Procedure : 2013/2533(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B7-0061/2013

Indgivne tekster :

B7-0061/2013

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 07/02/2013 - 5.6
CRE 07/02/2013 - 5.6
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :


FORSLAG TIL BESLUTNING
PDF 164kWORD 77k
5.2.2013
PE503.582v01-00
 
B7-0061/2013

på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik

jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2


om Parlamentets holdning med henblik på den 22. samling i FN's Menneskerettighedsråd (2013/2533(RSP))


Marie-Christine Vergiat, Willy Meyer for GUE/NGL-Gruppen

Europa-Parlamentets beslutning om Parlamentets holdning med henblik på den 22. samling i FN's Menneskerettighedsråd (2013/2533(RSP))  
B7‑0061/2013

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948 og den europæiske menneskerettighedskonvention fra 1953,

–   der henviser til De Forenede Nationers millenniumerklæring af 8. september 2000 (A/Res/55/2) og til resolutionerne fra FN's Generalforsamling,

–   der henviser til sine tidligere beslutninger om FN's Menneskerettighedsråd (UNHRC),

–   der henviser til sine uopsættelige beslutninger om menneskerettigheder og demokrati,

–   der henviser til den 22. samling i FN's Menneskerettighedsråd, der finder sted fra den 25. februar til den 22. marts 2013 i FN's kontor i Genève,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A. der henviser til, at indsatsen for bekæmpelse af forskelsbehandling og for fuld udøvelse af alle menneskerettigheder – såvel sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder som borgerlige og politiske rettigheder – stadig 60 år efter vedtagelsen af verdenserklæringen om menneskerettigheder er en daglig kamp;

B.  der henviser til, at de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder udgør en integreret del af menneskerettighederne, og at overholdelsen heraf mindst indebærer fuld gennemførelse af de otte udviklingsmål i millenniumerklæringen fra år 2000, nemlig: udryddelse af ekstrem fattigdom og sult, universel adgang til grundskoleundervisning, fremme af ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvindernes indflydelse, nedbringelse af spædbørnsdødeligheden, bedre adgang til lægehjælp for gravide og fødende kvinder, bekæmpelse af hiv, seksuelt overførte sygdomme, malaria og andre sygdomme, forpligtelse til bæredygtig udvikling samt etablering af et globalt udviklingssamarbejde; der henviser til, at der er vedtaget en ambitiøs tidsplan med henblik på at nå disse mål inden 2015, men at man i dag er meget langt fra at have nået dem;

C. der henviser til, at Den Europæiske Union og dens medlemsstater bør garantere respekt for menneskerettighederne i alle deres politikker, såvel interne som eksterne, og sikre sammenhæng mellem disse for at styrke Unionens position i UNHRC og gøre den troværdig;

D. der henviser til, at UNHRC på trods af sine mangler er en vigtig platform for drøftelser om menneskerettighederne og bekæmpelse af menneskerettighedskrænkelser;

E.  der henviser til, at en delegation fra Europa-Parlamentets Underudvalg om Menneskerettigheder rejser til Genève i forbindelse med den 22. ordinære samling i UNHRC, lige som det har været tilfældet i tidligere år med UNHRC's samlinger og tidligere endnu med UNHRC's forgænger, FN's Menneskerettighedskommission;

UNHRC's arbejde og opbygning

1.  gentager sin opfordring til EU's medlemsstater om aktivt at modarbejde ethvert forsøg på at underminere princippet om, at menneskerettighederne er universelle, udelelige og indbyrdes afhængige og til aktivt at tilskynde UNHRC til at bekæmpe alle former for forskelsbehandling i samme grad, herunder forskelsbehandling på grund af køn, alder, seksuel orientering, politisk overbevisning eller tro;

2.  advarer imod en instrumentalisering af UNHRC; understreger betydningen af dets landespecifikke resolutioner, når det handler om at håndtere alvorlige krænkelser af menneskerettighederne; understreger, at det er vigtigt at evaluere menneskerettighedsforhold på en objektiv, gennemsigtig, ikkeselektiv, konstruktiv og konfrontationsfri måde på grundlag af objektive og pålidelige oplysninger og en interaktiv dialog og med universel dækning og ensartet behandling af alle stater; opfordrer EU's medlemsstater til aktivt at bidrage til gennemførelsen af disse principper, som er vedtaget for UNHRC;

