FORSLAG TIL BESLUTNING om menneskerettighedssituationen i Tibet
11.6.2012 - (2012/2685(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
Kristiina Ojuland, Annemie Neyts-Uyttebroeck, Edward McMillan-Scott, Marietje Schaake, Leonidas Donskis, Ramon Tremosa i Balcells, Izaskun Bilbao Barandica, Sarah Ludford, Ivo Vajgl, Johannes Cornelis van Baalen, Jelko Kacin, Nathalie Griesbeck, Sonia Alfano for ALDE-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0312/2012
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Kina og Tibet, navnlig beslutning af 26. oktober 2011 og 24. november 2010,
– der henviser til sin tidligere beslutning af 7. april 2011om forbud mod valg til den tibetanske eksilregering i Nepal,
– der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,
– der henviser til artikel 36 i Folkerepublikken Kinas forfatning, som sikrer religionsfrihed for alle borgere,
– der henviser til den forventede udnævnelse af en særlig EU-repræsentant for menneskerettigheder,
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at respekt for menneskerettighederne og identitetsfriheden, den kulturelle frihed og religions- og forsamlingsfriheden er grundlæggende principper i EU og dets udenrigspolitik;
B. der henviser til, at menneskerettighedsdialogen mellem EU og Kina ikke har ført til nogen væsentlig forbedring i menneskerettighedssituationen for tibetanerne;
C. der henviser til, at Europa-Parlamentet har noteret sig Folkerepublikken Kinas besættelse af Tibet;
D. der henviser til, at Hans Hellighed Dalai Lamas udsendinge har henvendt sig til Folkerepublikken Kinas regering med det formål at finde en fredelig løsning på Tibet-spørgsmålet, som samtidig er til begge parters fordel;
E. der henviser til, at Folkerepublikken Kinas myndigheder anvendte magt i uforholdsmæssig grad, da de imødegik protesterne i Tibet i 2008, og at de lige siden har anvendt restriktive sikkerhedsforanstaltninger, som begrænser ytrings‑, forsamlings‑ og religionsfriheden;
F. der henviser til, at antallet af ofre for protesterne i 2008 kan have oversteget 200, og at antallet af tilbageholdte varierer fra 4 434 til flere end 6 500, samt at der ved udgangen af 2010 var kendskab til 831 politiske fanger i Tibet, hvoraf de 360 var idømt en straf ved en domstol, og 12 afsonede livstidsdomme;
G. der henviser til, at der foreligger meldinger om, at Folkerepublikken Kinas myndigheder anvender tortur, f.eks. prygl, elektrochokvåben, langvarig isolationsfængsling, udsultning og andre lignende foranstaltninger, for at aftvinge tilståelser i Tibets fængsler;
H. der henviser til, at der foreligger underretninger om, at 38 tibetanere, hovedsagelig munke og nonner, siden 2009 har sat ild til sig selv for at protestere mod Kinas restriktive politik i Tibet og give udtryk for ønsket om Dalai Lamas tilbagevenden og om religionsfrihed i Aba/Ngawa-amtet i Sichuan-provinsen og andre dele af den tibetanske højslette;
I. der henviser til, at det fortsat er uvist eller uklart, hvor en række ofre for selvafbrænding, nemlig Chimey Palden, Tenpa Darjey, Jamyang Palden, Lobsang Gyatso, Sona Rabyang, Dawa Tsering, Kelsang Wangchuck, Lobsang Kelsang, Lobsang Kunchok og Tapey, i øjeblikket befinder sig, og hvordan de har det;
J. der henviser til, at Gedhun Choekyi Nyima, den 11. Panchen Lama blev tilbageholdt af Folkerepublikken Kinas myndigheder og ikke er blevet set siden den 14. maj 1995;
K. der henviser til, at tibetansk identitet, sprog, kultur og religion, som er vidnesbyrd om en historisk rig civilisation, trues af han-kinesernes genbosættelse på Tibets historiske territorium og af udryddelsen af tibetanernes traditionelle livsform som nomader;
L. der henviser til, at EU er i færd med at fastlægge mandatet til og udnævne den særlige EU-repræsentant for menneskerettigheder;
M. der henviser til, at Europa-Parlamentets tidligere opfordringer til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om at tage situationen i Tibet op med sine kinesiske modparter ikke har ført til de forventede resultater;
1. gentager, at det strategiske partnerskab mellem EU og Folkerepublikken Kina bør være baseret på fælles principper og værdier;
2. opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at øge og intensivere bestræbelserne på at gøre noget ved tibetanernes menneskerettighedssituation inden for rammerne af menneskerettighedsdialogen mellem EU og Kina;
3. opfordrer Folkerepublikken Kinas myndigheder til at give et meningsfuldt selvstyre til det historiske område Tibet;
4. giver udtryk for skuffelse over, at Folkerepublikken Kinas regering siden januar 2010 har været uvillig til at fortsætte dialogen med Hans Hellighed Dalai Lamas udsendinge, og opfordrer de kinesiske myndigheder til at indgå i en meningsfuld drøftelse om Tibets fremtid med repræsentanterne for den tibetanske centraladministration;
5. fastholder, at Folkerepublikken Kinas myndigheder skal respektere tibetanernes ytrings-, forsamlings- og trosfrihed;
6. opfordrer indtrængende Folkerepublikkens Kinas myndigheder til at tillade, at der foretages en uafhængig international undersøgelse af protesterne i 2008 og følgerne heraf, og opfordrer til frigivelse af de politiske fanger;
7. fordømmer enhver form for tortur af personer i varetægtsarrest og opfordrer Folkerepublikken Kinas myndigheder til at give tilladelse til en uafhængig international inspektion af fængsler og interneringscentre i Tibet;
8. gentager sin fordømmelse af de kinesiske myndigheders vedvarende krænkelser af tibetanske klostre og opfordrer den kinesiske regering til at garantere religionsfrihed for både det tibetanske folk og alle sine borgere;
9. insisterer på, at de kinesiske myndigheder skal oplyse, hvad der er sket med alle ofrene for selvafbrænding i Tibet, og hvor de befinder sig;
10. insisterer på, at de kinesiske kyndigheder skal oplyse, hvad der er sket med Chedun Choekyi Nuima, den 11. Panchen Lama, og hvor han befinder sig;
11. opfordrer de kinesiske myndigheder til at bevare tibetanernes sproglige, kulturelle, religiøse og andre grundlæggende frihedsrettigheder og til at undlade at genbosætte han-kinesere på Tibets historiske område samt undlade at tvinge tibetanske nomader til at opgive deres traditionelle livsform;
12. forventer, at den særlige EU-repræsentant for menneskerettigheder regelmæssigt aflægger rapport om menneskerettighedssituationen i Folkerepublikken Kina, navnlig for så vidt angår Tibet;
13. opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at tage menneskerettighedssituationen i Tibet op på alle møder med repræsentanter for Folkerepublikken Kina;
14. tilskynder næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at udnævne en særlig EU-repræsentant for Tibet med henblik på at forbedre respekten for det tibetanske folks menneskerettigheder, herunder deres ret til at bevare og udvikle deres særlige identitet og de religiøse, kulturelle og sproglige udtryk herfor; støtter en konstruktiv dialog og forhandlinger mellem Folkerepublikken Kinas regering og Hans Hellighed Dalai Lamas udsendinge og går ind for at yde bistand til tibetanske flygtninge, navnlig i Nepal og Indien;
15. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Folkerepublikken Kinas regering og parlament, FN’s generalsekretær, den tibetanske eksilregering, det tibetanske eksilparlament og Hans Hellighed Dalai Lama.