FORSLAG TIL BESLUTNING om inddrivelse af aktiver til lande, der befinder sig i en omstillingsperiode efter det arabiske forår
15.5.2013 - (2013/2612(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2
José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Tokia Saïfi, Mairead McGuinness, Elmar Brok, Roberta Angelilli, Elena Băsescu, Daniel Caspary, Anne Delvaux, Sari Essayah, Eduard Kukan, Cristian Dan Preda, Salvatore Iacolino, Giovanni La Via for PPE-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0188/2013
B7‑0193/2013
Europa-Parlamentets beslutning om inddrivelse af aktiver til lande, der befinder sig i en omstillingsperiode efter det arabiske forår
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Egypten, især beslutningen af 14. marts 2013 om situationen i Egypten[1],
– der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 270/2011 af 21. marts 2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Egypten,
– der henviser til Rådets nye forordning af 26. november 2012 om vedtagelse af nye lovrammer for at lette inddrivelse af aktiver i Egypten og Tunesien; der henviser til den erklæring, som Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Catherine Ashton, fremsatte den 26. november 2012,
– der henviser til konklusionerne fra medformændene for Taskforcen EU-Tunesien og EU-Egypten af hhv. 28.-29. september 2011 og 14. november 2012, især afsnittene vedrørende inddrivelse af aktiver,
– der henviser til de eksisterende EU-retsakter, der skal forbedre konfiskation og inddrivelse af aktiver inden for rammerne af Rådets afgørelser 2001/500/RIA, 2003/577/RIA, 2005/212/RIA, 2006/783/RIA og 2007/845/RIA, og forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indefrysning og konfiskation af udbytte fra strafbart forhold i Den Europæiske Union (COM(2012)0085) af 12. marts 2012,
– der henviser til De Forenede Nationers konvention mod korruption fra 2005, navnlig artikel 43 om internationalt samarbejde og kapitel V om inddrivelse af aktiver, som Egypten, Libyen og Tunesien samt alle EU-medlemsstaterne (med undtagelse af Tyskland og den Tjekkiske Republik, som endnu ikke har ratificeret konventionen) er parter i,
– der henviser til FN's generalsekretærs initiativ af 17. september 2007 om inddrivelse af stjålne aktiver,
– der henviser til initiativet om inddrivelse af stjålne aktiver "Stolen Asset Recovery"-initiativet (StAR), som officielt blev lanceret i september 2007 af Verdensbanken og FN's Kontor for Narkotikakontrol og Kriminalitetsbekæmpelse,
– der henviser til det første arabiske forum om inddrivelse af aktiver, der blev arrangeret af Qatar og USA-formandskabet for G8 i forening i november 2012, og som markerer det seneste initiativ fra Mellemøsten og vestlige allierede, der har til formål at styrke det internationale samarbejde for inddrivelse af statslige midler fra afsatte regimer i Mellemøsten,
– der henviser til Deauville-partnerskabet med arabiske lande, der befinder sig i en omstillingsperiode, som blev lanceret af G8 på topmødet i Deauville i maj 2011, og som EU er part i, navnlig handlingsplanen om inddrivelse af aktiver af 21. maj 2012,
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at indefrysning af aktiver hører under Unionens kompetenceområde, mens inddrivelse og tilbagelevering af aktiver hører under medlemsstaternes og skal gennemføres i overensstemmelse med de nationale lovgivningsmæssige bestemmelser;
B. der henviser til, at inddrivelse af aktiver er et meget politisk spørgsmål i kraft af symbolværdien i genopretningen af retfærdighed og ansvarlighed i demokratiets og retsstatens ånd;
C. der henviser til, at Rådet allerede har taget skridt til at fremme tilbagelevering af uretmæssigt tilegnede pengemidler til de egyptiske og tunesiske myndigheder; der henviser til den nye lovgivningsmæssige ramme, der blev vedtaget den 26. november 2012, giver EU-medlemsstaterne mulighed for at frigive indefrosne aktiver på grundlag af retsafgørelser, der er anerkendt i EU-medlemsstater, og letter udvekslingen af oplysninger mellem EU-medlemsstater og de relevante myndigheder;
D. der henviser til, at en tilbagelevering af aktiver, der er blevet stjålet af de tidligere regimer, ud over dens økonomiske betydning også kan bidrager til at skabe retfærdighed og ansvarlighed for befolkningen i lande, der er berørt af det arabiske forår, og at det derfor er et vigtigt politisk spørgsmål af meget symbolsk betydning i forbindelserne mellem EU og disse lande;
E. der henviser til, at Taskforcen EU-Egypten og Taskforcen EU-Tunesien har understreget betydningen af tilbagelevering af ulovligt erhvervede aktiver, der stadig i dag er indefrosset i en række tredjelande; der henviser til, at arbejdsgrupperne har indvilget i at færdiggøre en køreplan, der bl.a. kan omfatte nedsættelse af en gruppe for inddrivelse af aktiver for hvert land koordineret af EU-Udenrigstjenesten;
F. der henviser til, at G8 støtter lande i den arabiske verden, som er engageret i overgangen mod "frie demokratiske og tolerante samfund", gennem Deauville-partnerskabet af maj 2011; der henviser til, at gruppens handlingsplan af 21. maj 2012 anerkender, at inddrivelse af aktiver i kølvandet på det arabiske forår er blevet et mere presserende fokusområde i regionen og i det internationale samfund;
