FORSLAG TIL BESLUTNING om skævheder i fødevareforsyningskæden (2011/2904(RSP))
16.1.2012
jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5,
José Bové for Verts/ALE-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0006/2012
B7‑0009/2012
Europa-Parlamentets beslutning om skævheder i fødevareforsyningskæden (2011/2904(RSP))
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens meddelelse "En bedre fungerende fødevareforsyningskæde i Europa" (COM(2009)0591) og de forskellige arbejdsdokumenter, der er vedlagt denne meddelelse,
– der henviser til de endelige anbefalinger fra Gruppen på Højt Plan om Fødevareindustriens Konkurrenceevne af 17. marts 2009[1],
– der henviser til sin beslutning af 26. marts 2009 om fødevarepriser i Europa[2],
– der henviser til sin erklæring af 19. februar 2008 om undersøgelse af og indgreb over for magtmisbrug udøvet af store supermarkeder i Den Europæiske Union[3],
– der henviser til Rådets konklusioner af 29. marts 2010 om en bedre fungerende fødevareforsyningskæde i Europa[4],
– der henviser til rapporten om agroindustrien og retten til fødevarer, udarbejdet af FN's særlige rapportør om retten til fødevarer,
– der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5 og artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at de seneste udsving i fødevare- og råvarepriser har givet anledning til alvorlig bekymring om effektiviteten af de europæiske og de globale fødevareforsyningskæder;
B. der henviser til, at de priser, som landbrugerne får, på trods af en årlig stigning i fødevarepriserne på 3,3 % siden 1996, kun er steget med 2,1 %, mens driftsomkostningerne er steget med 3,6 %, hvilket beviser, at fødevareforsyningskæden ikke fungerer godt nok;
C. der henviser til, at Kommissionens meddelelse anerkender, at: "Disse forandringer har givet landbrugsproducenterne store problemer og (...) desuden [har] været til skade for forbrugerne"[5];
D. der henviser til, at priserne for de endelige forbrugere i gennemsnit har været konstante eller endog er steget på trods af den bratte nedgang i priserne på landbrugsråvarer i 2008;
E. der henviser til, at ligevægt i handelsforbindelserne ikke kun ville forbedre fødevareforsyningskædens virkemåde, men ligeledes ville komme landbrugerne til gode;
F. der henviser til, at udbredelsen af urimelig handelspraksis i dag underminerer landbrugernes evne til at investere og innovere (navnlig i grøn teknologi, afbødning af klimaforandringer samt vedvarende energikilder, mens landbrugerne er forpligtet til at leve op til høje miljøstandarder, som vil blive endnu strengere under den fælles landbrugspolitik efter 2013);
G. der henviser til, at landbrugets andel af værditilvæksten i fødevarekæden er faldet fra 31 % i 1995 til 24 % i 2005 i EU-25, og at foreløbige tal for de følgende år viser et yderligere fald i den andel, der kommer landbrugerne til gode, i modsætning til en konstant stigning i overskuddet hos forarbejdningsvirksomheder, grossister og/eller detailhandlere og erhverv uden for fødevareforsyningskæden;
H. der henviser til, at den gennemsnitlige landbrugers indkomst faldt med mere end 12 % i EU-27 i 2009, hvilket betyder, at landbrugerne ikke længere kan skabe en rimelig indtægt gennem deres arbejde, og at landbrugerne og fødevaresektoren i henhold til målene for den fælles landbrugspolitik på trods af dette skal producere fødevarer, der opfylder meget høje kvalitetsstandarder til priser, der er overkommelige for forbrugerne;
I. der henviser til, at fødevareforsyningskæden omfatter landbrugere, landbrugskooperativer, producentorganisationer, fødevareforarbejdningsindustri, grossister, detailhandlende, supermarkedskæder, catering, restauranter, direkte leverancer fra selvforsynings- og privatproduktion og forbrugere, men også erhvervsdrivende uden for fødevareforsyningskæden, såsom kommunikations- og reklamevirksomheder, leverandører af transport- og logistikydelser, energi- og anden forsyning, emballage, tekniske ressourcer, tilsætningsstoffer, teknologi og leverandører af rådgivningstjenester, og at denne kompleksitet og store diversitet skal tages i betragtning for at forbedre bæredygtigheden i hele kæden;
