FORSLAG TIL BESLUTNING om skævheder i fødevareforsyningskæden (2011/2904(RSP))
16.1.2012
jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5,
James Nicholson, Janusz Wojciechowski for ECR-Gruppen
B7‑0007/2012
Europa-Parlamentets beslutning om skævheder i fødevareforsyningskæden (2011/2904(RSP))
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sin beslutning af 8. juli 2010 om den fælles landbrugspolitiks fremtid efter 2013[1], der henviser til sin beslutning af 18. januar 2011 om anerkendelse af landbruget som en strategisk sektor i forbindelse med fødevaresikkerhed[2], der henviser til sin beslutning af 23. juni 2011 om den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020: Morgendagens udfordringer: fødevarer, naturressourcer og landområder[3],
– der henviser til Kommissionens meddelelse om en bedre fungerende fødevareforsyningskæde i Europa (COM(2009)0591),
– der henviser til Kommissionens afgørelse af 30. juli 2010 om oprettelse af Forummet på Højt Plan for en Bedre Fungerende Fødevareforsyningskæde (2010/C 210/03),
– der henviser til de endelige anbefalinger af 17. marts 2009 fra Gruppen på Højt Plan om Fødevareindustriens Konkurrenceevne,
– der henviser til rapporten om agroindustrien og retten til mad, udarbejdet af FN's særlige rapportør om retten til fødevarer,
– der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5 og artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til Kommissionens meddelelse om en bedre fungerende fødevareforsyningskæde i Europa (COM (2009) 0591), hvor i den påpeger, at fødevarer udgør 16 % af de europæiske husholdningers udgifter, og at høje forbrugerfødevarepriser derfor giver anledning til bekymring, fordi de lægger pres på husholdningernes indkomster;
B. der henviser til, at Kommissionen i sin meddelelse identificerede flere skævheder i fødevaredistributionskæden, herunder misbrug af dominerende købekraft, urimelige kontraktvilkår, forsinkede betalinger, unilaterale kontraktændringer, begrænset markedsadgang og ulig fordeling af profitmarginerne i fødevarekæden og en række problemer i forbindelse med den øgede koncentration i detailsektoren;
C. der henviser til, at den seneste tids volatilitet inden for fødevare- og råvarepriser har skabt store bekymring angående fødevareforsyningskædens funktion og kapacitet til at opfylde de centrale målsætninger, som er at give landmændene rimelige indtægter og de europæiske forbrugere en sikker forsyning af kvalitetsprodukter til priser, de er villige til at betale, inden for den overordnede målsætning om en bæredygtig produktion;
D. der henviser til, at der er behov for at lette adgangen til markedet for små og mellemstore virksomheder i hele forsyningskæden;
E. der henviser til, at virkningerne af markedskoncentration inden for en given økonomisk sektor indebærer lavere priser og således fordele for forbrugeren, men kan få negative virkninger ved at skade den fri konkurrence, hvis de ikke kontrolleres af konkurrencemyndighederne;
F. der henviser til, at det på grund af de mange aktører i fødevarekæden og det forhold, at prisen på primærproduktet kun udgør en lille del af prisen på det færdige produkt, ikke altid er nemt at sikre overensstemmelse mellem den pris, som landbrugerne modtager, og den pris, som forbrugerne betaler;
G. der henviser til, at landbrugere meget ofte anvender forarbejdningsvirksomheder eller leverer direkte til detailhandlere, og at forarbejdningselementet i fødevarekæden bør analyseres yderligere;
H. der henviser til, at der bør skelnes skarpt mellem potentielt illoyal handelspraksis og potentielt konkurrencebegrænsende adfærd, og at ingen af disse er en uundgåelig følge af ulige forhandlingspositioner;
I. der henviser til, at produkter solgt under eget mærke blot er mærkevareprodukter, der er fremstillet for eller af detailhandlere, som giver forbrugerne bedre kvalitet og større udvalg, giver afsætning for små og mellemstore forsyningsvirksomheder i mange medlemsstater, produceres af nogle af de førende producenter af andre mærkevareprodukter og ofte er dominerende på markedet med hensyn til forbrugeroplysning og folkesundhed;
1. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til udtrykkeligt at anerkende, at en velfungerende fødevareforsyningskæde er bedst tjent med et frit konkurrencebaseret marked, hvor alle aktører kan agere på kommercielt forsvarlig vis og opnå et rimeligt afkast, og hvor regulering anvendes til at sikre og skærpe konkurrencen, sikre potentiel adgang for nytilkomne, garantere sikkerheden og korrigere påviselige markedsfejl;
