FORSLAG TIL BESLUTNING om situationen i Nigeria (2012/2550(RSP))
7.3.2012
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
Mario Mauro, Alojz Peterle, Filip Kaczmarek, Michèle Striffler, Bogusław Sonik, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Gay Mitchell, Cristian Dan Preda, Laima Liucija Andrikienė, Santiago Fisas Ayxela, Ria Oomen-Ruijten for PPE-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0131/2012
B7‑0138/2012
Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Nigeria (2012/2550(RSP))
Europa-Parlamentet,
– der henviser til den fælles holdning 95/544/FUSP af 4. december 1995, fastlagt af Rådet på grundlag af artikel J.2 i EU-traktaten, vedrørende Nigeria (EFT L 309 af 21.12.1995, s. 1),
– der henviser til Rådets afgørelse af 28. november 1997 om forlængelse af gyldigheden af ovennævnte fælles holdning (EFT L 338 af 9.12.1997, s. 8) og vedrørende dens iværksættelse (EFT L 338 af 9.12.1997, s. 7),
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Nigeria,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om menneskerettighedskrænkelser i Nigeria,
– der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966, som blev ratificeret af Nigeria den 29. oktober 1993,
– der henviser til det afrikanske charter om menneskerettigheder og befolkningers rettigheder af 1981, som blev ratificeret af Nigeria den 22. juni 1983,
– der henviser til Forbundsrepublikken Nigerias forfatning og navnlig bestemmelserne heri om beskyttelse af religionsfrihed i kapitel IV om retten til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed,
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til de uroligheder og det heraf følgende, sørgelige tab af menneskeliv, der for nylig fandt sted efter ophævelsen af brændstofstøtten den 1. januar som led i omfattende økonomiske reformer, der i teorien har til formål at forbedre finansdisciplinen i Afrikas største olieproducerende stat; der henviser til, at "oliestøttens fiasko", sådan som det er fremlagt, fortrinsvist skyldes ineffektivitet og korruption inden for staten;
B. der henviser til, at denne ekstremt upopulære foranstaltning viser bredden af den kløft, der er opstået mellem på den ene side regeringen og en håndfuld elitære grupper, og på den anden side den brede befolkning i gaderne, der overlever på mindre end 2 USD om dagen;
C. der henviser til de chokerende udbrud af voldshandlinger, der for nylig fandt sted i mange nigerianske regioner og som omfattede kujonagtige angreb på religiøse symboler og kirker såvel som drab og legemsskade på kristne under julen, med et stort tab af menneskeliv til følge;
D. der henviser til, at regeringen fortsat ikke har kontrol over situationen;
E. der henviser til den afskyelige bølge for nylig af skud- og bombeattentater udført af den islamistiske sekt Boko Haram, der kostede mindst 185 mennesker livet i Kano den 20. februar og fortrinsvist var rettet mod politiposter; der henviser til, at Boko Haram via løbesedler omdelt i Kano ved nattetide har advaret byens indbyggere om, at angrebene på sikkerhedsstyrkerne vil fortsætte, og opfordrede til udholdenhed under gruppens kamp for at indføre et "islamisk system";
F. der henviser til, at Boko Haram gik efter kristne mål, især på juledag, hvor dusinvis blev dræbt i en række bombeangreb – hvoraf det voldsomste kostede 44 mennesker livet uden for en katolsk kirke nær hovedstaden Abuja – og at gruppen har svoret at føre religiøs krig mod de kristne og fortrænge dem fra landets muslimsk-dominerede nordlige del;
G. der henviser til, at Boko Haram den 3. januar udsendte et ultimatum, der gav de kristne i det nordlige Nigeria tre dage til at forlade området; der henviser til, at drabene på mindst otte kristne, der var til andagt den 5. januar i Gombe, og på 20 kristne deltagere i en begravelse den 6. januar i Mubi viser, at spændingerne tager til i kølvandet på de dødbringende kirkeattentater juledag, der efterfulgtes kort efter af bombeangrebet på en islamisk skole i det sydlige Nigeria;
H. der henviser til det chokerende selvmordsattentat med bilbombe den 26. februar, hvor mindst tre blev dræbt og 38 såret under morgengudstjenesten i en katolsk kirke i den konfliktplagede centralnigerianske by Jos, hvilket udløste gengældelsesaktioner fra kristne unge, med forlydender om at mindst to muslimer blev dræbt under voldshandlingerne og at en række muslimskejede butikker blev stukket i brand; der henviser til, at Boko Haram også tog ansvaret for dette seneste angreb;
I. der henviser til, at islamisterne, hvis navn betyder "vestlig uddannelse er en synd", holdes ansvarlige for drabene på mere end 900 mennesker i omtrent 160 forskellige angreb siden juli 2009; der henviser til, at indtil flere nylige rapporter peger på, at der muligvis findes en forbindelse mellem Boko Haram og terrororganisationen AQMI (Al Qaeda i det islamiske Maghreb), som kan udgøre en betydelig trussel mod freden og sikkerheden i Sahel-regionen;