J. der henviser til, at Kommissionens meddelelse peger på alvorlige problemer, såsom misbrug af dominerende stilling fra købers side, urimelige kontraktformer (herunder sene betalinger), ensidige kontraktændringer, forudbetalinger som adgangsgebyr for indledning af forhandlinger, begrænset markedsadgang, manglende oplysninger om prisdannelse og fordeling af bruttoavancer i fødevarekæden, tæt forbundet med stigende koncentration i råstof-, engros- og detailsektoren;
K. der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. oktober 2009, der anbefaler at omstruktureringen og konsolideringen af landbrugssektoren fremmes og lettes gennem støtte til oprettelse af frivillige landbrugsproducentorganisationer;
L. der henviser til, at globaliseringen og koncentrationsprocesserne, navnlig på detailhandelsniveau, har skabt skævheder mellem de forskellige aktører i fødevarekæden, og at situationen i dag er kendetegnet af et meget lille antal magtfulde detailhandlere, der direkte eller indirekte forhandler med 13,4 mio. landbrugere og 310 000 fødevarevirksomheder i hele Unionen;
M. der henviser til, at en for høj koncentration fører til tab af produktmangfoldighed, kulturarv, detailforretninger, job og levebrød;
N. der henviser til, at Kommissionen fremfører, at kontraktmæssige skævheder i forbindelse med en ulige forhandlingsposition har en negativ indvirkning på fødevareforsyningskædens konkurrenceevne, idet mindre, men effektive aktører kan være tvunget til at arbejde med reduceret rentabilitet, hvilket begrænser deres evne og incitament til at investere i bedre produktkvalitet og innovation af produktionsprocesserne;
O. der henviser til, at fødevarer handles frit på det indre marked, og at resultatet af prisforhandlingerne mellem producenter (producentorganisationer), forarbejdningsvirksomheder, råvarehandlere og detailhandlere ofte bestemmes af prisudviklingerne på verdensmarkedet;
P. der henviser til, at de enorme forskelle i antal og økonomisk magt mellem landbrugerne og detailhandlerne er et klart bevis på den manglende ligevægt i fødevareforsyningskæden, og at det for at udligne den talmæssige uligevægt er nødvendigt at fremme udviklingen af afsætningsorganisationer i landbruget; der henviser til, at kooperativer spiller en væsentlig rolle ved at øge medlemmernes indflydelse og forhandlingsposition;
Q. der henviser til, at EU er integreret i og ved traktat bundet til verdenshandelen;
R. der henviser til, at EU er verdens største importør og eksportør af landbrugsprodukter, idet EU's import af landbrugsprodukter i 2008 steg med 10 % til 98,6 mia. EUR, og eksporten af landbrugsprodukter steg med næsten 11 % til 75,2 mia. EUR;
S. der henviser til, at EU allerede giver et meget stort antal indrømmelser under sin udviklingsbistandspolitik, og at bilaterale aftaler ikke bør indgås ensidigt og til skade for europæisk landbrug;
1. glæder sig over Kommissionens meddelelse af 28. oktober 2009 "En bedre fungerende fødevareforsyningskæde i Europa" (COM(2009)0591), fordi den anerkender eksistensen af en stor styrkemæssig uligevægt mellem aktørerne, men mener, at de foranstaltninger, der foreslås i meddelelsen, ikke er tilstrækkelige til at løse de pågældende problemer;
2. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigst muligt at løse problemet med ulige fordeling af overskuddet inden for fødevarekæden, især med henblik på en rimelig indtægt til landbrugerne; erkender, at det for at fremme bæredygtige og etiske produktionssystemer er nødvendigt at kompensere landbrugerne for deres investeringer og engagementer på området, og understreger, at magtkampe skal afløses af samarbejde;
3. understreger, at alle Romtraktatens målsætninger for landbruget (øget produktivitet, passende fødevareforsyning, rimelige forbrugerpriser og markedsstabilisering) er nået med undtagelse af målet om rimelig indkomst inden for landbruget, og opfordrer derfor Kommissionen til at tage tilstrækkelig højde for dette i alle budgetforslag;
4. erkender, at det er absolut nødvendigt med en stabil, sikker og rentabel produktionssektor inden for fødevarekæden; bemærker dog også, at fødevarekæden udgøres af en række aktører – landbrugere, forarbejdningsvirksomheder, fabrikanter, leverandører og detailhandlere – der alle skaber merværdi, og som alle har behov for en vis grad af sikkerhed;
