FORSLAG TIL BESLUTNING om situationen i Egypten
6.3.2013 - (2013/2542(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2
Franziska Katharina Brantner, Judith Sargentini, Raül Romeva i Rueda for Verts/ALE-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0095/2013
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Egypten, navnlig beslutning af 16. februar 2012 om den seneste udvikling i Egypten[1] og beslutning af 15. marts 2012 om menneskehandel på Sinaihalvøen[2],
– der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 8. februar 2013 om det arabiske forår,
– der henviser til konklusionerne fra EU-Egypten-taskforcens fælles formandskab af 14. november 2012,
– der henviser til erklæringerne fra Det Europæiske Råds formand, Herman Van Rompuy, efter hans møder med den egyptiske præsident, Mohammed Morsi, den 13. januar 2013 og 13. september 2012,
– der henviser til erklæringer fra næstformand i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant, Catherine Ashton, af henholdsvis 25. december 2012 om folkeafstemningen i Egypten og 5. december 2012 om situationen i Egypten samt til hendes talsmands erklæring af 25. januar 2013 om drabene i Port Said,
– der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 1099/2012 af 26. november 2012 om ændring af forordning (EU) nr. 270/2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Egypten,
– der henviser til associeringsaftalen mellem EU og Egypten fra 2004 og handlingsplanen, der blev vedtaget i 2007,
– der henviser til den fælles meddelelse om "en ny tilgang til nabolande i forandring" af 25. maj 2011 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget,
– der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966, som Egypten er part i,
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at Egypten stadig befinder sig midt i en vanskelig politisk, økonomisk og social overgangsperiode efter Mubarak-regimets fald; der påpeger, at de forventninger og forhåbninger, som drev den folkelige opstand, der førte til regimeskiftet, skal udmøntes og konsolideres i dybt rodfæstede og konkrete menneskerettigheder og i demokratiske reformer, der afspejler viljen og ambitionerne hos alle de demokratiske elementer i det egyptiske samfund;
B. der henviser til, at Egypten er et af de stiftende medlemmer af Euro-Middelhavs-partnerskabet og en afgørende partner for EU i Middelhavsområdet; der henviser til, at den politiske udvikling i Egypten har en stærk indflydelse på og betydelige konsekvenser for hele regionen og dens omgivelser;
C. der henviser til, præsidentvalget i Egypten i 2012 blev vurderet som frit og retfærdigt af det internationale samfund og udgjorde en milepæl i den demokratiske overgangsproces; der imidlertid påpeger, at det egyptiske samfund fortsat er dybt splittet omkring kerneværdier såsom respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, retsstatsprincippet, forholdet mellem stat og religion, og god regeringsførelse;
D. der henviser til, at præsident Morsi den 22. november 2012 udstedte et dekret, der indebar en betydelig udvidelse af hans beføjelser ved at forhindre domstolene i at anfægte præsidentens afgørelser; der henviser til, at dette dekret førte til hårde konfrontationer med dele af retsvæsenet og den politiske klasse; der henviser til, at adskillige mennesker blev dræbt eller kvæstet under de offentlige protester mod dekretet; der henviser til, at præsident Morsi den 8. december 2012 tilbagekaldte størstedelen af dekretet;
E. der henviser til, at der ved folkeafstemningen i december 2012, med en valgdeltagelse på 32,9 %, blev vedtaget en ny forfatning for Egypten; der henviser til, at den manglende rummelighed og gennemsigtighed i forfatningsprocessen og det forhold, at den nye forfatnings vedtagelse blev taget for givet, yderligere uddybede den interne splittelse i det egyptiske samfund; der henviser til, at der har været udbredt bekymring, både i og uden for Egypten, omkring forskellige artikler i den nye forfatning, der er i modstrid med Egyptens internationale menneskerettighedsforpligtelser – især med hensyn til religionsfrihed, forsamlingsfrihed, ytringsfrihed, kvinders rettigheder, magtens tredeling og domstolenes uafhængighed – samtidig med at de militære domstoles rolle opretholdes;
