FORSLAG TIL BESLUTNING om den 22. samling i FN's Menneskerettighedsråd
4.2.2013 - (2013/2533(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2
Barbara Lochbihler, Rui Tavares, Nicole Kiil-Nielsen, Tarja Cronberg, Catherine Grèze for Verts/ALE-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0055/2013
B7‑0059/2013
Europa-Parlamentets beslutning om den 22. samling i FN's Menneskerettighedsråd
Europa-Parlamentet,
– der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne og alle FN's konventioner om menneskerettigheder og de valgfrie protokoller hertil,
– der henviser til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, den europæiske socialpagt og EU’s charter om grundlæggende rettigheder,
– der henviser til EU's strategiske ramme for menneskerettigheder og demokrati og EU's handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati, vedtaget på Rådets 3179. samling (udenrigsanliggender) den 25. juni 2012,
– der henviser til sin henstilling af 13. juni 2012 til Rådet om EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder[1],
– der henviser til Europa-Parlamentets tidligere beslutninger om FN’s Menneskerettighedsråd (UNHRC) og herunder til Parlamentets prioriteter i denne forbindelse; der endvidere henviser til sin beslutning af 16. februar 2012 om Parlamentets holdning med henblik på den 19. samling i FN's Menneskerettighedsråd[2],
– der henviser til betænkningen fra delegation under Underudvalget om Menneskerettigheder, vedrørende dens besøg til UNHRC’s 19. samling; og henviser til Europa-Parlamentets fælles delegation nedsat af Udenrigsudvalget, Underudvalget om Menneskerettigheder og Underudvalget om Sikkerhed og Forsvar, der deltog i den 67. samling i FN’s Generalforsamling,
– der henviser til sine hastebeslutninger om menneskerettighedsanliggender,
– der henviser til sin beslutning af 13. december 2012 om revisionen af EU's menneskerettighedsstrategi[3],
– der henviser til sin årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden 2011 og til EU’s politik på dette område, vedtaget den 13. december 2012[4],
– der henviser til artikel 2, 3, stk. 5, artikel 18, 21, 27 og 47 i traktaten om Den Europæiske Union,
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
– der henviser til de kommende UNHRC-samlinger i 2013, navnlig den 22. ordinære samling, der vil finde sted den 25. februar–22. marts 2013,
A. der henviser til, at respekt for og fremme og beskyttelse af menneskerettighedernes universalitet er en del af EU's etiske og juridiske regelværk og en af hjørnestenene i den europæiske enhed og integritet;
B. der henviser til, at en vellykket gennemførelse af EU’s seneste revision af sin menneskerettighedsstrategi bør kunne forbedre EU’s troværdighed inden for UNHRC ved, at sammenhængen mellem Unionens interne og eksterne politikker øges;
C. der henviser til, at EU bør bestræbe sig på at tale med én stemme i sin indsats mod menneskerettighedsovertrædelser med det formål at opnå de mest virkningsfulde resultater, og den bør i denne forbindelse fortsætte med at styrke samarbejdet og samordningen mellem sine medlemsstater;
D. der henviser til, at Rådet for Den Europæiske Union har vedtaget en strategisk ramme for menneskerettigheder og demokrati og en handlingsplan for gennemførelsen heraf i den hensigt at udvirke en mere virkningsfuld og konsekvent EU-politik på dette område;
E. der henviser til, at der er udnævnt en EU-særlige repræsentant for menneskerettigheder, der har til formål at forbedre virkningerne og synligheden af EU’s menneskerettighedspolitik og bistå med at omsætte den strategiske ramme for menneskerettigheder og demokrati i praksis;
F. der henviser til, at en delegation fra Parlamentets Underudvalg om Menneskerettigheder vil begive sig til den 22. samling i UNHRC i Genève, ligesom det har været tilfældet i tidligere år med UNHRC's samlinger;
1. tager EU’s prioriteter for den 22. UNHRC-samling til efterretning som fremlagt af næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik på plenarmødet i Europa-Parlamentet den 6. februar 2013; glæder sig over EU’s intention om blandt andet at sætte fokus på situationen i Syrien, Burma/Myanmar, Nordkorea og Mali, såvel som om at støtte forlængelsen af mandatet til den særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Iran; tilslutter sig tillige fokusset på tematiske spørgsmål såsom religion og tro, barnets rettigheder, vold mod kvinder og LGTBI-rettigheder;
