FORSLAG TIL BESLUTNING om EU’s politik for Vestbredden og Østjerusalem
27.6.2012 - (2012/2964(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2
José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Ioannis Kasoulides, Elmar Brok, Mario Mauro, Ria Oomen-Ruijten, Mário David, Tokia Saïfi, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, Michael Gahler, Roberta Angelilli, Arnaud Danjean, Andrzej Grzyb, Monica Luisa Macovei, Eduard Kukan, Laima Liucija Andrikienė, György Schöpflin, Nadezhda Neynsky, Dominique Vlasto for PPE-Gruppen
B7‑0377/2012
Europa-Parlamentets beslutning om EU’s politik for Vestbredden og Østjerusalem
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Mellemøsten,
– der henviser til Rådets konklusioner af 14. maj 2012 om fredsprocessen i Mellemøsten,
– der henviser til Mellemøstkvartettens erklæring af 11. april 2012,
– der henviser til den fælles erklæring af 12. maj 2012 fra Israel og Den Palæstinensiske Myndighed (PA),
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at EU gentagne gange har bekræftet sin støtte til tostatsløsningen, hvor staten Israel med sikre og anerkendte grænser og staten Palæstina som en uafhængig, demokratisk, tilstødende og levedygtig stat lever side om side i fred og sikkerhed;
B. der henviser til, at EU har udtrykt bekymring over udviklingen på stedet, herunder gentagne raketangreb fra Gaza, våbensmugling til Gaza, den markante forøgelse af bosættelserne, igangværende udsættelser og ødelæggelse af huse i Østjerusalem og de forværrede levevilkår for den palæstinensiske befolkning i område C på Vestbredden;
C. der henviser til, at EU har opfordret parterne til at fortsætte en indsats, der kan opbygge den atmosfære af tillid, der er nødvendig for at sikre meningsfyldte forhandlinger, til at afholde sig fra handlinger, der undergraver processens troværdighed, og til at forebygge provokationer;
D. der henviser til, at Vestbredden som følge af Osloaftalerne fra 1995 er blevet administrativt opdelt i tre zoner eller områder; der henviser til, at område C udgør den største del af Vestbredden; der henviser til, at den sociale og økonomiske udvikling i område C er af afgørende betydning for levedygtigheden af en fremtidig palæstinensisk stat; der henviser til, at EU fortsat vil yde finansiel bistand til den palæstinensiske udvikling i område C og forventer, at en sådan investering beskyttes med henblik på fremtidig brug;
E. der henviser til, at EU på ny påpeger, at der skal findes en løsning gennem forhandling på Jerusalems status som den kommende hovedstad for begge stater; der henviser til, at EU indtil da opfordrer til en retfærdig adgang til ressourcer og investeringer for byens indbyggere; der henviser til, at EU opfordrer til en genåbning af de palæstinensiske institutioner i Jerusalem i overensstemmelse med køreplanen;
F. der henviser til, at Israel og PA den 12. maj 2012 afgav følgende fælles erklæring: “Israel og Den Palæstinensiske Myndighed forpligter sig til at opnå fred, og parterne håber, at brevvekslingen mellem præsident Abbas og premierminister Netanyahu vil fremme dette mål”;
1. glæder sig over Rådets konklusioner af 14. maj 2012 om fredsprocessen i Mellemøsten, der omfatter konklusioner om Vestbredden og Østjerusalem, og Mellemøstkvartettens erklæring af 11. april 2012; støtter opfordringen til et samarbejde mellem parterne for at lette den sociale og økonomiske udvikling i område C; understreger, at der skal findes en løsning gennem forhandling på Jerusalems status som den kommende hovedstad for begge stater;
2. understreger, at en afslutning på konflikten er af afgørende betydning for EU, for parterne selv og regionen i bredere forstand, og den kan opnås gennem en omfattende fredsaftale, der er baseret på de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd, Madridprincipperne, herunder land for fred, køreplanen, de aftaler, parterne hidtil har indgået, og det arabiske fredsinitiativ; bemærker, at EU, som den største donor for Den Palæstinensiske Myndighed og en af Israels vigtigste handelspartnere, har instrumenter til sin rådighed til mere aktivt at tilskynde begge parter til at arbejde hen imod en løsning; opfordrer begge parter til at arbejde sammen med EU, som bør fortsætte alle bestræbelser på at løse konflikten; minder om, at den humanitære folkeret finder anvendelse i de besatte palæstinensiske områder, herunder den fjerde Genèvekonvention om beskyttelse af civile;
3. gentager sin stærke støtte til en tostatsløsning baseret på grænsedragningen fra 1967 med Jerusalem som hovedstad for begge stater, hvor staten Israel med sikre og anerkendte grænser og staten Palæstina som en uafhængig, demokratisk, tilstødende og levedygtig stat lever side om side i fred og sikkerhed; opfordrer EU, USA og det internationale samfund til at give sikkerhedsgarantier for tostatsløsningen, der også bør sikres militært;
4. understreger endnu engang, at fredelige og ikke-voldelige midler er den eneste vej til at skabe en holdbar løsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt;
5. understreger, at de direkte forhandlinger mellem israelere og palæstinensere om en tostatsløsning straks bør genoptages under overholdelse af de tidsfrister, som kvartetten har anmodet om, så den nuværende uacceptable tilstand kan ophøre; glæder sig over brevvekslingen mellem parterne, der blev indledt den 17. april 2012, og den fælles erklæring af 12. maj 2012 fra Israel og Den Palæstinensiske Myndighed; opfordrer indtrængende begge parter til at bygge videre på de nuværende kontakter; understreger igen, at alle skridt, der vil kunne underminere udsigterne til en forhandlet aftale, bør undgås, og at ingen ændringer af grænserne fra før 1967, herunder med hensyn til Jerusalem, end dem, som parterne bliver enige om, bør accepteres; insisterer på, at de herved opnåede løsninger ikke må påvirke hverken den ene eller den anden parts værdighed; gentager, at alle bosættelser fortsat er ulovlige i henhold til folkeretten, og opfordrer Israels regering til at stoppe alt nybyggeri og udvidelse af bosættelserne på Vestbredden og i Østjerusalem; opfordrer til indstilling af raketangrebene på Israel fra Gazastriben og insisterer på nødvendigheden af en varig våbenhvile;
6. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, formanden for FN’s Generalforsamling, regeringerne og parlamenterne i de lande, der er medlemmer af FN's Sikkerhedsråd, Mellemøstkvartettens udsending, Knesset og Israels regering, præsidenten for Den Palæstinensiske Myndighed og Det Palæstinensiske Lovgivende Råd.