FORSLAG TIL BESLUTNING om EU’s politik for Vestbredden, herunder Østjerusalem
27.6.2012 - (2012/2964(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2
Margrete Auken, Nicole Kiil-Nielsen, Hélène Flautre, Ana Miranda, Keith Taylor, Jill Evans, Judith Sargentini, Daniel Cohn-Bendit, Raül Romeva i Rueda for Verts/ALE-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0373/2012
B7‑0373/2012
Europa-Parlamentets beslutning om EU’s politik for Vestbredden, herunder Østjerusalem
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Mellemøsten, Palæstina og Israel, særlig beslutning af 29. september 2011 om situationen i Palæstina[1] og af 10. september 2010 om Jordanflodens tilstand, herunder navnlig området omkring Jordanflodens nedre løb[2],
– der henviser til Rådets konklusioner af 14. maj 2012 samt af 18. juli og 23. maj 2011 om fredsprocessen i Mellemøsten,
– der henviser til erklæringerne fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant, Catherine Ashton, navnlig erklæring af 8. juni 2012 om udvidelse af bosættelser, erklæring af 25. april om de israelske myndigheders afgørelse vedrørende status for bosættelserne i Sansana, Rechelim og Bruchin i det besatte palæstinensiske område og erklæring af 22. februar 2012 om godkendelser af israelske bosættelser,
– der henviser til EU-missionschefernes rapport fra januar 2012 om Østjerusalem, EU-missionschefernes rapport fra juli 2011 om område C og opbygning af en palæstinensisk stat ("Area C and Palestinian State Building") samt til EU-missionschefernes rapport fra april 2011 om bosættervold og deres ledsagenotat fra februar 2012 om bosættervold,
– der henviser til Rådets konklusioner af 25. juni 2012 om EU's grænsebistandsmission for Rafah,
– der henviser til erklæring af 22. maj 2012 fra den højtstående repræsentants talsmand om sagen vedrørende Bassem Tamimi,
– der henviser til den fjerde Genèvekonvention fra 1949 om beskyttelse af civile personer i krigstid,
– der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 242 (1967), 252 (1968), 338 (1973), 476 (1980), 478 (1980), 1397 (2002), 1515 (2003) og 1850 (2008),
– der henviser til Mellemøstkvartettens erklæringer, særlig erklæring af 11. april 2012 og erklæring af 23. september 2011,
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at Europa-Parlamentet gentagne gange har givet udtryk for sin støtte til tostatsløsningen, hvor staten Israel og staten Palæstina som en uafhængig, demokratisk, tilstødende og levedygtig stat ville eksistere side om side i fred og sikkerhed, og erklæret, at ingen andre ændringer af grænserne fra før 1967, herunder med hensyn til Jerusalem, end dem, som parterne bliver enige om, vil blive anerkendt;
B. der henviser til, at de direkte fredforhandlinger mellem parterne er gået i stå, og at alle den senere tids bestræbelser på at genoptage forhandlingerne er slået fejl; der henviser til, at en troværdig, varig og vidtrækkende løsning kræver anvendelse af internationale menneskerettigheder og humanitær folkeret, herunder den fjerde Genèvekonvention om beskyttelse af civile;
C. der henviser til, at det i Rådets konklusioner af 14. maj 2012 understregedes, at der er et presserende behov for at relancere fredsprocessen i Mellemøsten, også i tilknytning til de ændringer, der er i gang i sydlige lande efter det arabiske forår, for at leve op til de legitime forventninger hos alle regionens folk,
D. der henviser til, at EU-missionschefernes rapporter om område C og opbygning af en palæstinensisk stat ("Area C and Palestinian State Building"), Østjerusalem og bosættervold slap ud i pressen og igen bekræftede, at der er en alarmerende og potentielt irreversibel udvikling i gang i de berørte områder, som i særdeles alvorlig grad undergraver tostatsløsningens holdbarhed;
E. der henviser til, at Vestbredden, herunder Østjerusalem, og Gazastriben i henhold til folkeretten er et besat områder, hvor den humanitære folkeret, herunder den fjerde Genèvekonvention, fuldt ud finder anvendelse; der henviser til, at Israel som besættelsesmagt bl.a. er forpligtet til i god tro at sikre, at den besatte palæstinensiske befolknings basale behov bliver opfyldt, at administrere sin besættelse på en måde, der gavner den lokale befolkning, at beskytte og bevare civile mål og undgå såvel at overføre sin egen befolkning til det besatte område som befolkningen i det besatte område til sit eget område;
