FORSLAG TIL BESLUTNING om EU’s politik for Vestbredden og Østjerusalem
27.6.2012 - (2012/2964(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2
Annemie Neyts-Uyttebroeck, Chris Davies, Marielle de Sarnez, Niccolò Rinaldi, Ivo Vajgl for ALDE-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0373/2012
B7‑0375
Europa-Parlamentets beslutning om EU’s politik for Vestbredden og Østjerusalem
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger, navnlig beslutning af 29. september 2011 om situationen i Palæstina[1] og beslutning af 10. september 2010 om situationen ved Jordanfloden, især vedrørende flodens nedre løb[2],
– der henviser til Rådets konklusioner af 14. maj 2012, 18. juli og 23. maj 2011 samt 8. december 2009 om fredsprocessen i Mellemøsten,
– der henviser til den tale om den seneste udvikling i Mellemøsten og Syrien, som blev holdt af næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant, Catherine Ashton, på Parlamentets plenarmøde den 12. juni 2012,
– der henviser til erklæringerne fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant, Catherine Ashton, navnlig erklæring af 8. juni 2012 om udvidelse af bosættelser, erklæring af 25. april om de israelske myndigheders afgørelse vedrørende status for bosættelserne i Sansana, Rechelim og Bruchin i det besatte palæstinensiske område og erklæring af 22. februar 2012 om godkendelser af israelske bosættelser,
– der henviser til EU-missionschefernes rapport fra januar 2012 om Østjerusalem,
– der henviser til EU-missionschefernes rapport ”Område C og opbygning af en palæstinensisk stat” fra juli 2011,
– der henviser til den fjerde Genèvekonvention fra 1949 om beskyttelse af civile personer i krigstid,
– der henviser til de relevante FN-resolutioner, især FN's Generalforsamlings resolution 181 (1947) og FN's Sikkerhedsråds resolutioner 242 (1967), 252 (1968), 338 (1973), 476 (1980), 478 (1980), 1397 (2002), 1515 (2003), og 1850 (2008),
– der henviser til Mellemøstkvartettens erklæringer, særlig erklæring af 11. april 2012 og erklæring af 23. september 2011,
– der henviser til Den Internationale Domstols responsum af 9. juli 2004 om de juridiske konsekvenser af opførelsen af en mur i det besatte palæstinensiske område,
– der henviser til den palæstinensiske premierminister Salam Fayyads toårige regeringsplan fra august 2009 ”Palæstina, afslutning af besættelsen, etablering af staten”,
– der henviser til interimsaftalen om Vestbredden og Gazastriben af 18. september 1995,
– der henviser til Oslo-aftalen (”Declaration of Principles on Interim Self-Government Arrangements”) af 13. september 1993,
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at Europa-Parlamentet gentagne gange har givet udtryk for sin støtte til tostatsløsningen, hvor staten Israel og staten Palæstina som en uafhængig, demokratisk, tilstødende og levedygtig stat ville leve side om side i fred og sikkerhed, opfordret til genoptagelse af de direkte fredsforhandlinger mellem parterne og erklæret, at ingen andre ændringer af grænserne fra før 1967, herunder med hensyn til Jerusalem, end dem, som parterne bliver enige om, vil blive anerkendt;
B. der henviser til, at der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved palæstinensernes ret til selvbestemmelse og til at få deres egen stat og ej heller ved Israels ret til at leve bag sikre grænser; der henviser til, at det i Rådets konklusioner af 14. maj 2012 understregedes, at ”de forandringer, der i øjeblikket finder sted overalt i den arabiske verden, gør det endnu vigtigere at opnå fremskridt i fredsprocessen i Mellemøsten. Et vigtigt element for varig fred, stabilitet og velstand i regionen er at lytte til de ønsker, befolkningen i regionen har, herunder palæstinensernes ønske om en stat og israelernes ønske om sikkerhed”,
C. der henviser til, at EU-missionschefernes rapport om område C og opbygning af en palæstinensisk stat (”Area C and Palestinian State Building”) og rapporten om Østjerusalem igen afslørede en alarmerende udvikling i de berørte områder, hvis tendenser udgør en betydelig fare for tostatsløsningens holdbarhed;
