FORSLAG TIL BESLUTNING om skævheder i fødevareforsyningskæden (2011/2904(RSP))
16.1.2012
jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5,
Alfreds Rubiks, Patrick Le Hyaric, João Ferreira, Nikolaos Chountis, Kartika Tamara Liotard, Marisa Matias, Willy Meyer, Jean‑Luc Mélenchon for GUE/NGL-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0006/2012
B7-0013/2012
Europa-Parlamentets beslutning om skævheder i fødevareforsyningskæden (2011/2904(RSP))
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sin beslutning af 8. juli 2010 om fremtiden for den fælles landbrugspolitik efter 2013, sin beslutning af 18. januar 2011 om anerkendelse af landbruget som en strategisk sektor i forbindelse med fødevaresikkerhed og sin beslutning af 23. juni 2011 om den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020: Morgendagens udfordringer: fødevarer, naturressourcer og landområder,
– der henviser til Kommissionens meddelelse "En bedre fungerende fødevareforsyningskæde i Europa" (KOM(2009)0591) og de forskellige arbejdsdokumenter, der er vedlagt denne meddelelse, og til sin beslutning af 7. september 2010 om rimelig indkomster for landbrugere: En bedre fungerende fødevareforsyningskæde i Europa,
– der henviser til Kommissionens afgørelse af 30. juli 2010 om oprettelse af Forummet på Højt Plan for en Bedre Fungerende Fødevareforsyningskæde (2010/C 210/03),
– der henviser til de endelige henstillinger af 17. marts 2009 fra Gruppen på Højt Plan om Fødevareindustriens Konkurrenceevne og Rådets konklusioner af 29. marts 2010 om en bedre fungerende fødevareforsyningskæde i Europa,
– der henviser til Eurostat-data om prisindeks for landbrugets produktionsmidler (input-omkostninger) og prisindeks for landbrugsprodukter (output-priser),
– der henviser til sin erklæring af 19. februar 2008 om undersøgelse af og indgreb over for magtmisbrug udøvet af store supermarkeder i Den Europæiske Union og sin beslutning af 26. marts 2009 om fødevarepriser i Europa,
– der henviser til Det Fælles Forskningscenters rapport fra 2008:"Low input farming systems: an opportunity to develop sustainable agriculture",
– der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til at landbrugerne har stadig større indtjeningsproblemer, og at den pris, som forbrugerne betaler for produkterne, ikke afspejler sig i den pris, som landbrugerne modtager for deres produktion;
B. der henviser til, at fødevaresystemerne er domineret af en industrialiseret landbrugsmodel, som kontrolleres af nogle få transnationale selskaber inden for fødevaresektoren sammen med en lille gruppe af kæmpestore detailvirksomheder; der henviser til, at denne model, der har til formål at skabe et økonomisk udbytte, slet ikke forsyner befolkningen med sund mad til overkommelige priser eller landbrugerne med en rimelig indtjening, men derimod i voksende grad fokuserer på produktion af råstoffer ved at satse på agrobrændstoffer, dyrefoder eller plantagedrift;
C. der henviser til, at der sker en progressiv forringelse af landbrugsproducenternes og agroindustriens forhandlingsposition i forhold til den magt, som de store detailvirksomheder i EU besidder til at fastlægge prisniveauet langs værdikæden – fra primærproduktionen, gennem forarbejdningsprocessen og frem til den endelige forbruger;
D. der henviser til, at fødevaresuverænitet giver befolkningen ret til at definere landbrugs- og fødevarepolitikken på grundlag af befolkningens og miljøets behov og ikke ud fra de internationale WTO-handelsregler;
E. der henviser til, at der er voksende skævheder mellem medlemsstater med produktionssystemer, som relativt set er udviklet i forskellig grad, således at lande med mere sårbare produktionssystemer oplever voksende underskud og en større afhængighed på fødevareområdet;
F. der henviser til, at landbrugerne ikke er garanteret en rimelig pris for deres produktion, hvilket ansporer et stort antal landbrugere til at forlade sektoren;
G. der henviser til, at Kommissionen ikke har taklet "storkundemisbrug" i fødevareforsyningskæden;
H. der henviser til, at forholdet mellem fødevareproducenter, -detailvirksomheder og -leverandører tydeligvis er skævvredet, således at den ene gruppe rammes uforholdsmæssigt hårdt i nedgangstider, mens den anden gruppe fastholder sine marginer;
1. er stærkt imod den nuværende magtkoncentration i hænderne på detailhandlen og storindustrien og kræver løsninger, der kan standse og vende denne udvikling, navnlig ved hjælp af en hensigtsmæssig regulering af fødevareforsyningskæden;
2. minder om, at fødevareforsyningskæden, landbruget, landbrugsfødevareindustrien og -distributionen udgør 7 % af den samlede beskæftigelse i EU og er 1.400 mia. EUR værd årligt – et større tal end for nogen anden produktionssektor i EU;
3. opfordrer til, at det gøres til en EU-prioritering at sikre landbrugerne en retfærdig og anstændig indtjening, og kræver en betydelig styrkelse af landbrugernes og deres organisationers forhandlingsposition;
