimelige forretningsmetoder, herunder strammere definitioner af begreber og en klarere afgrænsning, således at de kan underlægges specifik regulering, tilsyn og objektive sanktioner;
6. foreslår følgende som en ikke-udtømmende liste over praksisser, som producenterne har gjort anmærkninger over vedrørende den måde, fødevareforsyningskæden fungerer på:
I) Adgang til detailhandlende:
i) forudbetaling for adgang til forhandlinger
ii) gebyrlister
iii) adgangsgebyrer
iv) pris pr. hyldeplads
v) tvungne salgsfremstød
vi) forsinket betaling
vii) prisfastsættelse
viii) klausul om mest tilgodesete kunde
II) Uretfærdige kontraktvilkår eller ensidige ændringer af kontraktbetingelser:
i) ensidige ændringer og ændringer med tilbagevirkende kraft af kontraktvilkår
ii) ensidige kontraktbrud
iii) eneretsklausuler/gebyrer
iv) pålægning af “tvungne” bidrag for private varemærker
v) pålægning af standardmodel-kontrakter
vi) gengældelsespraksisser
vii) ikke-skriftlige kontraktuelle aftaler
viii) geninddragelse af margener
ix) annullering af rabatter
x) forsinket betaling
xi) pålægning af betaling for behandling/fjernelse af spildprodukter
xii) gruppeopkøb/fælles forhandling
xiii) omvendte auktioner
xiv) urealistiske leveringsvilkår
xv) krav om benyttelse af (specifikke) emballeringsleverandører eller emballagestoffer
xvi) krav om benyttelse af (specifik) logistikplatform eller ‑operatør
xvii) betaling til dækning af salgsfremstød (der ikke var aftalt på forhånd)
xviii) overbestilling af varer beregnet til salgsfremstød
xix) betaling for manglende opnåelse af bestemte salgsvolumen
xx) leverandører afkræves ekstra rabat for salg over et vist niveau
xxi) ensidig tilbagetrækning af produkter fra butikkens hylder
xxii) krav om betingelsesløs returnering af (usolgte) varer
xxiii) leverandørerne pålægges omkostninger i tilknytning til vareindskrumpning eller tyveri
xxiv) leverandørerne pålægges urimelige omkostninger vedrørende kundereklamation;
7. opfordrer til, at der etableres et netværk til at føre effektiv kontrol med disse praksisser ved hjælp af administrative eller retslige metoder, et system til evaluering og overvågning forvaltet af medlemsstaterne og samordnet af Kommissionen med fastsættelse af afskrækkende sanktioner, der skal finde virkningsfuld og rettidig anvendelse;
8. opfordrer, for så vidt angår kontraktforhold og urimelige forretningsmetoder, til en styrkelse af metoderne til at sikre, at betalingsfrister overholdes og, om nødvendigt, at der opstilles nye instrumenter til minimering af den tid, der går mellem leveringen og leverandørens faktiske modtagelse af betaling; understreger i denne forbindelse, at der er et presserende behov for at løse de uacceptable problemer, som producenterne står over for med letfordærvelige varer med kort tid på hylden, idet disse varer sælges hurtigt i supermarkederne, mens producenterne først modtager betaling mange måneder senere, således at de i alvorlig grad mangler likvid kapital;
9. noterer sig foranstaltningerne i Kommissionens udkast til forslag vedrørende reformen af den fælles landbrugspolitik, som har til formål at styrke landbrugernes position i fødevareforsyningskæden ved at støtte producentorganisationer og tværgående brancheorganisationer og ved at fremme korte kæder mellem producenter og forbrugere, såsom markeder til lokale produkter; er af den overbevisning, at en styrkelse af landbrugernes position vil hjælpe dem til at få en mere rimelig del af merværdien;
10. gør opmærksom på, at opkøb fra andre regioner eller lande af importvarer, der er lokalt tilgængelige sommetider praktiseres som en tvangsforanstaltning, hvilket kræver, at der træffes forholdsregler mod denne ”gengældelsesimport”, der på kort sigt svækker de nationale, regionale og lokale landbrugsvareleverandører, idet disse er mindre foretagender, der ikke kan overleve under en købeadfærd karakteriseret ved vilde udsving;