D. der henviser til, at Vestbredden og Østjerusalem sammen med Gazastriben er besatte områder; der henviser til, at den humanitære folkeret, herunder den fjerde Genèvekonvention finder fuld anvendelse på disse områder; der henviser til, at Israel som besættelsesmagt bl.a. er forpligtet til i god tro at sikre, at den besatte palæstinensiske befolknings basale behov bliver opfyldt, at administrere sin besættelse på en måde, der gavner den lokale befolkning, at beskytte og bevare civile mål og undgå såvel at overføre sin egen befolkning til det besatte område som befolkningen i det besatte område til sit eget område;
E. der henviser til, at Oslo-aftalen af 1993 delte Vestbredden op i tre zoner: Område A, B og C; der henviser til, at område C, som er underlagt israelsk civil og sikkerhedsmæssig kontrol, udgør 62 % af området og er det eneste sammenhængende område med den mest frugtbare og ressourcerige jord på Vestbredden; der henviser til, at det i interimsaftalen fra 1995 om Vestbredden og Gazastriben hed, at område C gradvist ville blive underlagt palæstinensisk jurisdiktion, hvilket endnu ikke er sket;
F. der henviser til, at den palæstinensiske tilstedeværelse i område C er blevet undergravet af den israelske regerings politikker; der henviser til, at kun 5,8 % af den palæstinensiske befolkning på Vestbredden som et resultat af disse politikker bor i område C, mens antallet af israelske bosættere, som anslås at udgøre 310.000, er mere end dobbelt så højt som den anslåede palæstinensiske befolkning i område C; der henviser til, at beskyttelse af den palæstinensiske befolkning og dens rettigheder i område C derfor er af allerstørste betydning for en holdbar tostatsløsning;
G. der henviser til, at Israel i sin grundlov: “Jerusalem, Staten Israels hovedstad” fra 1980 erklærede, at ”Jerusalem, komplet og forenet, er hovedstaden i Israel”; der henviser til, at FN’s Sikkerhedsråds resolution 478 (1980) fastslog, at alle lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger og tiltag truffet af Israel som besættelsesmagt, og som havde ændret eller hævdet at have ændret Jerusalems karakter og status, i særdeleshed basisloven, var ugyldige og straks skulle ophæves; der henviser til, at Rådets konklusioner af 14. maj 2012 på ny påpeger, at der skal findes en løsning gennem forhandling på Jerusalems status som den kommende hovedstad for begge stater;
H. der henviser til, at den aktuelle udvikling i Østjerusalem, hvilket også understreges i EU’s missionschefers rapport, gør udsigten til, at Jerusalem bliver den kommende hovedstad for to stater, stadig mere usandsynlig og uhåndterlig, idet den underminerer tostatsløsningen; der henviser til, at Jerusalem i stigende grad adskilles fra Vestbredden, mens det historiske område (”Historic Basin”) i stigende grad adskilles fra resten af Østjerusalem,
I. der henviser til, at antallet af palæstinensere, som bor i Østjerusalem, udgør 37 % af Jerusalems samlede befolkning og tegner sig for 36 % af kommunens skatteindtægter, mens kun 10 % af det kommunale budget anvendes i Østjerusalem i form af levering af tjenesteydelser, som er yderst mangelfulde; der henviser til, at de fleste palæstinensiske institutioner, herunder ”Orient House”, er blevet lukket af de israelske myndigheder i Østjerusalem, hvilket skaber et institutionelt og lederskabsmæssigt tomrum i den lokale palæstinensiske befolkning og fortsat er en stor kilde til bekymring;
J. der henviser til, at palæstinensere, der bor i Østjerusalem, har status af permanent bosiddende, som kun kan overføres til børn på særlige betingelser og ikke automatisk overføres gennem ægteskab, hvilket forhindrer ægtefæller og børn af mange permanent bosiddende i Østjerusalem i at bo sammen med deres familiemedlemmer; der henviser til, at der derimod bor omkring 200 000 israelske bosættere i og omkring Østjerusalem;
