FORSLAG TIL BESLUTNING om situationen i Egypten
6.3.2013 - (2013/2542(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2
Willy Meyer, Marie-Christine Vergiat for GUE/NGL-Gruppen
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Egypten,
– der henviser til handlingsplanen EU-Egypten af 2007 samt til associeringsaftalen mellem EU og Egypten, der trådte i kraft den 1. juni 2004,
– der henviser til sin tidligere beslutning af 14. december 2011 om revision af den europæiske naboskabspolitik[1],
– der henviser til FN's internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som blev ratificeret af Egypten i 1982,
– der henviser til forretningsordenens artikel 122,
A. der henviser til, at det nu er to år siden, Hosni Mubarak trådte tilbage efter demonstrationerne på Tahrirpladsen og opstanden i hele Egypten med krav om grundlæggende reformer af landets politiske, økonomiske og sociale system, om at der skulle sættes en stopper for korruption, samt om fuldstændig frihed, reelt demokrati, respekt for menneskerettighederne, bedre levevilkår og en sekulær stat;
B. der henviser til, at demonstranterne stadig kræver de samme slutmål som dem fra revolutionen af 25. januar, hvad angår frihed, menneskelig værdighed og social retfærdighed; der henviser til, at de kræver lønstigninger, der modsvarer prisstigningerne, boliger, sundhedsydelser, jobskabelse, tilbagetrækning af den skævvredne forfatning, dannelse af en national redningsregering og præsidentvalg før tid;
C. der henviser til, at Egypten i månedsvis har været fastlåst i politisk og økonomisk krise; der henviser til, at der stadig er bølger af protester mod Morsi, som ved flere lejligheder har udviklet sig til dødelige sammenstød og optøjer; der henviser til, at præsident Morsi og Det Muslimske Broderskab i realiteten træder ind i den samme rolle som den afsatte Hosni Mubarak og undlader at gennemføre reformer, samtidig med at de stræber efter at indføre et mere religiøst konservativt system;
D. der henviser til, at der i 2012 var over 3 400 protestaktioner vedrørende økonomiske og sociale spørgsmål i hele Egypten, hvoraf de fleste var strejker og besættelser; der henviser til, at dette antal er næsten fem gange højere end i noget andet år siden 2000, og til, at mere end to tredjedele af disse protestaktioner har fundet sted efter Morsis indsættelse som præsident den 30. juni;
E. der henviser til, at antallet af fysiske og juridiske angreb på fagforeningsaktivister er øget siden valget af præsident Morsi, og til, at fem fagforeningsledere fra en containervirksomhed i Alexandrias havn i september 2012 blev idømt tre års fængsel for at have ført an i en strejke med 600 medarbejdere i oktober 2011, og henviser til, at denne sag i øjeblikket appelleres;
F. der henviser til, at demonstranter har fortsat protesterne mod Morsi i månedsvis; der henviser til, at folk er gået på gaderne for at demonstrere, fordi situationen i landet under Det Muslimske Broderskabs styre ikke er blevet bedre, men værre; der henviser til, at regeringens undertrykkelse af disse demonstrationer minder om Mubaraks undertrykkelse; der henviser til, at demonstranterne tager afstand fra tortur, chikanerier, lynchninger og voldtægter i den egyptiske befolkning og ønsker, at de ansvarlige bringes for en domstol; der henviser til, at der er stigende frustration over, at reformerne skrider så langsomt frem, og over de konstante overgreb, der begås af politiet og sikkerhedsstyrkerne, som stadig handler under straffrihed; der henviser til, at straffriheden i de seneste måneder har givet næring til sexchikane og seksuelle overgreb mod kvinder, der befandt sig på eller nær Tahrirpladsen;
G. der henviser til, at sikkerhedsstyrkernes unødvendige, dødbringende magtanvendelse den 25. januar og de næste par dage i forbindelse med markeringen af 2-årsdagen for revolutionen i løbet af en weekends sammenstød med demonstranter førte til mindst 45 dødsfald og 1 000 sårede;
H. der henviser til, at den nye forfatning, som Morsis parti, Det Muslimske Broderskab, har lavet udkast til, åbner døren for en religiøs stat og undlader at sikre ytringsfriheden, da den lovliggør konfiskering af aviser og fængsling af journalister; der henviser til, at forfatningen forhindrer fri uddannelse, tillader forskelsbehandling på grundlag af religion, forringer kvinders og børns rettigheder og undlader at fastsætte bestemmelser om retten til sundhed og bolig og om arbejdstagerrettigheder; der henviser til, at denne forfatning hæver præsident Morsi over loven og tillader, at civile retsforfølges ved militære domstole;