F. der henviser til, at valget til Repræsentanternes Hus, der skal foregå over fire valgrunder, efter planen skal finde sted fra 22. april til juni 2013; der henviser til, at Shura-Rådet den 19. januar 2013 vedtog en ny valglov, der gav anledning til kritik og kontroverser; der henviser til, at forfatningsdomstolen den 18. februar 2013 erklærede flere artikler i denne lov for forfatningsstridige, og at denne dom har affødt yderligere kontroverser; der henviser til, at oppositionen under ledelse af Fronten til Nationens Frelse i protest mod mangelen på retlige garantier for frie og retfærdige valg har bebudet en boykot af det kommende parlamentsvalg;
G. der påpeger, at den interne politiske situation i mangel af en konstruktiv og inklusiv dialog mellem de religiøse og sekulære modparter er yderst anspændt og polariseret og ofte resulterer i voldelige episoder; der finder, at en ægte national dialog med meningsfuld deltagelse af alle politiske kræfter er den bedste metode til at overvinde de nuværende politiske og sociale skel og skabe et rodfæstet og holdbart demokrati i Egypten; der henviser til, at oppositionens opfordringer til dannelse af en national samlingsregering er blevet forkastet af præsident Morsi; der henviser til, at præsident Morsi den 26. februar 2013, lancerede en national dialog, der blev boykottet af oppositionens ledende kræfter;
H. der henviser til, at gadeprotesterne og de voldelige sammenstød fortsætter i Egypten, senest i Port Said, hvor fire mennesker blev dræbt og flere hundrede såret under sammenstød mellem demonstranter og sikkerhedsstyrker den 2.-3. marts 2013; og at de statslige myndigheder har været ude af stand til at genoprette ro og orden; der henviser til, at den overdrevne brug af magt og vold mod fredelige demonstranter, som sikkerhedsstyrkerne, nogle politiske partier samt visse uidentificerede grupper benytter sig af, stadig i vid udstrækning går ustraffet hen;
I. der henviser til, at Shura-Rådet den 28. januar 2013 på anmodning af præsident Morsi ratificerede nye sikkerhedsforanstaltninger, der bl.a. indebar indførelse af undtagelsestilstand i kanalguvernoraterne Suez, Ismailia og Port Said og gav Egyptens væbnede styrker beføjelse til at beskytte statslige institutioner mod sabotører og genoprette sikkerheden;
J. der henviser til, at Egypten fortsat befinder sig i en kritisk økonomisk situation, der forværres af tabet af indtægter fra turisme og udenlandske direkte investeringer; der påpeger, at finanspolitisk konsolidering og genoprettelse af tilliden til økonomien, herunder fra investorernes side – som forudsætter politisk stabilitet – samt bekæmpelse af korruption er uundværlige led i bestræbelserne for at skabe en stærk egyptisk økonomi; der påpeger, at den egyptiske økonomi har brug for yderligere støtte fra det internationale samfund, herunder EU, for at kunne tage disse udfordringer op;
K. der i den forbindelse henviser til, at den lokale valuta har tabt 8 % af sin værdi, og at den egyptiske centralbanks reserver er sat under pres, hvilket yderligere forværrer den i forvejen stærkt ustabile og skrøbelige økonomisk situation; der henviser til, at den egyptiske regering er fast besluttet på at gå videre med sine forhandlinger om opnåelse af et lån fra Den Internationale Valutafond;
L. der henviser til, at domstole og dommere fortsat udsættes for pression, angreb, intimidering og indblanding fra forskellige politiske aktørers og kræfters side; der henviser til, at forfatningsdomstolen i november 2012 måtte indstille sit arbejde på grund af en sit-in i dens lokaler, organiseret af tilhængere af præsidenten og hans allierede; der henviser til, at fyringen af statsanklageren i oktober 2012 og udnævnelsen af en ny statsanklager fremkaldte stærk kritik fra – og demonstrationer blandt – dommere, ansatte i retsvæsenet og andre; der henviser til, at indblanding i retsvæsenet underminerer befolkningens tillid til retssystemets retfærdighed og upartiskhed;