Prisgennemsigtighed
5. opfordrer Kommissionen til at forbedre prisovervågningsværktøjet for europæiske fødevarer med det formål at gøre det mere brugervenligt ved at inkludere en gennemsigtig og flersproget grænseflade, der omfatter et større antal fødevarer, og således opnå bedre mulighed for prissammenligning i hvert led i fødevareforsyningskæden inden for medlemsstaterne og mellem forskellige medlemsstater for at imødekomme forbrugernes og landbrugernes behov for mere gennemsigtighed i fødevareprisdannelsen;
6. beklager Kommissionens tøven med at gennemføre en undersøgelse af fordelingen af bruttoavancer i hele forsyningskæden som aftalt i forbindelse med budgetproceduren for 2009;
7. understreger, at uligevægt i den forretningsmæssige gennemsigtighed mellem landbrugsvirksomheder og aktører, der befinder sig før og efter dem i fødevarekæden, kan have negative følger for landbrugernes og producentgruppernes forhandlingsposition;
8. opfordrer Kommissionen til hurtigt at gennemføre pilotprojektet om oprettelse af et europæisk observationscenter for landbrugspriser og -fortjenstmargener (suppleret med data om priser, margener og mængder), hvortil Parlamentet og Rådet afsatte en bevilling på 1,5 mio. EUR i 2010-budgettet, etablere det i Kommissionen og medtage en sammenligning af bæredygtige produktionsomkostninger og priser ab landmand for konventionelle og etiske produktkarakteristika inden for vigtige landbrugssektorer i forskellige medlemsstater og under forskellige samfundsøkonomiske forhold;
9. opfordrer indtrængende Kommissionen til at opretholde Gruppen på Højt Plan om Fødevareforsyningskæden som et permanent diskussionsforum, da det har vist sig at være et vigtigt instrument til identificering af problemer, udstedelse af anbefalinger og vedtagelse af strategier med henblik på at afhjælpe de nuværende skævheder;
10. opfordrer Kommissionen til at foreslå, at der indføres obligatorisk årlig indberetning fra de førende europæiske råvarehandlere, forarbejdningsvirksomheder, grossister og detailhandlere om deres markedsandele (med oplysning om private mærker) for de vigtigste fødevarer og om deres månedlige salgsmængder, således at alle markedsparter kan vurdere udviklingen i efterspørgsel og udbud samt prisudviklingen i fødevarekæden;
11. bemærker, at fødevareforarbejdningsindustrien i nogle lande har den højeste margen i fødevarekæden, hvilket ligeledes er blevet bekræftet fra Kommissionens side, og opfordrer derfor navnlig til, at forarbejdningsindustrien overvåges og undersøges med henblik på at sikre prisgennemsigtighed;
12. mener, at det er nødvendigt at øge markedsgennemsigtigheden og oplysningsniveauet til forbrugerne som forudsætning for at fremhæve produkternes identitet og sikre forskelligheden af fødevarer og landbrugsvarer, som er udtryk for en række landes og regioners historie og kultur og afspejler den enkelte medlemsstats "særegne" landbrug;
13. opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre det obligatorisk i salgsdokumenter at medtage et klart belæg for værdien af det, leverandøren sælger, samt den reelle nettopris i forbindelse med transaktionen;
14. opfordrer Kommissionen til at foretage en konsekvensanalyse af fordelene ved en forbedret lovgivningsmæssig ramme for private kvalitets- og distributørmærker for at begrænse deres antal, således at forbrugerne sikres større gennemsigtighed, og producenternes adgang til markedet forbedres;
15. fremhæver behovet for at fremme en stigning i merværdien af den europæiske landbrugsfødevareproduktion og iværksætte oplysningskampagner for forbrugerne om de bestræbelser, som landbrugerne og industrien udfolder til gavn for miljø, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd;
Konkurrence
16. opfordrer de nationale og europæiske konkurrencemyndigheder og andre regulerende myndigheder, der er involveret i produktion og handel, til at gribe hårdt ind over for råvarehandleres, råstofleverandørers, forarbejdningsvirksomheders og detailhandleres dominerende position og omfattende markedsandel inden for fødevareforsyningskæden; opfordrer indtrængende disse myndigheder til at standse enhver form for misbrug af markedsstyrke fra købers side, der bringer landbrugerne i en meget ulige forhandlingsposition;
