FORSLAG TIL BESLUTNING om situationen for syriske flygtninge i nabolandene
20.5.2013 - (2013/2611(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2
Marietje Schaake, Annemie Neyts-Uyttebroeck, Ivo Vajgl, Izaskun Bilbao Barandica, Marielle de Sarnez, Nathalie Griesbeck, Robert Rochefort, Louis Michel, Johannes Cornelis van Baalen, Sarah Ludford, Kristiina Ojuland, Sonia Alfano for ALDE-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0199/2013
B7‑0228/2013
Europa-Parlamentets beslutning om situationen for syriske flygtninge i nabolandene
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Syrien, navnlig af 16. februar 2012[1] og 13. september 2012[2],
– der henviser til Rådets (udenrigsanliggender) konklusionerne om Syrien af 23. marts, 23. april, 14. maj, 25. juni, 23. juli, 15. oktober, 19. november og 10. december 2012 samt af 23. januar, 18. februar, 11. marts og 22. april 2013; der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner om Syrien af 2. marts, 29. juni og 14. december 2012 samt af 8. februar 2013,
– der henviser til redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Catherine Ashton, om syriske flygtninge, navnlig hendes bemærkninger under debatten på plenarmødet den 13. marts 2013 og hendes erklæring af 8. maj 2013; der henviser til de udtalelser, der er blevet fremsat af kommissær for internationalt samarbejde, humanitær bistand og krisestyring, Kristalina Georgieva, om syriske flygtninge og EU’s reaktion, navnlig hendes udtalelse af 12. maj 2013, og til ECHO’s (Generaldirektoratet for Humanitær Bistand og Civilbeskyttelse) situationsrapporter og faktablade om Syrien,
– der henviser til Sikkerhedsrådets briefinger om Syrien, som er blevet givet af FN’s vicegeneralsekretær for humanitære anliggender og nødhjælpskoordinator, Valerie Amos, især briefingen af 18. april 2013,
– der henviser til de bemærkninger, der er blevet fremsat af FN’s flygtningehøjkommissær, António Guterres, til FN’s Sikkerhedsråd, især hans bemærkninger af 18. april 2013,
– der henviser til den seneste regionale beredskabsplan for Syrien (RRP) for januar til juni 2013 og til alle regionale beredskabsplaner, som FN’s flygtningehøjkommissær har udarbejdet, siden den første kom i marts 2012,
– der henviser til beredskabsplanen for humanitær bistand for Syrien (SHARP) for 2013 fra den 19. december 2012, der blev udarbejdet af regeringen i Den Syriske Arabiske Republik i samarbejde med FN,
– der henviser til de bulletiner om den humanitære situation i Syrien, der er blevet udsendt af FN’s kontor for koordination af humanitære anliggender (OCHA),
– der henviser til FN’s Generalforsamlings resolution 46/182 med titlen ”Øget koordination af FN’s humanitære nødhjælp”, og til dertil knyttede vejledende principper,
– der henviser til den kortfattede rapport fra den internationale humanitære donorkonference for Syrien, der fandt sted i Kuwait den 30. januar 2013,
– der henviser til sluterklæringen af 30. juni 2012 fra aktionsgruppen for Syrien (det såkaldte Genève-kommuniké),
– der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,
– der henviser til Genève-konventionerne fra 1949 og tillægsprotokollerne til dem,
– der henviser til konventionen om barnets rettigheder og den valgfri protokol dertil om inddragelse af børn i væbnede konflikter, som er blevet tiltrådt af Syrien,
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at FN’s Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) indtil den 16. maj 2013 havde registreret i alt 1.523.626 syriske flygtning i nabolandene og i Nordafrika; der henviser til, at det samlede antal flygtninge, herunder flygtninge, der ikke er registreret, vurderes til at være meget større; der henviser til, at ifølge UNHCR er syv millioner syrere afhængig af bistand, 3,1 millioner børn er i nød på grund af den syriske krig, og at antallet af internt fordrevne personer pr. 6. maj 2013 var 4,25 millioner, ud af en samlet syrisk befolkning på 21,4 millioner;
B. der henviser til, at FN i marts 2013 skønnede, at omkring 80.000 mennesker, fortrinsvis civile, var døde som følge af volden i Syrien, og der henviser til, at dette antal sandsynligvis er steget betydeligt;
C. der henviser til, at de syriske borgeres nød vokser hurtigt og er alvorligst i de konfliktramte områder og i de områder, der kontrolleres af oppositionen; der henviser til, at Syriens vigtigste byer er blevet ødelagt af konflikten; der henviser til, at væsentlige dele af Deir Az Zor, Hama, Homs og Idlib er blevet lagt i grus;
