FORSLAG TIL BESLUTNING om situationen i Egypten
6.3.2013 - (2013/2542(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2
Marietje Schaake, Annemie Neyts-Uyttebroeck, Alexander Graf Lambsdorff, Ivo Vajgl, Jelko Kacin, Hans van Baalen, Alexandra Thein, Graham Watson, Marielle de Sarnez, Edward McMillan-Scott for ALDE-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0095/2013
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Egypten, navnlig beslutningen af 16. februar 2012 om den seneste udvikling i Egypten[1],
– der henviser til sine debatter om Egypten og Mellemøsten på plenarmøderne den 12. juni, 4. juli og 12. december 2012,
– der henviser til erklæringer af (talspersonen for) den højtstående repræsentant, Catherine Ashton, af 18. marts 2012 om pave Shenuda III's bortgang, af 11. maj 2012 om situationen i Egypten forud for præsidentvalget den 23.-24. maj, af 25. maj om præsidentvalget i Egypten, af 1. juni 2012 om ophævelsen af undtagelsestilstanden i Egypten, af 15. juni 2012 om den egyptiske forfatningsdomstols dom af 14. juni, der erklærer lovgrundlaget for parlamentsvalget for forfatningsstridig, af 20. juni 2012 om den politiske situation i Egypten, af 24. juni 2012 om valget af Mohammed Morsi til Egyptens præsident, af 30. juni 2012 om indsættelsen af præsident Morsi som Egyptens præsident, af 24. juli 2012 om udnævnelsen af en ny premierminister for Egypten. af 5. december 2012 om situationen i Egypten, af 25. december 2012 om folkeafstemningen i Egypten og af 25. januar 2012 om drabene i Port Said,
– der henviser til Rådets konklusioner om Egypten af 27. februar 2012, 25. juni 2012, 19. november 2012, 10. december 2012 og 8. februar 2013,
– der henviser til pakken vedrørende den europæiske naboskabspolitik, statusrapport om Egypten, fra maj 2012,
– der henviser til Kommissionens nye dialog om højere uddannelse med de sydlige Middelhavslande, inklusive Egypten, af 2. juli 2012, som har til formål at vurdere udfordringerne inden for højere uddannelse og at udbygge EU's støtte og samarbejde i fremtiden;
– der henviser til den højtstående repræsentants besøg i Egypten den 18.-19. juli 2012 og møde med præsident Morsi i Bruxelles den 13.september 2012,
– der henviser til EU-Egypten-taskforcens møde den 13.-14. november 2012, EU-Egypten-taskforcens medformænds konklusioner, pakken af økonomisk og politisk bistand til den egyptiske omstillingsproces, især støtte til jobskabelse og erhvervsuddannelse for unge i Egypten, og de fire undertegnede hensigtserklæringer om at tilstræbe gensidige fordele for virksomheder i EU og Egypten samt bemærkningerne fra den højtstående repræsentant og kommissæren for naboskabspolitik, Stefan Fülle,
– der henviser til Cairo-erklæringen fra det andet møde for udenrigsministre fra Den Europæiske Union og Den Arabiske Liga den 13. november 2012,
– der henviser til formanden for Det Europæiske Råd, Herman van Rompuys bemærkninger efter hans møde i Cairo med Egyptens præsident, Mohammed Morsi, den 13. januar 2013,
– der henviser til Rådets pressemeddelelse af 8. februar 2013 "EU's reaktion på "det arabiske forår": situationen efter to år",
– der henviser til det samarbejde, især i Middelhavsområdet, mellem Den Europæiske Investeringsbank og Den Islamiske Udviklingsbank, der blev bebudet den 9. februar 2012;
– der henviser til den fælles meddelelse af 15. maj 2012 fra Kommissionen og den højtstående repræsentant til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om "En ny tilgang til nabolande i forandring",
– der henviser til associeringsaftalen mellem EU og Egypten af 2001 (der trådte i kraft den 1. juni 2004), som blev styrket gennem handlingsplanen og den europæiske naboskabspolitik, der blev vedtaget i 2007,
– der henviser til erklæringer fra FN's højkommissær for menneskerettigheder, Navi Pillay, af 7. december 2012 om vold i Egypten og alvorlige problemer forfatningsudkastet og af 29. januar 2013 om behovet for en seriøs dialog og for at få standset overdreven magtanvendelse,
– der henviser til erklæring fra FN's generalsekretærs talsmand af 24. januar 2013 om Egypten,
– der henviser til erklæring fra UN Women's administrerende direktør, Michelle Bachelet, af 31.januar 2013, som udtrykker dyb bekymring om den tiltagende vold mod kvinder på offentlige steder i Egypten,