F. der henviser til, at område C på Vestbredden, som i henhold til Oslo-aftalen fra 1993 er underlagt israelsk civil og sikkerhedsmæssig kontrol, udgør 62 % af området og er det eneste tilstødende område med størstedelen af den frugtbare og ressourcerige jord på Vestbredden; der henviser til, at opdelingen af Vestbredden i område A, B og C var tænkt som en midlertidig foranstaltning; der henviser til, at det i interimsaftalen fra 1995 om Vestbredden og Gazastriben hed, at område C gradvist ville blive underlagt palæstinensisk jurisdiktion, hvilket endnu ikke er sket;
G. der henviser til, at den palæstinensiske tilstedeværelse i område C er blevet undergravet af den israelske regerings politikker; der henviser til, at kun 5,8 % af den palæstinensiske befolkning på Vestbredden som et resultat af disse politikker bor i område C, mens antallet af israelske bosættere, som anslås at udgøre 310 000, er mere end dobbelt så højt som den anslåede palæstinensiske befolkning i område C;
H. der henviser til, at 70 % af område C ifølge UNRWA-meldinger er lukket for palæstinensisk byggevirksomhed, og at der gælder meget strenge begrænsninger for 29 % af området; der henviser til, at 90 % af alle husnedrivninger og 92 % af alle tvangsflytninger skete i område C i 2011; der henviser til, at beskyttelse af den palæstinensiske befolkning og dens rettigheder i område C derfor er af allerstørste betydning for en holdbar tostatsløsning;
I. der henviser til, at Israel i sin basislov fra 1980 om Jerusalem som Staten Israels hovedstad ("Basic Law: Jerusalem, Capital of Israel") erklærede, at Jerusalem, komplet og forenet, er hovedstaden i Israel; der henviser til, at FN’s Sikkerhedsråds resolution 478 (1980) fastslog, at alle lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger og tiltag truffet af Israel som besættelsesmagt, og som havde ændret eller hævdet at have ændret Jerusalems karakter og status, i særdeleshed basisloven, var ugyldige og straks skulle ophæves;
J. der henviser til, at den aktuelle udvikling i Østjerusalem, hvilket også understreges i EU- missionschefernes rapport, i praksis gør udsigten til, at Jerusalem bliver den kommende hovedstad for to stater, stadig mere usandsynlig og uigennemførlig;
K. der henviser til, at palæstinensere, der bor i Østjerusalem og repræsenterer 37 % af befolkningen i Jerusalem, har status af permanent bosiddende, en status, som kun kan overføres til børn på særlige betingelser og ikke automatisk overføres gennem ægteskab, hvilket forhindrer ægtefæller og børn af mange permanent bosiddende i Østjerusalem i at bo sammen med deres familiemedlemmer; der henviser til, at der derimod bor omkring 200 000 israelske bosættere i og omkring Østjerusalem;
L. der henviser til, at 2011 var vidne til den største ekspansion af bosættelser i Jerusalem-området siden 1967; der henviser til, at israelske bosættelser er ulovlige i henhold til folkeretten og udgør en betydelig hindring for fredsbestræbelserne, men at de understøttes af den israelske regering med betragtelige incitamenter på områderne for beskatning, boliger, infrastruktur, veje, adgang til vand, uddannelse, sundhedsforsorg m.m.;
M. der henviser til, at bosætternes vold og chikane mod palæstinensiske civile og internationale ngo-aktivister, der støtter palæstinensernes sag, og det forhold, at de fratager disse civile og aktivister deres private ejendom, har resulteret i alvorlige hændelser og dødelige kvæstelser; der henviser til, at produkter fra de israelske bosættelser i mangel af en effektiv EU-kontrolmekanisme fortsat importeres til det europæiske marked under en præferencetoldordning;
N. der henviser til, at en israelsk militærdomstol den 20. maj 2012 afsagde dom mod Bassem Tamimi, en menneskerettighedsforkæmper som har været involveret i ikke-voldelige protester mod udvidelsen af en israelsk bosættelse på palæstinensisk jord, for at have deltaget i ulovlige demonstrationer og opfordret demonstranter til at kaste sten;
