Forslag til beslutning - B7-0319/2012/REV1Forslag til beslutning
B7-0319/2012/REV1

FORSLAG TIL BESLUTNING om menneskerettighedssituationen i Tibet

11.6.2012 - (2012/2685(RSP))

på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Thomas Mann, Ioannis Kasoulides, Filip Kaczmarek, Jarosław Leszek Wałęsa, Roberta Angelilli, Laima Liucija Andrikienė, László Tőkés, Bernd Posselt, Cristian Dan Preda, Tunne Kelam for PPE-Gruppen

Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0312/2012

Procedure : 2012/2685(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
B7-0319/2012
Indgivne tekster :
B7-0319/2012
Forhandlinger :
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

B7‑0319/2012

Europa-Parlamentets beslutning om menneskerettighedssituationen i Tibet

(2012/2685(RSP))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til sine tidligere beslutninger om Kina og Tibet, navnlig beslutning af 26. oktober 2011 og 24. november 2010,

 der henviser til sin tidligere beslutning af 7. april 2011om forbud mod valg til den tibetanske eksilregering i Nepal,

 der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,

 der henviser til artikel 36 i Folkerepublikken Kinas forfatning, som sikrer religionsfrihed for alle borgere,

 der henviser til den forventede udnævnelse af en særlig EU-repræsentant for menneskerettigheder,

 der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A.  der henviser til, at respekt for menneskerettigheder og identitetsfrihed, kulturel frihed og religions- og forsamlingsfrihed er grundlæggende principper for EU og dets udenrigspolitik;

B.  der henviser til, at menneskerettighedsdialogen mellem EU og Kina ikke har ført til nogen væsentlig forbedring i menneskerettighedssituationen for tibetanerne;

C.  der henviser til, at Europa-Parlamentet har noteret sig Folkerepublikken Kinas besættelse af Tibet;

D.  der henviser til, at Hans Hellighed Dalai Lamas udsendinge har henvendt sig til Folkerepublikken Kinas regering med det formål at finde en fredelig løsning på Tibet-spørgsmålet, som samtidig er til begge parters fordel;

E.  der henviser til, at Folkerepublikken Kinas myndigheder anvendte uforholdsmæssigt skrappe magtmidler under nedkæmpelsen af protesterne i Tibet i 2008 og lige siden har anvendt restriktive sikkerhedsforanstaltninger, som begrænser ytrings-, forsamlings- og religionsfriheden;

F.  der henviser til, at antallet af ofre for protesterne i 2008 kan have oversteget 200, og at antallet af tilbageholdte varierer fra 4434 til mere end 6500, samt at der ved udgangen af 2010 var 831 kendte politiske fanger i Tibet, hvoraf 360 var idømt en straf ved en domstol, og 12 afsonede livstidsdomme;

G.  der henviser til, at der foreligger meldinger om, at Folkerepublikken Kinas myndigheder anvender tortur, f.eks. prygl, elektrochokvåben, langvarig isolationsfængsling, udsultning og andre lignende foranstaltninger, for at aftvinge tilståelser i Tibets fængsler;

H.  der henviser til, at der foreligger underretninger om, at 38 tibetanere, mestendels munke og nonner, har sat ild til sig selv siden 2009, herunder ved to lejligheder i Lhasa, for at protestere mod Kinas restriktive politik i Tibet og kræve, at Dalai Lama gives tilladelse til at vende tilbage, og at der indføres religionsfrihed i Aba/Ngawa-amtet i Sichuan-provinsen og andre dele af den tibetanske højslette;

I.  der henviser til, at det fortsat ikke vides eller er uklart, hvor en række ofre for selvafbrænding, nemlig Chimey Palden, Tenpa Darjey, Jamyang Palden, Lobsang Gyatso, Sona Rabyang, Dawa Tsering, Kelsang Wangchuck, Lobsang Kelsang, Lobsang Kunchok og Tapey, i øjeblikket befinder sig, og hvordan de har det;

J.  der henviser til, at Gedhun Choekyi Nyima, den 11. Panchen Lama, blev tilbageholdt af Folkerepublikken Kinas myndigheder og ikke er blevet set siden den 14. maj 1995;

K.  der henviser til, at tibetansk identitet, sprog, kultur og religion, som er vidnesbyrd om en historisk rig civilisation, trues af genbosættelsen af Han-kinesere på Tibets historiske territorium og af udryddelsen af tibetanernes traditionelle livsform som nomader;

L.  der henviser til, at EU er i færd med at fastlægge mandatet til og udnævne den særlige EU-repræsentant for menneskerettigheder;

M.  der henviser til, at Europa-Parlamentets tidligere opfordringer til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om at tage situationen i Tibet op til drøftelse sammen med sine kinesiske modparter ikke har ført til de forventede resultater;

1.  gentager, at det strategiske partnerskab mellem EU og Folkerepublikken Kina bør være baseret på fælles principper og værdier;