M. der henviser til, at de egyptiske kvinder befinder sig i en særligt sårbar situation i den nuværende overgangsperiode; der henviser til, at kvindelige demonstranter ifølge rapporter fra egyptiske og internationale menneskerettighedsorganisationer i den seneste tid i stigende grad udsættes for organiserede, systematiske angreb, herunder voldtægt, fra uidentificerede, koordinerede gruppers side med det formål at afskrække kvinder fra at tilslutte sig protester, især fra og med natten til den 25. januar 2013, og at kvindelige demonstranter tidligere ofte har været udsat for vold, seksuelle overgreb, herunder jomfruelighedstest og andre former af nedværdigende behandling, bl.a. fra sikkerhedsstyrkers side, medens kvindesagsaktivister udsættes for trusler og chikane; der henviser til, at kvinder er blevet sat stærkt tilbage på området for politisk deltagelse; der henviser til, at kvinder i den uformelle sektor, navnlig inden for landbrug og husarbejde, ofte arbejder under farlige og nedværdigende betingelser uden sygeforsikring eller nogen form for beskyttelse mod skader;
N. der henviser til, at civilsamfundet i Egypten og internationale ngo'er i stigende grad udsættes for pres og har store vanskeligheder med at operere i Egypten; der henviser til, at de foreliggende lovforslag om civile foreninger og fonde og om offentlige demonstrationer, hvis de vedtages i deres nuværende form, i alvorlig grad vil undergrave disse foreningers funktionsevne og aktiviteter og deres ret til at arrangere fredelige offentlig møder, ligesom der vil blive indført strenge restriktioner for finansiering fra udlandet; der henviser til, at de uafhængige fagforeninger rapporterer om stigende pression mod deres organisationer og medlemmer; der henviser til, at tilfældene af fysisk vold og chikane mod journalister er vokset markant; der henviser til, at der er indledt en række retssager mod regeringskritiske medier for at fornærme præsidenten;
O. der henviser til, at en domstol i Kairo den 26. januar 2013 dømte 21 mennesker til døden for deres medvirken ved fodboldoptøjer i Port Said, der kostede 74 mennesker livet i begyndelsen af 2012; der henviser til, at det i sin beslutning af 16. februar 2012 opfordrede til en uafhængig undersøgelse af omstændighederne bag tragedien og til retsforfølgning af de ansvarlige; der samtidig påpeger, at EU indtager en stærk og principfast modstand mod dødsstraf, og at afskaffelsen af dødsstraffen er et centralt mål for dets menneskerettighedspolitik;
P. der henviser til, at EU-Egypten-taskforcens møde den 13.-14. november 2012 fandt sted i Kairo med mere end 500 deltagere – herunder politiske ledere, parlamentarikere, erhvervsledere og repræsentanter for civilsamfundet fra begge sider – der diskuterede en usædvanlig bred vifte af spørgsmål, såsom politisk og økonomisk samarbejde, regeringsførelse og menneskerettigheder, tilbagelevering af aktiver, handel, turisme, infrastruktur, informations- og kommunikationsteknologi og videnskab;
Q. der henviser til, at EU er Egyptens største økonomiske partner og vigtigste kilde til udenlandske investeringer og udviklingssamarbejde; der henviser til, at EU og tilknyttede finansieringsinstitutter på taskforce-mødet tilbød Egypten tilskud, lån på lempelige vilkår og andre lån til en samlet værdi af mere end 5 mia. EUR for perioden 2012-2013; der henviser til, at taskforcen også bebudede en fordobling af den egyptiske deltagelse i Erasmus Mundus- og Tempus-programmerne med henblik på at bringe egyptiske studerende og forskere til Europa; der henviser til, at opfyldelsen af disse tilsagn og fremskyndelsen af leveringen af EU-støtten er af afgørende betydning for Egypten;
R. der henviser til, at taskforcen understregede sit engagement i udbredelsen af og respekten for menneskerettighederne (herunder kvinders rettigheder og ligestilling med henblik på at styrke kvindernes stilling på alle områder), ytrings- og foreningsfriheden samt religions- og trosfriheden, og fordømte alle former for tilskyndelse til religiøst had, intolerance, fjendtlighed eller vold;
S. der henviser til, at EU tilbød at sende en valgobservationsmission til det kommende valg til Repræsentanternes Hus, hvis man modtog en indbydelse fra Egypten; der henviser til, at Egyptens øverste valgkommission for nylig har besluttet at acceptere overvågning af dette valg og at invitere forskellige internationale aktører, herunder EU, til at forestå dette;