2. glæder sig over, at dagsordenen for den 22. ordinære samling blandt andet indeholder paneldiskussioner om integration af menneskerettighedsaspektet, de negative konsekvenser af korruption på udøvelsen af menneskerettigheder og markeringen af 20-året for vedtagelsen af Wien-erklæringen og handlingsprogrammet; glæder sig også over de interaktive debatter, bl.a. om handicappedes rettigheder, såvel som udvidede møder om forskellige spørgsmål, såsom børns ret til den bedst opnåelige sundhedsstandard; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og EU-medlemsstaterne til at yde et aktivt bidrag til disse debatter og klart fastslå, at menneskerettighederne er universelle, udelelige og gensidigt afhængige;
3. glæder sig over de rapporter, der vil blive fremlagt af de særlige rapportører om bl.a. menneskerettighedssituationen i Iran, Burma/Myanmar og de palæstinensiske territorier, der har været besatte siden 1967, såvel som den skriftlige beretning fra højkommissæren for menneskerettighedssituationen i Mali, især landets nordlige del; glæder sig tillige over rapporterne om bolig som værende et element i retten til en tilstrækkelig levestandard, og om retten til ikke at blive forskelsbehandlet i denne forbindelse, om tros- og religionsfrihed og om fremme og beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder i forbindelse med bekæmpelsen af terrorisme;
UNHRC's arbejde
4. noterer sig valget i september 2012 af 18 nye medlemmer af UNHRC, gældende pr. 1. januar 2013, nemlig Argentina, Brasilien, Elfenbenskysten, Estland, Etiopien, Gabon, Tyskland, Irland, Japan, Kasakhstan, Kenya, Montenegro, Pakistan, Republikken Korea, Sierra Leone, De Forenede Arabiske Emirater, USA, og Den Bolivariske Republik Venezuela; og bemærker, at ni EU-medlemsstater på nuværende tidspunkt er medlemmer af UNHRC;
5. noterer sig valget af den nye formand for UNHRC, Remigiusz A. Henczel fra Polen, og af de fire næstformænd for 2013, nemlig Cheikh Ahmed Ould Zahaf (Mauretanien), Iruthisham Adam (Maldiverne), Luis Gallegos Chiriboga (Ecuador) og Alexandre Fasel (Schweiz);
6. fremhæver nødvendigheden af, at valgene til UNHRC er kampvalg, og udtrykker sin modstand mod regionale gruppers afholdelse af valg uden modkandidater; gentager vigtigheden af standarder for medlemskab af UNHRC, hvad angår engagement og opnåede resultater på menneskerettighedsområdet; fremhæver, at UNHRC-medlemmerne er forpligtet til at opretholde de højeste standarder for fremme og beskyttelse af menneskerettighederne; gentager betydningen af solide og gennemsigtige kriterier for genindsættelse af suspenderede medlemmer;
7. beklager, at myndighederne i Kasakhstan, der netop er blevet valgt til medlem af UNHRC, indtil videre har afvist at tillade en internationalt ledet, uafhængig undersøgelse af Zhanaozen-begivenhederne, til trods for opfordringer fra FN’s højkommissær for menneskerettigheder og Europa-Parlamentet;
8. er fortsat bekymret over fænomenet alliancebaseret politik og effekten heraf på UNHRC’s troværdighed og dets arbejdes effektivitet;
9. glæder sig over FN’s Generalforsamling udnævnelse af Navanethem Pillay til hendes anden embedsperiode som højkommissær for menneskerettigheder; gentager sin store opbakning til højkommissærembedet og til dets uafhængighed og effektivitet;
10. roser højkommissæren for menneskerettigheder for hendes indsats i processen til styrkelse af traktatorganerne og glæder sig over hendes rapport om dette spørgsmål, der blev offentliggjort den 22. juni 2012; fastslår atter, at traktatorganerne er deres væsen er multi-interessehaverorienteret og fremhæver, at civilsamfundet løbene skal inddrages i disse processer; understreger endvidere, at uafhængigheden og effektiviteten af traktatorganerne skal bevares og udbygges; fremhæver, at der skal sikres tilstrækkelige finansieringsmidler til at imødekomme traktatorganernes voksende arbejdsbyrde; opfordrer EU til at føre an i indsatsen for at tilsikre et velfungerende system af traktatorganer, ikke mindst hvad angår tilstrækkelig finansiering;