17. opfordrer Kommissionen til at skabe et nyt forhold mellem konkurrencebestemmelserne og den fælles landbrugspolitik med henblik på at give landbrugerne og deres brancheorganisationer en række redskaber, der gør det muligt at forbedre deres forhandlingsposition;
18. opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge konsekvenserne af en enkelt detailhandlers eller få detailhandleres omfattende markedsandel i en given medlemsstat; opfordrer ligeledes indtrængende Kommissionen til at overveje muligheden af at indføre korrigerende foranstaltninger - til fordel for producenter og forbrugere - hvis det menes, at en detailhandlerpraksis eller markedsandel begrænser konkurrencen;
19. opfordrer Kommissionen til at forelægge en rapport for Europa-Parlamentet inden udgangen af 2010 med data om købermagtmisbrug i EU, konkurrencebegrænsende adfærd og urimelige kontraktvilkår i hele fødevarekæden fra råstofleverandører til forbrugere og foreslå passende løsninger;
20. opfordrer medlemsstaterne til, når det er relevant, at give deres nationale konkurrencemyndigheder større handlemuligheder ved at indføre simple mekanismer til indsamling af bevismateriale angående konkurrenceforvridning ved brug af urimelig kontraktpraksis;
21. mener, at salg til mindre end købsprisen bør forbydes på fællesskabsplan;
22. opfordrer indtrængende Kommissionen til at iværksætte en undersøgelse af samtlige sektorer i hele fødevareforsyningskæden for at afdække omfanget af misbrug af køberstyrke i sektoren, påpeger den succes, undersøgelsen af konkurrenceforholdene inden for lægemiddelsektoren i 2009 har haft;
23. opfordrer indtrængende Kommissionen til at revidere de kriterier, der i øjeblikket finder anvendelse for at vurdere konkurrencebegrænsende adfærd (Herfindahlindekset), idet dette indeks, der er brugbart i forbindelse med vurdering af risici for monopoldannelse, ikke giver et sandfærdigt billede af den konkurrencebegrænsende praksis af samordnet og oligopolitisk art, som øjensynligt finder sted - i hvert fald i et vist omfang - i store detailhandelsvirksomheder;
24. opfordrer Kommissionen til at sikre en mere målrettet anvendelse af konkurrencereglerne i fødevarekæden og overveje lovgivningsforslag på området til Parlamentet og Rådet for effektivt at begrænse udviklingen af dominerende markedsstilling inden for råstofsektorerne, fødevareforarbejdningsindustrien og detailsektoren og styrke landbrugernes forhandlingsposition ved at sætte dem i stand til at træffe koordinerede foranstaltninger over for dominerende aktører gennem effektive producentorganisationer, sektororganisationer og små og mellemstore virksomheder;
25. mener, at forordning (EF) nr. 1234/2007 om den fælles markedsordning (FMO) skal revideres hurtigst muligt for at styrke sådanne organisationer, og at forordningens anvendelsesområde skal udvides, således at det kommer til at omfatte bæredygtige produktionsmetoder som en betingelse for fritagelse fra bestemmelserne i artikel 101 i EUF-traktaten;
26. mener, at der på EU-plan er behov for en vis grad af koordinering og harmonisering af nationale foranstaltninger over for urimelig handelspraksis;
27. opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre lovgivningsmæssig differentiering for produkter med et stærkt territorialt præg, der kendetegnes ved deres særlige, afgrænsede, lokale eller regionale natur i sammenligning med standardiserede produkter;
28. opfordrer Kommissionen til at indføre foranstaltninger for at sikre forskellige ernæringsmæssige, miljømæssige og sundhedsrelaterede karakteristikas overlevelse og sikre, at en sådan diversitet matches af passende priser; mener, at der i bund og grund også bør konkurreres på grundlag af forskellige målelige kvalitetskendetegn;
Misbrug af køberstyrke og kontrakter
