FORSLAG TIL BESLUTNING om gennemførelsen af den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og landene i det østlige og sydlige Afrika i lyset af den nuværende situation i Zimbabwe
14.1.2013 - (2013/2515(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2.
Judith Sargentini, Franziska Keller for Verts/ALE-Gruppen
B7‑0026/2013
Europa-Parlamentets beslutning om gennemførelsen af den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og landene i det østlige og sydlige Afrika i lyset af den nuværende situation i Zimbabwe
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Rådets afgørelse 2012/196/EF af 13. juli 2009 om undertegnelse og om midlertidig anvendelse af den foreløbige aftale om fastlæggelse af en ramme for en økonomisk partnerskabsaftale mellem landene i det østlige og sydlige Afrika på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side[1],
– der henviser til Cotonou-aftalen, der blev undertegnet i juni 2000, navnlig dennes artikel 96 og 97 om respekt for menneskerettighederne,
– der henviser til artikel 21 i TEU og artikel 208 i TEUF, der kræver, at EU sikrer sammenhæng i sine politikker, herunder i sin optræden udadtil og sin udviklings- og handelspolitik,
– der henviser til sine mange tidligere beslutninger om Zimbabwe,
– der henviser til sin beslutning af 5. februar 2009 om de økonomiske partnerskabsaftalers virkning på udviklingen[2],
– der henviser til henstilling af 18. december 2012 fra Udvalget om International Handel (A7-0431/2012),
– der henviser til Udviklingsudvalgets udtalelse af 6. december 2012 (A7-0431/2012),
– der henviser til sin beslutning af 15. december 2010 om fremtiden for det strategiske partnerskab mellem EU og Afrika efter det tredje topmøde mellem EU og Afrika[3],
– der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder og andre centrale internationale menneskerettighedsinstrumenter, som Zimbabwe har tiltrådt,
– der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder, som Zimbabwe har ratificeret,
– der henviser til sine mange beslutninger, der udtrykker dyb bekymring over situationen i Zimbabwe,
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
Økonomiske partnerskabsaftaler og den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale
A. der henviser til, at Madagaskar, Mauritius, Seychellerne og Zimbabwe har undertegnet Cotonou-aftalen; der henviser til, at respekt for menneskerettighederne er et væsentligt element i aftalen om udviklingssamarbejde mellem EU og AVS-landene;
B. der henviser til, at selv om Madagaskar og Zimbabwe har været underlagt sanktioner for krænkelser af menneskerettighederne, presser EU på for underskrivelsen af en handelsliberaliseringsaftale med disse lande, til trods for at EU nægtede at ratificere både partnerskabs- og samarbejdsaftalen (PCA) og den foreløbige aftale indgået med Hviderusland i 1995;
C. der henviser til, at Madagaskar, Mauritius, Seychellerne og Zimbabwe midlertidigt har anvendt den foreløbige aftale siden maj 2012; der henviser til, at dette er den første foreløbige økonomiske partnerskabsaftale (IEPA) med en afrikansk region, der er trådt i kraft, siden forhandlingerne om de økonomiske partnerskabsaftaler begyndte i 2002;
D. der henviser til, at Kommissionen betragter denne foreløbige økonomiske partnerskabsaftale som et springbræt til en fuldstændig økonomisk partnerskabsaftale, som vil være åben for andre lande, der ønsker at tilslutte sig på et senere tidspunkt;
E. der henviser til, at den oprindelige gruppe af lande i det østlige og sydlige Afrika (ESA-lande), som havde indledt forhandlinger om økonomiske partnerskabsaftaler med EU den 7. februar 2004, bestod af 16 lande, herunder nogle øer i Det Indiske Ocean (Comorerne, Madagaskar, Mauritius og Seychellerne), lande fra Afrikas Horn (Djibouti, Etiopien, Eritrea og Sudan), medlemmer af Det Østafrikanske Fællesskab (ØAF) (Burundi, Kenya, Rwanda, Tanzania og Uganda) og nogle lande i det sydlige Afrika (Malawi, Zambia og Zimbabwe); der henviser til, at kun 6 af disse 16 lande har paraferet den foreløbige økonomiske ESA-partnerskabsaftale, hvoraf to har besluttet ikke at underskrive (Zambia og Comorerne), to har meddelt midlertidig anvendelse (Mauritius og Madagaskar), og kun to har ratificeret (Zimbabwe og Seychellerne);
F. der henviser til, at AVS-landene gentagne gange siden 2007 har udtrykt bekymring over flere bestemmelser i de foreløbige økonomiske partnerskabsaftaler, der ikke tjener deres udviklingsbehov; der henviser til, at forhandlingerne i de sidste fem år i vid udstrækning har været afsat til at finde en forbedret formulering for disse bestemmelser; der henviser til, at visse forbedringer er aftalt, men er ikke blevet indsat i de foreløbige økonomiske partnerskabsaftaler, da Kommissionen har afvist at ændre dem; der henviser til, at den foreløbige økonomiske ESA-partnerskabsaftale, der er forelagt Parlamentet, derfor stadig er den uændrede udgave, der indeholder de utilfredsstillende og anfægtede bestemmelser;