T. der henviser til, at tilbagelevering af aktiver stjålet af det tidligere regime ikke blot vil være et økonomisk bidrag, men også kan bidrage til at sikre retfærdigheden og ansvarligheden over for det egyptiske folk, og at det derfor er et vigtigt politisk spørgsmål af stor symbolsk betydning for forholdet mellem EU og Egypten; der henviser til, at 19 personer, der har gjort sig skyldig i uretmæssig tilegnelse af den egyptiske stats midler, herunder den tidligere præsident Mubarak, siden marts 2019 har fået deres aktiver i EU indefrosset; der henviser til, at Rådet den 26. november 2012 vedtog en ny forordning, der skal lette tilbageleveringen af disse uretmæssigt tilegnede midler; der henviser til, at taskforcen har indvilget i, inden for en frist på tre måneder, at udarbejde en køreplan, der bl.a. kan omfatte nedsættelse af en gruppe for inddrivelse af aktiver, der skal koordineres af EU-Udenrigstjenesten;
U. der henviser til, at "mere for mere"-princippet og princippet om et partnerskab med samfund, er hjørnestenene i EU's reviderede europæiske naboskabspolitik;
1. fastholder sin solidaritet med og støtte til det egyptiske folk i denne svære og udfordrende periode med politiske, økonomiske og sociale omvæltninger; bekræfter, at EU fortsat er fast besluttet på at hjælpe det egyptiske folk i denne historiske forandringsproces;
2. udtrykker sin alvorlige bekymring over den forværrede menneskerettighedssituation i Egypten og de egyptiske myndigheders manglende indsats for at vende denne bekymrende tendens; understreger, at størrelsen og omfanget af EU's engagement i Egypten i overensstemmelse med den reviderede europæiske naboskabspolitik efter det arabiske forår, og især princippet om "mere for mere", er afhængigt af de fremskridt, landet gør med at opfylde sine forpligtelser med hensyn til demokrati, retsstat, menneskerettigheder og ligestilling;
3. opfordrer i den forbindelse indtrængende EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre den bistand, den økonomiske integration og de øvrige ydelser, som EU-Egypten-taskforcen planlægger, strengt betinget af konkrete fremskridt, herunder i form af vedtagelse og gennemførelse af de nødvendige lovgivningsmæssige rammer, især på de områder, der er beskrevet i denne beslutning;
4. gentager sin opfordring til de egyptiske myndigheder om at sikre fuld respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, herunder kvinders rettigheder, religions-, samvittigheds- og tankefrihed, beskyttelse af mindretal, forbud mod diskrimination på grund af seksuel orientering, foreningsfrihed og ret til frit at deltage i fredelige forsamlinger, ytrings- og talefrihed samt presse- og mediefrihed, som er væsentlige elementer i et velforankret og bæredygtigt demokrati; opfordrer i den forbindelse til en gennemsigtig og inklusiv udvikling af en national plan for en menneskerettighedsreform i landet;
5. understreger betydningen af det kommende valg til Repræsentanternes Hus, som vil udgøre endnu en milepæl i den demokratiske overgangsproces; minder om betydningen af at overholde de internationale standarder for demokratiske valg og at tillade tilstedeværelsen af nationale og internationale valgobservatører; opfordrer den egyptiske regering og alle politiske kræfter til at benytte de kommende valg som en anledning til at iværksætte den brede og inklusive nationale dialog, som der er så stærkt behov for; hilser det velkomment, at Egyptens øverste valgkommission har besluttet at invitere EU til at sende observatører til det kommende parlamentsvalg;
6. noterer sig, at den nye egyptiske forfatning blev vedtaget ved folkeafstemningen den 15. og 22. december 2012; erindrer om, at en lang række egyptiske iagttagere har udtrykt bekymring for, at en række bestemmelser i den nye forfatning vil være i strid med landets internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet; mener, at en mere inklusiv og deltagelsesbaseret forfatningsgivende proces kunne have gjort det muligt at opnå en bredere konsensus i det delte egyptiske samfund om de grundlæggende politiske rammer, der er nødvendige for landets fremtid;