Lande med det arabiske forår
11. fordømmer på det skarpeste den vilkårlige vold, som det syriske regime er faret frem med over for sin egen befolkning, herunder den udbredte brug af tungt artilleri og bombardement af beboede områder, summariske henrettelser og bortførelser; fordømmer utvetydigt regimets fortsatte systematiske menneskerettighedsovertrædelser, der kan have omfang af forbrydelser mod menneskeheden; udtrykker dyb bekymring over den stadig mere forværrede situation for civilbefolkningen; fordømmer de menneskerettighedsovertrædelser, der er begået af oppositionsgrupper og ‑styrker; opfordrer det syriske regime til øjeblikkeligt at bringe alle menneskerettighedsovertrædelser og overgreb på civile til ophør, og gentager sin opfordring til Assad-styret om straks at træde tilbage og indlede en fredelig, politisk overgangsproces;
12. udtrykker bekymring over den indvirkning, som den syriske krise har på sikkerheden og stabiliteten i regionen; opfordrer Kommissionen og EU’s medlemsstater til at yde yderligere assistance til nabolandenes indsats for at yde humanitær hjælp til flygtningene fra Syrien;
13. glæder sig over, at UNHRC vedvarende har rettet opmærksomheden mod den frygtelige menneskerettigheds- og humanitære situation i Syrien, som det fremgår af resolutionerne om situationen i landet vedtaget på UNHRC’s 19., 20. og 21. samlinger og på Rådets ekstraordinære samling om Syrien den 1. juni 2012; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjeneste og EU’s medlemsstater til at sikre, at situationen i Syrien fortsat behandles som højeste prioritet inden for FN’s rammer, især af UNHRC;
14. gentager betydningen af at sikre placeringen af ansvaret for de overtrædelser af internationale menneskerettigheder og humanitær ret, der er blevet begået i løbet af konflikten; udtrykker sin fulde opbakning til den uafhængige internationale undersøgelseskommission om Syrien og til UNHRC’s forlængelse af mandatet; glæder sig over udnævnelsen af de nye medlemmer Carla del Ponte og Vitit Muntarbhorn, og over udnævnelsen af Paolo Pinheiro som særlig rapportør for Syrien, som vil påbegynde sit arbejde, så snart undersøgelseskommissionens mandat ophører; glæder sig over Kommissionens rapport, der afdækker de grusomheder, der er blevet begået i Syrien;
15. beklager, at der endnu ikke er skabt enighed om vedtagelsen af en resolution i FN’s Sikkerhedsråd om situationen i Syrien, og beklager især, at dette hæmmer muligheden for at udøve et reelt pres for at bringe volden i landet til ophør; minder om det særlige ansvar, som Sikkerhedsrådets medlemmer har over for den syriske befolkning; roser den højtstående repræsentants og medlemsstaternes diplomatiske indsats over for Kina og Rusland om dette spørgsmål, og opfordrer dem til at vedblive med denne indsats;
16. glæder sig over det schweizisk-ledede initiativ til en fælles skrivelse på vegne af 58 lande, herunder 26 EU-medlemsstater, med opfordring til FN’s Sikkerhedsråd om at forelægge situationen i Syrien for Den Internationale Straffedomstol (ICC); beklager dybt, at der ikke er enstemmighed i EU om opbakningen til dette initiativ; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjeneste og EU-medlemsstaterne til aktivt at støtte bestræbelserne på at forelægge Syrien-situationen for ICC;
17. glæder sig over rapporten fra den uafhængige undersøgelseskommission for Libyen, der blev fremlagt på UNHRC’s 19. samling og som fremhæver de menneskerettighedsovertrædelser, der er begået i landet; opfordrer indtrængende UNHRC til fortsat at følge situationen i Libyen nøje;
18. udtrykker bekymring over forværringen af situationen i Egypten, herunder i den seneste tid politiets ekstremt voldsomme fremfærd mod demonstranter, der har medført store tab af menneskeliv; beklager dybt, at de egyptiske domstole i stigende omfang idømmer dødsstraffe, og minder om sin principielle opposition mod dødsstraf i alle tilfælde og under alle omstændigheder;