G. der henviser til, at midler og aktiver, tilhørende 48 personer, der er ansvarlige for uretmæssig tilegnelse af tunesiske statslige midler, har været indefrosset i EU siden januar 2011, og midler og aktiver, tilhørende 19 personer, der er ansvarlige for uretmæssig tilegnelse af egyptiske statslige midler, herunder de tidligere tunesiske og egyptiske præsidenter, Zine El Abidine Ben Ali og Hosni Mubarak, har været fastfrosset i EU siden marts 2011;
H. der henviser til, at en delegation fra Verdensbankens og FN's fælles StAR- program, der mødtes med de libyske myndigheder i Tripoli den 27. marts 2013, bekræftede sit engagement i at spore libyske aktiver og i arbejdet med at sikre tilbagelevering af alle midler, der er blevet stjålet af Gaddafis regime;
I. der henviser til, at der mangler effektivt samarbejde mellem "anmodende" og "anmodede" stater, og at den retslige proces til genvinding og repatriering af aktiver er kompleks, langvarig og underlagt forskellige juridiske krav og systemer fra de anmodede staters side;
J. der henviser til, at inddrivelse af aktiver kan opnås gennem bilaterale retlige mekanismer og multilateralt samarbejde; der henviser til, at operationer til inddrivelse af aktiver bør lanceres både på nationalt og internationalt plan;
1. understreger den politiske såvel som den økonomiske og sociale betydning af tilbagelevering af aktiver, der er ulovligt erhvervet gennem tidligere regimers korruption i lande, der er berørt af det arabiske forår;
2. erkender, at inddrivelse af stjålne aktiver også har en økonomisk og social betydning for lande, der er berørt af det arabiske forår, idet der er behov for midler til at hjælpe med at stabilisere økonomien og skabe arbejdspladser og vækst i alle disse lande, som står over for alvorlige økonomiske udfordringer;
3. mener, at effektive bestemmelser vedrørende inddrivelse af aktiver vil støtte disse landes bestræbelser på at rette op på de værste konsekvenser af korruptionen, samtidig med at der sendes et signal til korrupte embedsmænd, om at der ikke vil være nogen steder at skjule deres ulovlige aktiver;
4. opfordrer EU og medlemsstaterne til at gøre en yderligere indsats for at lette tilbagebetalingen til folk i de lande, der er berørt af det arabiske forår, af aktiver, som tidligere regimer har tilranet sig;
5. opfordrer alle medlemsstaternes kontorer for inddrivelse af aktiver til at arbejde tæt sammen og udvikle deres forbindelser med de relevante myndigheder i lande, der er berørt af det arabiske forår, for at hjælpe dem med at håndtere de komplekse juridiske procedurer; opfordrer EU til at spille en vigtig rolle i kapacitetsopbygningen og i koordineringen og samarbejdet mellem landene;
6. glæder sig i denne forbindelse over initiativet fra Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Storbritannien, Japan, Schweiz og USA til at udarbejde en vejledning med en omfattende beskrivelse af deres nationale retssystemer med hensyn til inddrivelse af aktiver, for at lande, der anmoder om udlevering af aktiver, kan få en bedre forståelse af, hvad der er juridisk muligt, hvilken slags oplysninger der er tilgængelige, hvilken type undersøgelse der kan udføres, og hvordan de kommer videre for at opnå en effektiv inddrivelse af aktiver gennem gensidig retshjælp; opfordrer alle medlemsstater til at gøre det samme;
7. glæder sig over G8-initiativet om Deauville-partnerskabets handlingsplan om inddrivelse af aktiver, som identificerer konkrete foranstaltninger til fremme af samarbejde og ad hoc-bistand, kapacitetsopbygningsindsats og teknisk bistand, og foreslår etablering af et regionalt samarbejdsinitiativ, det arabiske forum for inddrivelse af aktiver, til drøftelse og samarbejde om de fortsatte bestræbelser;
8. er af den opfattelse, at det internationale samarbejde, herunder samarbejdet mellem den offentlige og den private sektor, er nøglen til at løse problemet, og opfordrer derfor EU til at arbejde tæt sammen med internationale partnere såsom Schweiz, de internationale finansielle institutioner og i særdeleshed StAR-initiativet og det arabiske forum om inddrivelse af aktiver med henblik på at gennemføre konkrete foranstaltninger på dette område og at fortsætte med at forbedre koordineringen og samarbejdet;
9. opfordrer Den Parlamentariske Forsamling for Middelhavsunionen til at rejse spørgsmålet over for de nationale parlamenter, så parlamentarikerne fra begge sider kan overtales til aktivt at fremme juridiske foranstaltninger, der sikrer et tættere samarbejde mellem politi og involverede retsmyndigheder;
10. opfordrer EU til at forpligte sig til en omfattende liste over aktioner, der sigter på at fremme samarbejde og ad-hoc-bistand, kapacitetsopbygning og teknisk bistand, herunder tilrettelæggelse af kurser for nationale eksperter til støtte for bestræbelser i arabiske lande i omstilling på at inddrive aktiver, der er blevet omdirigeret af tidligere regimer;
11. opfordrer kraftigt til, at Unionen etablerer en gruppe bestående af efterforskere, jurister og anklagere fra medlemsstaterne og andre europæiske lande, som skal yde juridisk støtte og bistand til de relevante myndigheder i de pågældende lande;
12. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformanden i Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Den Parlamentariske Forsamling for Middelhavsunionen og myndighederne i de arabiske lande.
- [1] Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0095.