O. der henviser til, at den adskillelsesmur, som Israel har bygget, og som ikke følger "den grønne linje", isolerer en betragtelig del af palæstinensisk territorium både på Vestbredden og i Østjerusalem; der henviser til, at Den Internationale Domstol i sit responsum af 9. juli 2004 om de juridiske konsekvenser af opførelsen af en mur i det besatte palæstinensiske område erklærede, at bygningen af den mur, som besættelsesmagten Israel var i færd med at opføre i det besatte palæstinensiske område, herunder i og omkring Østjerusalem, og den ordning, der var forbundet hermed, var i strid med folkeretten;
P. der henviser til, at over 4 000 palæstinensiske fanger, heriblandt 27 medlemmer af Det Palæstinensiske Lovgivende Råd, omkring 240 børn og mere end 300 administrativt tilbageholdte palæstinensere, i øjeblikket tilbageholdes i israelske fængsler og tilbageholdelsescentre; der henviser til, at omkring 7 000 palæstinensiske børn siden 2000 er blevet retsforfulgt ved israelske militærdomstole efter at være blevet arresteret, forhørt og tilbageholdt af den israelske hær, det israelske politi eller israelske sikkerhedsagenter, og at de udsættes for en umenneskelig og nedværdigende behandling; der henviser til, at størstedelen af disse børn er sigtet for at have kastet sten;
Q. der henviser til, at de israelske myndigheder benytter sig af administrativ tilbageholdelse for at begrænse palæstinensisk politisk aktivisme og anvender proceduren for et ubegrænset tidsrum uden at meddele de tilbageholdte, hvilken sigtelse der vil blive rejst mod dem; der henviser til, at mange administrativt tilbageholdte palæstinensere har været i sultestrejke for at protestere mod Israels anvendelse af administrativ tilbageholdelse uden at rejse sigtelse;
R. der henviser til, at vandmangel er et meget vigtigt og vitalt spørgsmål for den palæstinensiske befolkning på Vestbredden, navnlig i område C, og i Østjerusalem; der henviser til, at palæstinensiske landmænd er alvorligt ramt af manglen på vand til kunstvanding, eftersom størstedelen af det vand, der er til rådighed, bruges af Israel og af israelske bosættere; der henviser til, at tilgængeligheden til tilstrækkelige vandressourcer er afgørende for, at en fremtidig palæstinensisk stat kan blive levedygtig,
S. der henviser til, at arabiske beduiner er et indfødt folk, der fører en fastboende og traditionel tilværelse baseret på landbrug i de landområder, der har tilhørt deres forfædre, og søger formel og permanent anerkendelse af deres unikke situation og status; der henviser til, at arabiske beduiner, der trues af Israels politikker, som undergraver deres eksistensgrundlag, herunder tvangsflytninger, er en særlig sårbar befolkning i såvel det besatte palæstinensiske område som Negev (Naqab); der henviser til, at 55 % af beduinerne/hyrdesamfundene i område C ifølge UNRWA lider under fødevareusikkerhed, selv om de modtager humanitær bistand;
T. der henviser til, at israelske styrker siden januar 2011 ifølge rapporten fra arbejdsgruppen om tvangsflytninger (Displacement Working Group -DWG), som blev offentliggjort den 14. maj 2012, og The Monthly Humanitarian Monitor fra OCHA har ødelagt over 60 forskellige installationer, herunder solpaneler, vandtanke og landbrugsbygninger, som var finansieret af Kommissionen og en række medlemsstater såsom Frankrig, Tyskland, Nederlandene, Det Forenede Kongerige, Polen, Irland og Spanien;
U. der henviser til, at EU-institutionerne og medlemsstaterne ved mange lejligheder har gentaget deres grundlæggende ønske om sikkerhed for Israel, på det kraftigste har fordømt den vold, der forsætligt er rettet mod civile, herunder raketangrebene fra Gazastriben, og har opfordret til effektiv forebyggelse af indsmugling af våben til Gaza;
V. der henviser til, at blokaden af og den humanitære krise i Gazastriben har stået på siden 2007 trods talrige opfordringer fra det internationale samfund om øjeblikkelig, vedvarende og betingelsesløs åbning af grænseovergangene for strømmen af humanitær bistand, varer og personer til og fra Gaza; der henviser til, at lukningen og isolationen af Gazastriben har banet vej for Hamas' faste greb om Gaza-selvstyrets institutioner; der henviser til, at den uformelle våbenhvile, der i over et år har hersket på grænsen mellem Israel og Gaza, i løbet af de seneste dage er blevet brudt af luftangreb fra israelske styrker og Hamas' væbnede fløjs affyringer af raketter ind i det sydlige Israel;