– der henviser til den egyptiske forfatningsdomstols dom af 14. juni 2012, ifølge hvilken parlamentsvalget i 2012 var forfatningsstridigt og en tredjedel indvalgt i strid med loven, og som annullerede loven om politisk udelukkelse, som udelukkede tidligere medlemmer af Mubaraks styre fra at deltage i valget,
– der henviser til de forfatningsdekreter, de væbnede styrkers øverste råd vedtog den 17. og 18. juni 2012, og som ændrer den foreløbige forfatning for Den Arabiske Republik Egypten af 30. marts 2012 og sikrer militæret en udvidet rolle i den civilretlige håndhævelse og udvidede beslutningsbeføjelser i interne og nationale sikkerhedsspørgsmål,
– der henviser til det egyptiske præsidentvalg, der fandt sted den 23.-24.maj og den 16.-17. juni 2012, og til, at Det Muslimske Broderskabs kandidat, Mohammed Morsi, vandt over den tidligere general i hæren Ahmed Shafiq med 51,7 % af stemmerne som bekræftet den 24. juni 2012 af den nationale valgkommission,
– der henviser til præsident Morsis forfatningserklæring af 12. august 2012, der sikrer ham selv udstrakte lovgivningsmæssige og udøvende beføjelser og en rolle i udarbejdelsen af Egyptens nye forfatning,
– der henviser til præsident Morsis forfatningserklæring af 22. november 2012, som gør det umuligt at indgive klage imod eller omstøde præsidentdekreter og -love, som beskytter Shura-rådet og den forfatningsgivende forsamling mod opløsning og retskontrol, og som beordrer retssagen mod den forhenværende præsident Hosni Mubarak genoptaget,
– der henviser til, at præsident Morsi den 8. december 2012 tilbagekaldte forfatningserklæringen,
– der henviser til folkeafstemningen om forfatningen den 15. og 22. december 2012, hvor et flertal stemte for forfatningen, og hvor stemmedeltagelsen var på 33 %,
– der henviser til det forestående parlamentsvalg den 22. april til den 24. juni 2013 og til, at Den Nationale Sammenslutning for Forandring, Fronten til Nationens Frelse og Den Egyptiske Islamiske Jihad offentligt har erklæret, at de vil boykotte valget,
– der henviser til Amnesty International's rapporter fra januar 2013 med titlen "Rampant impunity – Still no justice for protestors killed in the ‘25 January Revolution" og fra februar 2013 med titlen "Egypt: Gender-based violence against women around Tahrir Square",
– der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966 og den internationale konvention om børns rettigheder fra 1989, som Egypten har tilkendegivet at være part i,
– der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
Valg og forfatning
A. der henviser til, at det egyptiske præsidentvalg fandt sted mellem den 23. maj og den 17. juni 2012, og at 12 kandidater officielt deltog i valget;
B. der henviser til, at den egyptiske forfatningsdomstol den 14, juni 2012 erklærede lovgrundlaget for det egyptiske parlamentsvalg for forfatningsstridigt; der henviser til, at de væbnede styrkers øverste råd på denne baggrund den 16. juni 2012 erklærede parlamentet for opløst; der henviser til, at Det Muslimske Broderskab erklærede, at de væbnede styrkers øverste råds beslutning var i strid med loven; der henviser til, at Shura-rådet fungerer som et midlertidig lovgivende organ, for 85 %'s vedkommende består islamister og blev valgt med en valgdeltagelse på 10 %;
C. der henviser til, at Mohammed Morsi den 24. juni 2012 officielt blev erklæret for vinder af det egyptiske præsidentvalg, som var det første frie og demokratiske præsidentvalg i landet og første gang, en islamistisk kandidat blev valgt til statschef i den arabiske verden;
D. der henviser til, at præsident Morsi den 12. august 2012 påberåbte sig den politiske magt, efter at de væbnede styrkers øverste råd havde udvidet sin rolle i civile anliggender betydeligt efter den forhenværende præsident Mubaraks fald;
E. der henviser til, at Cairos forvaltningsdomstol den 10. april 2012 opløste den forfatningsgivende forsamling, som var blevet betroet udarbejdelsen af en ny forfatning, og at den ny forfatningsgivende forsamling med 100 medlemmer blev nedsat den 8. juni 2012;