2. mener, at den asymmetriske reaktion, der er observeret i prisudviklingen mellem råvare- og forbrugerfødevarepriser, kan være et tegn på uligheder inden for fødevareforsyningskæden, som kan få negative konsekvenser både for producenter og forbrugere; opfordrer Kommissionen til at undersøge og om nødvendigt styrke EU's redskaber med henblik på at mindske prisudsvingene på landbrugsfødevaremarkedet;
3. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at konkurrencereglerne og håndhævelsen heraf er egnede til at håndtere konkurrencebegrænsende overtrædelser i fødevarekæden; understreger, at der alene er behov for ændring af reglerne, hvis der foreligger et klart bevis på, at gældende og korrekt gennemførte regler ikke kan håndtere en konkurrencebegrænsende adfærd på neutral vis;
4. opfordrer de nationale konkurrencemyndigheder og EU's konkurrencemyndigheder til at undersøge og om nødvendigt træffe foranstaltninger mod konkurrencebegrænsende praksis mellem alle aktører i fødevareforsyningskæden, herunder praksis, som kan bringe landbrugere i en urimelig forhandlingsposition;
5. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at identificere og bekæmpe ulovlig handelspraksis, som skader det indre markeds funktion, herunder praksis blandt grossister og detailhandlere, der kan bringe landbrugere i en særligt urimelig forhandlingsposition; understreger, at bedre forståelse af kontraktlige rettigheder vil bidrage til at forebygge brugen af sådanne metoder;
6. opfordrer medlemsstaterne til at give kontraktretlige forhold i hele fødevarekæden et mere sikkert fodfæste ved at udvikle frivillige regelsæt for god kontraktretlig praksis;
7. foreslår, at Kommissionen som et indledende skridt tilskynder til udveksling af god praksis mellem medlemsstaterne og undersøger de frivillige og reguleringsmæssige metoder, som anvendes i medlemsstaterne til at identificere og håndtere urimelig adfærd i forbindelse med kontrakter;
8. tilskynder til oprettelse af ombudsmandsinstitutioner i alle medlemsstater, der kan afgøre tvister mellem alle de økonomiske aktører, undersøge klager og komme med anbefalinger til, hvordan man kan forbedre overholdelsen af lovgivning og frivillige regelsæt; tilskynder disse ombudsmænd til at udveksle god praksis og samordne deres aktioner;
9. noterer sig foranstaltningerne i Kommissionens foreløbige forslag til en reform af den fælles landbrugspolitik, som har til formål at styrke landbrugernes stilling i fødevareforsyningskæden gennem støtte til forbrugerorganisationer og brancheorganisationer; mener, at en styrkelse af landbrugernes stilling vil bidrage til at sikre dem en mere retfærdig del af værditilvæksten;
10. anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at tilskynde leverandørerne og især landbrugerne til at blive mere effektive aktører i forsyningskæden ved at organisere sig i kooperativer og/eller producentorganisationer og dermed styrke deres forhandlingsposition; tilskynder dem til at investere i de forudgående led i forsyningskæden, så de kan få gavn af merværdien af deres produkter;
11. opfordrer Kommissionen til at afvise ethvert politisk forslag, der er baseret på den antagelse, at udviklingen af produkter under eget mærke er konkurrencebegrænsende eller urimelig, eller forslag, som ville undergrave disse produkters økonomiske fordelagtighed og markedsadgangen for små og mellemstore virksomheder samt større producenter i fri, fair og åben konkurrence med andre mærkevareprodukter; understreger, at detailhandlere er virksomheder, som har ret til at bestemme, hvilke produkter de ønsker at sælge under hensyntagen til gældende konkurrencelov og rimelig adfærd, og at deres produkter under eget mærke bør være omfattet af de samme regler som alle andre mærkevareprodukter;
12. opfordrer medlemsstaterne til at etablere relevant og tilstrækkeligt juridisk ansvar for operatører og enkeltpersoner, der misbruger fødevareforsyningsmarkedet.
- [1] Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0286.
- [2] Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0006.
- [3] Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0297.