K. der henviser til, at den palæstinensiske tilstedeværelse i område C og i Østjerusalem er blevet undermineret af israelske regeringspolitikker; der henviser til, at et centralt element i disse politikker er bygning og udvidelse af bosættelser; der henviser til, at israelske bosættelser er ulovlige i henhold til folkeretten og udgør en betydelig hindring for fredsbestræbelserne, men at de understøttes af den israelske regering med betragtelige incitamenter på områderne for beskatning, boliger, infrastruktur, veje, adgang til vand, uddannelse, sundhedsforsorg m.m.; der henviser til, at 2011 var vidne til den største ekspansion af bosættelser i Jerusalem-området siden 1967; der henviser til, at bosætteres vold og chikane imod palæstinensiske civile har resulteret i alvorlige hændelser og dødelige kvæstelser; der henviser til, at produkter fra de israelske bosættelser i mangel af en EU-kontrolmekanisme fortsat importeres til det europæiske marked under en præferencetoldordning;
L. der henviser til, at den adskillelsesmur, som Israel har bygget, og som ikke følger "den grønne linje", isolerer en betragtelig del af palæstinensisk territorium både på Vestbredden og i Østjerusalem; der henviser til, at Den Internationale Domstols i sit responsum af 9. juli 2004 om de juridiske konsekvenser af opførelsen af en mur i det besatte palæstinensiske område erklærede, at bygningen af den mur, som er opført af besættelsesmagten Israel i det besatte palæstinensiske område, herunder i og omkring Østjerusalem, og den ordning, der er forbundet hermed, strider imod folkeretten;
M. der henviser til, at den igangværende udvidelse af bosættelserne, bosættervold, planlægningsrestriktioner og deraf følgende akut boligmangel, nedrivning af huse, udsættelser og tvangsflytninger, konfiskering af jord, vanskelig adgang til vand og andre naturressourcer, mangel på basale sociale ydelser og bistand osv. har en betydelig negativ indvirkning på levevilkårene for palæstinenserne på Vestbredden, navnlig for så vidt angår område C og Østjerusalem; der henviser til, at den økonomiske situation i disse områder, som forværres af restriktionerne for adgang, bevægelse og planlægning, stadig er en kilde til stor bekymring;
N. der henviser til, at Europa-Parlamentet gentagne gange har udtrykt sin støtte til præsident Mahmoud Abbas' og premierminister Salam Fayyads bestræbelser på at opbygge en stat og anerkendt og bifaldet det positive udfald af premierminister Fayyads toårige plan for opbygning af en stat; der henviser til, at område C og Østjerusalem kun i ringe grad tilgodeses i de palæstinensiske nationale udviklingsplaner, hvilket har skabt en følelse hos palæstinenserne i disse områder af at være blevet forsømt,
O. der henviser til, at over 4.000 palæstinensiske fanger, heriblandt 27 medlemmer af Det Palæstinensiske Lovgivende Råd, og mere end 300 administrativt tilbageholdte palæstinensere i øjeblikket tilbageholdes i israelske fængsler og tilbageholdelsescentre;
P. der henviser til, at den palæstinensiske befolkning på Vestbredden, især i område C, og i Østjerusalem lider under alvorlig vandmangel; der henviser til, at palæstinensiske landmænd er alvorligt ramt af manglen på vand til kunstvanding, eftersom størstedelen af det vand, der er til rådighed, bruges af Israel og af israelske bosættere; der henviser til, at tilgængeligheden af tilstrækkelige vandressourcer er afgørende for, at en fremtidig palæstinensisk stat kan blive levedygtig,
Q. der henviser til, at arabiske beduiner er en befolkning, der fører en fastboende og traditionel tilværelse baseret på landbrug i de landområder, der har tilhørt deres forfædre, og søger formel og permanent anerkendelse af deres unikke situation og status; der henviser til, at arabiske beduiner, der trues af Israels politikker, som undergraver deres eksistensgrundlag, herunder ved tvangsflytninger, er en særlig sårbar befolkning,
R. der henviser til, at Den Europæiske Union er den største donor til Den Palæstinensiske Myndighed; der henviser til, at den humanitære bistand og den udviklingsbistand, der ydes af det internationale samfund og navnlig EU og dets medlemsstater, ikke fritager Israel som besættelsesmagt fra dets forpligtelser i henhold til folkeretten; der henviser til, at over 60 projekter finansieret af EU eller dets medlemsstater er blevet beskadiget eller ødelagt af israelske styrker siden januar 2011, og at over 100 lignende projekter er i fare for at blive ødelagt;