F. der henviser til, at præsident Morsi den 22. november 2012 udstedte et forfatningsdekret, som udvidede hans beføjelser betragteligt, gjorde det umuligt at indgive klage imod eller omstøde præsidentdekreter og -love, beskyttede Shura-rådet og den forfatningsgivende forsamling mod opløsning og retskontrol, forlængede den forfatningsgivende forsamlings mandat til otte måneder og sikrede alle beslutninger og dekreter, som præsidenten havde udstedt siden sin tiltrædelse den 30. juni 2012, immunitet, indtil en ny forfatning var ratificeret; der henviser til, at dekretet også sikrede præsidenten en eksklusiv ret til at træffe foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at beskytte Egyptens enhed, sikkerhed og revolution;
G. der henviser til, at den forfatningsgivende forsamling den 30. november vedtog forfatningsudkastet, som ifølge flere menneskeretsgrupper og internationale eksperter rummer mange usikre aspekter og uklarheder, som vil kunne fortolkes bredt, især religiøse referencer, og som vil kunne begrænse de borgerlige frihedsrettigheder såsom ytringsfriheden, forsamlingsfriheden, trosfriheden og kvinders rettigheder; der henviser til, at forfatningsudkastet ikke sætter en stopper for den militære retsforfølgelse af civile, at det blev vedtaget med et flertal (63 %) af stemmerne ved en folkeafstemning den 15. og 22. december 2012, hvor stemmedeltagelsen var på 32,9 %, og at flere oppositionsledere har kaldt forfatningen for ulovlig og forsøgt at forhindre dens gennemførelse;
H. der henviser til, at præsident Morsi den 8. december 2012 tilbagekaldte sin forfatningserklæring af 22. november 2012;
I. der henviser til, at oppositionsledere - efter de voldsomme sammenstød mellem demonstranter og sikkerhedsstyrker med flere dusin døde til følge aftenen før og i ugen efter den anden årsdag for revolutionen den 25. januar og foranlediget enten af den tiltagende lovløshed i Egypten, den voldsomme nedgang i den egyptiske økonomi og de mange dusin dødsdomme udstedt mod civile, der var indblandet i de dødelige fodboldoptøjer i Port Said, som fik præsident Morsi til at erklære undtagelsestilstand i flere egyptiske byer og militæret til at advare mod faren for, at staten kunne kollapse - som et tegn på enhed den 30. januar 2012 opfordrede præsident Morsi til at stoppe volden mod demonstranter, danne en nationale enhedsregering og indlede en national dialog; der henviser til, at præsident Morsi afviste opfordringen til at danne samlingsregering;
J. der henviser til, at der er udskrevet et nyt parlamentsvalg i Egypten til afholdelse med start den 27. april 2013 og afslutning sidst i juni; der henviser til, at de nyvalgte parlament vil træde sammen den 6. juni 2013; der henviser til, at det nye parlament skal godkende udnævnelsen af den nye egyptiske premierminister; der hen viser til, at den øverste valgkomité i Egypten har accepteret, at valget overvåges af fire ngo'er samt Den Europæiske Union, Den Arabiske Liga og Den Afrikanske Union; der henviser til, at valgloven i øjeblikket stadig gennemgår ændringer i Shura-rådet og bliver voldsom kritiseret af politiske grupper og af forfatningsrådet;
K. der henviser til, at den demokratiske overgang i Egypten under forberedelserne til det næste parlamentsvalg løbende udfordres og forstyrres af udelukkelsespolitikker, politiets og sikkerhedsstyrkernes fortsatte brug af vold mod demonstranter, den overdrevne brug af tåregas, vilkårlige arrestationer - inklusive af mindreårige - udbredt sexchikane mod kvinder, kidnapning af sekulære og liberale aktivister og en udtalt tilbagevenden til undertrykkende politikker, der kan sammenlignedes med dem, der blev praktiseret under Mubarak;
L. der henviser til, at den fortsatte vold og de tilbagevendende sammenstød i Egyptens gader udgør en alvorlig trussel mod en sikker og uproblematisk afvikling af valget; der henviser til, at kidnapninger og intimideringer uden egentlig politiefterforskning skaber et klima af straffriheden, som kan føre til intimidering af eller overfald på personer, der støtter parlamentskandidater; der henviser til, at menneskerettighedsgrupper har dokumenteret og rapporteret om adskillige tilfælde af tortur, i mindst to tilfælde med dødelig udgang; der henviser til, at sikkerheden og den offentlige orden bør opretholdes med tilbageholdenhed og fuld respekt for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder;