I. der henviser til, at Shura-rådet (parlamentets førstekammer) er ved at lave udkast til en lov, der lægger begrænsninger på strejker og demonstrationer, og til, at denne lov er baseret på den stærkt restriktive lov 14 fra 1923, som stammer fra det britiske koloniherredømme efter opstanden i 1919 mod den britiske besættelsesmagt;
J. der henviser til, at Egypten har bekendtgjort en ny lov, der forbyder nationale ngo'er at have kontakt med udenlandske organisationer uden forudgående godkendelse fra sikkerhedsorganer; der henviser til, at den nuværende lovgivning allerede vanskeliggør registrering og udenlandsk finansiering af ngo'er; der henviser til, at denne nye lov i alvorlig grad begrænser ngo'ers mulighed for at gennemføre undersøgelsesbesøg og andre væsentlige aktiviteter i Egypten og samtidig begrænser finansieringen yderligere;
K. der henviser til, at Mubarak i juni blev idømt fængsel på livstid for at have undladt at forhindre drabene, men at en appeldomstol i januar omstødte dommene og krævede en ny rettergang den 13. april; der henviser til, at der endnu ikke er indledt nogen uafhængig undersøgelse;
L. der henviser til, at Den Europæiske Union inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik skal udvikle et særligt forhold til sine nabolande med det sigte at skabe et område med velstand og gode naboskabsforbindelser, der hviler på fælles værdier blandt partnerne, og som er karakteriseret ved tætte og fredelige forbindelser, der bygger på samarbejde;
M. der henviser til, at der skal være parlamentsvalg i Egypten den 22. april, og at Fronten til Nationens Frelse, som er i opposition, har bekendtgjort, at den agter at boykotte det;
N. der henviser til, at USA's udenrigsminister den 2. marts under sit besøg lagde pres på Egypten for at vedtage de økonomiske stramninger, der er nødvendige for at komme i betragtning til en lånepakke på 4,8 mia. USD fra Den Internationale Valutafond og desuden annoncerede et bidrag fra USA på 190 mio. USD i budgetstøtte; der henviser til, at disse budgetstramningsreformer, der handler om at begrænse statsunderskuddet, vil føre til ringere arbejdsvilkår, sociale vilkår og levevilkår for Egyptens befolkning;
1. gentager sin støtte til den egyptiske befolknings krav om frihed, menneskelig værdighed, social retfærdighed, fuldstændig frihed, reelt demokrati, respekt for menneskerettighederne, bedre levevilkår og en sekulær stat, og navnlig til dens krav om lønstigninger, der modsvarer prisstigningerne, boliger, sundhedsydelser, jobskabelse, tilbagetrækning af den skævvredne forfatning, dannelse af en national redningsregering og præsidentvalg før tid;
2. er dybt bekymret over den øgede undertrykkelse og angrebene mod fagforeninger og fagforeningsaktivister og kræver genansættelse af arbejdstagere, der er blevet afskediget for at deltage i fagforeningsaktiviteter;
3. forsvarer arbejdstagernes ret til at danne fagforeninger og deltage i fagforeningsaktiviteter uden at skulle frygte undertrykkelse;
4. opfordrer til, at der nedsættes en uafhængig, upartisk undersøgelseskommission til at undersøge brud på menneskerettighederne begået under Mubaraks regime, herunder af de væbnede styrkers øverste råd, og ligeledes i Morsis præsidenttid, herunder tilfælde af udenretslige henrettelser og vilkårlige anholdelser, til at de ansvarlige udpeges og i påkommende tilfælde bringes for en domstol samt til udbetaling af erstatning til ofrene og deres familier;
5. er stærkt imod de betingelser, som er knyttet til IMF-lånet, idet disse betingelser vil bidrage til at forværre levevilkårene for arbejdstagerne og i de mest sårbare segmenter af det egyptiske samfund;
6. fastholder, at Egyptens fremtidige skæbne skal afgøres af det egyptiske folk alene, uden nogen indblanding udefra;
7. opfordrer de egyptiske myndigheder til at sikre, at eventuel lovgivning, som skal erstatte ngo-loven, er i overensstemmelse med folkeretten, respekterer retten til ytringsfrihed og forsamlingsfrihed og er baseret på åbne høringer af menneskerettighedsorganisationer og andre ngo'er;
8. anmoder de egyptiske myndigheder om at sætte en stopper for straffrihed og tage drastiske skridt for at få standset voldtægter, sexchikane og andre former for kønsbaseret diskrimination;
9. gentager, at økonomiske, politiske, sociale, kulturelle og andre former for forbindelser mellem EU og et ENP-partnerland skal bygge på ligestilling, ikkeindblanding, solidaritet, dialog og respekt for hvert enkelt lands forskelle og karakteristika;
10. pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Den Parlamentariske Forsamling for Middelhavsunionen, Den Afrikanske Union samt Egyptens regering og parlament.
- [1] Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0576.