Forslag til beslutning - B7-0424/2012Forslag til beslutning
B7-0424/2012

HENSTILLING med henblik på afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 28. juni 2012 om supplering af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 hvad angår tværnationalt samarbejde og producentorganisationernes kontraktforhandlinger i mælke- og mejerisektoren
(12020-12 – C(2012)4297 – 2012/2780 (RPS)

5.9.2012

jf. forretningsordenens artikel 87a, stk. 6
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
 

Ordfører: Paolo De Castro

Procedure : 2012/2780(RPS)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
B7-0424/2012
Indgivne tekster :
B7-0424/2012
Forhandlinger :
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

B7‑0424/2012

Udkast til Europa-Parlamentet afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 28. juni 2012 om supplering af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 hvad angår tværnationalt samarbejde og producentorganisationernes kontraktforhandlinger i mælke- og mejerisektoren

Europa-Parlamentet,

–    der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2012) 4297),

–    der henviser til Kommissionens skrivelse af 27. juli, hvori den anmoder Parlamentet om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning,

–    der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–    der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (forordningen om fusionsmarkedsordningen)[1], særligt artikel 126e, stk.1, og artikel 196a, stk. 5,

–    der henviser til forretningsordenens artikel 87a, stk. 6,

A.  der henviser til, at Kommissionen har understreget, at det er af væsentlig betydning at Europa-Parlamentet træffer sin afgørelse inden den 3. oktober 2012, idet basisretsaktens bestemmelser om producentorganisationernes kontraktforhandlinger i mælke- og mejerisektoren træder i kraft denne dato;

B.   der henviser til, at Rådet den 16. juli 2012 besluttede at anmode om to måneders forlængelse af fristen til at gøre indsigelse i forbindelse med den delegerede forordning, dvs. til den 28. oktober 2012, og ligeledes at anerkende vigtigheden af inden den 3. oktober 2012 at afgøre, hvorvidt det vil gøre indsigelse mod ovennævnte forordning eller ej, og at det underrettede Parlamentet herom i en skrivelse af 17. juli 2012;

1.   erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning;

2.   pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.