FORSLAG TIL BESLUTNING om situationen i Tibet
11.6.2012 - (2012/2685(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2
Charles Tannock, Ryszard Antoni Legutko, Tomasz Piotr Poręba, Ryszard Czarnecki for ECR-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0312/2012
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Kina og Tibet, navnlig beslutning af 26. oktober 2011 og 24. november 2010,
– der henviser til sin tidligere beslutning om forbud mod valg til den tibetanske eksilregering i Nepal af 7. april 2011,
– der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,
– der henviser til artikel 36 i Folkerepublikken Kinas forfatning, som sikrer religionsfrihed for alle borgere;
– der henviser til den forventede udnævnelse af en særlig EU-repræsentant for menneskerettigheder,
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at respekt for menneskerettigheder og identitetsfrihed, kulturel frihed, religions- og forsamlingsfrihed er grundlæggende principper i EU og dens udenrigspolitik;
B. der henviser til, at Europa-Parlamentet har noteret sig Folkerepublikken Kinas besættelse af Tibet;
C. der henviser til, at Hans Hellighed Dalai Lamas udsendinge har henvendt sig til Folkerepublikken Kinas regering med det formål at finde en fredelig løsning på Tibet-spørgsmålet, som samtidig er til begge parters fordel;
D. der henviser til, at der er mangel på betydelige fremskridt i forhandlingerne mellem repræsentanter for Dalai Lama og de kinesiske myndigheder om de centrale spørgsmål såsom bevarelse af Tibets unikke kultur, religion og traditioner og behovet for at opnå et system med meningsfuldt selvstyre for Tibet inden for rammerne af den kinesiske forfatning;
E. der henviser til, at Folkerepublikken Kinas myndigheder gjorde brug af magt under nedkæmpelsen af protesterne i Tibet i 2008, og at de lige siden har anvendt restriktive sikkerhedsforanstaltninger, som begrænser ytringsfriheden, forsamlingsfriheden og religionsfriheden;
F. der henviser til, at antallet af ofre for protesterne i 2008 kan have oversteget 200, og at antallet af tilbageholdte varierer fra 4 434 til mere end 6 500, samt at der ved udgangen af 2010 var 831 kendte politiske fanger i Tibet, hvoraf 360 var idømt en straf ved en domstol, og 12 afsonede livstidsdomme;
G. der henviser til, at der foreligger meldinger om, at der anvendes tortur, f.eks. prygl, elektrochokvåben, langvarig isolationsfængsling, udsultning og andre lignende foranstaltninger, for at aftvinge tilståelser i Tibets fængsler;
H. der henviser der foreligger underretninger om, at mere end 30 tibetanere, mestendels munke og nonner, har sat ild til sig selv siden 2009 for at protestere mod Kinas restriktive politik i Tibet og opfordre til, at Dalai Lama kan vende tilbage, samt for at kræve religionsfrihed i Aba/Ngawa-amtet i Sichuan-provinsen og andre dele af den tibetanske højslette; der henviser til, at selvafbrænding kan betragtes som en form for protest og et udtryk for den stigende fortvivlelse blandt unge tibetanere, og at uanset hvilke personlige motiver der måtte ligge bag disse handlinger, bør de betragtes i den bredere kontekst af religiøs og politisk undertrykkelse i Ngaba-amtet, som er foregået i mange år;
I. der henviser til, at det nuværende opholdssted for en række ofre for selvafbrænding, nemlig Chimey Palden, Tenpa Darjey, Jamyang Palden, Lobsang Gyatso, Sona Rabyang, Dawa Tsering, Kelsang Wangchuck, Lobsang Kelsang, Lobsang Kunchok og Tapey, og disses velbefindende fortsat er ukendt eller uklart;
J. der henviser til, at Gedhun Choekyi Nyima, den 11. Panchen Lama, blev tilbageholdt af Folkerepublikken Kinas myndigheder og ikke er blevet set siden den 14. maj 1995;
K. der henviser til, at tibetansk identitet, sprog, kultur og religion, som er vidnesbyrd om en historisk rig civilisation, trues af Han-kinesernes genbosættelse på Tibets historiske territorium og af udryddelsen af tibetanernes traditionelle livsform som nomader;
L. der henviser til, at Europa-Parlamentets tidligere opfordringer til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at tage situationen i Tibet op til drøftelse sammen med sine kinesiske modparter ikke har ført til de forventede resultater;
1. gentager, at det strategiske partnerskab mellem EU og Folkerepublikken Kina bør være baseret på fælles principper og værdier;
2. opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at øge og intensivere bestræbelserne på at gøre noget ved tibetanernes menneskerettighedssituation inden for rammerne af menneskerettighedsdialogen mellem EU og Kina;
3. opfordrer Folkerepublikken Kinas myndigheder til at give selvstyre til det historiske område Tibet;
4. opfordrer de kinesiske myndigheder til at indgå i en meningsfuld drøftelse med repræsentanterne for den tibetanske centraladministration og at intensivere dialogen i en åben ånd og med henblik på at opnå en varig løsning i Tibet;
5. opfordrer Folkerepublikken Kinas myndigheder til at respektere tibetanernes ret til fredeligt at ytre sig samt deres forsamlingsfrihed og religionsfrihed;
6. opfordrer indtrængende Folkerepublikkens Kinas myndigheder til at tillade, at der foretages en uafhængig international undersøgelse af protesterne i 2008 og følgerne heraf, og opfordrer til frigivelse af de politiske fanger;
7. fordømmer enhver form for tortur af varetægtsfængslede personer;
8. gentager sin fordømmelse af de kinesiske myndigheders vedvarende overgreb mod tibetanske klostre og opfordrer den kinesiske regering til at garantere religionsfrihed for både det tibetanske folk og for alle sine borgere;
9. insisterer på, at de kinesiske myndigheder skal oplyse, hvad der er sket med alle ofrene for selvafbrænding i Tibet, og hvor de befinder sig;
10. insisterer på, at de kinesiske kyndigheder skal oplyse, hvad der er sket med Chedun Choekyi Nuima, den 11. Panchen Lama, og hvor han befinder sig;
11. opfordrer de kinesiske myndigheder til at bevare tibetanernes sproglige, kulturelle, religiøse og andre grundlæggende frihedsrettigheder og til at undlade at genbosætte han-kinesere på Tibets historiske område samt undlade at tvinge tibetanske nomader til at opgive deres traditionelle livsform;
12. udtrykker sin bekymring over, at de kinesiske myndigheder har lukket Tibet for udenlandske besøgende og annulleret visa udstedt for denne region, og opfordrer de kinesiske myndigheder til at genåbne Tibet for udenlandske gæster og journalister;
13. opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at tage menneskerettighedssituationen i Tibet op på alle møder med repræsentanter for Folkerepublikken Kina;
14. tilskynder næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at udnævne en særlig EU-repræsentant for Tibet med henblik på at forbedre respekten for det tibetanske folks menneskerettigheder, herunder deres ret til at bevare og udvikle deres særlige identitet og de religiøse, kulturelle og sproglige udtryk herfor; støtter en konstruktiv dialog og forhandlinger mellem Folkerepublikken Kinas regering og Hans Hellighed Dalai Lamas udsendinge og går ind for at yde bistand til tibetanske flygtninge, navnlig i Nepal og Indien;
15. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Folkerepublikken Kinas regering og parlament, FN’s generalsekretær, den tibetanske eksilregering, det tibetanske eksilparlament og Hans Hellighed Dalai Lama.