D. der henviser til, at ødelæggelsen af væsentlig infrastruktur, herunder skoler og hospitaler, devalueringen af valutaen, stigende fødevarepriser, knaphed på brændstof og elektricitet samt mangel på vand, fødevarer og medicin har påvirket størstedelen af syrerne;
E. der henviser til, at den fysiske adgang til folk, der har brug for humanitær bistand i Syrien, fortsat er alvorligt indskrænket og afhænger af den syriske regerings samarbejdsvillighed;
F. der henviser til, at alle parter i konflikten har pligt til at respektere den humanitære folkeret og til at beskytte civile;
G. der henviser til, at FN-organisationer har rapporteret om, at de har gjort fremskridt med hensyn til at organisere fælles bistandskonvojer på tværs af konfliktens linjer til områder, der kontrolleres af regeringen, områder, der kontrolleres af oppositionen, og kampområder; der henviser til, at bureaukratiske hindringer og checkpoints overalt i landet (både de, der kontrolleres af regeringen, og de, der kontrolleres af oppositionen) hindrer en effektiv humanitær bistandsindsats i alle områder af Syrien;
H. der henviser til, at ifølge UNHCR var antallet af flygtninge (herunder de, der venter på at blive registreret) i modtagerlandene pr. 16. maj 2013 følgende: Tyrkiet – 347.815; Libanon – 474.461; Jordan – 474.405; Irak – 148.028; Egypten – 68.865; Marokko, Algeriet og Libyen – 10.052 (registrerede); der henviser til, at det faktiske antal syriske flygtninge er meget større, fordi mange ikke er registrerede;
I. der henviser til, at registrering fortsat er den vigtigste mekanisme, hvormed udsatte personer kan identificeres, beskyttes og ydes bistand, især nyankomne, som har specifikke behov, herunder handicappede, ældre, uledsagede mindreårige samt børn, der er blevet adskilt fra deres familie, med henblik på at yde prioriteret bistand;
J. der henviser til, at antallet af personer i nød er vokset hurtigt og fortsat vil gøre det; der henviser til, at UNHCR skønner, at antallet af syriske flygtninge vil kunne nå op på 3,5 millioner inden udgangen af 2013, hvis volden i Syrien ikke hører op; der henviser til, at 8.000 personer har krydset Syriens grænser hver dag siden februar 2013;
K. der henviser til, at ca. tre fjerdedele af de syriske flygtninge i nabolandene bor uden for lejre i bymiljøer;
L. der henviser til, at værtssamfund og nabolande, navnlig Libanon, Jordan, Tyrkiet og Irak har opretholdt en politik med at holde grænserne åbne under hele krisen; der henviser til, at deres evne og kapacitet til at absorbere og huse den voksende strøm af syriske flygtninge er ved at nå sine grænser, og at de har brug for omgående støtte for fortsat at holde deres grænser åbne og bistå flygtninge, herunder støtte i forbindelse med infrastruktur;
M. der henviser til, at den humanitære adgang til Syrien er afhængig af nabolandene;
N. der henviser til, at indstrømningen af syriske flygtning skaber udfordringer i nabolandene, bl.a. på grund af virkningerne af den økonomiske nedgang, inflation og arbejdsløshed;
O. der henviser til, at det er et voksende problem for mange syriske flygtninge at få råd til at betale husleje, fordi sammenklumpningen af mennesker og konkurrencen om husly vokser, og priserne stiger; der henviser til, at flygtningene i stigende grad har problemer med forholdet mellem indtægter og udgifter, begrænsede arbejdsmuligheder, opbrugt opsparing og voksende gæld;
Q. der henviser til, at konkurrencen om jobs og stigende fødevarepriser er faktorer, som forværrer spændingerne mellem lokalbefolkningen og flygtningene, navnlig i Libanon og Jordan, der tilsammen huser over én million flygtninge;
R. der henviser til, at det er nødvendigt med en fortsat indsats for at øge støtten til værtsamfundene med henblik på at mindske spændingerne og lette byrderne for de pågældende samfund;
S. der henviser til, at International Rescue Committee (IRC) i øjeblikket arbejder med de syriske flygtninges situation i Jorden, Libanon og Irak, idet denne ngo først og fremmest koncentrerer sig om kvinder og børn, som har særlige behov, men ofte ikke får tilstrækkelig bistand i flygtningesamfund i byområder;
T. der henviser til, at nabolandene har valgt forskellige metoder til at huse flygtningene; der henviser til, at Libanon har ført en politik ”uden lejre” og generelt har optaget flygtninge i lokalsamfund (i over 1.200 landsbyer); der henviser til, at fordelingen af flygtninge i landdistrikterne kræve et komplekst registreringsprogram i byområderne;
