FORSLAG TIL BESLUTNING om den argentinske regerings nationalisering af YPF (REPSOL)

18.4.2012

på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
(2012/2619(RSP))

Gabriele Zimmer, Helmut Scholz, Willy Meyer, Patrick Le Hyaric, Jürgen Klute, Paul Murphy, Marisa Matias, João Ferreira, Jacky Hénin for GUE/NGL-Gruppen

B7‑0218/2012

Europa-Parlamentets beslutning om den argentinske regerings nationalisering af YPF (REPSOL)

(2012/2619(RSP))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til artikel 207 i TEUF,

– der henviser til sin beslutning om EU's handelsforbindelser med Latinamerika (september 2010, Scholz-betænkningen),

– der henviser til Madriderklæringen fra topmødet mellem statschefer fra EU og Latinamerika (maj 2010),

– der henviser til sin beslutning om etablering af en samlet EU-politik for internationale investeringer (marts 2011),

– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A.  der henviser til, at Republikken Argentina for nylig meddelte, at der var fremsat et lovforslag i Kongressen med henblik på godkendelse af nationaliseringen af 51 % af aktierne i kulbrinteselskabet YPF, hvoraf majoriteten ejes af REPSOL;

B.  der henviser til, at privatiseringen af YPF, fandt sted i 90'erne, som en konsekvens af anvendelsen af rent neoliberale politikker, der resulterede i stigende fattigdom og økonomisk sammenbrud; mener, at Argentinas aktuelle økonomiske opsving skyldes regeringens beslutning om ikke at bruge neoliberale politikker, der stadig anvendes af EU og har resulteret i den aktuelle alvorlige krise og den voldsomt stigende fattigdom i hele Europa;

C.  der henviser til, at det er lovligt og en del af alle landes suverænitet at gribe ind på det økonomiske område, for at forsvare offentlighedens interesse; der henviser til, at det er enhver regerings pligt at give alle borgere adgang til den grundlæggende ret til energi og at tage ansvar for fattigdommen; der henviser til, at den bilaterale investeringstraktat (1992) mellem Spanien og Argentina klart fastslår, at nationalisering eller ekspropriering tillades i "offentlighedens interesse", "uden diskrimination" og med "passende kompensation";

D.  der henviser til, at de fleste europæiske lande tidligere har nationaliseret sektorer i deres økonomi for at beskytte den offentlige interesse for deres borgere; mener, at EU's medlemsstater bør opfordres til at anvende lignende muligheder for at håndtere den aktuelle krise i stedet for at gennemføre neoliberale politikker;

E.  der henviser til, at REPSOL ikke er et spansk selskab, idet mere end halvdelen af aktierne ejes af udlændinge, og at REPSOL's politik gavner en lille økonomisk elite af aktionærer; der henviser til, at REPSOL's overskud steg med 11 % fra 1998 til 2007, men at dette kun medførte en stigning på 1,7 % i medarbejdernes indkomst; der henviser til, at REPSOL normalt udbetaler 7 % i udbytte på dividender, medens andre olieselskaber gennemsnitligt udbetaler 3 % til deres aktionærer;

F.  der henviser til, at Argentinas regering hævder, at REPSOL har misligholdt sin forpligtelse over for Argentina og har prioriteret det internationale marked, samtidig med, at det har ignoreret de nationale behov; der henviser til, at REPSOL tilsyneladende er ansvarlig for faldet på 54 % inden for råproduktion og 97 % for så vidt angår gasproduktionen, hvilket tvinger staten til at importere brændstof for op til 9 397 mio. USD; der henviser til, at YPF's reserver faldt drastisk som følge af manglende investeringer og efterforskning;

G.  der henviser til, at REPSOL bevisligt ligeledes misligholdt sin forpligtelse over for andre lande, da det forårsagede enorme miljømæssige skader i Ecuador og Bolivia og øgede fattigdommen blandt lokalbefolkningen, ligesom det støttede adskillige regeringer, der var ansvarlige for massive krænkelser af menneskerettighederne;

H.  der henviser til, at REPSOL kun opgav 24,8 % af sin omsætning i Spanien, 21,41 i Argentina og resten i andre lande, herunder skattely; der henviser til, at større kontrol med eller endda nationalisering af REPSOL fra den spanske regerings side eller andre bør overvejes, da dette vil betyde passende betaling af skatter og overførsel af dele af dets overskud til medarbejderne og til forbrugerne, i stedet for at prioritere aktionærernes interesser;

I.  der henviser til, at Europa-Parlamentets beslutning om EU's handelsforbindelser med Latinamerika (oktober 2010, Scholz-betænkningen) minder om at Madriderklæringen udtrykkeligt anerkender princippet om staters suveræne ret til at forvalte og regulere deres egne naturressourcer, og påpeger, at der bør tages behørigt hensyn til bæredygtighedskriterier;