3.  understreger vigtigheden af at tage hånd om de grundlæggende årsager til politisk ustabilitet i visse lande ved hjælp af udviklingspolitikker, som ligger på linje med 2015-målene, og andre socioøkonomiske, politiske og kulturelle foranstaltninger, som kan skabe de nødvendige betingelser for at forhindre en fornyet konflikt, og som sigter mod at udrydde fattigdom, fremme økonomisk, social og kulturel udvikling, skabe en institutionel og administrativ kapacitet, forbedre befolkningens livskvalitet og styrke retsstatsprincippet, udelukkende med fredelige midler;

4.  noterer sig valget i september 2012 af 18 nye UNHRC-medlemmer, der fik virkning den 1. januar 2013: Argentina, Brasilien, Elfenbenskysten, Spanien, Estland, Etiopien, Gabon, Tyskland, Irland, Japan, Kasakhstan, Kenya, Montenegro, Pakistan, Republikken Korea, Sierra Leone, De Forenede Arabiske Emirater, Amerikas Forenede Stater og Den Bolivariske Republik Venezuela, og noterede sig, at ni af Unionens medlemsstater vil være medlemmer af UNHRC; tager til efterretning, at Staten Israel har valgt ikke at blive medlem af UNHRC;

5.  konstaterer, at Republikken Kasakhstans treårige mandat som medlem af UNHRC indledtes pr. 1. januar 2013; påpeger, at Menneskerettighedsrådets medlemmer i henhold til generalforsamlingens resolution 60/251 skal overholde de højeste standarder inden for fremme og beskyttelse af menneskerettighederne og fremhæver den yderligere forværring af menneskerettighedssituationen i Kasakhstan i forbindelse med massakrerne i byen Zhanaozen i december 2011, som det nylige forbud mod oppositionsmedier i december 2012 vidner om, og opfordrer UNHRC til på sit næste møde at tage alle midler i brug for at afhjælpe denne situation og indtrængende opfordre Kasakhstan til straks at løslade alle politiske fanger og sætte en stopper for politisk motiverede anholdelser som følge af anklager om "tilskyndelse til social disharmoni";

Fremme og beskyttelse af samtlige menneskerettigheder, både borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle, herunder retten til udvikling

Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder

6.  glæder sig over den betydning, som fremme og beskyttelse af de økonomiske og sociale rettigheder og spørgsmålet om, at menneskerettighederne er indbyrdes forbundne, tillægges på den 22. samling i UNHRC; understreger på ny betydningen af at behandle de økonomiske, sociale, kulturelle, borgerlige og politiske rettigheder på lige fod; henleder opmærksomheden på de store udfordringer, som udgøres af høje arbejdsløshedstal, stigende fattigdom og social udstødelse og den omstændighed, at det bliver stadig vanskeligere at få adgang til offentlige tjenesteydelser til en overkommelig pris inden for sundhed, uddannelse, boliger, transport og kultur, og at kvaliteten af disse tjenesteydelser er faldende; fremhæver, at privatiseringen og liberaliseringen har bidraget til den forringede adgang til visse af disse rettigheder, at det er nødvendigt at vende denne udvikling, og at en mere retfærdig velstandsfordeling, rimelige lønninger og en bedre jobkvalitet er vigtige måder, hvorpå disse problemer kan løses; konstaterer ligeledes, at de spareplaner, der er iværksat i både Unionens medlemslande og andre lande, herunder under pres fra Unionen, blot har øget ulighederne og fattigdommen;

7.  hilser med tilfredshed den betydning, som boligen anses for at have som led i retten til en tilstrækkelig levestandard; opfordrer Unionens og medlemsstaternes respektive delegationer til at slå til lyd for, at adgang for alle til en rimelig bolig skal være en grundlæggende rettighed, og til at evaluere boligsituationen i Unionen (navnlig siden begyndelsen af krisen og iværksættelsen af spareforanstaltningerne) for at forpligte sig til at løse dette vedvarende problem, der i de seneste år er yderligere forværret;