Forbindelserne EU-Egypten
M. der henviser til, at EU gentagne gange har givet udtryk for, at den går ind tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed og for kvinders rettigheder, og har understreget, at regeringerne i hele verden er forpligtet til at garantere disse frihedsrettigheder; der henviser til, at EU er retligt forpligtet til i sin optræden udadtil at overholde sine grundlæggende principper, især respekt for menneskerettigheder og de grundlæggende frihedsrettigheder;
N. der henviser til, at den højtstående repræsentant besøg præsident Morsi i Cairo den 19. juli 2012; der henviser til, at præsident Morsi besøgte Europa-Kommissionen i Bruxelles den 12. september 2012 for at drøfte den politiske og økonomiske situation og de næste skridt i overgangen mod demokrati;
O. der henviser til, at EU-Egypten-taskforcen den 13.-14. november 2012 mødtes i Cairo under ledelse af den højtstående repræsentant og den egyptiske udenrigsminister Kamel Amr og enedes om en større pakke af økonomisk og politisk bistand, som skal hjælpe Egypten i landets igangværende omstillingsproces, på i alt næsten 5 mia. EUR i lån og gavebistand for 2012-2013; der henviser til, at den finansielle bistand er (delvist) betinget, at Egypten når frem til en aftale med Den Internationale Valutafond om både menneskerettigheder, demokrati og økonomisk styring;
P. der henviser til, at EU og Egypten er enedes om i fællesskab at undersøge, hvordan man kan uddybe handels- og investeringsforbindelserne, herunder gennem faglig bistand, hvilket vil kunne føre til en mere dybtgående og omfattende frihandelsaftale;
Q. der henviser til, at præsident Morsi udsendte sin forfatningserklæring, som gav ham uhørte beføjelser uden nogen form for retslig eller parlamentarisk kontrol, kun otte dage afslutningen på EU-Egypten-taskforcens møde; der henviser til, at både timingen og virkningerne af denne erklæring har rokket ved EU's tro på og tillid til præsidentens vilje til at søge konstruktive og stabile politiske og handelsmæssige forbindelser med EU;
R. der henviser til, at den økonomiske situation i Egypten er desperat, at de udenlandske valutareserver befinder sig på et lavt, og det at egyptiske pund har den laveste værdi siden 2004; der henviser til, at landets økonomiske forbedring afhænger af en langsigtet politisk og social stabilitet i landet; der henviser til, at Egypten befinder sig en i en kritisk omstillingsperiode og står over for betydelige udfordringer og vanskeligheder i demokratiseringsprocessen;
S. der henviser til, at EU gentagne gange har tilbudt de egyptiske myndigheder bistand og vidensdeling i forbindelse med Egyptens omstilling til et retfærdigt, regelbaseret, frit og demokratisk samfund;
Borgerlige frihedsrettigheder og krænkelser af rettigheder
T. der henviser til, at manglen på politisk stabilitet og af en basal daglig forvaltning, uden forfatningskontrol og uden magtens tredeling, i fraværet af en klar forfatningsramme og med forringelsen af de samfundsøkonomiske betingelser i Egypten har skabt et klima, hvor der fortsat begås menneskerettighedskrænkelser straffrit;
U. der henviser til, at flere udkast til ny lovgivning til regulering af ngo'ers virksomhed har skabt bekymringer blandt civilsamfundsaktivister og -organisationer, og til, at det ifølge en skrivelse fra Ministeriet for Sikkerhed og Sociale Anliggender en enhver egyptisk ngo (eller "lokal enhed") forbudt at have kontakt med udenlandske partnere (eller "internationale enheder") uden at have indhentet en forudgående tilladelse fra de offentlige sikkerhedsmyndigheder, hvilket de facto har den virkning, at alle former for social aktivitet og organisering overvåges og begrænses, da mange civilsamfundsorganisationer er afhængige af udenlandsk finansiering, inklusive fra EU; der henviser til, at den nye ngo-lov også forventes af begrænse undersøgelsesbesøg og andre væsentlige aktiviteter i Egypten, og at den i praksis dermed vil forhindre civilsamfundsorganisationer i at udføre deres arbejde;
V. der henviser til, at der i forvejen pålægges ngo'er i Egypten betydelige administrative byrder, når de søger om tilladelse til at virke i landet; der henviser til, at tre internationale ngo'er og 43 af deres medarbejdere er blevet retsforfulgt, fordi de havde opnået finansiering uden at have indhentet en forudgående tilladelse fra de egyptiske myndigheder,
W. der henviser til, at 42 personer, herunder to politibetjente, døde i sammenstød, efter at en domstol den 26. januar 2013 henstillede, at 21 personer med bopæl i Port Said blev dømt til døden for de drab, der skete efter en fodboldkamp et år tidligere; der henviser til, at denne dom efter planen skal bekræftes den 9. marts, samtidig med at der afsiges dom mod de resterede 52;
X. der henviser til, at det egyptiske politi i Port Said såvel som i resten af landet alt for hurtigt griber til (dødelig) voldsanvendelse, og at det kan gøre dette, uden at der foretages en ordentlig efterforskning af voldsanvendelsen og af ansvaret herfor;
Y. der henviser til, at den offentlige mening i Egypten er mere kritisk over for begrænsninger af ytringsfriheden; der henviser til, at strafferetten og den for nyligt vedtagne forfatning kan indskrænke ytringsfriheden ganske betydeligt gennem forbud mod fornærmelser rettet mod et andet menneske, profeten og præsidenten; der henviser til, at strafforfølgning af journalister og skuespillere som Gamal Fahmy, Bassem Youssef og Okasha Tawfiq fortsat finder sted; der henviser til, at der er rapporteret om 24 sager ved retten for fornærmelse af præsidenten; der henviser til, at antallet af blasfemisager er steget siden præsident Morsis indsættelse;
Z. der henviser til, at en forvaltningsdomstol i Cairo den 9. februar 2013 udstedte et 30 dages forbud mod YouTube og flere andre websteder på grund af videoen "Innocence of Muslims"; der henviser til, at Ministeriet for Informationsteknologi og Kommunikation og den egyptiske telekommunikationsreguleringsmyndighed efter et møde fastslog, at en blokering af YouTube ville få tekniske følger for anvendelsen af Google-søgning i Egypten, hvilket ville få økonomiske konsekvenser for landet, og derfor modsatte sig domstolens ordre; der henviser til, at digital frihed baner vejen for universelle menneskerettigheder og bør opretholdes til enhver tid og ikke kun på grund af økonomiske interesser;
AA. der henviser til, at en ny lov om "beskyttelse af retten til at demonstrere fredeligt på offentlige steder" vil kunne begrænse ytrings- og forsamlingsfriheden, da den er formuleret uklart, og til, at det mest problematiske er udtrykket "borgernes interesser" anvendt som begrundelse for at forbyde demonstrationer eller for tvungen opløsning af demonstrationer, samt til, at den hverken indeholder en henvisning til den egyptiske forfatning eller til internationale aftaler, som Egypten er part i;
BA. der henviser til, at vold mod kvinder, især under offentlige demonstrationer, er et stigende fænomen; der henviser til, at lederen af det egyptiske nationale råd for kvinder, Mervat al-Tallawi, har opfordret alle kvinder, der har været udsat for seksuelle overgreb, til at anmelde det og til at deltage i et masse-sagsanlæg mod staten;
CA. der henviser til, at det egyptiske nationale råd for kvinder og civilsamfundet har fremsat kritik af den tavshed, der udvises af myndighederne, som ikke har fordømt den vold, kvinder påføres, og dermed giver et forkert signal, hvad angår respekt for kvinders rettigheder i Egypten;
1. giver udtryk for sin solidaritet med det egyptiske folk i denne yderst vigtige overgangsperiode mod demokrati i landet; opfordrer de egyptiske myndigheder til at sikre fuld overholdelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, herunder ytrings- og forsamlingsfrihed, presse- og mediefrihed, religions-, samvittigheds- og tankefrihed, beskyttelse af mindretal og bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, og til at sikre retsstaten, magtens tredeling, retsvæsenets uafhængighed og en retfærdig rettergang, eftersom disse rettigheder er afgørende elementer i et frit og demokratisk samfund;
2. erkender de vanskeligheder, som de egyptiske myndigheder står over for, mens de fører landet gennem denne omstillingsperiode, men betragter respekt for de grundæggende rettigheder og frihedsrettigheder som et mindstekrav, som skal overholdes i alle deres aktioner og politikker;
3. beklager dybt de betydelige tab af menneskeliv og det store antal kvæstelser under de seneste sammenstød og udtrykker sin medfølelse med ofrenes familier; opfordrer til en uafhængig undersøgelse af de begivenheder, der har ført til dødsfald og kvæstelser, samt til, at der træffes effektive og konkrete foranstaltninger for at sikre, at de ansvarlige bringes for en domstol;
4. opfordrer sikkerhedsstyrkerne, politiet og myndighederne i Egypten til at standse vold, undertrykkelse og fængsling af fredelige demonstranter og til at udvise den største tilbageholdenhed, når de forsøger at kontrollere protesterdemonstrationer; opfordrer indtrængende myndighederne til at handle i nøje overensstemmelse med deres lovgivning og internationale forpligtelser; opfordrer demonstranter, aktivister og oppositionsstyrker til at sikre, at demonstrationer forløber fredeligt;
5. beklager dødsdommene mod civile, der var indblandet i fodboldvolden i Port Said, fordømmer brugen af dødsstraf under alle omstændigheder og opfordrer den egyptiske lovgivende forsamling til at indføre et moratorium for eksekveringen af dødsstraf;
6. er alarmeret over stigningen i seksuel vold mod kvinder, især kvindelige demonstranter, og over myndighedernes manglende indsats for af forebygge og fordømme denne vold og for at drage gerningsmændene til ansvar; opfordrer præsident Morsi samt alle ledere af regeringspartiet og af oppositionspartier til at udvise et beslutsomt politisk lederskab i håndteringen af kønsbaseret vold og til at sikre, at alle tilfælde af seksuelle overgreb og chikane mod kvinder efterforskes effektivt, at gerningsmændene retsforfølges, og at ofrene modtager en passende erstatning; opfordrer præsident Morsi til at tage hånd om denne kroniske vold og forskelsbehandling af kvinder ved at vedtage lovgivning mod chikane som foreslået af forkæmpere for kvinders rettigheder; opfordrer de egyptiske myndigheder til at fordømme alle former for vold og trusler mod kvinder;
7. opfordrer de egyptiske myndigheder til at reformere politiet og sikkerhedsstyrkerne, til at ophæve alle love, der tillader ubegrænset voldsanvendelse fra politiets og sikkerhedsstyrkernes side mod civile, og til at efterforske alle rapporter om tortur og overdreven voldsanvendelse mod civile, navnlig kvinder og børn, og til at sikre, at de ansvarlige fuldt ud bliver draget til ansvar, i overensstemmelse med grundlæggende menneskerettigheder og frihedsrettigheder samt med de internationale aftaler, som Egypten har undertegnet;
8. opfordrer de egyptiske myndigheder til at undertegne og ratificere Rom-statutten om oprettelse af Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag og til at afholde sig fra at indbyde statsoverhoveder, som ICC har udstedt arrestordre på;
9. opfordrer de egyptiske myndigheder til at afholde sig fra at foreslå love og bestemmelser, som hæmmer og de facto forstummer enhver kritik af myndighederne gennem overvågning af alle ngo'er og deres finansiering; opfordrer de egyptiske myndigheder til at anerkende civilsamfundsorganisationernes vigtige arbejde og til at sikre, at nye love og bestemmelser overholder internationale retsstandarder;
10. udtrykker sin kraftige støtte til reformer, der kan føre til demokrati, retsstat og social retfærdig i Egypten, således som det egyptiske folk har ytret ønske om; gentager sin opfordring til at ophæve undtagelsestilstanden i Egypten helt; opfordrer til, at retsforfølgelsen af civile ved militærdomstole omgående bringes til ophør;
11. opfordrer de egyptiske myndigheder til at sikre, at det parlamentsvalg, der er udskrevet, kan afholdes fredeligt og uden problemer og med henblik herpå efterforske de seneste kidnapninger af oppositionelle aktivister og journalister, til fuldt ud at respektere ytringsfriheden - både off- og online - således at der kan finde en offentlig politisk debat sted, og til at sikre, at sikkerhedsstyrkerne ikke opløser fredelige demonstrationer og afholder sig fra overdreven voldsanvendelse;
12. glæder sig over, at de egyptiske myndigheder har indbudt en række internationale ngo'er og organisationer, herunder EU, til at overvåge det forestående parlamentsvalg; gentager sit tilbud om at sende en fuldt bemandet valgobservationsmission i tæt samarbejde og koordination med de egyptiske myndigheder med henblik på at sikre, at valget afvikles fredeligt og retfærdigt;
13. opfordrer de egyptiske myndigheder og oppositionskræfter til at finde en kompromisløsning for at få vendt den stigende vold og splittelse og understreger vigtigheden af at holde frie, retfærdige og åbne valg med deltagelse af alle kræfter for at kunne fortsætte overgangen til et reelt demokrati i Egypten; opfordrer EU og dets medlemsstater til fortsat at støtte og bistå de egyptiske myndigheder, politiske partier og civilsamfundet i bestræbelserne på at nå dette mål;
14. gentager, at den egyptiske forfatning bør være så inklusiv som muligt, bør have bred støtte i befolkningen og ikke levne plads for forskelsbehandling nogen i det egyptiske samfund;
15. opfordrer de egyptiske myndigheder til at indlede en egentlig national dialog, som skal tage fat på og løse de problemer, der i øjeblikket truer Egyptens omstilling og håbet fra revolutionen den 25. januar, navnlig voldsanvendelse, seksuel vold mod kvinder, overdreven magtanvendelse, som alt sammen foregår ustraffet, indskrænkningen af grundlæggende rettigheder og borgerligere frihedsrettigheder samt den ustabile egyptiske økonomi; opfordrer i denne forbindelse den højtstående repræsentant, Kommissionen og medlemsstaterne til at påtage sig deres ansvar over for et af de vigtigste nabolande og dets unge og ambitiøse befolknings fremtid;
16. mener, at politisk ustabilitet hænger tæt sammen med økonomisk ustabilitet, og opfordrer de egyptiske myndigheder og oppositionskræfter til at bevæge sig fremad mod en fredelig og konsensuspræget atmosfære for at overvinde forskellene; tilskynder til udviklingen af økonomisk samarbejde mellem EU og Egypten med en styrket bilateral dialog om økonomiske reformer, der er et vigtigt skridt i opbygningen af tillid blandt investorer, samt Den Internationale Valutafond, fra hvem et lån er afgørende for den egyptiske økonomis overlevelse;
17. beklager, at den højtstående repræsentant ikke fordømte eller på nogen anden måde offentligt reagerede på præsident Morsis tilraning af magt blot få dage efter EU-Egypten-taskforcens møde, hvilket undergravede EU's troværdighed som beskytter af demokrati, retsstat og respekt for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder;
18. beklager, at Rådet fire dage efter præsident Morsis erklæring, hvori han tildelte sig selv hidtil uhørte beføjelser uden nogen form for kontrol, på ny erklærede sig indstillet på at tilbagelevere og omfordele aktiver til de egyptiske myndigheder;
19. opfordrer den højtstående repræsentant, Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte det egyptiske folk entydigt i deres kamp for frihed, værdighed og selvbestemmelse;
20. opfordrer den højtstående repræsentant og Kommissionen til at udvikle "mere for mere"-princippet på en mere sammenhængende og praktisk måde, således at det bliver til mere end blot et begreb, der eksisterer på papir, herunder klare definitioner og benchmarks, hvis den egyptiske regering bevæger sig væk fra demokratiske reformer og respekt for menneskerettigheder og frihedsrettigheder;
21. opfordrer den højtstående repræsentant til at holde de egyptiske myndigheder og præsident Morsi fast på deres pligt til at respektere menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder; opfordrer EU til ikke at indrømme de egyptiske myndigheder nogen form for budgetstøtte, hvis de grundlæggende betingelser såsom respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, et demokratisk styre og retsstaten ikke overholdes;
22. udtrykker sin fulde støtte til et øget samarbejde mellem EU og Egypten såvel inden for rammerne af associeringsaftalen og de dertil knyttede handlingsplaner som i forbindelse med en succesfuld fortsættelse af EU-Egypten-taskforcen, regelmæssige menneskerettighedsdialoger, øget erhvervssamarbejde, forbedret mobilitet for egyptere, især studerende, til EU, forhandlingerne om en dybtgående og udstrakt frihandelsaftale og en fremtidig markedsintegration;
23. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformanden i Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og de egyptiske myndigheder.
- [1] Vedtagne tekster, P7_TA(2012)00064.