FORSLAG TIL BESLUTNING om bestemmelsen om angivelse af oprindelsesland ("made in")

9.1.2013 - (2012/2923(RSP))

på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0552/2012
jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5

Robert Sturdy, Cristiana Muscardini for ECR-Gruppen

Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0013/2013

B7‑0014/2013

Europa-Parlamentets beslutning om bestemmelsen om angivelse af oprindelsesland ("made in")

(2012/2923(RSP))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om angivelse af oprindelseslandet for visse varer, der importeres fra tredjelande (COM(2005)0661 – C7-0048/2010 – 2005/0254(COD)),

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel (A7-0273/2010),

–   der henviser til sin holdning ved førstebehandlingen den 21. oktober 2010[1],

–   der henviser til bilaget til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget fra 23. oktober 2012 med titlen "Kommissionens arbejdsprogram for 2013" (COM(2012)0629),

–   der henviser til sine tidligere beslutninger om oprindelsesmærkning,

–   der henviser til forespørgsel til Kommissionen om forordningen om obligatorisk mærkning af oprindelsen af visse varer, der importeres fra tredjelande (O-000217/2012 – B7‑0552/2012)

–   der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 2,

A. der henviser til, at det den 21. oktober 2010 vedtog sin holdning ved førstebehandling til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om angivelse af oprindelseslandet for visse varer, der importeres fra tredjelande (i det følgende benævnt "Made in"-forordningen) ved 525 stemmer mod 49, med 44 hverken for eller imod;

B.  der henviser til, at selv om der er gået mere end to år, har Rådet endnu ikke vedtaget sin fælles holdning, hvilket efterlader den fælles beslutningsprocedure i et dødvande;

C. der henviser til, at Kommissionen i sit arbejdsprogram for 2013 anfører, at ud over den manglende enighed i Rådet har den seneste udvikling i WTO-appelinstansens juridiske fortolkning af sine regler gjort, at forslaget er forældet;

D. der henviser til, at EU ikke har nogen gældende harmoniserede regler om angivelse af oprindelsen af importerede varer, bortset fra visse tilfælde i landbrugssektoren;

E.  der henviser til, at obligatoriske oprindelsesmærkningsordninger er blevet indført for visse produkter af ikke-EU-medlemmer af WTO såsom Brasilien, Canada, Kina og USA;

F.  der henviser til, at det ville være gavnligt for politiske beslutningstagere, forbrugere og virksomheder at råde over dokumentation for, hvor der er brug for fælles bestemmelser for at sikre og styrke konkurrenceevnen mellem WTO-medlemslande samt reducere problemerne med varemærkeforfalskning;

G. der henviser til, at mange europæiske virksomheder på frivillig basis også bruger "made in"-angivelser på visse produkter, der sælges på det indre marked og eksporteres til udlandet, mens varer, der importeres til EU fra tredjelande, ikke er omfattet af tilsvarende bestemmelser;

H. der henviser til, at information er en af hjørnestenene i borgernes frihed;

1.  beklager Kommissionens beslutning om at tilbagetrække forordningen om angivelse af oprindelseslandet for visse varer, der importeres fra tredjelande, der blev godkendt under førstebehandlingen af Parlamentet, uden at have underrettet dette i tide og uden at have givet medlovgiverne en detaljeret forklaring af formålet hermed;

2.  opfordrer Kommissionen til straks at informere Parlamentet og Rådet om den seneste udvikling i den juridiske fortolkning af WTO-reglerne som følge af tvist DS384, anlagt af Canada mod visse amerikanske krav om mærkning med oprindelsesland (COOL), som Argentina, Australien, Brasilien, Kina, Colombia, Den Europæiske Union, Guatemala, Indien, Japan, Korea, Mexico, New Zealand, Peru og Taiwan var tredjeparter i;

3.  opfordrer Kommissionen til som hastesag at igangsætte en sammenlignende undersøgelse af de lovgivningsmæssige regler om oprindelsesmærkning, der gælder og er gennemført i de enkelte WTO-medlemsstater, med henblik på at analysere de underliggende principper og evaluere deres forenelighed med WTO-reglerne;

4.  minder om, at en vellykket gennemførelse af Unionens åbne og fair handel med tredjelande går hånd i hånd med overholdelse af WTO-reglerne;

5.  understreger, at det er vigtigt som led i den multilaterale handel at bevare lige konkurrencevilkår mellem EU-virksomheder og deres konkurrenter fra tredjelande og at forhindre den skade, der påføres EU-virksomheder og forbrugere ved forfalskning;

6.  understreger behovet for at bruge alle tilgængelige midler – på regionalt, nationalt såvel som på EU-plan – mere effektivt for at give forbrugerne i det indre marked mulighed for at foretage mere kvalificerede indkøbsbeslutninger, bl.a. gennem uddannelse og ved at øge borgernes bevidsthed gennem massemedierne;

7.  roser EU's hurtige varslingssystem RAPEX, der fremmer hurtig udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen om foranstaltninger, der er truffet for at forhindre eller begrænse markedsføring eller anvendelse af produkter, der udgør en alvorlig risiko for menneskers sundhed og sikkerheden for forbrugere og professionelle brugere eller for andre offentlige interesser, der beskyttes via den relevante EU-lovgivning (f.eks. miljø og sikkerhed), med undtagelse af fødevarer, lægemidler og medicinsk udstyr, som er omfattet af andre mekanismer;

8.  påskønner alle bestræbelser på at harmonisere kontrollen og fremme effektiviseringen af EU-toldmyndighederne i bekæmpelsen af ​​ulovlig handel med varer og forfalskning og understreger vigtigheden af globalt samarbejde som en del af Verdenstoldorganisationen (WCO) til dette mål;

9.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

 

• [1]  EUT C 70 E af 8.3.2012, s. 212.