8.  påpeger, at FN's medlemsstater i højere grad bør fremme adgangen til naturlige og livsvigtige ressourcer, adgangen til jord samt fødevaresuverænitet og fødevaresikkerhed som redskaber til at mindske fattigdom og arbejdsløshed; beklager, at mange mennesker ikke eller ikke længere har adgang til visse ressourcer, herunder grundlæggende goder som f.eks. vand, fordi disse er blevet beslaglagt af virksomheder eller private enheder, der nyder godt af støtte fra de pågældende landes politiske myndigheder, hvilket bl.a. medfører fødevareknaphed og stigende fødevarepriser; opfordrer derfor Unionens og medlemsstaternes respektive delegationer til at tage de nødvendige skridt til at standse navnlig europæiske virksomheders monopolisering af ressourcer, bl.a. jord, og til i internationale og regionale forummer og konferencer (Verdensbanken, WTO, UNCTAD, IMF, OECD osv.) at fremsætte forslag om anerkendelse af globale offentlige goder og disses indarbejdelse i en særlig FN-konvention; anmoder desuden Unionen og dens medlemsstater om at støtte FN's Generalforsamlings resolution nr. 64/292 af 28. juli 2010, der gør retten til vand til en grundlæggende rettighed, og tage alle midler i brug for at sikre, at den gennemføres og får bindende virkning;

9.  understreger, at Unionens indvandringspolitik og støtte til ikkedemokratiske regimer under dække af "god regeringsførelse" og rent økonomiske partnerskabsaftaler svækker menneskerettighederne og selve Unionens troværdighed på det internationale plan; appellerer endnu en gang til Unionens medlemsstater om at gennemføre demokrati- og menneskerettighedsklausulerne i samtlige internationale aftaler uanset aftalernes art og sikre overholdelse af menneskerettighederne i deres egne indenrigs- og udenrigspolitikker, fordi det ellers ville svække Unionens position i UNHRC og andre internationale forummer på menneskerettighedsområdet;

Borgerlige og politiske rettigheder

10. understreger betydningen af at fortsætte arbejdet med den globale praksis vedrørende bl.a. hemmelige tilbageholdelser i forbindelse med terrorbekæmpelse; opfordrer Unionens medlemsstater til at sørge for en passende opfølgning på de eksisterende rapporter i tråd med Parlamentets hidtidige holdning til spørgsmålet, navnlig i dets beslutninger om CIA's påståede brug af europæiske lande ved transport, ulovlig tilbageholdelse og tortur af fanger;

11. appellerer til alle stater om at bekæmpe tortur, også inden for deres egne grænser; anmoder Unionens og medlemsstaternes respektive delegationer om i drøftelsen om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling at medtage spørgsmålet om at forbyde handel med varer, der kan anvendes til tortur, i og uden for Unionen;

12. opfordrer Unionens og medlemsstaternes respektive delegationer til på ny at bekræfte, at de er modstandere af dødsstraf og går ind for universel afskaffelse heraf og omgående indførelse af et moratorium i de lande, hvor dødsstraf fortsat anvendes; er foruroliget over, at en række lande, der havde suspenderet dødsstraffen, igen gennemfører henrettelser;

Folks og enkeltpersoners rettigheder

13. erindrer om folkenes umistelige ret til selvbestemmelse og til at vælge deres egen form for politisk, økonomisk og social udvikling uden indblanding udefra, opfordrer Unionen og dens medlemsstater til på den 22. samling i UNHRC energisk at slå til lyd for denne ret frem for, hvad der er tilfældet med de nuværende politikker;

14. udtrykker bekymring over den forværring af menneskerettighedsforkæmperes, -aktivisters, -organisationers og -institutioners samt journalisters situation, der finder sted under forskellige former og på forskellige niveauer verden over;

15. opfordrer Unionen og dens medlemsstater til at prioritere konkrete UNHRC-tiltag med det specifikke formål at sætte en stopper for menneskerettighedskrænkelser mod civilbefolkningen, navnlig kvinder og børn, i krige og voldelige konflikter; kræver navnlig, at der iværksættes prioriterede tiltag for at sætte en stopper for rekruttering af børnesoldater og sikre deres beskyttelse;

