FORSLAG TIL BESLUTNING om den fælles fiskeripolitiks bidrag til kystsamfundene (2011/2899(RSP))

13.2.2012

på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B7-0038/2012 og B7-0029/2012
jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5,

Isabella Lövin, Raül Romeva i Rueda, Jean-Paul Besset for Verts/ALE-Gruppen

Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0579/2011

B7‑0065/2012

Europa-Parlamentets beslutning om den fælles fiskeripolitiks bidrag til kystsamfundene (2011/2899(RSP))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik[1],

– der henviser til meddelelse fra Kommissionen "Rio+20: mod en grøn økonomi og bedre styring" (COM(2011)0363),

– der henviser til havstrategirammedirektivet (2008/56/EF),

– der henviser til de forskellige lovgivningsforslag og meddelelser om reformen af den fælles fiskeripolitik (FFP), som Kommissionen forelagde den 13. juli 2011,

– der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5 og artikel 110, stk. 2,

A.  der henviser til, at det er almindeligt anerkendt, at den europæiske fiskerisektor er en integreret del af det økonomiske og sociale liv i kystsamfundene;

B.  der henviser til, at fiskerisektoren (fangst, forarbejdning, akvakultur og tilknyttede aktiviteter) ifølge Kommissionen beskæftiger mindre end 0,2 % af arbejdsstyrken i EU, og at der er betydelige forskelle mellem medlemsstaterne fra 0,04 % i Belgien til 1,53 % i Grækenland, i Bretagne er tallet 0,8 % af den samlede beskæftigelse, i Galicien 3 % og i nogle kystsamfund mere end det;

C.  der henviser til, at en dynamisk, økonomisk uafhængig og godt forvaltet fiskerisektor i stadigt stigende omfang kan bidrage til det europæiske samfund og økonomien og dermed spille en væsentlig rolle i Europa 2020-strategien;

D.  der henviser til, at genoprettelsen af de europæiske fiskebestande ikke blot vil skabe arbejdspladser, men også vil gøre Europa mindre afhængig af import af fisk, hvilket vil bidrage til fødevaresikkerheden i udviklingslandene;

E.  der henviser til, at fiskerisektoren er en aktivitet, der er helt afhængig af velfungerende økosystemer og således kræver rigelige fiskebestande og marine økosystemer i god miljøtilstand, for at den langsigtede bæredygtighed og eksistensen af fangst, forarbejdning og afsætning af fiskevarer kan sikres;

F.  der henviser til, at fiskeriet står over for alvorlige udfordringer, herunder manglende rentabilitet, faldende muligheder, nedgang i beskæftigelsen og en alarmerende situation med hensyn til bestandsstørrelser, alt efter hvilken fiskeritype der er tale om;

G.  der henviser til, at kun nogle af disse udfordringer skyldes faktorer uden for fiskerisektorens kontrol eller fiskeriforvaltningernes ansvarsområde, såsom klimaændringer, forurening, markedskræfterne osv., andre problemer skyldes fiskeriforvaltningernes generelle manglende evne til i tilstrækkelig grad at begrænse eksempelvis flådernes størrelse, fiskerimuligheder osv., og andre skyldes sektorens egen adfærd;

H.  der henviser til, at EU's traditionelle reaktion på disse vanskeligheder er at anvende offentlig støtte, hvilket tydeligvis ikke har løst dem og faktisk ofte har forværret situationen;

1.  er af den faste overbevisning, at en ordentligt forvaltet fiskerisektor kan yde et større bidrag til det europæiske samfund med hensyn til fødevaresikkerhed, beskæftigelse, opretholdelse af dynamiske fiskersamfund og mange andre områder;

2.  understreger, at den igangværende reform af FFP som sit primære formål skal have genoprettelse af bæredygtigheden i den europæiske fiskerisektor samt dennes tilhørende aktiviteter såsom forarbejdning, markedsføring og akvakultur;

3.  understreger, at Kommissionens konsekvensanalyse af den foreslåede nye grundforordning konkluderer, at miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed alle vil betyde en væsentlig forbedring af alle de beskrevne scenarier med undtagelse af status quo-scenariet, hvilket understreger behovet for en reform;

4.  mener, at miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed er vigtige målsætninger i FFP, men at en tilbagevenden til økonomisk og social bæredygtighed afhænger af en forbedring af fiskebestandenes tilstand, så miljømæssig bæredygtighed er tydeligvis en forudsætning for økonomisk og social bæredygtighed;

5.  mener, at der med reformen skal gennemføres en ambitiøs dagsorden, herunder:

· vedtagelse af klare, prioriterede, målbare og realistiske mål med en stram tidsplan for deres virkeliggørelse

· genopretning af fiskebestandene til niveauer over dem, der kræves for at producere maksimalt bæredygtigt udbytte

· en betydelig forbedring af fiskeredskabernes og -metodernes selektivitet, således at der sættes en stopper for det affald, der fremkommer ved udsmidning af enorme mængder af fisk og andre arter

· fortrinsret ved tildeling af fiskerettigheder til dem, der gør det på den mest miljømæssigt og socialt bæredygtig måde, for at reducere visse segmenter og operatørers ødelæggende virkning

· opnåelse af en passende balance mellem størrelse og sammensætning af fiskerflåderne i EU og de ressourcer, der kan fiskes på et bæredygtigt grundlag

· decentralisering af beslutningstagningen til det mest hensigtsmæssige niveau, som kan være enten regionalt, nationalt eller lokalt, afhængigt af det pågældende fiskeri

· etablering af ovenstående for fiskeri inden for EU og for fiskeri med EU-fartøjer i andre farvande

· vedtagelse af en politik for akvakultur, som sikrer, at denne industri er miljømæssigt bæredygtig og ikke fører til forurening eller overfiskning af andre arter, der fanges som foder

· indarbejdelse af fritidsfiskeri i FFP;

6.  mener, at EU's fiskeri, hvis denne dagsorden gennemføres, endelig vil foregå på et bæredygtigt grundlag;

7.  mener, at først da vil fiskerisektoren være i stand til at opfylde sit potentiale for at bidrage til fødevaresikkerheden, skabe bæredygtig beskæftigelse, fremme kystsamfundenes og disses indbyggertals vedligeholdelse og vækst, fremme fiskerflådernes og forarbejdningsindustriens innovation, forbedre forvaltningen af fiskeri i udviklingslandene, bidrage til den videnskabelige viden om og forståelse af havmiljøet, reducere energiforbruget og udledningen af drivhusgasser og bevare havmiljøet;

8.  mener, at dette er den bedste måde for fiskeriet til at bidrage til virkeliggørelsen af ​​Europa 2020-strategien;

9.  ser frem til Kommissionens forestående offentliggørelse af sit forslag til Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og mener, at målsætningerne heri og de ​​foranstaltninger, der er berettigede til finansiering, bør bidrage til at disse punkter;

10.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

 

• [1]  EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59.