1. gentager, at det er overbevist om, at der ikke findes noget alternativ til en tostatsforhandlingsløsning baseret på grænsedragningen fra 1967 og med Jerusalem som hovedstad for begge stater, hvor staten Israel og staten Palæstina som en uafhængig, demokratisk, tilstødende og levedygtig stat ville eksistere side om side i fred og sikkerhed; understreger endnu en gang, at ingen ensidige fysiske ændringer vil blive anerkendt af EU;
2. støtter fuldt ud Rådets konklusioner af 14. maj 2012 om fredprocessen i Mellemøsten og beklager i denne henseende det israelske udenrigsministeriums negative reaktion på disse konklusioner;
3. støtter navnlig den holdning, som Rådet gentagne gange har givet udtryk for med hensyn til anvendeligheden af humanitær folkeret i det besatte palæstinensiske område, og opfordrer med hensyn hertil næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at sikre, at de forpligtelser, der i henhold til internationale menneskerettighedsbestemmelser og humanitær folkeret påhviler Israel som besættelsesmagt, integreres i alle den europæiske naboskabspolitiks instrumenter, herunder i den landebaserede menneskerettighedsstrategi, for at sikre, at EU's retningslinjer vedrørende fremme af og respekt for humanitær folkeret gennemføres fuldt ud;
4. udtrykker sin dybeste bekymring over den udvikling i område C på Vestbredden og i Østjerusalem, der er beskrevet i EU-missionschefernes rapporter fra henholdsvis juli 2011 om område C og opbygning af en palæstinensisk stat ("Area C and Palestinian State Building") og januar 2012 om Østjerusalem, og som er medvirkende til at undergrave tostatsløsningens holdbarhed; opfordrer igen alle parter til at undgå ethvert unilateralt skridt, der kan undergrave udsigten til en forhandlingsaftale, for at skabe gunstige vilkår for en genoptagelse af forhandlingerne, især hvad angår de israelske bosættelsesaktiviteter;
5. opfordrer i denne henseende til en øjeblikkelig, fuldstændig og permanent indstilling af alt israelsk bosætterbyggeri og alle udvidelsesaktiviteter, som udgør en stor trussel mod tostatsløsningens holdbarhed og en stor forhindring for genoptagelsen af direkte fredsforhandlinger, samt til nedlæggelsen af alle de kontrolsteder, der er oprettet siden marts 2001;
6. fordømmer kraftigt alle handlinger, der udspringer af bosætterekstremisme, voldshandlinger og chikane mod palæstinensiske civile og opfordrer den israelske regering og de israelske myndigheder til at bringe den nuværende situation med lovløshed og straffrihed til ophør ved at retsforfølge gerningsmændene til disse handlinger og drage dem til ansvar; giver udtryk for sin solidaritet med ofrene for sådanne handlinger og for sin sympati med alle menneskerettighedsforkæmpere, som forsøger at forsvare palæstinensernes rettigheder på fredelig og ikkevoldelig vis;
7. opfordrer til en fuldstændig og effektiv beskyttelse af gældende EU-lovgivning i forbindelse med gennemførelsen af bilaterale aftaler mellem EU og Israel, herunder gennem etableringen af en effektiv kommissionsstyret EU-kontrolmekanisme for at undgå, at produkter fra de israelske bosættelser importeres til det europæiske marked under en præferencetoldordning; gentager, at EU kun bør tillade israelske enheder med hovedkvarter, afdelinger eller datterselskaber, der er registreret og etableret i selve Israel, og som udøver aktiviteter i samme område, at deltage i og nyde godt af allerede eksisterende og fremtidige EU-Israel-samarbejdsinstrumenter;
8. minder de israelske myndigheder om deres forpligtelser som besættelsesmagt og opfordrer dem navnlig til straks at sætte en stopper for nedrivning af huse, udsættelser og tvangsflytning af palæstinensere, til at fremme palæstinensisk planlægnings- og byggevirksomhed samt gennemførelsen af palæstinensiske udviklingsprojekter og til at beskytte palæstinensiske fastboendes ret til jord og ejendom; opfordrer i denne forbindelse indtrængende Israel til straks at omstøde sin beslutning om at nedrive huse og infrastruktur i Sousiyya i nærheden af Hebron, som vil berøre 160 palæstinensere, herunder 60 børn;
