FORSLAG TIL BESLUTNING om den flerårige finansielle ramme og egne indtægter
6.6.2012 - (2012/2678(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2
Martin Callanan, Richard Ashworth, Geoffrey Van Orden, Anthea McIntyre, James Nicholson, Struan Stevenson for ECR-Gruppen
B7‑0279/2012
Europa-Parlamentets beslutning om den flerårige finansielle ramme og egne indtægter
Europa-Parlamentet,
– der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning[1],
– der henviser til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 5,
– der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og navnlig artikel 311 og 312,
– der henviser til sin beslutning af 8. juni 2011 om investering i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa,
– der henviser til Kommissionens forslag af 29. juni 2011 – "Et budget for Europa 2020, Del I og II",
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at Rådet i henhold til artikel 312, stk. 2, i TEUF vedtager en forordning, der fastlægger den flerårige finansielle ramme, og at Rådet træffer afgørelse med enstemmighed, når Europa-Parlamentet har givet sin godkendelse;
B. der henviser til, at det siddende danske formandskab tilstræber på Det Europæiske Råds møde i juni at forelægge en såkaldt forhandlingsramme, hvori der foreslås løsningsmuligheder for alle aspekter af forhandlingerne, herunder indtægtssiden, men hvor tallene på dette stadie er udeladt;
C. der henviser til, at de flerårige programmer, der vedrører den næste FFR, vil blive vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure;
1. mener, at budgetkonsolidering er forudsætningen for bæredygtig økonomisk vækst, og at den kommende flerårige finansielle ramme er til forhandling på et tidspunkt, hvor medlemsstaterne træffer ekstraordinære foranstaltninger for at nedbringe offentlige underskud og statsgæld til et holdbart niveau, der stemmer overens med en forbedret ramme for finanspolitisk og makroøkonomisk tilsyn;
2. minder om, at EU’s offentlige udgifter ikke kan friholdes for den betydelige indsats, som medlemsstaterne har gjort for at bringe deres offentlige udgifter under kontrol, og understreger, at de foranstaltninger, der i de senere år er truffet for at bremse den årlige vækst i EU's betalingsbevillinger, derfor bør øges progressivt i løbet af de resterende år af den nuværende finansielle ramme, og at betalingsbevillingerne maksimalt bør forhøjes med inflationsraten i de kommende finansielle overslag; mener i overensstemmelse hermed, at forpligtelsesbevillingerne i den kommende flerårige finansielle ramme ikke bør overstige niveauet for 2013 med en stigningsrate, der er lavere end inflationsraten;
3. mener, at principperne om europæisk merværdi bør udgøre hjørnestenen i alle fremtidige udgifter, som også skal være styret af principperne om effektivitet, virkningsfuldhed og valuta for pengene, samtidig med at nærhedsprincippet respekteres som fastsat i artikel 5 i TEU og rodfæstet i Protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union;
4. bemærker, at det er yderst vigtigt at opnå fuld støtte fra de europæiske borgere i forbindelse med de aktuelle budgetstramninger for på ny at bekræfte og kunne opfylde vores forpligtelser i henhold til Europa 2020; opfordrer derfor til bedre anvendelse af de eksisterende midler og understreger, at den udfordring, EU står over for, ikke er at anvende mere, men at anvende mere effektivt;
5. minder om, at EU-budgettet er et investeringsbudget med en kraftig løftestangseffekt, og at det kan udgøre et meget stærkt redskab til at øge strategiske investeringer med europæisk merværdi, som er i overensstemmelse med en tilgang rettet mod at skabe vækst og job; understreger, at den næste FFR hovedsagelig bør afspejle målene i Europa 2020-strategien, især ved at fokusere udgifterne på ”intelligent vækst” og give mulighed for sammenhængende og konsekvente langsigtede tilgange til de udfordringer, som Unionen står over for;
6. bemærker, at artikel 311, stk. 2, i TEUF foreskriver, at budgettet skal finansieres udelukkende ved hjælp af egne ressourcer, og mener, at den nuværende indtægtsordning både er lovlig og i traktatens ånd, gentager sin modstand mod de lovgivningsmæssige forslag, som Kommissionen forelagde den 29. juni 2011 om reformen af ordningen for egne indtægter, herunder forslagene om en afgift på finansielle transaktioner og en ny, momsbaseret egen indtægt;
7. gentager sit faste standpunkt vedrørende mekanismerne for finansielle korrektioner og understreger, at forslagene om at ændre eller ophæve den nuværende ordning ikke vil blive godkendt; opfordrer alle involverede parter til at søge en pragmatisk løsning og fokusere på områder inden for FFR’en, hvor der kan opnås konsensus;
8. opfordrer, i betragtning af det makroøkonomiske klima og udfordringerne i den omskiftelige verden og med henblik på at sikre en bedre og mere effektiv anvendelse af de eksisterende EU-midler, indtrængende til, at den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 gives større fleksibilitet til på passende vis at håndtere ændringer af omstændigheder og prioriteter, samtidig med at de aftalte niveauer for betalingsbevillingerne respekteres;
9. fastholder enhedsprincippet i EU-budgettet og understreger, at alle EU-politikker og ‑programmer bør medtages i FFR’en med den rette finansiering og derved bidrage til gennemsigtighed, forudsigelighed og ansvarlighed;
10. glæder sig over rådsformandskabernes tilsagn[2] om at sikre en åben og konstruktiv dialog og samarbejde med Parlamentet inden for rammerne af artikel 312 i TEUF; bekræfter på ny sin vilje til at arbejde tæt sammen med Rådet og Kommissionen under forhandlingsprocessen i fuld overensstemmelse med Lissabontraktatens bestemmelser;
11. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd, Rådet og Kommissionen, til medlemsstaternes parlamenter og regeringer samt til de andre berørte institutioner og organer.