16. bifalder den opfølgning på rapport nr. A/HRC/19/41 om diskriminerende lovgivning og praksis og voldshandlinger imod personer på grund af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet, som højkommissæren har iværksat; tilskynder endvidere til opfølgning, navnlig gennem regionale møder, og til aktiv deltagelse fra medlemsstaternes side i denne proces; kræver, at der iværksættes specifikke foranstaltninger for at beskytte disse personer, herunder i form af politisk asyl og konsulær beskyttelse;

17. påpeger, at FN definerer slaveri som den stilling hvori eller de vilkår hvorunder en person befinder sig, over hvem alle eller enkelte af de med ejendomsretten forbundne beføjelser udøves; beklager, at visse former for slaveri stadig praktiseres, herunder i EU; påpeger, at ofrene herfor er særligt sårbare, og at de derfor fortjener specifik beskyttelse; anmoder derfor Unionen og dens medlemsstater om at føre en meget mere konsekvent politik på dette område, navnlig hvad angår husarbejdere, som tilhører den faggruppe, der er hårdest ramt af disse former for slaveri - og samtidig sørge for, at diplomatisk beskyttelse ikke misbruges for at undgå retsforfølgelse af personer, der på denne måde krænker menneskerettighederne;

Sammenhængen mellem menneskerettigheder og menneskerettighedsrelaterede emner

18. er stærkt foruroliget over den forværrede situation med hensyn til menneskerettigheder og borgerlige frihedsrettigheder, der er skabt under dække af bekæmpelse af terrorisme og, i stigende grad, storkriminalitet, uden at disse begreber er blevet klart defineret, hvilket også finder sted i EU eller via særlige aftaler med visse lande, der ikke opretholder menneskerettighedsstandarder, og er i den forbindelse navnlig bekymret over krænkelserne af standarderne vedrørende databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred;

19. beklager, at det internationale samfund endnu ikke har indledt forhandlinger med henblik på at indgå en international aftale om beskyttelse af personoplysninger, som kunne tage udgangspunkt i Europarådets konvention 108, og opfordrer Unionens og medlemsstaternes respektive delegationer til at arbejde for at udforme en sådan ramme i samarbejde med deres internationale kolleger;

20. fordømmer den udbredte anvendelse - som led i en såkaldt "sikkerhedspolitik" - af private militære virksomheder eller vagtselskaber til at udøve beføjelser, som alene tilkommer stater, og opfordrer Den Europæiske Union og dens medlemsstater til at forstærke deres indsats for at sætte en stopper for denne praksis; mener, at private militære virksomheder og vagtselskaber på dette område og under staternes ansvar skal overholde menneskerettighedsstandarderne, navnlig med hensyn til databeskyttelse og respekten for privatlivets fred; mener, at hvor der er tale om overdragelse af offentlige serviceopgaver, skal såvel stater som virksomheder kunne stilles til ansvar for brud på menneskerettighederne og den humanitære folkeret begået af ansatte i disse virksomheder;

Menneskerettighedsrelaterede forhold, som kræver UNHRC's opmærksomhed

21. noterer sig opfordringen fra UNHRC til højkommissæren om at forelægge en skriftlig rapport om menneskerettighedssituationen i Mali, især i dets nordlige del, under UNHRC's 22. samling; anmoder om, at der foretages en udtømmende vurdering af de grusomheder og forbrydelser, der er begået i Mali af alle aktører i området; opfordrer Unionens og medlemsstaternes respektive delegationer til at engagere sig i indsatsen for at fremme fredelige løsninger på konflikterne i stedet for ensidige væbnede interventioner som den, der har fundet sted i Mali;