G. der henviser til, at den foreløbige økonomiske ESA-partnerskabsaftale ikke indeholder et kapitel om bæredygtig udvikling;
H. der henviser til, at Seychellerne og Mauritius forventes at liberalisere og i alt fjerne over 95 % – og Zimbabwe 79,9 % – af de toldsatser, de anvender på varer importeret fra EU; der henviser til, at Madagaskar skulle liberalisere 37 % af sine toldsatser senest den 1. januar, og at dette udgør et tab af skatteindtægter på 42 %; der henviser til, at Madagaskars regering har opfordret til et femårigt moratorium før iværksættelse af aftalen;
I. der henviser til, at den samlede EU-import fra hele ØSA-grupperingen i 2010 nåede op på omkring 2,88 mia. EUR, dvs. 0,2 % af al EU-import, herunder især forarbejdet tun, kaffe, rørsukker, tekstiler, tobak, afskårne blomster og jernlegeringer;
J. der henviser til, at undersøgelser fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Afrika (UNECA) tyder på, at Kommissionens vision for økonomiske partnerskabsaftaler vil mindske velfærd, undergrave regional integration og hindre afrikanske industrialiseringsbestræbelser; der henviser til, at 75 % af ESA-regionens befolkning bor i de mindst udviklede lande;
K. der henviser til, at der ifølge Det Europæiske Center for Forvaltning af Udviklingspolitik (ECDPM) ikke er megen sammenhæng mellem de foreløbige økonomiske partnerskabsaftaler, der er indgået, og de regionale integrationsprocesser i Afrika;
L. der henviser til, at ESA-landenes ratificering og midlertidige anvendelse af den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale vil gøre det vanskeligere at udskifte den med en regional foreløbig økonomisk partnerskabsaftale, der ejes af alle regionale AVS-lande;
Zimbabwe
M. der henviser til, at præsident Mugabe har styret Zimbabwe i de sidste 33 år; der henviser til, at en koalitionsregering blev dannet i 2009 efter en magtdelingsaftale mellem ZANU-PF og MDC (Bevægelsen for Demokratisk Forandring) i et forsøg på at løse den politiske hårdknude, der fulgte af det parlaments- og præsidentvalg, der fandt sted i 2008;
N. der henviser til, at en folkeafstemning om forfatningen, efterfulgt af et valg, er på programmet, om end de nøjagtige datoer endnu ikke fastlagt;
O. der henviser til, at der i mangel af vigtige juridiske reformer er en reel bekymring for, at hvis der afholdes valg i marts 2013, vil der ske udbredte krænkelser af menneskerettighederne forud for, under og efter valget, og at sådanne krænkelser vil underminere en troværdig, fri og retfærdig afstemning;
P. der henviser til, at EU i 2004 indførte, og siden da forlængede, sanktioner mod Zimbabwe på grund af landets endeløse trusler, chikane, anholdelser, drab og andre former for vold og krænkelser af menneskerettighederne i konflikter i de seneste år, som skyldes diamantminerne;
Q. der henviser til, at politifolk den 5. november 2012 foretog en vilkårlig anholdelse af Fidelis Mudimu, Zachariah Gochi og Tafadzwa Geza, ledende medarbejdere i Counselling Services Unit, en registreret medicinsk klinik i Harare, der giver lægebehandling og rådgivning til ofre for organiseret kriminalitet og tortur; der henviser til, at de anholdte blev sigtet for "at have forårsaget hærværk på ejendom i strid med straffelovens § 140 (Criminal Law (Codification and Reform) Act)";
R. der henviser til, at pr. november 2012 sidder 56 mennesker på dødsgangen i Zimbabwe;
Generelle bemærkninger
1. opfordrer EU til at gennemføre udviklingsvenlig politikkohærens på alle sine politikområder, herunder sammenhæng mellem handelspolitik og respekt for menneskerettighederne; misbilliger EU's politik om at underskrive en handelsliberaliseringsaftale med Zimbabwe og Madagaskar, på trods af at disse lande er underlagt EU-sanktioner for overtrædelse af menneskerettighederne;
2. beklager, at der på trods af indførelsen af udviklingsvenlig politikkohærens som et centralt begreb i 2005 og i en række af Rådets konklusioner indtil videre ikke er truffet nogen konkrete foranstaltninger for at skabe sammenhæng mellem udvikling, respekt for menneskerettighederne og handel;
3. er stærk modstander af EU's aggressive og kontinuerlige pres for – og ufleksible tilgang til – indgåelse af økonomiske partnerskabsaftaler til trods for mange AVS-landes og civilsamfundsorganisationers berettigede bekymringer;
4. giver udtryk for sin stærkeste tvivl om, hvorvidt den foreløbige aftale, der har fundet midlertidig anvendelse siden den 14. maj 2012 af blot fire (Seychellerne, Madagaskar, Zimbabwe og Mauritius) ud af de 16 lande i det østlige og sydlige Afrika, der oprindeligt blev involveret i forhandlingerne, vil tjene til øget regional integration;
