FORSLAG TIL BESLUTNING om ofrene for de nylige brande i tekstilfabrikker, navnlig i Bangladesh
9.1.2013 - (2012/2908(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
Willy Meyer, Paul Murphy, Marie-Christine Vergiat for GUE/NGL-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0004/2013
B7‑0022/2013
Europa-Parlamentets beslutning om ofrene for de nylige brande i tekstilfabrikker, navnlig i Bangladesh
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om virksomhedernes sociale ansvar,
– der henviser til den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, som blev vedtaget af De Forenede Nationers Generalforsamling den 16. december 1966 og trådte i kraft den 3. januar 1976 (ratificeret af Bangladesh den 5. oktober 1998),
– der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisation ILO's hovedkonventioner, særlig konvention nr. 138 om mindstealder for adgang til beskæftigelse, konvention nr. 182 om forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af de værste former for børnearbejde, konvention nr. 184 om sikkerhed og sundhed i landbruget, konvention nr. 87 om foreningsfrihed og beskyttelse af organisationsretten, konvention nr. 98 om organisationsretten og den kollektive forhandlingsret, konvention nr. 141 om landbrugsorganisationer og deres rolle i den økonomiske og sociale udvikling og konvention nr. 155 om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og arbejdsmiljø, samt til FN's konvention om barnets rettigheder,
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at Bangladesh er blevet den næststørste beklædningseksportør i verden med en eksport til en samlet værdi af 19 mia. USD i 2011; der henviser til, at Bangladesh desuden er den tredjestørste leverandør af beklædningstekstiler til EU efter Kina og Vietnam; der henviser til, at denne sektor repræsenterer 13 % af BNP og 80 % af landets eksport;
B. der henviser til, at Bangladesh ifølge organisationen Transparency International er et af de mest korruptionsplagede lande i verden (i 2010 indtog Bangladesh pladsen som land nr. 134 ud af i alt 178 lande);
C. der henviser til, at 40 % af bangladesherne lever under fattigdomsgrænsen (mindre end 1,25 USD om dagen), således at landet placerer sig som nr. 146 ud af de 182 lande, der indgår i indekset for menneskelig udvikling (HDI); der henviser til, at denne ekstreme situation har givet anledning til talrige uroligheder, heriblandt hungerrevolter i 2008;
D. der henviser til, at de mandlige og kvindelige arbejdstagere i tekstilsektoren (næsten 40 % af industriens arbejdskraft, dvs. tre millioner mennesker, hvoraf de tre fjerdedele er kvinder) med regelmæssige mellemrum gør oprør for at tage afstand fra deres elendige arbejdsvilkår og misforholdet mellem deres lønninger og den profit, som fabrikanterne i den bangladeshiske sammenslutning af fabrikanter og eksportører i beklædningsindustrien (BGMEA) nyder godt af;
E. der henviser til, at disse revolter systematisk er blevet slået ned af de væbnede styrker, hvilket har resulteret i et tocifret antal døde og hundredvis af sårede;
F. der henviser til, at landet allerede i 1967 ratificerede konventionen fra 1948 om foreningsfrihed og beskyttelse af organisationsretten; der imidlertid henviser til, at kun et yderst beskedent antal organisationer til beskyttelse af arbejdstagerne er blevet anerkendt officielt, og at flere af disse organisationer bliver udsat for permanent chikane fra myndighedernes side;
G. der henviser til, at over 1 000 ansatte på fabrikken Tazreen Fashions i udkanten af Dacca, som udførte opgaver for vestlige firmaer som den nederlandske gruppe C&A, den franske virksomhed Carrefour, den svenske virksomhed Ikea og den amerikanske virksomhed Walmart, lørdag den 24. november 2012 blev fanget i et flammehav, da fabrikken brød i brand; der henviser til, at 110 mennesker døde i branden, og ca. hundrede mennesker blev såret;
I. der henviser til, at en ny brand brød ud mandag den 26. november 2012 i en konfektionsfabrik i Dacca; der henviser til, at branden, som ikke krævede ofre, brød ud i en tolvetagers ejendom med fire tekstilvirksomheder;
J. der henviser til, at brande i denne sektor ifølge ngo'erne har krævet ca. 700 dødsofre blandt arbejdstagerne i Bangladesh siden 2006;