J. der henviser til, at tusinder er døde som følge af religiøs og etnisk vold i Nigerias centrale delstater i de seneste ti år, idet de religiøse og etniske spændinger i regionen ofte har været særdeles spændte;
K. der henviser til, at det ikke er muligt systematisk at kategorisere muslimer eller kristne som enten aggressorer eller ofre, eftersom de historisk set har været begge dele;
L. der henviser til, at den aktuelle ustabilitet yderligere understreger skrøbeligheden af Afrikas mest folkerige nation;
M. der henviser til, at stabilitet og demokrati i Nigeria har stor betydning hinsides landets umiddelbare grænser på grund af landets førende rolle i regionen og Afrika syd for Sahara;
N. der henviser til, at EU ifølge artikel 8 i den ændrede Cotonouaftale skal føre en regelmæssig dialog med Nigeria om menneskerettigheder og demokratiske principper, herunder etnisk, religiøs og racemæssig forskelsbehandling,
1. opfordrer forbundsregeringen til at løse de økonomiske og sociale problemer, der plager landet, ved at træffe en række foranstaltninger, herunder til at imødegå statsmagtens ineffektivitet og korruption;
2. fordømmer på det kraftigste den seneste vold og især de terrorangreb, der blev udført af den islamiske Boko Haram-sekt og det tragiske tab af menneskeliv i de voldsplagede nigerianske regioner, og udtrykker sin medfølelse med de efterladte og de sårede;
3. opfordrer alle lokalsamfundene til at udvise tilbageholdenhed og anvende fredelige midler til at løse uoverensstemmelserne mellem religiøse og etniske grupper i Nigeria;
4. opfordrer den føderale regering til at sørge for, at årsagerne til den seneste vold bliver efterforsket og gerningsmændene til voldshandlinger retsforfulgt; opfordrer i særdeleshed til, at forbundsregeringen skrider ind mod Boko Haram, der forøger sin styrke ved at spille på de rodfæstede religiøse spændinger i Nigeria;
5. opfordrer den føderale regering til at træffe konkrete og hurtige foranstaltninger til at støtte dialogen mellem forskellige etniske og religiøse grupper;
6. opfordrer til en omfattende undersøgelse af de underliggende årsager til konflikten, herunder de sociale, økonomiske og etniske spændinger, og til, at der undgås brede og forenklede forklaringer, der kun bygger på religion, hvilket ikke vil kunne tilvejebringe en basis for en langsigtet og varig løsning på problemerne i denne region;
7. opfordrer den føderale regering til at beskytte landets befolkning og til at tage fat om de underliggende årsager til volden ved at sikre alle borgere lige rettigheder og tage fat om problemerne med arbejdsløshed og fattigdom;
8. opfordrer EU til at fortsætte sin politiske dialog med Nigeria i overensstemmelse med artikel 8 i den ændrede Cotonouaftale og til omgående at tage fat på spørgsmål vedrørende tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed, der er fastsat i universelle, regionale og nationale menneskerettighedsinstrumenter;
9. understreger betydningen af regionalt samarbejde for at håndtere den trussel, som en mulig forbindelse mellem Boko Haram og AQMI (Al Qaeda i det islamiske Maghreb) udgør; opfordrer landene i regionen til at indgå i snævrere samarbejde, herunder via de relevante regionale organisationer, med henblik på at forhindre synergier mellem Boko Haram og AQMI; opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at støtte op om disse regionale bestræbelser;
10. udtrykker atter sin bekymring med hensyn til, om der i en række tredjelande hersker fuldstændig og konkret respekt for religiøse mindretals ret til religionsfrihed; understreger, at fri religionsudøvelse kun er et af aspekterne ved retten til religionsfrihed, som også omfatter retten til at skifte religion og også til at lade sin religion manifestere sig i undervisning og i praktisering og overholdelse af religiøse regler på personligt, kollektivt, privat, offentligt og institutionelt plan; understreger i denne sammenhæng, at det offentlige aspekt er en central del af religionsfriheden og at det udgør en krænkelse af kristne troendes religionsfrihed at forhindre dem i at udtrykke deres tro offentligt og dermed indskrænke deres religionsudøvelse til en privat foreteelse;
11. understreger, at der i mange dele af verden stadig findes forhindringer for frit at bekende sig til en given tro og opfordrer den højtstående repræsentant Ashton og Kommissionen til at rejse disse spørgsmål i forbindelse med deres initiativer vedrørende menneskerettighederne;
12. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Nigerias forbundsregering, Den Afrikanske Unions og Ecowas' institutioner, FN's generalsekretær, FN's Generalforsamling, medformændene for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU og Det Panafrikanske Parlament.