9. opfordrer indtrængende de israelske myndigheder til at gøre alt for at forbedre palæstinensernes adgang til landbrugs- og græsningsområder og for at sikre en retfærdig distribution og fordeling af vandressourcerne, som dækker den palæstinensiske befolknings behov;
10. glæder sig over den aftale, der blev indgået den 14. maj 2012, og som gjorde det muligt at bringe palæstinensiske fangers sultestrejke til ophør, og opfordrer til, at aftalen straks gennemføres fuldt ud; fordømmer praksis med administrativ tilbageholdelse og opfordrer den israelske regering til at indstille denne politik; opfordrer til løsladelse af palæstinensiske børn, politiske fanger og administrativt tilbageholdte, herunder Hassan Safadi, som ifølge aftalen skulle løslades; gentager sin opfordring til løsladelse af de fængslede medlemmer af Det Palæstinensiske Lovgivende Råd, herunder Marwan Barghouti;
11. opfordrer til beskyttelse af den arabiske beduinbefolkning i det besatte palæstinensiske område og i Negev (Naqab); opfordrer til, at der omgående sættes en stopper for al den tvangsflytning, konfiskering og nedrivning, som denne befolkning har været offer for, og til forbedring af deres levevilkår ved at tilbyde dem fyldestgørende serviceydelser i de områder, hvor de har levet i generationer;
12. opfordrer til genoptagelse af direkte fredsforhandlinger og understreger, at et ægte, substantielt og resultatorienteret engagement på begge sider kan få en positiv indvirkning på hele regionen og bidrage til en fredelig overgangsproces i alle de berørte lande;
13. støtter i denne forbindelse præsident Abbas' politik med ikke-voldelig modstand og tilskynder til intern palæstinensisk forsoning og opbygning af en palæstinensisk stat, idet præsidentvalg og parlamentariske valg er vigtige elementer i denne proces;
14. gentager, at det er stærkt engageret i Staten Israels sikkerhed, og fordømmer enhver voldelig handling, herunder raketangreb fra Gazastriben;
15. opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at iværksætte en officiel undersøgelse med henblik på ude i marken at kontrollere alle påstandene om israelske styrkers ødelæggelser af og skader på EU-finansierede infrastrukturer og projekter i de besatte områder og opfordrer Rådet til at holde Israel finansielt ansvarligt for sådanne handlinger;
16. opfordrer Rådet og Kommissionen til at gøre alt for at støtte og yde bistand til palæstinensiske institutioner og udviklingsprojekter i område C og i Østjerusalem med det formål at beskytte og styrke den palæstinensiske befolkning;
17. udtrykker dyb bekymring over den senere tids sammenstød på grænsen mellem Israel og Gaza, som har krævet 18 palæstinenseres, herunder fire børns, liv og såret i snesevis på begge sider; opfordrer alle parter til straks at sætte en stopper for alle militære operationer og gengældelsesaktioner og til at opfylde deres forpligtelser i henhold til folkeretten, navnlig over for civilbefolkningen; gentager sin opfordring til omgående, vedvarende og betingelsesløs ophævelse af blokaden af Gazastriben og iværksættelse af tiltag, som muliggør genopbygning af og økonomisk genopretning i området; opfordrer desuden – gennem anerkendelse af Israels legitime sikkerhedsbehov – til skabelse af en effektiv kontrolmekanisme til forebyggelse af indsmugling af vågen til Gaza;
18. noterer sig Rådets afgørelse om at forlænge EU's grænsebistandsmission for Rafah-grænseovergangsstedet indtil den 30. juni 2013 og forventer, at missionen vil gennemføre sine opgaver fuldt ud og spille en afgørende og effektiv rolle med hensyn til den daglige forvaltning af de grænseoverskridende forbindelser og opbygningen af tillid mellem Israel og Den Palæstinensiske Myndighed;
19. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, EU’s særlige repræsentant for fredsprocessen i Mellemøsten, Mellemøstkvartettens udsending, Knesset og Israels regering, præsidenten for Den Palæstinensiske Myndighed og Det Palæstinensiske Lovgivende Råd.
- [1] Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0429.
- [2] EUT C 308E af 20.10.2011, p. 81.