29. opfordrer Kommissionen til at sikre, at EU's konkurrenceregler ikke omgås ved misbrug af købekraft (konkurrenceforvridning) i fødevarekæden, hvilket ofte forekommer i form af sene betalinger til landbrugere eller små forarbejdningsvirksomheder, efterfølgende ændringer af kontraktvilkår, tvungne rabatter, videresalg med tab, krav om uforholdsmæssigt store mængder og uberettigede betalinger for optagelse i varesortimenter, og om nødvendigt at forelægge passende lovgivningsmæssige forslag;
30. anmoder navnlig om, at betalingsfristerne hele vejen igennem fødevareforsyningskæden forkortes til maksimalt 30 dage for alle fødevarer og mindre for letfordærvelige landbrugsprodukter som en del af den igangværende revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/35/EF om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner (undtagelser bør overvejes for producentorganisationer og andelsselskaber);
31. opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå en udvidelse af den gældende europæiske konkurrencelovgivning ud over dens nuværende snævre fokusering på forbrugervelfærd og hensynet til lave fødevarepriser;
32. opfordrer Kommissionen til at undersøge, om kravene fra individuelle distributionskæder – ud over lovbestemmelser – i forbindelse med grønsags- og frugtdyrkningspraksis og pesticidrester kan forhindre den frie handel og på uretfærdig vis styrke distributørernes stilling i fødevareforsyningskæden;
33. opfordrer til, at der udarbejdes en liste over forskellige former for urimelig markedspraksis som f.eks. salg til priser under kostprisen og salgskommission, og at sådanne metoder udtrykkeligt forbydes i Den Europæiske Union; opfordrer ligeledes til, at der oprettes en offentlig liste over virksomheder, der ikke overholder dette, og at der indføres sanktioner;
34. opfordrer Kommissionen til at undersøge om – og i så fald i hvilket omfang – misbrug af private mærker (produkter af eget mærke) og supermarkedskædernes praksis med indkøbsalliancer fører til urimelig konkurrence og pres på landbrugerne samt systematisk reduktion af producentpriser; understreger at misbrug af private mærker har en negativ konsekvens for producenternes kapacitet i forhold til innovation (især småproducenternes); opfordrer indtrængende Kommissionen til at gribe ind over for dette, således at landbrugere og producentgrupper behandles retfærdigt i forbindelse med prisdannelsen;
35. er af den opfattelse, at Kommissionens anbefalinger om at fremme vertikal integration af fødevareindustrien ikke altid afspejler behovet for at afbalancere forhandlingsstyrken mellem landmænd, distributører og fødevareindustri, og at strategierne derfor bør ledsages af foranstaltninger, der skal forhindre misbrug;
36. advarer om, at kontraktlandbrug, påtvunget fra købers side, vertikal integration og futures, som får stadig større betydning, kan svække konkurrencen og yderligere kan svække landmændenes forhandlingsposition; opfordrer derfor Kommissionen til at undersøge følgerne af kontrakter af denne type og gribe ind, hvis det er nødvendigt;
37. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme indgåelse af rimelige aftaler mellem alle aktører i fødevareforsyningskæden på grundlag af på betingelser, der forhandles på plads med landbrugs- og producentorganisationer, herunder sektor- og brancheorganisationer, for at fremme en bæredygtig landbrugspraksis og sikre den bedst mulige produktkvalitet, reducere indkøbspriser for råstoffer og garantere rimelige salgspriser, og til at sørge for et let tilgængeligt system, der sikrer mod kontraktbrud fra købers side; mener, at standardkontrakter kunne være et nyttigt værktøj, som det burde være obligatorisk at anvende inden for visse sektorer; støtter udvekslingen af bedste praksis om underretning om kontraktpraksis mellem medlemsstaterne, herunder orientering af Kommissionen;
38. glæder sig over og støtter oprettelsen af ombudsmandsposter for fødevaredetailhandelen og andre voldgiftsmekanismer, der har til formål at sikre overholdelse af indgåede aftaler; opfordrer Kommissionen til at undersøge erfaringer på området med henblik på oprettelse af en ombudsmandspost for fødevaredetailhandelen på EU-plan, som skal have til opgave at sikre håndhævelsen af adfærdskodekser, bedste praksis og aftaler ved transaktioner mellem aktører fra forskellige medlemsstater;