22. konstaterer, at menneskerettighedssituationen i Iran fortsat forværres; konstaterer, at undertrykkelse af fredelige demonstranter og dissidenter (herunder studerende, akademikere og menneskerettighedsaktivister), kvindesagsforkæmpere, jurister, journalister, bloggere, gejstlige og menneskerettighedsforkæmpere er gængs praksis i dette land; understreger den afgørende rolle, det internationale samfund skal spille for at sikre freden; er alvorligt bekymret over den stadige forværring af menneskerettighedssituationen i Iran, det stigende antal politiske fanger og samvittighedsfanger, det fortsat store antal henrettelser, herunder af mindreårige, tortur, uretfærdige retssager og de ublu beløb, der forlanges i kaution, samt den stærke indskrænkning af informations-, ytrings-, forsamlings-, religions-, uddannelses- og bevægelsesfriheden; mener, at et besøg af FN's særlige rapportør kan bidrage til at skabe et overblik over menneskerettighedssituationen i Iran; konstaterer med bekymring, at Iran siden 2005 ikke har givet nogen særlig rapportør eller Højkommissariatet for Menneskerettigheder tilladelse til at besøge landet; opfordrer Iran til at leve op til sin erklærede hensigt om at give FN's særlige rapportør for menneskerettigheder i Iran, Ahmed Shahhed, lov til at besøge landet i 2013;

23. anerkender de igangværende politiske og borgerlige reformer af rettigheder, der finder sted i Burma, men opfordrer myndighederne til at intensivere deres bestræbelser, især ved løslade politiske fanger og søge at bringe volden mellem samfundsgrupper til ophør hurtigst muligt; udtrykker sin dybe bekymring over volden i delstaten Rakhine, som er en konsekvens af mange års diskriminerende politik mod rohingya-folket; opfordrer til, at mandatet for den særlige rapportør for menneskerettighedssituationen i Burma/Myanmar forlænges med et år;

24. beklager, at situationen i Latinamerika, især Honduras og Paraguay, er ikke sat på programmet for denne debat; opfordrer til, at menneskerettighedssituationen i Honduras og Paraguay efter statskuppene gøres til genstand for en egentlig overvågning, og at der gøres enhver mulig indsats for at genoprette demokratiet og retsstatsforholdene i disse lande; opfordrer derfor Unionens og medlemsstaternes respektive delegationer til at arbejde for en fordømmelse af statskuppene, nægte at anerkende de facto-regeringerne og kræve, at de ansvarlige bliver retsforfulgt; anmoder ligeledes om, at der foretages en undersøgelse af de kupforsøg, der har fundet sted i andre latinamerikanske lande (som f.eks. Ecuador), og at der kastes lys over de enkelte aktørers, herunder tredjelandes, ansvar;

25. konstaterer, at Colombia fortsat er et af de lande i verden, hvor det er farligst at være fagligt eller politisk aktiv, og at krænkelser af menneskerettighederne, herunder for studerende, oppositionsaktivister, bønder, kvinder og børn, fortsat mødes med en næsten total straffrihed; modsætter sig derfor ratificeringen af frihandelsaftalen med dette land; fordømmer på det kraftigste, at efterretningstjenesten (DAS), som henhører direkte under den colombianske præsident, har foretaget systematisk aflytning og andre ulovlige aktiviteter med det formål at bringe højtstående dommere, oppositionspolitikere og menneskerettighedsforkæmpere i miskredit; minder om, at også Europa-Parlamentets Underudvalg om Menneskerettigheder, personer med bopæl i Europa samt ngo'er har været mål for disse aktiviteter; kræver, at disse alvorlige forhold ikke forbliver ustraffede; opfordrer Den Europæiske Union til at gennemføre de henstillinger vedrørende Colombia, som Komitéen mod Tortur har fremsat i sin rapport;

26. finder det ligeledes beklageligt, at spørgsmålet om menneskerettigheder i Tyrkiet ikke er sat på dagsordenen; er især foruroliget over forværringen af ​​situationen for demokratiet i landet og den stigende undertrykkelse af ​​demokrater, folkevalgte og politiske aktivister, fagforeningsfolk, journalister, menneskerettighedsforkæmpere og kunstnere; konstaterer, at denne undertrykkelse særlig er rettet mod kurdere; opfordrer Unionens delegation til at sikre, at dette spørgsmål debatteres i løbet af den 22. samling i UNHRC, og at der udtrykkes klar støtte til en genoptagelse af debatten om fredsprocessen;