S. der henviser til, at Europa-Parlamentet gentagne gange har givet udtryk for sit stærke engagement med henblik på sikkerhed for staten Israel; der henviser til, at Rådets konklusioner af 14. maj 2012 også fremhævede EU og medlemsstaternes grundlæggende ønske om sikkerhed for Israel, på det kraftigste fordømte den vold, der er direkte rettet mod civile, herunder raketangrebene fra Gazastriben, og opfordrede til effektiv forebyggelse af indsmugling af våben til Gaza;
T. der henviser til, at blokaden af og den humanitære krise i Gazastriben fortsætter trods talrige opfordringer fra det internationale samfund om øjeblikkelig, vedvarende og betingelsesløs åbning af grænseovergangene for strømmen af humanitær bistand, varehandel og personer til og fra Gaza, hvilket også blev gentaget i Rådets konklusioner af 14. maj 2012;
1. gentager sin kraftige støtte til en tostatsløsning baseret på grænsedragningen fra 1967 med Jerusalem som hovedstad for begge stater, hvor staten Israel og staten Palæstina som en uafhængig, demokratisk, tilstødende og levedygtig stat ville leve side om side i fred og sikkerhed; støtter fuldt ud Rådets konklusioner af 14. maj 2012 vedrørende fredsprocessen i Mellemøsten, hvor det understreges, at EU ikke vil anerkende andre ændringer af grænserne fra før 1967 end dem, som parterne er enige om;
2. udtrykker sin dybeste bekymring over udviklingen i område C på Vestbredden og i Østjerusalem som beskrevet i EU-missionschefernes rapporter fra juli 2011 om område C og opbygning af en palæstinensisk stat ("Area C and Palestinian State Building") og fra januar 2012 om Østjerusalem, som tenderer til at undergrave tostatsløsningens holdbarhed; opfordrer alle parter til at undgå et hvilket som helst unilateralt skridt, der kan underminere udsigten til en forhandlet aftale, især hvad angår de israelske bosættelsesaktiviteter; glæder sig over og støtter fuldt ud punkt 6 og 7 i Rådets konklusioner af 14. maj 2012, der fokuserer på spørgsmålet om bosættelser i Østjerusalem og i område C;
3. understreger vigtigheden af at beskytte den palæstinensiske befolkning og dens rettigheder i område C og i Østjerusalem, hvilket er væsentligt for at bevare tostatsløsningens levedygtighed;
4. understreger atter, at de israelske bosættelser på Vestbredden og i Østjerusalem er ulovlige i henhold til folkeretten; opfordrer til, at såvel alt israelsk nybyggeri og udvidelsesaktiviteter, som udgør en stor trussel for såvel tostatsløsningens levedygtighed som afviklingen af alle bosættelser, der er opført siden marts 2001, indstilles øjeblikkeligt, fuldstændigt og på permanent vis;
5. fordømmer kraftigt alle handlinger, der udspringer af ekstremisme blandt bosætterne, samt vold og chikane imod palæstinensiske civile og opfordrer den israelske regering og de israelske myndigheder til at retsforfølge gerningsmændene for disse handlinger og drage dem til ansvar, eftersom manglende ansvarsplacering skaber straffrihed;
6. opfordrer til en fuldstændig og effektiv gennemførelse af den eksisterende EU-lovgivning og bilaterale aftaler mellem EU og Israel samt til, at Kommissionen etablerer en effektiv EU-kontrolmekanisme for at undgå, at produkter fra de israelske bosættelser fortsat importeres til det europæiske marked under en præferencetoldordning;
7. opfordrer den israelske regering og de israelske myndigheder til at overholde deres forpligtelser som besættelsesmagt, navnlig ved
– omgående at sætte en stopper for nedrivning af huse, udsættelser og fordrivelser af palæstinensere,
– at fremme palæstinensiske planlægnings- og byggeaktiviteter samt gennemførelse af palæstinensiske udviklingsprojekter,
– at lette adgang og bevægelse,
– at lette palæstinenseres adgang til landbrugs- og græsningsområder,
– at sikre en retfærdig fordeling af vand, der dækker den palæstinensiske befolknings behov,
– at forbedre den palæstinensiske befolknings adgang til passende sociale tjenesteydelser og assistance, navnlig på områderne for uddannelse og offentlig sundhed, og