39. opfordrer Kommissionen til at afdække urimelig praksis i forbindelse med gebyrer for optagelse af produkter i varesortimenter og andre former for betaling for markedsadgang, og at undersøge dette i henhold til konkurrencereglerne; opfordrer Kommissionen til at foreslå ensartede regler om betaling for optagelse af produkter i varesortimenter og andre former for betaling for markedsadgang og navnlig at skride ind, hvis distributører kræver uforholdsmæssigt høje gebyrer;
40. mener, at Kommissionen skal tage initiativ til en omfattende informationskampagne på europæisk plan for at gøre landbrugerne opmærksomme på deres rettigheder, det misbrug, de muligvis udsættes for, og de midler, de råder over til at klage over misbrug;
Spekulation
41. opfordrer EU til at presse på for at få oprettet et uafhængigt globalt kontrolorgan, der skal fastsætte regler for handel med råvarefutures og optioner og gennemføre strenge lovgivningsmæssige foranstaltninger mod global spekulation i landbrugsråvarer;
42. anmoder om, at der i betragtning af markedets stigende indflydelse træffes foranstaltninger til at modvirke ekstreme prisudsving, eftersom nogle aktører i fødevarekæden drager fordel af dette fænomen, mens andre tydeligvis skades af det; opfordrer derfor Kommissionen til at forelægge lovgivningsforslag om instrumenter til at bremse prisudsving for at mindske producenternes sårbarhed;
43. opfordrer Kommissionen til at styrke de europæiske råvarebørsmyndigheders beføjelser til at forebygge spekulation i landbrugsråvarer og arbejde hen imod gennemførelse af passende EU-foranstaltninger, der kan forhindre spekulation i ikke-landbrugsråvarer med henblik på at påvirke landbrugsfutures;
44. opfordrer Kommissionen til at forbedre tilsynet og den generelle gennemsigtighed inden for landbrugsråvarederivatmarkederne og også at forbedre gennemsigtigheden for OTC-aktiviteter i forbindelse med den kommende revision af MiFID-direktivet og anden relevant lovgivning;
Selvregulering
45. opfordrer indtrængende Rådet til yderligere at fremme selvreguleringsinitiativer og muligheden for etablering af gensidige fonde til håndtering af økonomiske risici med henblik på at styrke landmændenes forhandlingsposition, især gennem støtte til afsætnings-, producent- og sektororganisationer og landbrugsandelsselskaber;
46. opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde regelsæt for god handelspraksis i fødekæden, herunder klagemekanismer og sanktioner for urimelig praksis; opfordrer Kommissionen til at foreslå et fælles regelsæt, der skal gælde i hele EU, for at skabe ny balance i fødevareforsyningskæden; opfordrer også indtrængende Kommissionen til at forelægge et forslag om at indføre en mekanisme på EU-plan til overvågning af forbindelserne mellem dominerende detailhandlende og deres forhandlere gennem specialiserede organer i medlemsstaterne;
47. mener, at det er nødvendigt at fremme en tættere integration af de forskellige dele af kæden gennem brancheorganisationer og at udarbejde frivillige standardkontrakter med mulighed for, at medlemsstater kan kræve, at de i bestemte tilfælde – navnlig ved letfordærvelige varer – gøres bindende;
Bæredygtige fødevaresystemer, fødevarekvalitet
48. beklager, at Kommissionen i sin meddelelse ikke lægger større vægt på landbrugets betydning i fødevareforsyningens og fødevareindustriens økonomiske værdikæde; understreger sammenhængen mellem lave priser ab landmand og strukturel overskudsproduktion og konsekvenserne heraf for bæredygtighed, fødevarekvalitet, dyrevelfærd, landbrugsinnovation og beskæftigelse i ugunstigt stillede regioner;
49. opfordrer Kommission til at foreslå, at der vedtages instrumenter til støtte og fremme af fødevareforsyningskæder, der forvaltes af landbrugere, korte forsyningskæder og landbrugsmarkeder for at skabe en direkte forbindelse til forbrugerne og give landbrugerne mulighed for at få en mere rimelig andel af den endelige salgspris ved at mindske antallet af mellemmænd og trin i processen;
50. opfordrer indtrængende Kommissionen til i sine aktiviteter navnlig at tage højde for situationen i udviklingslandene og ikke at sætte disse tredjelandes selvforsyning med fødevarer på spil;