27. fordømmer på ny de vedvarende menneskerettighedskrænkelser, som skyldes den fortsatte tyrkiske besættelse af 37 % af Republikken Cyperns territorium, og er især bekymret over situationen for flygtninge, personer, der lever i enklaver og familierne til forsvundne personer; understreger, at besættelsen hænger direkte sammen med nægtelse af adgang til og brug af fast ejendom; opfordrer Unionens og medlemsstaternes respektive delegationer til at fordømme disse vedvarende krænkelser samt tilstedeværelsen af ​​tyrkiske tropper og bosættere og til at appellere om, at den tyrkiske hærs besættelse af cypriotisk territorium og den politik, der søger at ændre ​​Republikken Cyperns demografiske sammensætning, øjeblikkelig bringes til ophør; understreger, at disse krænkelser udgør krigsforbrydelser; opfordrer Tyrkiet til at give adgang til de militære zoner med henblik på at undersøge, hvad der er sket med de forsvundne personer;

28. opfordrer UNHRC til at træffe konkrete foranstaltninger i forlængelse af rapporten fra den interne arbejdsgruppe (Internal Review Panel) om FN's indsats i Sri Lanka, der blev offentliggjort i november 2012, og hvori det bl.a. præciseres, at FN hvad angår situationen for civile i borgerkrigens seneste måneder har svigtet sit ansvar; opfordrer UNHRC til at fordømme de stadig voldsommere angreb på de demokratiske rettigheder i Sri Lanka, herunder ytrings- og mediefriheden, foreningsfriheden og retten til frie og retfærdige valg, og til at opfordre til en løsning på konflikten baseret på respekten for demokrati og menneskerettigheder, herunder det tamilske folks ret til selvbestemmelse; opfordrer UNHRC til at se nærmere på, og give udtryk for sin bekymring over, planen om at ophæve ændring 13 til Sri Lankas forfatning, der sikrer den nordlige og den østlige del af øen et vist regionalt selvstyre;

29. beklager, at menneskerettighedssituationen i Den Demokratiske Republik Congo ikke er på dagordenen for denne konference, og opfordrer Unionens og medlemsstaternes respektive delegationer til at rejse spørgsmålet under debatten om forhold, der kræver UNHRC's opmærksomhed, til at fordømme alle voldshandlinger og alle krænkelser af menneskerettighederne i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo og i De Store Søers Område, til at udtrykke deres solidaritet med alle befolkningsgrupper, der lider på grund af krigen, og til at opfordre alle de kræfter, der er involveret i kampene i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo, til at respektere menneskerettighederne og den humanitære folkeret samt standse alle angreb på civile;

Menneskerettighedssituationen i Palæstina og de andre besatte arabiske områder

30. bifalder den særlig vægt, der på denne 22. samling skal lægges på menneskerettighedssituationen i Palæstina og de andre besatte arabiske områder, herunder navnlig retten til selvbestemmelse for det palæstinensiske folk; opfordrer på det kraftigste EU-delegationen til at fordømme alle former for kolonialisme, navnlig i Palæstina;

31. minder om Europa-Parlamentets beslutning af 25. november 2010 om situationen i Vestsahara; opfordrer Marokko og Polisario til at fortsætte forhandlingerne med henblik på en fredelig og varig løsning på konflikten i Vestsahara og bekræfter retten til selvbestemmelse for den vestsaharanske befolkning, som skal afgøres ved en demokratisk folkeafstemning i overensstemmelse med de relevante FN-resolutioner; fordømmer de fortsatte krænkelser af det vestsaharanske folks menneskerettigheder; opfordrer til løsladelse af vestsaharanske politiske fanger, især den gruppe på 23 personer fra Gdeim Izik, som er blevet dømt ved en militær domstol;

32. beklager, at Den Europæiske Union ikke har gennemført anbefalingerne i Goldstone-rapporten; opfordrer på ny EU's medlemsstater til at arbejde frem imod en stærk fælles holdning til opfølgningen på Goldstone-rapporten, til offentligt at kræve ansvarlighed for de påståede forbrydelser og til indtrængende at opfordre Israel til at gennemføre undersøgelser, der opfylder internationale standarder for uafhængighed, upartiskhed, gennemsigtighed, hurtighed og effektivitet, i overensstemmelse med resolution A/RES/64/10 fra FN's Generalforsamling; mener, at der ikke kan gennemføres nogen effektiv fredsproces i Mellemøsten uden ansvarlighed og retfærdighed, men at de hidtil iværksatte undersøgelser ikke opfylder disse krav; kræver, at EU gør opfølgningen af Goldstone-rapporten til en del af EU's drøftelser med Israel;