11. opfordrer med hensyn til de detailhandlendes egne varemærker til, at der etableres instrumenter og ny regulering til at sikre, at kun adskilte juridiske enheder har tilladelse til at forsyne den detailhandlende med de varer, der sælges under den detailhandlendes eget mærke, også selv om forsyningsenheden tilhører den samme koncern; er af den mening, at de detailhandlende ikke må være i en position, hvor de kan drage samtidig fordel af at være både kunde og konkurrent til deres leverandører;
12. fastholder også, at uafhængige varemærker skal befinde sige side om side med de detailhandlendes egne mærker på supermarkedernes hylder, således at forbrugeren har så stort et udvalg som muligt at vælge imellem, og er modstander af urimelige butiksinterne praksisser, der favoriserer egne mærker over uafhængige mærker; opfordrer til større gennemsigtighed og rimelighed i prisfastsættelsespraksissen for egne og uafhængige mærker; fastholder, at der skal fastsættes regler for at forhindre store detailhandleres parasitagtige kopiering af uafhængige mærker for at skabe deres egne mærker;
13. opfordrer til at ændre den gældende EU-konkurrenceret således, at der tages større hensyn til den vertikale koncentrations skadelige virkninger på hele fødevareforsyningskæden i stedet for at der udelukkende fokuseres på forskellige virksomheders relative position på markedet;
14. opfordrer til gennemførelse af pilotprojektet om skabelsen af et observationscenter for EU-landbrugspriser og -margener, hvilket i betragtning af prisudsvingene i de seneste år vil være et vigtigt instrument til forbedring af gennemsigtigheden i fødevareforsyningskæden;
15. opfordrer Kommissionen til at forbedre samordningen af dens forskellige tjenestegrenes arbejde, så det bliver muligt at spille en mere effektiv rolle i prisovervågningen i hele fødevarekæden og i overvågningen af detailhandlens dynamik og respektive markedsandele i hele EU; opfordrer til, at der nedsættes en ombudsmand for fødevarehandel, som skal stå i forbindelse med de relevante handels- og konkurrencemyndigheder og med de nationale ombudsmænd for fødevarehandel i hver medlemsstat med henblik på at samordne og dele oplysninger; mener endvidere, at Den Europæiske Ombudsmand og de nationale ombudsmænd skal være ansvarlige for at sikre efterlevelsen af den relevante, gældende lovgivning og for at foreslå rettidige og hensigtsmæssige sanktioner;
16. insisterer på, at der indføres et system af sanktioner, som skal finde anvendelse i forbindelse med magtmisbrug, og som skal stå i et rimeligt forhold til den finansielle og kommercielle skade, som aktørerne i fødevareforsyningskæden har lidt, og som skal iværksættes så hurtigt, at de får en yderst afskrækkende virkning;
17. mener, at løsningen på skævhederne i fødevareforsyningskæden skal findes i et nyt rammeprogram, som kombinerer regulering, ændringer i konkurrenceretten og mere horisontal lovgivning sammenholdt med gældende og nye, frivillige, selvregulerende aftaler; fastholder, at medlemsstaterne bør fremme udviklingen af bedste praksis og/eller adfærdskodekser i samarbejde med alle aktører gennem inddragelse af producenterne, industrien, leverandørerne, detailhandlerne og forbrugerrepræsentanterne og dermed udnytte de eksisterende synergier mest muligt;
18. slår til lyd for opprioriteringen af en oplysningskampagne på EU-plan, som skal oplyse landbrugerne om deres kontraktlige rettigheder og informere dem om de mest anvendte ulovlige, urimelige og lyssky kontraktuelle og kommercielle forretningsmetoder;
19. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.
- [1] Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0286.
- [2] Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0006.
- [3] Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0297.
- [4] Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0302.
- [5] Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0054.
- [6] Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0191.