2.  opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at øge og intensivere bestræbelserne på at gøre noget ved tibetanernes menneskerettighedssituation inden for rammerne af menneskerettighedsdialogen mellem EU og Kina;

3.  priser den meget vigtige demokratiseringsproces, som Hans Hellighed Dalai Lama med held har gennemført i sin regeringsførelse for tibetanere i eksil, og hans overdragelse for nylig af sine politiske beføjelser og forpligtelser til den demokratisk valgte Kalon Tripa i den tibetanske centraladministration, som repræsenterer det tibetanske folks forhåbninger;

4.  roser det demokratisk valgte nye tibetanske politiske lederskabs beslutning om at videreføre Hans Hellighed Dalai Lamas politik med at søge mellemvejen, som består i at søge ægte selvstyre for tibetanere inden for Folkerepublikken Kina og inden for rammerne af den kinesiske forfatning;

5.  støtter principperne i det memorandum om ægte selvstyre for det tibetanske folk, som Hans Hellighed Dalai Lamas udsendinge forelagde deres kinesiske modparter i 2008, og som skaber grundlaget for en realistisk og permanent politisk løsning på Tibet-spøgsmålet;

6.  afviser Folkerepublikken Kinas regerings argument om, at regeringers indgåelse i dialog med Hans Hellighed Dalai Lama og medlemmer af det valgte tibetanske lederskab og regeringers udtryk for støtte af tanken om en fredelig løsning på Tibet-spørgsmålet gennem dialog og forhandlinger udgør krænkelser af ét Kina-politikken;

7.  opfordrer Folkerepublikken Kinas myndigheder til at give det historiske område Tibet meningsfuldt selvstyre;

8.  er fortsat dybt foruroliget over Folkerepublikken Kinas politik med hensyn til tibetansk buddhisme samt over dens praksis med at ødelægge, undertrykke eller modvirke bevarelsen og udviklingen af andre facetter af det tibetanske folks særegne identitet, herunder dets kultur, sprog, skikke, livsform og traditioner;

9.  giver udtryk for skuffelse over, at Folkerepublikken Kinas regering siden januar 2010 har været uvillig til at fortsætte dialogen med Hans Hellighed Dalai Lamas udsendinge, og tilskynder de kinesiske myndigheder til at indgå i en meningsfuld drøftelse om Tibets fremtid med repræsentanterne for den tibetanske centraladministration;

10.  fastholder, at Folkerepublikken Kinas myndigheder skal respektere tibetanernes ytrings-, forsamlings- og trosfrihed;

11.  opfordrer indtrængende Folkerepublikkens Kinas myndigheder til at tillade, at der foretages en uafhængig international undersøgelse af protesterne i 2008 og følgerne heraf, og kræver frigivelse af de politiske fanger;

12.  fordømmer enhver form for tortur af personer i varetægtsarrest og opfordrer Folkerepublikken Kinas myndigheder til at give tilladelse til en uafhængig international inspektion af fængsler og interneringscentre i Tibet;

13.  gentager sin fordømmelse af de kinesiske myndigheders vedvarende overgreb mod tibetanske klostre og opfordrer den kinesiske regering til at garantere religionsfrihed for både det tibetanske folk og alle sine borgere;

14.  insisterer på, at de kinesiske myndigheder skal oplyse, hvad der er sket med alle ofrene for selvafbrænding i Tibet, og hvor de befinder sig;

15.  insisterer på, at de kinesiske kyndigheder skal oplyse, hvad der er sket med Chedun Choekyi Nyima, den 11. Panchen Lama, og hvor han befinder sig;

16.  opfordrer de kinesiske myndigheder til at bevare tibetanernes sproglige, kulturelle, religiøse og andre grundlæggende frihedsrettigheder og til at undlade at genbosætte Han-kinesere på Tibets historiske områder samt undlade at tvinge tibetanske nomader til at opgive deres traditionelle livsform;

17.  forventer, at den særlige EU-repræsentant for menneskerettigheder regelmæssigt aflægger rapport om menneskerettighedssituationen i Folkerepublikken Kina, navnlig for så vidt angår Tibet;

18.  opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at tage menneskerettighedssituationen i Tibet op på alle møder med repræsentanter for Folkerepublikken Kina;

19.  tilskynder næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at udnævne en særlig EU-repræsentant for Tibet med henblik på at fremme respekten for det tibetanske folks menneskerettigheder, herunder dets ret til at bevare og udvikle sin egen særegne identitet og de religiøse, kulturelle og sproglige udtryk herfor; støtter en konstruktiv dialog og forhandlinger mellem Folkerepublikken Kinas regering og Hans Hellighed Dalai Lamas udsendinge og går ind for at yde bistand til tibetanske flygtninge, navnlig i Nepal og Indien;

20.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Folkerepublikken Kinas regering og parlament, FN’s generalsekretær, Hans Hellighed Dalai Lama og den tibetanske centraladministrations ledelse.