19. udtrykker bekymring over den yderst alvorlige menneskerettighedssituation i Bahrain, herunder over den fortsatte forfølgelse af menneskerettighedsforkæmpere og oppositionsaktivister; gentager sin opfordring til medlemsstaterne om at arbejde for vedtagelse på den 22. UNHRC-samling af en resolution om menneskerettighedssituationen i Bahrain, som bør omfatte en opfordring til oprettelse af en international mekanisme til overvågning af gennemførelsen af henstillingerne fra FN’s universelle regelmæssige gennemgang af Bahrain og fra den uafhængige undersøgelseskommission om Bahrain;
20. glæder sig over UNHRC's resolution om menneskerettighedsrelateret teknisk bistand og kapacitetsopbygning til Yemen og om, at der i Yemen etableres en lokalafdeling under Kontoret for FN's Højkommissær for Menneskerettigheder (OHCHR); opfordrer indtrængende UNHRC til fortsat at følge situationen i landet;
Andre anliggender
21. glæder sig over UNHRC’s beslutning om at udnævne en særlig rapportør for menneskerettighedssituationen i Hviderusland, og noterer sig den tværnationale opbakning til resolutionen om opstilling af dette mandat, hvilket viser, at den bekymrende menneskerettighedssituation i dette land erkendes af stater over hele verden;
22. glæder sig over forlængelsen af mandatet til den særlige rapportør for menneskerettighedssituationen i Iran og opfordrer til en yderligere forlængelse; glæder sig også over forlængelsen af mandaterne til de uafhængige eksperter for Elfenbenskysten, Haiti og Somalia; opfordrer indtrængende myndighederne i disse fire lande til at arbejde tæt sammen med mandatindehaverne;
23. glæder sig over forlængelsen med endnu et år af mandatet til den særlige rapportør for menneskerettighedssituationen i Den Demokratiske Folkerepublik Korea (DPRK); glæder sig over, at resolutionen om DPRK blev vedtaget med enstemmighed, hvilket vidner om den store opbakning til mandatet; opfordrer indtrængende den nordkoreanske regering til at vise rapportøren fuld samarbejdsvilje og gøre det let for ham at besøge landet; opfordrer til, at der på den forestående UNHRC-samling nedsættes en undersøgelseskommission om menneskerettighedsovertrædelser i DPRK;
24. glæder sig over UNHRC-resolutionen om Burma/Myanmar og over forlængelsen af mandatet til den særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i landet; tager de skridt til efterretning, som den burmesiske regering har taget siden begyndelsen af 2011 for at genindføre borgerlige rettigheder i landet; udtrykker dog dyb bekymring over det store antal civile, der er blevet dræbt som følge af militæroperationerne i delstaten Kashin, såvel som de nye udbrud af vold mellem befolkningsgrupper i delstaten Rakhine og over de heraf følgende dræbte og sårede, ødelæggelsen af ejendom og fordrivelsen af den lokale befolkning; mener, at den underliggende årsag til denne situation er den langvarige forskelsbehandlingspolitik, der er blevet ført mod Rohingya-befolkningen; tilskynder til, at der snarest muligt etableres en OHCHR-lokalafdeling i landet;
25. glæder sig også over resolutionen om Sri Lanka, som fremhæver betydningen af forsoning og ansvarlighed i landet; gentager sin opbakning til den henstilling, der er fremsat af FN’s generalsekretærs ekspertpanel om Sri Lanka, om at der nedsættes en FN-undersøgelseskommission vedrørende alle de begåede forbrydelser;
26. glæder sig over resolutionen om udpegelsen af en særlig rapportør om menneskerettighedssituationen i Eritrea; tager til efterretning, at dette er første gang, UNHRC har taget dette spørgsmål op, og roser det afrikanske lederskab for dets indsats i denne forbindelse;
27. glæder sig over, at UNHRC nøje overvåger situationen i Mali, og udtrykker stor anerkendelse af det lederskab, som de afrikanske stater har udvist for at henlede UNHRC’s opmærksomhed på situationen;
28. udtrykker tilfredshed med vedtagelsen af resolutionen om Den Demokratiske Republik Congo (DRC), men er fortsat bekymret over menneskerettighedssituationen i landet, især i provinsen Nordlige Kivu i landets østlige del; fordømmer kraftigt de angreb, der er blevet udført af oprørsstyrker i den østlige del af landet, især af M23; glæder sig over den indsats, som medlemmer af den international konference om De Store Søers Område, Den Afrikanske Union og FN har lagt for dagen for at finde frem til en fredelig, politisk løsning på krisen; opfordrer på ny til genetablering af den uafhængige FN-ekspert for menneskerettighedssituationen i DRC i den hensigt at skabe en pålidelig mekaniske med fokus på at udvirke en forbedring af situationen vedrørende de alvorlige og langvarige problematiske menneskerettighedsforhold i landet;