U. der henviser til, at den syriske krise en blevet en kritisk trussel mod Libanon, hvor befolkningen er vokset med over 10% (registrerede syriske flygtninge) eller 25% (det skønnede antal syriske flygtninge, der i øjeblikket befinder sig i landet);
V. der henviser til, at ca. 350.000 syrere bor i 23 flygtningelejre i Tyrkiet, Jordan og Irak; der henviser til, at yderligere seks flygtningelejre er under opbygning, fire i Tyrkiet og én i hhv. Jordan og Irak;
W. der henviser til, at begrænsninger i de økonomiske midler fortsat hindrer en rettidig og effektiv ydelse af grundlæggende humanitær bistand; der henviser til, at SHARP kræver en finansiering på i alt 563 mio. US$ for at dække befolkningens behov i Syrien; der henviser til, at beredskabsplanen pr. 6. maj 2013 kun var finansieret for 61% vedkommende;
X. der henviser til, at FN’s nuværende regionale beredskabsplan (RRP 4) er ved at blive revideret for perioden indtil december 2013; der henviser til, at FN vil iværksætte en ny appel om finansiering den 7. juni 2013, som vil afspejle det stigende antal flygtninge, der forlader Syrien, og deres vedvarende behov, samt omfatte større støtte til værtsregeringer og -samfund, og som sandsynligvis vil beløbe sig til 3 milliarder US$;
Y. der henviser til, at det fremgår af rapporter fra hjælpeorganisationerne, at kun 30-40% af det samlede beløb, der hidtil er givet tilsagn om fra det internationale samfund, er blevet betalt;
Z. der henviser til, at det humanitære bistandsniveau sandsynligvis vil blive uholdbart; der henviser til, at alle de involverede humanitære aktører har behov for et økonomisk støtteniveau, der er ude af proportion med de traditionelle donorers etablerede budgetter for humanitær bistand; der henviser til, at der bør etableres ekstraordinære finansieringsmekanismer for at dække de grundlæggende behov, der opstår på grund af krisen i Syrien;
AA. der henviser til, at EU har været den største donor, idet det har ydet i alt 600 mio. euro i humanitær bistand (265 mio. euro fra ECHO og over 400 mio. euro fra medlemsstaterne); der henviser til, at den humanitære bistand, der finansieres af Kommissionen, kanaliseres gennem bemyndigede og professionelle internationale organisationer i overensstemmelse med humanitære principper;
AB. der henviser til, at 400.000 palæstinensiske flygtninge er berørt i Syrien; der henviser til, at næsten 50.000 palæstinensiske flygtning er blevet registreret i Libanon af FN’s Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten (UNRWA); der henviser til, at Jordan i 2012 lukkede sine grænser for palæstinensiske flygtninge, der flygtede fra konflikten i Syrien;
AC. der henviser til, at sikkerheden er blevet forringet i Jordans Zaatari-lejr, hvor der sker tyveri og brandstiftelse; der henviser til, at Zaatari er blevet Jordans fjerdestørste by, der huser over 170.000 mennesker; der henviser til, at uroligheder og voldelige protester i flygtningelejrene skyldes dårlige levevilkår og forsinkelser i modtagelsen af bistand;
AD. der henviser til, at den generelle mangel på sikkerhed fortsat bringer folk i livsfare i lejrene, hvilket berører de humanitære nødhjælpsarbejdere; der henviser til, at nødhjælpsarbejdere er blevet overfaldet, er kommet på sygehuset og endog er blevet dræbt, medens de uddelte nødhjælp, og til, at journalister er blevet pryglet;
AE. der henviser til, at kvinder og piger i flygtningelejre ifølge internationale organisationer er offer for seksuel vold og voldtægt, der også bruges som et krigsvåben; der henviser til, at der ikke findes nogen passende medicinsk bistand til syriske flygtninge, der har overlevet seksuel vold; der henviser til, at denne mangel på rettidig og omsorgsfuld pleje er en krænkelse af menneskerettighederne;
AF. der henviser til, at glædesægteskab eller det såkaldte mutah-ægteskab (midlertidigt islamisk ægteskab) ifølge flere kilder florerer i syriske flygtningelejre, eftersom mænd tager til lejrene for at udnytte og misbruge kvinder og piger;
AG. der henviser til, at risikoen for afsmittende virkning fra den syriske krig sandsynligvis risikerer at blive et strukturelt snarere end et lejlighedsvis fænomen; der henviser til, at EU og det internationale samfund ikke kan tillade sig endnu en katastrofe; der henviser til, at en tværregional politisk, sikkerhedsmæssig og humanitær katastrofe helt ville overstige den internationale kapacitet til at reagere på sådanne forhold;