J.  der henviser til, at Argentina lovede passende kompensation, der vil blive fastsat af den argentinske domstol (Tribunal de Tasaciones del Estado), der er kompetent i forbindelse med nationalisering og evaluering af passende kompensation uden forskelsbehandling, uanset om aktieholderne er statsborgere eller udlændinge; mener, at investorer ikke bør anmode om samme behandling som lokale investorer, men anmode om en særlig domstol i tilfælde af tvister, idet de fleste af REPSOL's aktionærer, der tidligere har nydt godt af enorme overskud, altid har vidst over, at ekspropriering var muligt og lovligt, og kunne træffe deres beslutninger i overensstemmelse med dette;

K.  der henviser til, at selskabets direktør, den spanske regering, Kommissionen og Cathrine Ashton anklagede og endda truede Argentinas regering, før de var klar over, hvilken pris, der vil blive betalt for aktierne;

L.  der henviser til, at det med gennemførelsen af EU's nye beføjelser for så vidt angår investeringer, i overensstemmelse med Lissabontraktaten, er nødvendigt at finde den rette balance mellem investorernes rettigheder og forpligtelser; der henviser til, at denne balance har været tabt i mere end tyve år til fordel for investorer og selskaber, som et resultat af neoliberale politikkers fremgang, og henviser til de europæiske institutioners tendens til at fortsætte og forstærke denne forkerte udvikling;

M.  der henviser til, at denne ubalance og transnationale selskabers upassende udnyttelse af naturressourcer har skabt ødelæggelse, sociale konflikter, ødelæggelse af miljøet, fattigdom og forflyttelse af befolkningen i mange lande, bl.a. i Latinamerika;

N.  der henviser til, at den beslutning, der er truffet af voldgiftsorganerne, såsom Det Internationale Center for Bilæggelse af Investeringstvister (ICSID), (Verdensbanken), og De Forenede Nationers Kommission for International Handelsret (UNCITRAL), ikke afspejler nødvendigheden af at etablere en balance mellem investorers og selskabers rettigheder og forpligtelser eller regeringens ret til at forsvare, hvad der er i offentlighedens interesse;

O.  mener, at adskillige latinamerikanske lande (Bolivia i 2007, Ecuador i 2009 og Venezuela i 2012), som en konsekvens af ICSID's uafbalancerede beslutninger til fordel for selskaberne, besluttede at annullere deres anerkendelse af dette organ, da de betragter det som værende uforeneligt med deres mandat til at kontrollere og organisere udnyttelse af deres egne naturressourcer til fordel for offentlighedens interesse, udvikling og miljø;

1.  respekterer alle landes ret til at udøve deres suveræne ret til at forvalte deres naturressourcer og regulere deres økonomier i overensstemmelse med den offentlige interesse; støtter regeringens beslutning om at nationalisere YPF, en virksomhed, der blev skabt af Argentina i 1922 og privatiseret som en konsekvens af de rent neoliberale politikker, der blev anvendt i 90'erne med meget negative konsekvenser for økonomien og en dramatisk stigning i fattigdommen;

2.  opfordrer alle medlemsstater, navnlig Spanien, EU og Cathrine Ashton til, i stedet for hovedsagelig at forsvare aktionærerne i REPSOL, at forsvare alle borgeres interesser, deres sociale interesser og miljøet, at være opmærksom på arbejdstagernes behov og nødvendigheden af jobstabilitet, forbrugernes behov både i Argentina og i EU, bekæmpelse af fattigdom og respekt for miljøet; opfordrer dem indtrængende til at bevare de gode forbindelser til Argentina og afstå fra at anklage dettes regering og meddele sanktioner, før de har kendskab til den aktiepris, der fastsættes efter vurdering af det kompetente organ (Tribunal de Tasaciones de la Nación);

3.  er af den opfattelse, at der i betragtning af det stigende antal konflikter mellem investorer og selskaber og lokalbefolkninger og myndigheder i Latinamerika, Afrika og andre steder, er et tvingende behov for en konstruktiv dialog blandt ligestillede mellem EU og tredjelande om fremtiden for udenlandske investeringer, at etablere en passende balance mellem rettigheder og forpligtelser for investorer og selskaber og passende brug af naturressourcer, og at søge et alternativ til de nuværende voldgiftsorganer ICSID and UNCITRAL;

4.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at ophøre med at anvende forældede, skadelige neoliberale politikker, der forværre den aktuelle økonomiske krise på EU-borgernes bekostning, navnlig de fattige, og at overveje en mere kreativ og modig tilgang til en løsning på krisen, eventuelt inspireret af økonomiske løsninger, der anvendes af visse latinamerikanske lande;

5.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, præsidenten for Republikken Argentinas regering og kongres og medlemmerne af Rådet for Mercosur;