– at lette den humantære indsats
i område C og i Østjerusalem;
8. opfordrer til genåbning af de palæstinensiske institutioner i Østjerusalem, navnlig hvad angår "Orient House";
9. opfordrer til, at der sættes en stopper for de israelske myndigheders administrative tilbageholdelser og til, at palæstinensiske politiske fanger og administrativt tilbageholdte løslades;
10. opfordrer til beskyttelse af beduinsamfundene på Vestbredden, især dem der er i fare for at blive tvangsflyttet og få deres huse revet ned, og til sikring af og respekt for de grundlæggende rettigheder og anstændige levevilkår såsom boliger og adgang til vand; er samtidig dybt bekymret over situationen i beduinsamfundene i Negev og opfordrer derfor til, at negev-beduinernes israelske statsborgerskab fuldt ud respekteres af de israelske myndigheder, og fordømmer enhver krænkelse heraf (dvs. begrænsning af offentlig service og tvangsflytninger);
11. tilskynder den palæstinensiske regering og de palæstinensiske myndigheder til at lægge større vægt på område C og Østjerusalem i de palæstinensiske nationale udviklingsplaner med henblik på at forbedre situationen og levevilkårene for den palæstinensiske befolkning i disse områder;
12. understreger endnu engang, at fredelige og ikke-voldelige midler er den eneste vej til at opnå retfærdig og varig fred mellem israelere og palæstinensere; slår atter til lyd for genoptagelse af de direkte fredsdrøftelser mellem begge parter; støtter i denne forbindelse fortsat præsident Abbas' politik med ikke-voldelig modstand og med at tilskynde den internt palæstinensiske forsoning og opbygningen af en palæstinensisk stat, idet præsidentvalg og parlamentariske valg er vigtige elementer i denne proces;
13. understreger igen sit stærke engagement med henblik på sikkerhed for staten Israel; fordømmer en hvilken som helst voldshandling, herunder raketangreb fra Gazastriben;
14. opfordrer Rådet og Kommissionen til fortsat at støtte og levere bistand til de palæstinensiske institutioner og udviklingsprojekter i område C og i Østjerusalem med det formål at støtte og styrke den palæstinensiske befolkning; opfordrer dog til bedre koordination mellem EU og medlemsstaterne på dette område; opfordrer desuden til at holde Israel økonomisk ansvarlig for ødelæggelsen af projekter finansieret af EU og dets medlemsstater i det besatte palæstinensiske område;
15. opfordrer Rådet og Kommissionen til fortsat at arbejde for en løsning på disse spørgsmål på samtlige planer i EU's bilaterale forbindelser med Israel og Den Palæstinensiske Myndighed; understreger, at Israels løfte om at respektere sine forpligtelser over for den palæstinensiske befolkning i de besatte områder i henhold til den internationale humanitære ret fuldt ud vil blive taget i betragtning i tilknytning til EU's bilaterale forbindelser med landet, og at resultatindikatorer i forbindelse hermed vil blive integreret i samtlige instrumenter for dette partnerskab;
16. opfordrer atter EU og dets medlemsstater til at spille en mere aktiv politisk rolle, bl.a. inden for kvartetten, i bestræbelserne på at opnå en retfærdig og varig fred mellem israelere og palæstinensere; understreger endnu en gang kvartettens centrale rolle og støtter fortsat den højtstående repræsentant i hendes indsats for at skabe et troværdigt perspektiv for genoptagelsen af fredsprocessen;
17. gentager sin opfordring til omgående, vedvarende og betingelsesløs ophævelse af blokaden af Gazastriben og iværksættelse af tiltag, som gør genopbygning af og økonomisk genopretning i dette område mulig; opfordrer desuden – gennem anerkendelse af Israels legitime sikkerhedsbehov – til skabelse af en effektiv kontrolmekanisme til forebyggelse af indsmugling af vågen til Gaza;
18. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, EU’s særlige repræsentant for fredsprocessen i Mellemøsten, Mellemøstkvartettens udsending, Knesset og Israels regering, præsidenten for Den Palæstinensiske Myndighed og Det Palæstinensiske Lovgivende Råd.
- [1] Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0429.
- [2] EUT C 308E af 20.10.2011, p. 81.