AH. der henviser til, at stigende temperaturer øger risikoen for udbrud af epidemier;
1. erindrer om, at den syriske regering har hovedansvaret for at sørge for sin befolknings velfærd og give adgang for leverance af humanitær bistand til alle syrere i overensstemmelse med den humanitære folkeret;
2. opfordrer indtrængende alle konfliktens parter til at håndhæve og respektere den grundlæggende humanitære folkeret;
3. udtrykker anerkendelse af værtssamfundene og Syriens nabolande, især Jordan, Libanon, Tyrkiet og Irak, for deres snarrådighed med at yde husly og humanitær bistand til familier, der flygter fra krigen i Syrien;
4. er yderst foruroliget over det farlige vendepunkt, som disse værtslande og -samfund er ved at nærme sig, de indenlandske udfordringer, som værtslandene og deres befolkning står overfor, samt den afsmittende virkning af krigen i Syrien og tilstrømningen af syriske flygtninge, hvilket kan udløse en hidtil uset ustabilitet i regionen;
5. glæder sig over den enorme humanitære nødhjælpsoperation, som internationale og lokale organisationer bidrager til under OCHA’s og UNHCR’s auspicier, og udtrykker anerkendelse af alle humanitære nødhjælps- og sundhedsarbejdere på internationalt og lokalt plan på grund af deres mod og vedholdenhed;
6. støtter og glæder sig over det betydelige bidrag, som Kommissionen og medlemsstaterne har ydet til internationale humanitære nødhjælpsprogrammer, og det politiske lederskab, som kommissær Georgieva har vist;
7. opfordrer indtrængende Kommissionen til at præsentere en omfattende bistandspakke - der kan tjene til eksempel for andre større donorer - til at afhjælpe den humanitære krise i Syrien og dets nabolande, som er baseret på tre søjler: i) øget humanitær bistand (via ECHO), ii) støtte til værtslande til styrkelse af lokalsamfund og til at øge kapacitet og forbedre infrastruktur (via DEVCO) og iii) hurtig indførelse af makrofinansielle bistandspakker til Libanon og Jordan;
8. understreger, at EU har et særligt ansvar for stabilitet og sikkerhed i sit nabolag og opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant og kommissæren for udvidelse og naboskabspolitik til at sikre, at EU spiller en førende rolle med hensyn til at forhindre krigen i Syrien i at brede sig til nabolandene;
9. opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant til i nøje koordination med de EU-medlemsstater, der sidder i FN’s Sikkerhedsråd, at presse på for at få en resolution fra Sikkerhedsrådet, der kan sikre adgang for leverancer af humanitær nødhjælp til alle områder af Syrien og sikrer beskyttelse af humanitære nødhjælpsarbejdere;
10. opfordrer alle lande og navnlig EU-medlemsstaterne til hurtigt at opfylde de løfter, de gav på donorkonferencen i Kuwait den 30. januar 2013; opfordrer EU og det internationale samfund til at indføre ansvarliggørelsesmekanismer med henblik på at sikre, at alle de lovede midler når frem til de udpegede modtagere;
11. opfordrer indtrængende alle regionale værtsregeringer til at respektere "non-refoulement"-princippet og princippet om ligebehandling af flygtninge; opfordrer indtrængende FN til i tæt samarbejde med donorerne til at finde en løsning på den vedvarende mangel på sikkerhed og problemerne med lov og orden i flygtningelejre;
12. kritiserer anvendelse af seksuel vold i den syriske krig, herunder at den anvendes som et krigsvåben; opfordrer indtrængende EU og det internationale samfund til at bevillige specifikke ressourcer til at gøre en ende på seksuel vold og opfordrer værtssamfund til at yde behørig medicinsk behandling til dem, der har været offer for seksuel vold;
13. opfordrer i lyset af de voksende behov hos den palæstinensiske flygtningebefolkning i Syrien og nabolandene UNRWA til rundhåndet at støtte de igangværende bestræbelser på at styrke disse flygtninges modstandskraft og begrænse deres lidelse og fordrivelsen af dem til et minimum;
14. fastholder sin støtte til en politisk løsning på konflikten i Syrien; mener, at nøglen til at løse konflikten består i at bane vejen for en syrisk ledet politisk proces, der vil fremme en troværdig og effektiv politisk løsning sammen med dem, der virkelig går ind for ændringer;
15. bekræfter, at der skal lægges vægt på at holde humanitære og politiske anliggender adskilt for at lette adgangen til de nødstedte;
16. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt alle parter, der er involveret i konflikten i Syrien.
- [1] Vedtagne tekster P7_TA(2012)0057.
- [2] Vedtagne tekster P7_TA(2012)0351.