4. anmoder om retfærdighed og gennemsigtighed i fødevareforsyningskæden for at undgå ”storkundemisbrug” og opfordrer Kommissionen til at give landbrugerne mulighed for at blive fuldstændig informeret om de priser, der foreslås af producenter og distributører;
5. opfordrer kraftigt til, at der opstilles en klar, nøje og objektiv definition af misbrug og urimelig praksis;
6. opfordrer til at atter at satse på lokal produktion af fødevarer i så vidt omfang som muligt og sætte en stopper for de store detailhandleres og industriens kvælertag på fødevareforsyningskæden;
7. går ind for etablering af effektive reguleringsmekanismer i fødevareforsyningskæden med henblik på at beskytte producenterne ved at indføre klare kontraktforhold, især for små og mellemstore producenter, beskytte beskæftigelsen i landbruget og reducere importen både på nationalt og EU-niveau;
8. forlanger omgående rimelige og rentable priser for landbrugsproduktionen til landbrugsbedrifterne og styrkelse af et sikkerhedsnet på flere niveauer, herunder en beskyttelsesmekanisme "i krisetilfælde", for at reducere udsvingene i produktionspriserne som følge af finansiel spekulation i landbrugsråvarer;
9. efterlyser en decentralisering af fødevareforsyningskæden ved at fremme diversificerede markeder, der er baseret på solidaritet og rimelige priser, og korte forsyningskæder og tættere forbindelse mellem producenter og forbrugere i lokale fødevarenetværk med henblik på at imødegå centraliserede indkøbstjenesters ekspansion og magt;
10. opfordrer Kommissionen til at opretholde ordningen med produktionskvoter i bl.a. mælke- og sukkersektoren; mener, at kvoteordningen bør tilpasses behovet i de enkelte lande og deres produktionssystemers udviklingsniveau for at muliggøre en relativ udvikling i medlemsstater med større underskud;
11. går ind for at fastsætte maksimumgrænser for bruttoavancer, navnlig for store supermarkeder og detailvirksomheder, med udgangspunkt i den pris, der betales til producenterne, som en måde til at fremme en retfærdig fordeling af merværdien op igennem fødevareforsyningskæden;
12. går ind for at yde støtte til etablering og drift af nationale systemer til overvågning af prisdannelsen og prisudviklingen i detailvirksomheder og supermarkeder;
13. kritiserer prismanipulationen og samordningen af priser i store dele af distributionssektoren og opfordrer til en omgående indsats for at gøre en ende på denne situation og gøre prisdannelsesprocessen gennemskuelig for den endelige forbruger;
14. mener, at fødevareforsyningssikkerhed, fødevaresikkerhed, beskyttelse af økosystemer og udvidelse af den økonomiske og sociale struktur i primærsektoren i forskellige medlemsstater kræver, at handelsliberaliseringer afvises, og at målsætningerne for den internationale handel ændres, således at den baseres på komplementaritet i stedet for på konkurrence;
15. understreger betydningen af korte fødevareforsyningskæder og mener, at EU aktivt bør støtte den lokale og regionale produktion og de regionale markeder samt fremme en afkortning af produktions- og forbrugscyklusserne som en forudsætning for social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed;
16. går ind for omgående vedtagelse af foranstaltninger til at standse dumpning mellem medlemsstaterne, sådan som det forekommer f.eks. i mælkesektoren;
17. erindrer om, at landbrugspolitikken skal gøre det muligt for små og mellemstore landbrugere, herunder familiebrug, at opnå en anstændig indtjening, at producere tilstrækkeligt mange fødevarer af en tilstrækkelig god kvalitet til priser, der er overkommelige for forbrugerne, at skabe beskæftigelse, at fremme udvikling af landdistrikterne og at sikre beskyttelse af miljøet og bæredygtighed;
18. efterlyser juridiske rammer, der garanterer stabile og rimelige priser til fødevareproducenter, fremmer et miljøvenligt landbrug, internaliserer eksterne omkostninger og gennemfører jordreformer;
19. kritiserer stærkt Kommissionens forslag til en reform af den fælles landbrugspolitik og dets målsætninger med visioner om deregulering; fremfører, at dette vil øge de nuværende store skævheder i fødevareforsyningskæden; går ind for en landbrugspolitik, der er baseret på følgende principper:
– retten til fødevareforsyningssikkerhed og fødevaresuverænitet, idet behovene i de enkelte lande imødekommes, og der tages hensyn til de enkelte landes særlige forhold
– tilstedeværelsen af markedsreguleringsinstrumenter med henblik på at imødegå manglende stabilitet i produktionssektorerne som følge af udsving i produktion og forbrug og med henblik på at sikre rimelige priser til producenterne
– en rimelig fordeling af subsidier mellem landbruger, produktioner og medlemsstater samt en produktionsstøtteordning, der er behørigt gradueret på nationalt, regionalt og sektorniveau;
20. opfordrer Kommissionen til omgående at standse finansiel spekulation i fødevaresektoren og i råvarepriser samt i biobrændstofsektoren, der har større indflydelse på fødevareforsyningskæden end nogensinde;
21. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.