29. udtrykker foruroligelse over situationen i Den Centralafrikanske Republik, hvor væbnede grupper har angrebet og indtaget indtil flere byer i den nordøstlige del af landet; glæder sig over de aftaler, der blev indgået i Libreville den 11. januar 2013, bl.a. om våbenhvileaftalen og den politiske aftale om en løsning på krisen i landet; understreger betydningen af, at disse aftaler implementeres så snart som muligt; glæder sig over den højtstående repræsentants udtalelse af 11. januar 2013, hvori alle underskriverne blev opfordret til at efterleve disse aftaler; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at forelægge denne sag for UNHRC i den hensigt at holde situationen i Den Centralafrikanske Republik højt placeret på den internationale dagsorden;
30. udtrykker bekymring over situationen i Israel og Gaza, efter at konflikten eskalerede i slutningen af 2012, og fordømmer de voldshandlinger, som er blevet begået af begge parter; gentager sin opfordring til, at blokaden af Gaza-striben ophæves, idet Israels legitime sikkerhedsprioriteter tages i betragtning, og opfordrer til, at der tages skridt til at genopbygge og skabe økonomisk genopretning i Gaza-striben;
31. fordømmer den beslutning, som den israelske regering traf den 2. december 2012 om at opføre 3000 nye bosættelsesenheder på Vestbredden og i Østjerusalem, især i E1-området, idet disse, hvis de realiseres, vil dele Vestbredden i to dele; understreger, at den israelske regerings bosættelsespolitik undergraver folkeretten og gør en tostatsløsning umulig; glæder sig over den internationale undersøgelsesmission om de israelske bosættelser i de besatte palæstinensiske områder, der blev nedsat på UNHRC’s 19. samling og afventer med interesse tilbagemeldingerne herfra på UNHRC’s 22. samling;
32. glæder sig over FN’s Generalforsamlings vedtagelsen den 29. november 2012 af den resolution, der gør Palæstina til en observatørstat uden medlemskab af FN; noterer sig det overvældende flertal, hvormed resolutionen om dette spørgsmål blev vedtaget, med 138 stemmer for, 9 imod, og 41 der undlod at stemme; noterer sig endvidere, at kun én EU-medlemsstat stemte imod; gentager sin opbakning til dette forehavende; noterer sig, at EU har udtrykt støtte til, at Palæstina gøres til fuldgyldigt medlem af FN som led i en politisk løsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt; fastslår atter, at EU ikke vil anerkende andre ændringer i forhold til 1967-grænserne, herunder med hensyn til Jerusalem, end dem, som parterne enes om;
33. beklager dybt de henrettelser, som er blevet eksekveret i Japan i 2012 efter et moratorium for denne praksis i 2011, såvel som de henrettelser, der har fundet sted i Taiwan og Saudi-Arabien; fordømmer i samme forbindelse de nylige massehenrettelser i Iran; fastslår atter, at det tager skarpt afstand fra dødsstraf i alle tilfælde og under alle omstændigheder;
34. minder om den afgørende betydning, som EU tillægger bekæmpelsen af tortur og andre former for mishandling; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vise deres fælles engagement til fordel for udryddelsen af torturens uvæsen og støtte til torturofre, særligt ved at bidrage til FN's Frivillige Fond for Torturofre og den særlige fond, der er oprettet ved den valgfrie protokol til konventionen mod tortur;
35. roser det arbejde, der er gjort af FN's særlige rapportør for religions- og trosfrihed; understreger betydningen af, at dette mandat fornyes på den 22. UNHRC-samling; noterer sig med tilfredshed vedtagelsen af en UNHRC-resolution om religions- og trosfrihed; understreger den betydning, som EU tillægger dette spørgsmål; opfordrer medlemsstaterne til at fortsætte deres arbejde desangående og ser frem til de nye EU-retningslinjer, der forventes fremlagt i år;