33. støtter de folkelige bevægelser i mange arabiske lande, der søger social retfærdighed samt sociale, økonomiske og politiske rettigheder i disse lande; beklager, at faldet af diktatorer som Ben Ali eller Mubarak ikke har medført nogen dybtgående og hurtige ændringer i disse politikker, og er foruroliget over udviklingen i tilfældene af krænkelser af menneskerettighederne i visse lande såsom Egypten;

Teknisk bistand og kapacitetsopbygning

34. noterer sig punktet vedrørende teknisk samarbejde på menneskerettighedsområdet i Afghanistan; opfordrer Unionens og medlemsstaternes respektive delegationer til at fordømme det forhold, at NATO's besættelse af Afghanistan ikke har medført nogen forbedring af menneskerettighedssituationen i landet; anmoder UNHRC om at arbejde for nedsættelse af en undersøgelseskommission under FN's auspicier om overgreb mod og drab på civilpersoner i Irak og Afghanistan og for organisering af en proces vedrørende krigsforbrydelser i Den Internationale Straffedomstols regi; fordømmer på det stærkeste de irakiske myndigheders voldsanvendelse over for fredelige demonstranter og beklager dybt det store antal dræbte og sårede; fordømmer alle former for vold mod sociale, politiske eller religiøse grupper; fordømmer alle de mord og henrettelser, der har fundet sted siden krigens begyndelse i 2003; beklager den seneste bølge af terrorangreb; mener, at en af de vigtigste konsekvenser af den amerikanske invasion af Irak har været det næsten totale sammenbrud af den offentlige orden og den stadig større udbredelse af menneskerettighedskrænkelser; opfordrer den irakiske regering til at afskaffe dødsstraffen, og henleder opmærksomheden på det presserende behov for at løse det irakiske folks humanitære problemer;

35. fordømmer ligeledes den væbnede intervention i Libyen under NATO's ægider og understreger, at situationen langt fra er stabiliseret, men tværtimod synes at være blevet forværret siden krigens "officielle ophør", hvilket har medført en opsplitning af landet, en stat, der står magtesløs over for voldshandlingerne, en stigning i antallet af racistiske forbrydelser samt fravær af retfærdighed og demokrati; håber, at UNHRC vil være i stand til at foretage en uafhængig og uvildig undersøgelse af menneskerettighedssituationen i landet, således at der kan kastes lys over ansvarsspørgsmålet for alle de kræfter, der har deltaget i konflikten;

36. bemærker, at der skal afholdes en debat om menneskerettighedssituationen i Haiti, og opfordrer EU og dets medlemsstater til at fremhæve behovet for en evaluering af den støtte, der sendes til Haiti, og for en reel gennemførelse af den FN-støttede plan for genopbygning af landet;

37. noterer sig punktet vedrørende bistand til Côte d'Ivoire; mener også her, at der er brug for objektiv og uvildig evaluering af udviklingen i menneskerettighedssituationen i landet, især siden den franske hærs besættelse af ​​landet;

o

o         o

38. bemyndiger Europa-Parlamentets delegation til UNHRC's 22. samling til at fremføre de bekymringer, der er udtrykt i denne beslutning, opfordrer delegationen til at aflægge rapport om sit besøg til Underudvalget om Menneskerettigheder og finder det hensigtsmæssigt fortsat at sende en delegation fra Europa-Parlamentet til relevante samlinger i UNHRC;

39. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Unionens højtstående repræsentant/næstformand i Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's Sikkerhedsråd, FN's generalsekretær, formanden for FN's 64. Generalforsamling, formanden for FN's Menneskerettighedsråd, FN's højkommissær for menneskerettigheder og EU-FN-Arbejdsgruppen nedsat af Udenrigsudvalget.

 

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik