FORSLAG TIL BESLUTNING om atomtruslen og menneskerettighedssituationen i Nordkorea
11.3.2013 - (2013/2565(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2
Tarja Cronberg, Gerald Häfner, Barbara Lochbihler, Rui Tavares, Amelia Andersdotter, Ulrike Lunacek, Raül Romeva i Rueda for Verts/ALE-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0132/2013
B7‑0138/2013
Europa-Parlamentets beslutning om atomtruslen og menneskerettighedssituationen i Nordkorea
Europa-Parlamentet,
– der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolutioner 825 (1993), 1540 (2004), 1673 (2006), 1695 (2006), 1718 (2006), 1874 (2009), 1887 (2009), 2087 (2013), og navnlig 2094 af 7. marts 2013, som tilføjede yderligere økonomiske restriktioner og gjorde afvisning og inspektion af alle mistænkelige skibe og ladninger obligatorisk,
– der henviser til sine tidligere beslutninger af 26. februar 2004[1], 10. marts 2005[2], 17. november 2005[3] og 14. marts 2007[4] om ikkespredning af kernevåben og nuklear nedrustning samt af 10. marts 2010[5] om traktaten om ikkespredning af kernevåben,
– der henviser til Den Europæiske Unions strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben, som Det Europæiske Råd vedtog den 12. december 2003,
– der henviser til Rådets erklæring af 8. december 2008 om styrkelse af den internationale sikkerhed, og navnlig punkt 6, 8 og 9 i denne erklæring, der udtrykker EU's "beslutsomhed med hensyn til at bekæmpe spredning af masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler",
– der henviser til konklusionerne fra Rådet (udenrigsanliggender) af 18. februar 2013 om Den Demokratiske Folkerepublik Korea (Nordkorea),
– der henviser til erklæringen fra Unionens højtstående repræsentant, Catherine Ashton, vedrørende Nordkoreas opsendelse af en "satellit" den 12. december 2012,
– der henviser til de relevante resolutioner fra FN's Menneskerettighedsråd, særlig den der blev vedtaget ved konsensus den 19. marts 2012 om menneskerettighedssituationen i Den Demokratiske Folkerepublik Korea,
– der henviser til rapporten af 1. februar 2013 fra FN's særlige rapportør om menneskerettigheder i Den Demokratiske Folkerepublik Korea, Marzuki Darusman,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Den Demokratiske Folkerepublik Korea, særlig beslutningen af 8. juli 2010[6],
– der henviser til den universelle peer-rapport om Den Demokratiske Folkerepublik Korea af 7. november 2009 og til Nordkoreas accept af at undersøge 117 henstillinger indeholdt i rapporten fra Arbejdsgruppen om Universel Regelmæssig Gennemgang under Menneskerettighedsrådet, vedtaget den 18. marts 2010,
– der henviser til EU's og Japans initiativ til at etablere en ny FN-komité, der skal beskæftige sig med overvågning af menneskerettighedskrænkelserne i Nordkorea, som meddelt på mødet i FN's Menneskerettighedsråd den 27. februar 2013,
– der henviser til FN-højkommissær for menneskerettigheder Navi Pillays fordømmelse af menneskerettighedssituationen i Nordkorea i januar 2013,
– der henviser til FN's pagt, verdenserklæringen om menneskerettigheder, den internationale konvention om menneskerettigheder og andre menneskerettighedsinstrumenter,
– der henviser til FN's konvention fra 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf,
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
Nuklear ikke-spredning
A. der henviser til, at Nordkoreas regering den 11. februar 2013 meddelte, at den havde gennemført en vellykket atomprøvesprængning – den tredje på syv år – af en anordning, der er så lille, at den kan monteres på spidsen af en raket; der henviser til, at regeringen to måneder tidligere, den 12. december, havde affyret et langtrækkende ballistisk missil;
B. der henviser til, at FN's Sikkerhedsråd den 7. marts 2013 enstemmigt vedtog resolution 2094, hvori der opfordres til strengere, nye sanktioner mod Nordkorea;
C. der henviser til, at Nordkorea i 2003 trak sig ud af ikkespredningstraktaten (NPT) og i 2009 officielt erklærede, at den havde fremstillet et atomvåben;
D. der henviser til, at Nordkorea som reaktion på resolution 2094 erklærede våbenstilstandsaftalen fra 1953, som bragte Koreakrigen til ophør, for ugyldig, lukkede sine militære telefon-hotlines til USA og Sydkorea og fremsatte trusler om et atomangreb mod USA og Sydkorea;
E. der henviser til, at spredning af masseødelæggelsesvåben (WMD) og disses fremføringsmidler til både statslige og ikke-statslige aktører er en af de alvorligste trusler mod den internationale stabilitet og sikkerhed;
F. der henviser til, at det er nødvendigt at styrke traktaten om ikkespredning af kernevåben, som er hjørnestenen i den globale ikkespredningsordning, og erkende, at det haster med at udvise modigt politisk lederskab og tage en række på hinanden følgende progressive skridt for at bekræfte ikkespredningstraktatens fortsatte gyldighed og styrke de aftaler, traktater og organer, som tilsammen udgør den eksisterende ikkesprednings- og nedrustningsordning;
G. der henviser til, at EU har forpligtet sig til at gøre brug af alle disponible instrumenter for at forhindre, afskrække fra, standse og om muligt eliminere spredningsprogrammer, der vækker bekymring på globalt plan, som det klart kommer til udtryk i EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 12. december 2003;
H. der henviser til, at Nordkorea med sin økonomi, der er fokuseret på militæret, langt fra har nået sit erklærede mål om at blive en stærk og velstående nation, men i stedet i stigende grad har isoleret og forarmet sin befolkning gennem sin stræben efter masseødelæggelsesvåben;
Menneskerettigheder
I. der henviser til, at Nordkorea igennem mange år vedvarende har krænket sine borgeres rettigheder ved at unddrage store dele af befolkningen retten til fødevarer, anvende kollektiv straf, tvangsarbejde og offentlige henrettelser og ved at internere mere end 200 000 mennesker i fængsels‑ og "genopdragelses"lejre;
J. der henviser til, at den frie bevægelighed og adgangen til information er stærkt begrænset, og til, at regeringen ikke tillader organiseret politisk opposition, frie og retfærdige valg, frie medier eller ytrings‑ eller forsamlingsfrihed;
K. der henviser til, at befolkningen i Nordkorea har været udsat for årtiers underudvikling med dårlig sundhedspleje og høje forekomster af underernæring af mødre og børn på en baggrund af politisk og økonomisk isolation, gentagne naturkatastrofer og internationalt stigende priser på fødevarer og brændstoffer;
L. der henviser til, at FN's Verdensfødevareprogram (WFP) og Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) i november 2012 anslog, at 2,8 millioner udsatte mennesker, svarende til lidt over 10 % af alle nordkoreanere, er underernærede og mangler vitale proteiner og fedtstoffer i deres daglige ernæring;
M. der henviser til, at titusindvis af nordkoreanere som følge af disse trængsler er flygtet fra landet, på trods af at de, hvis de bliver fanget, er i høj risiko for kollektiv straf og for at "forsvinde" i fængselslejre;
N. der henviser til, at regeringens agenter har bortført tusindvis af udlændinge i årenes løb, hvoraf hovedparten er sydkoreanere, og hvis skæbne for de flestes vedkommende er uvis;
Nuklear ikke-spredning
1. fordømmer atomprøvesprængningen og de missilaktiviteter, Nordkorea har gennemført, og kræver, at landet fremover afholder sig fra denne type afprøvninger;
2. fordømmer den officielle meddelelse fra Nordkorea om, at landet forbeholder sig ret til at udføre et foregribende atomangreb; opfordrer Nordkorea til at overholde FN-pagten, der forpligter medlemsstaterne til at afstå fra trusler om magtanvendelse eller brug af magt over for andre stater;
3. opfordrer indtrængende Nordkorea til igen at tiltræde ikkespredningstraktaten (NPT) og til at ratificere tillægsprotokollen om Det Internationale Atomenergiagenturs (IAEA) sikkerhedskontrol; understreger, at det er nødvendigt, at alle kontraherende stater i NPT fortsætter med at overholde alle aspekter af deres traktatmæssige forpligtelser; opfordrer Nordkorea til på ny at bekræfte sine tidligere tilsagn om et moratorium for missilafprøvninger samt at undertegne og ratificere traktaten om et altomfattende forbud mod atomprøvesprængninger (CTBT);
4. giver udtryk for sin dybeste bekymring over de stigende spændinger på Den Koreanske Halvø og den nordkoreanske ledelses aggressive retorik og opfordrer de berørte parter til at afholde sig fra enhver handling, som kan forværre spændingerne, herunder militære øvelser;
5. bemærker, at der er konsensus mellem medlemmerne af FN's Sikkerhedsråd i deres reaktioner på Nordkoreas nylige atomprøvesprængning, og opfordrer dem til at gøre en fælles og samordnet politisk og diplomatisk indsats for at få standset den militære konfrontation på Den Koreanske Halvø og finde holdbare politiske løsninger; foreslår et nyt tillidsskabende initiativ for den koreanske halvø på regionalt plan, udformet i stil med Helsinkiprocessen;
6. appellerer til Folkerepublikken Kina om – som permanent medlem af FN's Sikkerhedsråd og som Nordkoreas vigtigste handelspartner – at optræde som mellemmand for at opnå en de-eskalering af situationen;
7. opfordrer indtrængende alle deltagere i sekspartsforhandlingerne til at intensivere deres bestræbelser på en fuldstændig og hurtig gennemførelse af fælleserklæringen af 19. september 2005 fra Kina, Den Demokratiske Folkerepublik Korea, Japan, Republikken Korea, Den Russiske Føderation og De Forenede Stater med henblik på at opnå en kontrollerbar afnuklearisering af Den Koreanske Halvø;
8. understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt at optrappe den verdensomspændende indsats for at opnå nuklear nedrustning, da disse forældede våben har mistet deres afskrækkende funktion for de permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd og samtidig udgør en stigende spredningsrisiko, og opfordrer alle atomvåbenstaterne til at foregå med et godt eksempel og foretage ensidige reduktioner af deres arsenaler;
9. opfordrer til midlertidige og tillidsskabende foranstaltninger, som f.eks. etablering af atomvåbenfri zoner, negative sikkerhedsgarantier, udveksling af oplysninger og fraskrivelse af muligheden for førsteslag;
10. opfordrer alle berørte parter til at fremme målet om fuldstændig nuklear nedrustning baseret på en international traktat om gradvis afskaffelse af atomvåben på verdensplan og bekræfter sin modstand mod anvendelse af atomenergi til såvel militære som civile formål (undtagen til medicinske formål) på grund af den iboende risiko for dobbelt anvendelse;
Menneskerettigheder
11. giver udtryk for sin dybeste bekymring over menneskerettighedssituationen i Nordkorea, som bliver værre og værre, og som er blevet beskrevet af både FN's forhenværende og nuværende særlige rapportører om Nordkorea som værende i en kategori helt for sig selv, som frygtelig, udbredt og systematisk og som potentielt svarende til forbrydelser mod menneskeheden;
12. opfordrer Nordkoreas regering til snarest muligt at gøre noget ved de henstillinger, der er indeholdt i den særlige rapportørs rapport, og til at samarbejde med FN's særlige procedurer for at forbedre menneskerettighedssituationen for landets borgere;
13. mener, at situationens alvor og den manglende reaktion fra den nordkoreanske regerings side gør en højere grad af opmærksomhed fra alle FN-medlemmer stærkt påkrævet, og opfordrer til, at der nedsættes en særlig FN-undersøgelseskommission om menneskerettighedssituationen i Nordkorea; glæder sig over det fælles initiativ fra EU og Japan i FN's Menneskerettighedsråd;
14. udtrykker særlig bekymring over alvoren af den fødevaresituation, landet befinder sig i, og dens indvirkning på befolkningens økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, og understreger, at den primære forpligtelse til at brødføde befolkningen ligger hos staten, som skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at afhjælpe de eksisterende mangler i produktions‑ og distributionssystemet, som har bidraget til fødevaremanglen; opfordrer Nordkoreas regering til at skære ned på militærudgifterne og sikre en ligelig omfordeling af ressourcerne med henblik på at reagere effektivt på fødevarekrisen og andre områder, hvor der er behov for udvikling;
15. opfordrer Kommissionen til at opretholde de eksisterende humanitære bistandsprogrammer og kommunikationskanaler til Nordkorea; opfordrer indtrængende Nordkoreas regering til at garantere sikker og uhindret adgang for humanitær bistand, som leveres upartisk og på grundlag af behov i overensstemmelse med de humanitære principper;
16. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Den Demokratiske Folkerepublik Koreas regering, regeringerne i de stater, der er medlemmer af FN's Sikkerhedsråd, samt FN's generalsekretær.
- [1] EUT C 98 E af 23.4.2004, s. 152.
- [2] EUT C 320 E af 15.12.2005, s. 253.
- [3] EUT C 280 E af 18.11.2006, s.453.
- [4] EUT C 301 E af 13.12.2007, s.146.
- [5] Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0062.
- [6] Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0290.