36. glæder sig over den fortsatte proces til opfølgning på højkommissærens rapport om diskriminerende love og praksisser og om vold mod personer på grund af deres seksuelle observans eller kønsidentitet; tilskynder til yderligere opfølgning, herunder via regionale møder, og til aktiv deltagelse af EU’s medlemsstater, Rådet og EU-Udenrigstjenesten;
37. glæder sig over det lederskab, som FN’s generalsekretær og højkommissæren har udvist både i og uden for UNHRC-regi vedrørende forskelsbehandling og vold mod personer på grund af deres seksuelle observans og kønsidentitet; beklager de vedvarende forsøg på at undergrave menneskerettighedernes universalitet og udelelighed, særligt gennem en resolution om ”traditionelle værdier”;
38. noterer sig det første årlige forum for erhvervsliv og menneskerettigheder, der blev afholdt i Genève den 4.–6. december 2012, hvor en bred vifte af interessehavere samledes for at drøfte implementeringen af FN's retningslinjer på dette område; støtter forummets indledende samråd om, hvordan statslige myndigheder og erhvervslivet kan tilskyndes til at indføre reguleringsmæssige, politiske og gennemførelsesmæssige rammer til imødegåelse af forretningsrelaterede menneskerettighedsovertrædelser;
39. glæder sig over det arbejde, der er udført af den tidsubestemte mellemstatslige arbejdsgruppe, der er blevet nedsat for at undersøge mulighederne for udarbejdelse af internationale reguleringsmæssige rammer for regulering, overvågning af og overopsyn med private militær- og sikkerhedsforetagenders aktiviteter; udtrykker sin støtte til sådanne juridisk bindende, reguleringsmæssige rammer; fastholder, at ansvarlighed skal indgå som et solidt element; opfordrer de sikkerhedsselskaber, der endnu ikke har undertegnet adfærdskodeksen for private sikkerhedstjenester, til at tage dette skridt; ser frem til fremlæggelsen af arbejdsgruppens rapport og opfordrer til en forlængelse af dens mandat;
Den universelle regelmæssige gennemgang
40. fremhæver betydningen af, at den universelle regelmæssige gennemgang er en procedure af universel art, og fastslår atter betydningen af denne gennemgang i den hensigt at opnå fuld forståelse for menneskerettighedssituationen i alle FN’s medlemsstater;
41. beklager dybt, at Israel for nylig afviste at deltage i gennemgangsprocessen, hvilket sætter en sørgelig præcedens og undergraver processen universalitet; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til kraftigt at tilskynde Israel til at revidere sin beslutning og genoptage sit samarbejde med OHCHR og med UNHRC, bl.a. gennem deltagelse i den obligatoriske universelle regelmæssige gennemgang;
42. glæder sig over påbegyndelsen af den universelle regelmæssige gennemgangs anden cyklus og vedtagelsen af de første resultater heraf; gentager betydningen af den anden cyklus, der er koncentreret om gennemførelsen af de henstillinger, der blev godtaget under første cyklus; opfordrer dog atter til, at de henstillinger, der ikke blev godtaget af staterne under første cyklus, genovervejes i forbindelse med videreførelsen af gennemgangsprocessen;
43. mener, at gennemførelsen er et nøgleaspekt i frigørelsen af gennemgangsprocessens potentiale; og gentager derfor betydningen af, at Kommissionen og medlemsstaterne yder teknisk bistand med henblik på at bistå de stater, der gennemgår processen, med gennemførelsen af henstillingerne; tilskyder også staterne til at fremlægge midtvejsorienteringer med henblik på at bidrage til styrkelsen af gennemførelsen;
44. anbefaler, at gennemgangshenstillingerne systematisk indarbejdes i EU’s menneskerettighedsdialoger og ‑samråd samt i EU’s landestrategier for menneskerettigheder i den hensigt at tilsikre opfølgning på undersøgelsesresultaterne fra gennemgangsprocessen; anbefaler tilsvarende, at Parlamentet rejser spørgsmålet om disse henstillinger under sine egne delegationsbesøg i tredjelande;
45. glæder sig over de tiltag, der muliggør fuld deltagelse i gennemgangsprocessen af et bredt spektrum af interessehavere; glæder sig i denne forbindelse over ændringerne af listen over indlæg, hvormed alle stater, der ønsker at udtale sig i forbindelse med gennemgangsprocessen, får lejlighed hertil; gentager sin påskønnelse af den styrkede rolle, som de nationale menneskerettighedsinstitutter har opnået, hvilket er i tråd med Paris-principperne; glæder sig over den udvidede deltagelse fra indsatsområderne i form af øget anvendelse af videokonferencer;