5. understreger, at denne foreløbige aftale ikke lever op til udviklingsbehovene i de pågældende lande; er overbevist om, at dette er tilfældet for alle økonomiske partnerskabsaftaler, og at dette er den væsentligste årsag til det relative dødvande i forhandlingerne;
6. understreger, at en fuldstændig liberalisering (såsom Kommissionens insisteren på mindst "80 % toldliberalisering om 15 år") ikke giver nogen mening, da økonomisk forskning viser, at en positiv effekt af handelsliberalisering på fattigdomsbekæmpelse ikke kan tages for givet, og at de lande, der har høstet de største fordele, er dem, der har udført selektiv og gradvis liberalisering i kombination med statsstøtte til nøglesektorer;
7. påpeger, at EU bør fremme fair handel mellem sig selv og udviklingslandene, baseret på fuld respekt og en garanti for ILO-arbejdsstandarder og –arbejdsvilkår, og skal sikre anvendelse af de højest mulige sociale og miljømæssige standarder; er af den holdning, at dette omfatter at betale en rimelig pris for ressourcer og landbrugsprodukter fra udviklingslandene;
8. understreger, at Den Europæiske Unions forpligtelse til at nå 2015-målene skal have førsteprioritet ved fastsættelsen den handelspolitiske tilgang til udviklingslandene og de mindst udviklede lande; understreger, at 2015-målene kun kan opnås, hvis de økonomiske og sociale skævheder mellem EU og de respektive lande tages i betragtning; mener, at en fleksibel og skræddersyet tilgang til gavn for arbejdstagere, mindre landbrugere og fattige derfor er af største betydning;
9. noterer sig med stor bekymring Kommissionens og Rådets ufleksible tilgang til de mest omstridte spørgsmål, som AVS-landene har rejst, og den aftalte toldliberalisering for import fra EU; insisterer på, at en langt mere fleksibel tilgang er påkrævet, som afspejler de enkelte udviklingslandes faktiske udviklingsfase på et givet tidspunkt; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at afstå fra at fastsætte faste tidsplaner for udløbet af moratoriet for afskaffelse af told og andet;
10. støtter ESA-landenes forslag til udviklingsfremmende bestemmelser i de økonomiske partnerskabsaftaler og opfordrer til, at i hvert fald de mindst udviklede lande fritages fra toldliberaliseringsforpligtelserne i de økonomiske partnerskabsaftaler, og fra at gøre deres markedsadgang under EU's "alt undtagen våben"-ordning kontraktmæssig forpligtende;
11. opfordrer til en revision af EPA-processen, der involverer alle interessenter, herunder fagforeninger og civilsamfundsorganisationer med ekspertise på dette område, på lige fod, således at en egentlig udviklingsorienteret og rettighedsbaseret økonomisk politik over for AVS-landene;
Zimbabwe
12. udtrykker sin dybe bekymring over de fortsatte krænkelser af menneskerettighederne, herunder på grund af seksuel orientering, samt undertrykkelsen af politiske modstandere af regimet, menneskerettighedsforkæmpere, kvinderettighedsaktivister, journalister og ngo-arbejdere;
13. opfordrer samlingsregeringen til at foretage ændringer i undertrykkende love, såsom loven om adgang til oplysninger og beskyttelse af privatlivets fred, loven om offentlig ro og orden og sikkerhed samt straffeloven (Criminal Law (Codification and Reform) Act), inden der afholdes valg, eftersom disse love er blevet brugt til alvorlige indskrænkninger af de grundlæggende rettigheder;
14. opfordrer Zimbabwes regering til at skabe lige politiske vilkår og etablere et miljø baseret på respekt for rettigheder, før valget tilrettelægges, hvilket indebærer ændring af undertrykkende love samt udskiftning af partiske politimestre og valgtilforordnede med uvildige fagfolk;
15. opfordrer Zimbabwes regering til at frafalde alle anklager mod de ledende medarbejdere og sundhedspersonalet på Counselling Services Unit i Harare, der giver lægebehandling og rådgivning til ofre for organiseret kriminalitet og tortur;
16. gentager sin modstand imod dødsstraf og opfordrer til en øjeblikkelig indførelse af et moratorium for dødsstraf, som ville standse alle henrettelser som et første skridt hen imod fuldstændig afskaffelse af dødsstraf;
17. opfordrer indtrængende Zimbabwes regering til at respektere verdenserklæringen om menneskerettigheder og det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder samt at sikre gennemsigtighed og ansvarlighed i alle sektorer af økonomien, især i udvindingsindustrierne, da landets mineralressourcer bør gavne alle zimbabwere;
18. pålægger sin formand at sende denne beslutning til formanden for Det Europæiske Råd, formanden for Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer, regeringerne i Madagaskar, Mauritius, Seychellerne og Zimbabwe samt til AVS-sekretariatet.