7. er foruroliget over den stigende grad af intern polarisering i det egyptiske samfund, som får yderligere næring fra de fortsatte voldsepisoder og klimaet af straffrihed; minder de egyptiske statslige myndigheder og sikkerhedsstyrker om deres pligt til at beskytte retten til at deltage i fredelige forsamlinger og til at opretholde sikkerheden og ordenen i nøje overensstemmelse med national lovgivning og de internationale principper for retshåndhævelsesmetoder; opfordrer til en uvildig undersøgelse af alle voldshandlinger, herunder dem, der skal være begået af retshåndhævende myndigheder, og til retsforfølgning af gerningsmændene; opfordrer i denne sammenhæng medlemsstaterne til, i forhold til Egypten, nøje at efterleve Rådet fælles holdning 2008/944/FUSP om fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr, navnlig med hensyn til kriterium nr. 2 om respekt for menneskerettighederne;
8. ser med stor bekymring på de negative tendenser med hensyn til retsstatsprincipperne, den dømmende magts uafhængighed og bekæmpelsen af tortur i Egypten; opfordrer den egyptiske regering til fuldt ud at respektere, støtte og fremme uafhængigheden og integriteten af landets domstole; opfordrer de egyptiske myndigheder til at indlede et egentlig retsopgør efter regimeskiftet med henblik på at få placeret ansvaret for de krænkelser af menneskerettighederne, som blev begået før, under og efter revolutionen i 2011;
9. tilslutter sig den dybe bekymring, der er udtrykt af egyptiske civilsamfundsaktivister over de lovforslag om civile foreninger og fonde og om demonstrationer, som, hvis de vedtages, vil indskrænke civilsamfundets råderum i landet; opfordrer indtrængende den egyptiske regering til at indlede en autentisk offentlig høringsproces og til at forelægge nye lovforslag, der er i overensstemmelse med Egyptens internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet, og som bl.a. kan sikre et gunstigt miljø for civilsamfundsorganisationer og for fredeligt udtryk for meningsforskelle; kræver et stop for statslig indblanding og for enhver form for pression, trusler eller chikane rettet mod civilsamfunds- og fagforeningsaktivister samt journalister;
10. udtrykker dyb bekymring over det eksisterende klima af vold mod kvinder i Egypten og de manglende fremskridt med hensyn til ligestilling mellem kønnene såvel i praksis som i lovgivningen; opfordrer til, at der øjeblikkelig sættes en stopper for alle former for seksuel chikane og kønsbaseret vold, herunder mod kvindelige demonstranter og kvindesagsaktivister, at alle sådanne forbrydelser gøres til genstand for en egentlig, uvildig efterforskning, og at gerningsmændene stilles for retten; opfordrer de egyptiske myndigheder til at tilvejebringe de nødvendige rammer for en bekæmpelse af vold mod kvinder, og til offentligt at fordømme dette fænomen, herunder på højeste niveau; opfordrer indtrængende regeringen til at fremme og støtte kvinders politiske deltagelse ved at vende den nuværende negative tendens på dette område;
11. fastholder sin bekymring over den fortsatte menneskesmugling og menneskehandel og over situationen for illegale indvandrere i landet, især i Sinai-regionen; opfordrer de egyptiske myndigheder til yderligere at intensivere deres bestræbelser for at løse disse problemer, ikke mindst ved fuldt ud at implementere den nationale lovgivning for flygtninge og ved at yde FN-agenturer og menneskerettighedsorganisationer fuld adgang til de pågældende personer i Sinai;
12. bekræfter EU's stærke og principfaste modstand mod dødsstraf og opfordrer til et fuldstændigt moratorium for enhver dødsstrafssag i Egypten; opfordrer Egypten til at ratificere den anden valgfrie protokol til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, der sigter mod afskaffelse af dødsstraf; opfordrer til, at dødsdommene af 26. januar 2013 over 21 supportere af fodboldklubben Al-Masry ændres til fængselsstraf;
13. beklager manglen på konkrete fremskridt med hensyn til tilbageleveringen af aktiver, som det tidligere regime uretmæssigt havde tilegnet sig, til det egyptiske folk; opfordrer EU‑Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at vise dette vigtige symbolske og økonomiske spørgsmål den fornødne opmærksomhed, og opfordrer EU til at nedsætte en gruppe af efterforskere, advokater og anklagere fra medlemsstaterne, som skal have til opgave at yde juridisk støtte og bistand til de egyptiske myndigheder i denne proces;
14. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes parlamenter og regeringer og Egyptens præsident, regering og Shura-Råd.
- [1] Vedtagne tekster P7_TA-PROV(2012)0064.
- [2] Vedtagne tekster P7_TA-PROV(2012)0092.