46. mener, at der kan gøres mere for at inddrage civilsamfundet i gennemgangsprocessen, herunder i gennemførelsen af dens resultater, såvel som mere generelt i UNHRC’s arbejde;
De Særlige Procedurer
47. fastslår atter den afgørende rolle, som de uafhængige menneskerettighedseksperter, de såkaldte Særlige Procedurer, spiller for troværdigheden og effektiviteten af det arbejde, som UNHRC udfører, og den centrale position, dette indtager i FN’s menneskerettighedsstruktur; gentager sin kraftige støtte til de Særlige Procedurer og understreger den grundlæggende betydning af uafhængigheden af disse mandater;
48. opfordrer indtrængende staterne til at arbejde tæt sammen med de uafhængige menneskerettighedseksperter, herunder ved øjeblikkeligt at tage imod mandatindehaverne, når de foretager landebesøg, reagere på deres hastetiltag og påstande om overtrædelser og til at sikre behørig opfølgning på de henstillinger, som mandatindehaverne fremsætter; opfordrer indtrængende UNHRC-medlemsstaterne til at foregå med et godt eksempel vedrørende disse forhold;
49. glæder sig over de tiltag, EU har gjort for i fællesskab at udsende en stående invitation til alle FN’s uafhængige menneskerettighedseksperter og dermed foregå med et godt eksempel på dette område; opfordrer de øvrige FN-medlemsstater til at gøre ligeså;
50. fordømmer alle former for repressalier mod personer, der samarbejder med gennemgangsprocessen og med de uafhængige menneskerettighedseksperter; understreger, at sådanne aktioner undergraver hele FN-menneskerettighedssystemet; opfordrer indtrængende alle stater til at yde tilstrækkelig beskyttelse mod sådanne tilfælde af intimidering;
EU's engagement
51. fremhæver på det allerkraftigste vigtigheden af, at EU tager aktivt del i FN’s menneskerettighedsstruktur, herunder i UNHRC; tilskynder medlemsstaterne til at gøre dette ved at bidrage til at støtte op om resolutionerne og tage aktivt del i drøftelserne og de interaktive dialoger og til at fremsætte officielle udtalelser; støtter kraftigt op om EU’s øgede anvendelse af tværregionale initiativer, hvilket har ført til en række positive resultater, såsom UNHRC-resolutionen om vold mod LGTBI-personer;
52. understreger nødvendigheden af at indarbejde det arbejde, der gøres i Genève inden for UNHRC-rammerne i de relevante interne og eksterne EU-aktiviteter, herunder Parlamentets;
53. glæder sig over udnævnelsen af Stavros Lambrinidis til EU’s særlige repræsentant for menneskerettigheder; tilskynder den særlige repræsentant til at arbejde på at gøre EU's menneskerettighedspolitik virkningsfuld og synlig inden for rammerne af UNHRC og til at udvikle et tæt samarbejde med OHCHR og de uafhængige menneskerettighedseksperter/Særlige Procedurer; ser frem til at samarbejde med den særlige repræsentant om disse spørgsmål; glæder sig over, at den særlige repræsentant vil deltage i forummet for erhvervsliv og menneskerettigheder, der finder sted i Genève den 4.–5. december 2013;
54. tilskynder EU’s højtstående repræsentant og den særlige repræsentant til at være til stede ved UNHRC’s højniveausegment;
55. gentager sin overbevisning om de potentielle effekter af EU-tiltag, når Unionen og dens medlemsstater bruger deres kollektive kræfter til at trække på samme hammel; understreger betydningen af at fortsætte med at udbygge samordningen og samarbejdet mellem medlemsstaterne i denne henseende med det formål at opnå fælles fodslag på menneskerettighedsområdet; opfordrer atter til dristigere og mere ambitiøse tiltag i stedet for at ty til en accept af den laveste fællesnævner;
56. fremhæver betydningen af ratificeringen af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, hvilket er første gang, at EU har ratificeret en FN-konvention i sin egenskab af juridisk person;