K. der henviser til, at en brand raserede en tekstilfabrik i Karachi, en storby i det sydlige Pakistan, tirsdag den 11. september 2012 og krævede mere end 310 dødsofre; der henviser til, at en anden tilsvarende brandkatastrofe nogle timer tidligere havde krævet 21 dødsofre i en skofabrik i Lahore, landets næststørste by;
L. der henviser til, at arbejdsvilkårene – særlig med hensyn til arbejdstid, lønninger, udnyttelse af mindreårige og arbejdstagernes sikkerhed – fortsat er elendige, selv om visse vestlige virksomheder stiller krav om "adfærdskodekser"; der henviser til, at flere fabrikker, der har til huse i forfaldne og overfyldte bygninger, hvert år er blevet flammernes bytte;
M. der henviser til, at disse brande ifølge de indledende undersøgelser tilsyneladende skyldes forsømmelighed på det sikkerhedsmæssige område, hvilket har givet anledning til kortslutninger, som har udløst ildebrand;
N. der henviser til, at bomuld har et økologisk fodaftryk, der mangedobles i størrelse på grund af den overdrevne brug af pesticider (10 % af forbruget på verdensplan), insekticider (25 % af forbruget på verdensplan) og vand, hvilket medfører ødelæggelse af jordbunden og miljøet samt tab af biologisk mangfoldighed;
1. udtrykker sin medfølelse med ofrenes familier; mener, at disse tragedier på ny har kastet lys over de elendige arbejdsvilkår på eksportvirksomheder i tekstilbranchen i Bangladesh og Pakistan;
2. støtter de ngo'er og arbejdstagerorganisationer, som kræver en uafhængig undersøgelse for at få placeret ansvaret hos rette vedkommende og gennemført de nødvendige sanktioner; mener, at ofrenes familier bør modtage en rimelig erstatning, at undersøgelsesrapporterne bør offentliggøres, og at konklusionerne bør iværksættes for at undgå flere tragedier;
3. understreger, at der talrige gange er gjort opmærksom på de farlige arbejdsvilkår i disse virksomheder og på brandrisikoen, uden at de pågældende myndigheder og multinationale virksomheder har taget hensyn hertil;
4. opfordrer regeringen i Bangladesh og de berørte virksomheder til omgående at sørge for at gennemføre de nødvendige reparationer og renoveringer for at tage højde for de risici, der er konstateret; kræver, at de forskellige multinationale virksomheder holder op med at samarbejde med leverandører, som nægter at udføre de nødvendige reparationer for fuldstændig at garantere arbejdstagernes sikkerhed;
5. opfordrer regeringen i Bangladesh til at garantere arbejdstagernes sikkerhed ved at indføre et effektivt og upartisk arbejdstilsyn for industribygninger, til at give denne tilsynsmyndighed de nødvendige ressourcer til at udføre sine opgaver, til at indføre sikkerhedsudvalg med arbejdstagere i ledende roller samt til at garantere foreningsfrihed, retten til at oprette fagforeninger og arbejdstagernes ret til at være repræsenteret ved overenskomstforhandlinger i overensstemmelse med de internationale ILO-konventioner, som Bangladesh har ratificeret;
6. støtter de fælles aktioner, der er iværksat af arbejdstagerne i disse virksomheder, navnlig efter de seneste brande, og understreger, at deres krav om bedre arbejdsvilkår, en lønforhøjelse og bedre beskyttelse bør betragtes som grundlæggende rettigheder;
7. kritiserer på det skarpeste, at de europæiske virksomheder ikke respekterer arbejdstagernes rettigheder, selv om de har vedtaget "adfærdskodekser"; anmoder indtrængende de kompetente myndigheder i EU og i medlemsstaterne om på grundlag af de eksisterende undersøgelser og i samarbejde med de kompetente internationale instanser at gennemføre en uafhængig undersøgelse om sådanne former for praksis for at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at disse virksomheder ikke gør sig skyld i menneskerettighedskrænkelser i tredjelande; understreger, at det er nødvendigt at etablere et retligt bindende system, altså et system, hvis afgørelser kan fuldbyrdes, med hensyn til virksomhedernes sociale ansvar som led i bestræbelserne på at eliminere denne skamløse udnyttelse;
8. anmoder indtrængende alle de berørte parter i bomuldssektoren om – til et minimum og drastisk – at begrænse miljøødelæggelsen, herunder de skadelige konsekvenser for vandmiljøet, samt anvendelsen af pesticider og insekticider; understreger, at disse ikke-bæredygtige produktionsmidler virker undergravende på bomuldsproduktionens fremtidsudsigter;
9. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaterne i Den Sydasiatiske Sammenslutning for Regionalt Samarbejde og den bangladeshiske regering.