51. opfordrer Kommissionen til at revidere EU-hygiejnestandarderne for nær- eller fjernsalg og produkters holdbarhed, at decentralisere og forenkle certificerings- og kontrolsystemer og fremme direkte forbindelser mellem producent og forbrugere og korte fødevareforsyningskæder;
52. mener, at der bør gives præferencebehandling til producentorganisationer, landbrugskooperativer og SMV’er, når der indgås offentlige indkøbskontrakter inden for fødevareforsyningskæden, og opfordrer derfor Kommissionen til at foreslå foranstaltninger med henblik herpå;
53. bekræfter betydningen af og behovet for håndfaste regler om kvaliteten af landbrugsprodukter; minder i denne forbindelse om sin beslutning af 25. marts 2010 om kvalitetspolitikken for landbrugsprodukter og bekræfter det uomgængelige krav om, at importerede produkter overholder alle gældende kvalitets- og produktionskrav, så der ydes beskyttelse mod illoyal konkurrence over for europæiske produkter;
54. minder om, at indkomststabilitet i landbruget er en forudsætning for at erhvervet kan investere i grøn teknologi, afbødning af klimaforandringer og vedvarende energikilder samt miljøbeskyttelsesforanstaltninger til fordel for et bæredygtigt landbrug, og minder endvidere om, at de skal opfylde høje miljøstandarder, samt at disse krav vil blive yderligere skærpet i den fælles landbrugspolitik efter 2013;
55. anser det for vigtigt at forbedre organiseringen af fødevareforsyningskæden og rationalisere den yderligere med henblik på at reducere de miljømæssige konsekvenser af fødevaretransport ("fødevarekilometer") og fremme afsætningen af lokale fødevarer;
56. understreger, at investering i faciliteter til konservering og emballering af landbrugsprodukter kan være et værdifuldt bidrag til at sikre rimelige priser for disse produkter;
57. understreger behovet for at sikre bæredygtig udvikling af landbrugsøkonomien ved at fremme forarbejdning af landbrugsprodukter såvel som ikke-landbrugsaktiviteter på bedrifterne med henblik på at øge antallet af arbejdspladser og generere yderligere indtægter;
58. opfordrer Kommissionen til at støtte lokale og regionale initiativer vedrørende markedsføring af fødevarer og ikke at bebyrde dem unødigt med regler og bureaukrati, eftersom disse i høj grad bidrager til landbrugsvirksomheders generering af merværdi;
Selvforsyning, offentlig catering og fødevarespild
59. opfordrer Kommissionen til at være tilstrækkeligt opmærksom også på lokale fødevareproducenter, f.eks. producenter, der er involveret i selvforsyningsproduktion, ved revision af EU-standarder;
60. opfordrer Kommissionen til at overveje eventuelle ændringer af reglerne om offentlige indkøb til catering for at fremme bæredygtige landbrugsmetoder og dyrevelfærd samt udvikle sæsonbetonede og lokale fødevarer;
61. mener, at offentlige indkøb f.eks. i forbindelse med specifikke programmer for mejeriprodukter, frugt og grøntsager på skoler skal garantere adgang for små lokale producenter og lokale producentgrupper;
62. mener, at der bør træffes foranstaltninger til at fremme landbrugsmarkeder, som administreres direkte af landmænd, oprettelse af salgssteder for producenter, hvor de kan sælge deres produkter direkte til forbrugerne, og indførelse af programmer til fremme af salg af produkter på lokale markeder;
63. opfordrer indtrængende Kommissionen til i en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet at analysere det enorme spild af fødevarer i fødevarekæden, som i de fleste medlemsstater udgør op til 30 % af de fødevarer, der produceres, og gribe ind via en bevidstgørelseskampagne om den grundlæggende værdi af fødevarer;
64. bekræfter behovet for at udvikle fødevareprogrammer for de EU-borgere, som har brug for disse programmer, såsom de dårligst stillede grupper, de ældre og de unge;
65. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.
- [1] http://ec.europa.eu/enterprise/sectors/food/files/high_level_group_2008/documents_hlg/ final_recommendations_hlg_17_03_09_en.pdf.
- [2] Vedtagne tekster af denne dato, P6_TA(2009)0191.
- [3] Vedtagne tekster af denne dato, P6_TA(2008)0054.
- [4] http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/en/agricult/113636.pdf.
- [5] Indledning i COM(2009)591.