57. gentager endnu en gang, at det er vigtigt, at EU-medlemsstaterne arbejder hen imod opfyldelsen af menneskerettighedernes udelelighed og universalitet og støtter arbejdet i UNHRC i denne henseende, navnlig ved at ratificere de internationale menneskerettighedsinstrumenter, som dette organ har etableret, herunder den nyligt vedtagne valgfrie protokol til konventionen om barnets rettigheder om en kommunikationsprocedure; gentager sin beklagelse over, at ingen EU-medlemsstat har ratificeret konventionen om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder; gentager også sin beklagelse over, at adskillige medlemsstater endnu ikke har vedtaget og/eller ratificeret konventionen om beskyttelse af alle personer mod tvungen forsvinding, og at blot to medlemsstater har ratificeret den valgfri protokol til den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder; understreger betydningen af, at EU-medlemsstaterne forelægger deres regelmæssige gennemgange for FN’s tilsynsorganer rettidigt;
58. gentager den afgørende betydning af, at EU står vagt om OHCHR’s uafhængighed og af at sikre, at dette embede fortsat kan varetage sine opgaver på uvildig vis; minder om betydningen af at sikre tilstrækkelig finansiering til at holde OHCHR’s regionale afdelinger i drift;
59. bemærker, at beskyttelsen af menneskerettighedsforkæmpere er en nøgleprioritet i EU’s menneskerettighedspolitik; fremhæver, at repressalier mod og intimidering af menneskerettighedsforkæmpere, der samarbejder med FN’s menneskerettighedsmekanismer, vil kunne undergrave systemet; sætter derfor pris på den praktiske og finansielle støtte, som ydes med henblik på at sikre omgående beskyttelse af og støtte til menneskerettighedsforkæmpere inden for rammerne af Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR);
60. glæder sig over den planlagte oprettelse af en Rådets Menneskerettighedsgruppe (COHOM) med sæde i Bruxelles; glæder sig over bestræbelserne på at forbedre udarbejdelsen og samordningen af EU-holdningerne på UNHRC-samlingerne, herunder afholdelsen af COHOM-møder i Genève; gentager sin forventning om, at COHOM vil blive opdrejningspunktet i håndteringen af spørgsmålet om sammenhængen mellem EU’s eksterne og interne menneskerettighedspolitikker;
61. gentager sin henstilling til, at EU’s landestrategier om menneskerettigheder offentliggøres, således at der skabes synlighed om EU’s engagement til fordel for menneskerettighederne i tredjelande og således, at de, der kæmper for at fremme menneskerettighederne, kan finde støtte i disse dokumenter;
62. understreger betydningen af, at der i UNHRC-regi sættes fokus på det foruroligende spørgsmål om den svindende plads til ngo'er i en række lande rundt om i verden; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at gøre sig fælles bestræbelser på at bringe dette spørgsmål på bane;
63. opfordrer atter, og i lyset af nye forlydender om, at EU-baserede virksomheder er meddelagtige i menneskerettighedsovertrædelser i tredjelande, den højtstående repræsentant til at henlede opmærksomheden på dette spørgsmål; opfordrer Kommissionen til at udvikle en mere ambitiøs politik om virksomheders sociale ansvar; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe konkrete foranstaltninger til at sikre placering af virksomhedsansvar for menneskerettighedsovertrædelser; gentager i denne forbindelse betydningen af at sikre større sammenhæng mellem interne og eksterne politikker og af fuldstændig respekt for menneskerettighederne i de interne politikker, således af dobbeltmoralske forhold undgås;
64. giver sin delegation mandat til at fremføre de bekymringer og de holdninger, der er kommet til udtryk i denne beslutning, på den 22. UNHRC-samling; opfordrer delegationen til at aflægge rapport om sit besøg til Underudvalget om Menneskerettigheder; mener, at det er absolut nødvendigt fortsat at sende en delegation fra Europa-Parlamentet til de relevante samlinger i UNHRC og FN’s Generalforsamling;
o
o o
65. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU’s særlige repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's Sikkerhedsråd, FN's generalsekretær, formanden for FN's 67. Generalforsamling, formanden for FN's Menneskerettighedsråd, FN's højkommissær for menneskerettigheder og den af Udenrigsudvalget nedsatte EU-FN-Arbejdsgruppe.
- [1] Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0250.
- [2] Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0058.
- [3] Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0504.
- [4] P7_TA(2012)0503